COOP for helvede!

Sorry - no English ~ Just as I thought we had reached rock bottom what with Aldi closing down, and Rema 100 (bad discount) taking over, my favourite supermarket chains rearranges and in the process closes down the branch where I have been going for things like coffee, tea, yoghurt, pasta, rice and biscuits ... Soon only cheap, lousy discount remains.

And as I always say: The most expensive food is the food not eaten.

--  --  --  --

Ja undskyld jeg bander, men lige som jeg troede at det ikke kunne blive værre, at vi havde været nede og vende i slammet med balladen med Aldi og Rema 1000, så lukker Irma. Og ikke nok med at Irma lukker, nej de fleste af dem bliver til 365discount, der er den mest elendige af de elendige discountbutikker - og så meget værre, fordi den prøver at være "fin" og økologisk - dertil er kun at sige, at det gør Netto altså bedre.

Her er så en liste med de fire Irma'er jeg har brugt siden den i Helsinge lukkede i 2018 indrammet af rødt. Af dem er det kun den i Ordrup, der bliver en COOP. De to, vi brugte mest (Hillerød og Lyngby), bliver til uduelige 365discount, og den i Gilleleje lukker helt.

Så prøver de godt nok at fortælle os, at de fortsætter med Irmas varer i COOP. Men som jeg kender COOP Helsinge, kommer det ikke til at ske der. Det vil sige at vi skal til at rejse virkelig langt efter de varer, vi hidtil har købt enten i Hillerød, Lyngby eller Ordrup en gang om ugen.
     Hvor længe mon Irmas varer forbliver i COOPs sortiment? Jeg giver de fleste varer til januar 2025.

      COOP ændrer så også på deres medlemsbonus. ... en række af COOPs egne varemærker. Nej tak ... se nedenunder *). 

Jeg fik i sin tid et FDB-kort, (i 1996 tror jeg nok), fordi man fik 5% på økologi i Brugsen. Så holdt det op, og så lukkede "min" brugs, men Irma holdt fanen højt. Nu tror jeg bare, jeg indleverer mit kort i knækket tilstand i den nærmeste COOP ved lejlighed.

Prøv ellers lige at se, hvor fint mit kort er. Det kan være, jeg gemmer til for at huske mig selv på at der var engang ...

--  --  --  --

*) COOPs egne varer og et eksempel på COOP (Kvickly) Helsinges indkøbspolitik:

Chokoladeovertrukne kiks. De har COOPS egne, (øverste hylde til venstre - de mørke importeret fra Norge, de lyse er i den indpakning, de siden alle er kommet i. Pris 11.95),  og Bahlsens på næstøverste hylde til højre til 21,95, der på trods af prisforskellen er lige så dårlige - og jeg tror at de kommer fra den samme fabrik, for ingredienslisten er helt den samme. I de tomme huller - hvor der nu er annonceret andre varer, der endnu ikke er kommet, var der indtil for et par måneder siden LUs Petit Écolier, også til 21,95, men af betydelig bedre kvalitet.
     Og som jeg aldrig bliver træt af at gentage: Den dyreste mad er den, der ikke bliver spist. Så jeg køber ikke flere chokoladekiks til børnenes madpakker her.

     Og sådan er det hele vejen igennem i den butik. Der er Nordsjællands største, men det betyder søreme ikke, at de har et større udvalg end i den meget mindre butik i nærheden. Nej, det betyder bare, som man også kan ane her, at hver vare får lov til at fylde to-tre rækker i stedet for en.

Månedens farve -- FEBRUAR -- Colour of the Month

Månedens farve for februar 2023 er --  The colour of the month for February 2023 is

Jeg havde lidt bøvl med denne her. Baggrunden på farve-generatorens side er næsten den samme som månedens farve, der er lidt grålig i det. Så den har fået en bred, hvid kant.

I had some trouble with this colour, as the background of the Randomizer is almost the same as this colour - a very light grey actually. I added a true white border to the swatch.

Januarblues

Der vil komme solskin igen! - det er nærmest mit mantra for øjeblikket. for det er ikke rigtig til at tro, når jeg kigger ud gennem vinduet, Og vejrmeldingen bekræfter mig i det.

--- 🌧☁🌦---

We will have sunshine again! I keep repeating this as some kind of mantra. But looking through my window it's hard to believe, and the weather prognosis does not look promising either.

Og så har jeg lige fundet ud af at lige meget hvor hurtigt, jeg strikker, så vil jeg løbe tør for garn, før jeg bliver færdig med min trøje - og selvfølgelig er farven udgået! Ikke for nyligt heller, men mindst to år siden, da jeg først begyndte at strikke på trøjen. Så der er ingen chancer for at finde en lille rest et eller andet sted, og jeg mangler 3 eller 4 nøgler, altså. Der må tænkes.

--- 🧶 -- 👚 ---

And I just found out that no matter how fast I'll be knitting, I'll run out of yarn before finishing my sweater -- and of course this colour has been discontinued - two years ago or more, whan first I began knitting  after finding the yarn on sale! So no hope of finding a hank or two in the shops (I am short 3 or 4 balls of blue yarn). I have to turn on that old brain. 

Sweater-selfie

Poetry Monday :: Time ~~ Tid

"Tiden er noget mærkeligt noget," synger Kai og Andrea, og jeg er helt enig. En time er ikke en time. Nogen gange farer de afsted, andre gange varer de evigt.
     Det er svært at digte om noget så uhåndgribeligt - i hvert fald hvis det ikke skal være hverken alt for alvorligt eller drivende sentimentalt. Så jeg skrev to små Elfje. Hvis du ikke ved, hvad et Elfje er, så har jeg en forklaring her.
     Poetry Monday er en udfordring, hvor Diane fra On the Border er vores vært.

-- 🕗 -- 🕙 --

  Time - time is a strange thing. And I find it hard to write poetry of Time without getting either morbid or corny. For this reason I wrote two Elfje. If you do not know what that is, go here for an explanation.

Poetry Monday is a challenge, hosted by Diane at On the Border.

-- 🕗 -- 🕙 --

Endless                                                              Endeløs
The hours                                                     ligger tiden
stretch before me.                                     her foran mig.
I'm waiting for you                              Jeg venter på dig.
Crawling!                                                       Sneglefart!


Oops!                                                                        Ups!
Two hours!                                                          To timer
I just wanted                                                 løb deres vej
to read my mail.                                 Jeg skulle bare lige.
Flying!                                                              Lyntempo!

- - - - - -

Next Monday: Frozen Yoghurt.

Halfdan Rasmussen 108 years.

I dag er det Halfdan Rasmussens 108 års fødselsdag. Lige som på hans 105 og 106 og 106½  års fødselsdag bringer Uglemor et af de otte børnerim, der er blevet bortcensurerede i den nyeste udgave af hans samlede værker. Jeg vil gentage dette på de næste fødselsdage hvis jeg lever så længe.
     Denne censur gør mig ondt, dels fordi de ord, han brugte, dengang var neutrale ord for folk og folkeslag og det derfor burde være muligt at bringe dem - eventuelt med fodnoter eller et forklarende forord. Dels fordi slags amerikanske tilstande med fornærmelses-parathed og følsomheds-censur på andres vegne ikke burde forekomme - og da slet ikke ramme Halfdan Rasmussen, der faktisk var en stor og modig forkæmper for folk, frihed og menneskerettigheder og imod censur. Hans vers om Bødlen for eksempel burde være tvungen læsning for alle mennesker i hele verden.
     Og i det tilfælde at du ikke lige kan huske det, vil jeg gengive Elephant's Child's kloge kommentar: "Clothes and people's expectations frequently do chafe. And itch." (tøj og folks forventninger generer ofte - og klør.)

-- 🎂 --

  Today is the 108th birthday of Halfdan Rasmussen. Maybe one of the greatest Danish contemporary poets. MotherOwl holds him in high esteem, and on the occasion of his birthday I will, like at his 105th 106th and 106½th birthdays, publish one of the eight rhymes for children that was censored from the latest collection - and will continue to do so for his next birthday, if I live long enough.
  This censorship grieves me as Halfdan Rasmussen is truly a great fighter for freedom and equality, his pen wrote the Danish verse that was turned into Each Small Candle.
  The words he used, were the at that time neutral demonyms, and the verses should be included, maybe with a footnote or a preamble.

I wrote that I did not want to make an English versification of the poems, as my less than perfect English poetry would make the verses rather pedestrian.  I mourn the fact that I'm not a poetic genius able to render them full justice. His equilibristic verses are serious even at their most playful, and never serious without at least a touch of humour.
  But after seeing what Google translate did to those verses, I am supplying a translation - word for word, or rather meaning for meaning with no pretension of any versification.
  And just in case you can not remember ;) I want to add Elephant's Child's wise comment here: "Clothes and people's expectations frequently do chafe. And itch."

-- 🎂 --

En liste over alle de bortcensurerede vers og hvor de er udgivet.

All the censored verses and from where they come.

1. Lille negerdukke (Børnerim) (2020)
   
2. To små negerdukker (Børnerim) (2021)
   
3. Hittehattehættehuer (Børnerim)
4. Rikke (Børnerim)
5. Negerdukken lille Sam (Børnerim)
6. Sikken et hus (Børnerim)
7. Nogle øjne er så smukke (Halfdans rim)
8. Alle bilerne fra landet (Halfdans rim)

Negerdukken Lille Sam
Negerdukken lille Sam                                    The Negro doll called Little Sam
kan ikke gøre for det.                                       He just can not help it.
Han kan bare ses ved dag.                                He can only be seen in the daylight,
Om natten bliver han borte!                             He disappears at night!

Mors fine dug er hvid.                                      Mamas best tablecloth is white
Jeg syr en skjorte af den.                                  I'll sew a small shirt from it
Så kan Sam få skjorten på                                Then Little Sam can put it on
så han kan ses om natten!                                And be seen by night as well!

Og her er så Lille Sam ved nattetid i sin fine, hvid skjorte.
And here is Little Sam by night in his new, white shirt.

It reminds me of another poem Which I might find and bring later.

Søndagsbilleder :: 70 :: Sunday Selection

Det har været vådt, det har været koldt, og ind i mellem har der været en smule sol - og hver gang er det ikke lykkedes mig at tage billeder. Så her er billeder fra en våd og kold uge.

Og for sidste gang Månedens farve for januar 
~ ~ PINE GREEN ~ ~
And now for Colour of the Month for the last time in January

The weather has been wet, and cold, and the sun shone, only whenever the sun was out I did not get around to document it. Here are some photos from a cold and wet week.

Vores gamle juletræ ligger udenfor og danner en fin stjerne, og prøver på at charmere mig, så jeg ikke giver det til naboens geder. Rolig nu træ, jeg er overbevist. Du bliver her - og så er det nok den mest PINE GREEN ting, jeg kan finde i haven lige nu.

Our old Christmas tree is trying to charm me into keeping it, and not feeding it to neighbour's goats - who'd love to eat it - by presenting me with a star. Take it easy, tree, you are a keeper. And it is probably the most PINE GREEN thing to be found in my garden right now.

Denne her salat er en overlever! jeg plantede fem tror jeg, og hev dem op næsten lige så hurtigt, for de var super-bitre. Sådan en slags mega-rucola-agtig. Det er bare ikke mig. Men flot, jo det er den, og nu har den overlevet streng frost, hagl, sne, slud og sviende solskin, så nu bliver den stående så længe, jeg gider se på den.

This salad here is a survivor. I planted five, and pulled them back out after tasting them twice. They were like some super rocket, so bitter! And I am not a fan of bitter. But it's pretty. And now it has survived frost, hail, snow and scorching sunshine. It can stay until I need this space for something else.

Guldnælder, tak til Syslerier på Pilegaarden for at huske mig på at se efter dem - de var kommet op, og kunne godt klare en lugning, men det må vente til mine fingre ikke fryser af bare ved tanken.

Yellow archangel, thanks to Syslerier på Pilegaarden for reminding me to look for it. And it had started growing. It could do with a weeding, but not quite yet. It's just too cold.

Det er så koldt! -- It's this cold!

Kardeboller med et overtræk af rimfrost

Teasels with lots of hoarfrost.

Og dryppende våde røde gæslinger. -- And soaking wet red catkins.

Så langt er jeg nu kommet med min sweater. Lige så langt, som inden jeg trævlede den op første gang ... alle gode gange tre, håber jeg.

This is how far I made it with my sweater. Just as far as just before frogging it for the first time. I hope it's going to end better this time around.

Fredagsfrustration :: Bloggers nye meritter

Hvis I synes, mine blogindlæg har set lidt mere underlige ud og indeholdt lidt flere fejl på det seneste, er forklaringen den simple, at meget af dem faktisk er skrevet i HTML-visningen og ikke som normalt i Visningen Skriv.
     Det værste er faktisk at stavekontrollen ikke virker i HTML-vinduet. Så vær beredt på flere stavefejl og andre mærkværdigheder fremover. For det kræver nok nogen tilvænning, før jeg kan få mine blogindlæg til at se pæne ud igen.
     Blogger har nemlig fundet på helt nye numre indenfor de seneste par uger.

     Hver evig eneste gang jeg indtil for nyligt begyndte at skrive et blogindlæg, begyndte jeg i HTML-visning, hvor jeg så skrev et par bogstaver, som nnn her oppe i toppen - normalt sletter jeg dem bare senere. Så skiftede jeg til visningen skriv. Og derefter var jeg noget så forsigtig. For ve mig hvis jeg kom til at trykke på ENTER uden at holde SHIFT nede, eller jeg centrerede noget eller indsatte billeder, eller ... kort sagt en hel masse af de ting, jeg normalt gør, når jeg skriver et blogindlæg. For så Wham! var min formatering ikke længere Normal med enkelt linjeafstand, men Afsnit med dobbelt linjeafstnd og en masse sære koder inde i maskinrummet.
    Det seneste stykke tid har Blogger tilføjet en < div> kode i begyndelsen af hvert afsnit, billede osv og ligeledes en < /div> i slutningen af hvert afsnit.
     Nu er de imidlertid gået helt amok og har erstattet < br/> (= tvungen ny enkelt linje) med følgende svada: < /div>< div style="text-align: left;">
     Men hvorfor? Hvorfor i alverden skal jeg huske at holde Shift nede? Hvorfor skal jeg passe på som en smed, hvis jeg vil indsætte billeder eller centrere noget tekst, eller bruge en anden skrifttype?
     Før i tiden var det så også sådan, at hvis jeg kiggede i HTML for at se, hvad Blogger nu havde lavet for ulykker, stod hvert element pænt i en blok for sig på en overskuelig måde (og sådan står de altså stadig, hvis jeg åbner et gammelt indlæg i HTML - bare se nedenfor). Nu er det bare én lang tekstblok fra start til slut med koder og det hele i en lang pærevælling.
     Derfor er jeg begyndt for det meste at arbejde i HTML-visningen, når jeg skriver blogindlæg. Det går langsommere at skrive koderne tegn for tegn, til gengæld kan jeg være sikker på at der ikke sker underlige ting undervejs - og jeg kan dele HTML blokken op i små bidder med ENTER, så jeg kan finde rundt i den.

Dette indlæg set i HTML -- This post as shown in HTML

Et gammelt indlæg set i HTML -- An old post as seen in HTML

Friday Frustration :: Blogger's latest
If you think my posts have looked a bit more chaotic lately, with more errors and typos than is my wont, the explanation is that I have been mostly composing my posts in HTML mode instead of the normal Compose mode. The real toughie is that spell checker does not work in HTML, so be prepared for more typos and mistakes. It'll probably be some time until my blog posts once again looks how I want them to look.

And just why am I using HTML mode instead of Compose?

Because it is a solution, probably not the best, bit the one buggering me the least to Blogger's new antics.
For the last two months or so every single time I began composing a post, I began in HTML mode. I typed in a couple of letters - like the nnn above. Then I changed to Compose mode and I had to remember each and every @$#% time to hold down SHIFT while pressing ENTER so as not to activate my nemesis; Paragraph Formatting.

If I added a photo ... or changed between HTML and Compose modes, or if I right aligned or centered something or a lot of other things that are neither unusual not uncommon ... if I was not totally careful BAM! Paragraph formatting was back.

If I then marked all of my post and selected Normal, all the < p > changed into < /div>< div style="text-align: left;"> instead of the simple  < br /> = new line, single spacing, I had had so far.

And if I then selected HTML mode trying to clean up Blogger's mess, the post was one big unbroken wall of text interspersed with seemingly random pieces of code - as can be seen in the screenshot.
Earlier the HTML mode was not like this; the different elements were nicely sorted as can be seen from the  other screenshot - the old ones are still like this when opened.

And all this is why I now try editing my blog posts in HTML mode, painstakingly typing in the codes and inserting lines with Enter where I want them to be. It might be slow, but overall better for my temper and blood pressure.

Onsdagsord ~~ Words for Wednesday ~~ 25 januar

For snart længe siden skrev jeg en fortsat historie om en underlig test i Transformation på Enhjørningegården. Det var en lang, indviklet fortælling, og jeg blev aldrig rigtig tilfreds med det afsnit af min historie. Dagens ord blev til en lille knast på den lange fortælling.

Ordene til denne spøg kommer i dag for sidste gang fra Sandi, men udgives på Elephant's Childs blog.

Ordene er:
Cyrillic
Rogue
Perish
Paris
Parish
      And/or
A foolish waste of time
Overcome
Reading secret messages
New orders

Her er hvad jeg fik ud af dem - som sædvanlig har jeg taget den ekstra udfordring op, der ligger i at bruge ordene i den rækkefølge, de blev givet:
Kyrillisk
Slyngel
Forgå
Paris
Sogn
      Og/eller
Et tåbeligt spild af tid
Overvind
Læsning af hemmelige meddelelser
Nye ordrer
og et stykke musik: Mission Impossible, som jeg ikke kan stille noget op med - og så må man heldigvis springe over.

     "Susan, kan du læse kyrilliske bogstaver?" Det var My der spurgte. "Du er vores sidste håb. Ledetrådene til vores næste spor er skrevet med kyrilliske bogstaver, og det ser ud til, at Mál sameinast kun virker på talte sprog, og alle bøgerne om fremmede alfabeter er blevet fjernet fra biblioteket, og ..."
      "Ja," sagde Susan, og My kiggede overrasket på hende. "Ja," gentog Susan, "jeg kan læse kyrilliske bogstaver. Jeg lærte mig selv at læse og skrive dem sidste år efter at have set Dr. Zhivago. Jeg forstår ikke meget af det jeg læser, for jeg kan ikke forstå russisk. Men det burde Mál sameinast så kunne hjælpe os med."
      "Du er en skat!" sagde My og rakte hende en seddel med sært udseende bogstaver. Susan brugte en hel del tid på at læse bogstavernes lyde et ad gangen, så læste hun langsomt højt, og fortryllelsen oversatte virkelig hendes tøvende russiske til et nogenlunde forståeligt dansk: "Gå hen til stalden og led efter en slyngel. Gå derefter i retning af fortabt ... nej det ord skal være Paris, nej sognekirken," afbrød Susan sig selv. "Under en stor sten finder du den næste ledetråd."
      "Prøv at læse de første ord en gang til," spurgte My. "Jeg har ikke stor lyst til at lede efter slyngler ude i stalden."
     "Men en slyngel behøver ikke nødvendigvis at være en tyvagtig person, det kan også betyde et ensomt dyr der holdes væk fra flokken, ofte et dyr med et vanskeligt temperament." Det var selvfølgelig den alvidende Hilde, der havde en forklaring parat. "Jeg formoder, at der er en ensom ko eller hest på en afsidesliggende græsmark, som man kan se fra stalden."
      Susan smilede opmuntrende til My. "Af sted med dig, vi skal arbejde på vores egne spor," sagde Susan. "Du ved ikke tilfældigvis noget om pungdyr?"
      "Kun at en kænguru er et pungdyr, og at de kun findes i Australien, men det er indlysende, og det hjælper vel ikke meget." Susan rystede på hovedet, og My takkede hende endnu en gang, inden hun løb væk.
     "Det er tåbeligt spild af tid at gætte den her slags gåder," sagde Kalle. "Jeg ville hellere studere islandsk, eller transformation eller endda krypto-zoologi."
       "Men det gør du jo," protesterede Hilde. "Bare fordi det ikke hedder sådan, og vi ikke har skemalagte timer, men vi studerer skam! Du skal bare overvinde din fordom om, at indlæring altid foregår som i skolen. Vi er på Enhjørningegården. Der kan ske alt muligt her, og det gør der for det meste!"
      "At læse hemmelige beskeder er måske din opfattelse af sjov og læring," sagde Kalle surt. "Men det er ikke min."
      "Men Kalle altså," afbrød Susan, "Vidste du, før My kom ind med det stykke papir, at vores sprogfortryllelse ikke virker på ord, skrevet i et alfabet, du ikke kender? For det er helt nyt for mig. Vi har læst tyske, islandske og finske bøger på biblioteket - jeg har endda læst noget på ungarsk. Så hvis du havde spurgt mig i morges, ville jeg have sagt, at russisk også ville blive "oversat" af Mál sameinast. Men sådan er det ikke!"
     Kalle kiggede på Susan. "Du har ret. Det vidste jeg ikke. Jeg tror, at min hjerne har brug for nye ordrer. Lad os gå en tur for at få renset tankerne."

-- XXX -- XXX -- XXX -- XXX -- XXX -- XXX -- XXX --

Some time ago I wrote a long, meandering chapter of a strange test in Transformation at the Unicorn Farm. Today's Words turned in to a small outcropping on this story. I'm still not happy with it, and it is in need of much revision before making it into my book.
Todays Words coutesy of Sandy, are published on Elephant's Child's blog.
The Words are:
Cyrillic
Rogue
Perish
Paris
Parish
      And/or
A foolish waste of time
Overcome
Reading secret messages
New orders"
And a piece of music: Mission Impossible. I do not know how to use this, I grasp the option of treating it with ignore.

I took up my usual challenge of using the Words in the order they were given:

"Susan, do you read Cyrilic letters?" My asked. "You're our last hope. The clues for our next part is written in cyrilic letters, and it seems the Mál sameinast only works for spoken languages, and all the boks on foreign alphabets have been removed from the library, and ..."
"Yes," Susan said and My looked at her in consternation. "Yes," Susan repeated, "I do read Cyrilic letters. I taught myself last year after having seen Dr. Zhivago. I do not understand much, if any of what I'm reading, because I do not understand any Russian. But Mál sameinast should help with this."
"You're a darling!" My said and handed her a slip of paper with strangely shaped letters on it. Susan spent quite a while sounding the letters one by one, then slowly she read aloud, and the spell really did translate her faltering Russian into halvways understandable Danish: "Go to the stable and look for a rogue. Then go direction of the perish ... no this word should be Paris, no parish," Susan interrupted her reading, "Under a big stone you'll find the next clue."
"Try reading the first words once again," My asked. "I'm not much into searching for rogues."
"But a rogue needs not be a thieving person, it can also mean a lonely animal away from the herd, often of a sourly disposition," Of course Hilde knew this obscure meaning of the word.
Then Susan added: "I suppose there's a lone cow or horse in a secluded pasture that you can see from the stables. Off you go, we have to be working on our own clues," she said. "You do not happen to know anything on marsupials?"
"Only that a kangaroo is a marsupial, and that they only are found in Australia, but this is obvious, and I suppose not much help." Susan nodded and My thanked her once again before she ran off.

"This riddling is a foolish waste of time," Kalle said. I'd rater be studying Icelandic, or transformation, or even crypto-zoology."
"But you are," Hilde protested. "Only it's not called thus, and we do not have set hours, but we do study! Ypu'll just have to overcome your prejudice that learning always happens like in school. We're at Unicorn Farm. Anything might happen, and sometimes do!"
"Reading secret messages might be your idea of fun and learning," Kalle said sourly. "But it's not mine."
"Do tell me," Susan interrupted, " Did you know before My came in with this piece of paper that our language spell do not work on words written in an alphabet you do not know? Because it's totally new to me. We've been reading German, Icelandic, Finnish you name it books from the library - I even read something in Hungarian. If you had asked me this morning, I'd have said that Russian would be 'translated' by Mál sameinast as well. But it's not so!"

Kalle looked at Susan. "You're right. I did not know. I think my brain needs new orders. Let's go for a walk to clear our minds."

Poetry Monday :: Clocks

Clocks I did not do so well today. I made the grand mistake of visiting others' blogs before having written my poem.

Analogue hands or digital numbers?
Coloured drawings or stylish grey?
Sounds at the hour - every quarter - or silence?
Shrill sounds or bells to wake us from slumbers?
Only time, or moon phases, temperatures and day?
Tick tock, the stately sound of silence.

No matter which clock the hours fly
The hands or numbers whirling by
And busy is the time that's ours.
The sun is rising in the skies
The moon is rising, day is done.
I miss the quiet twilligth hours
With tick tock from the stately clock.

-- ⏰  -- ⌚ -- 🕰 -- ⏲ -- 🕝 --

Clocks ~ Ure. Det blev ikke så fantastisk i dag. Jeg begik den klassiske brøler at besøge andres blogs før jeg havde skrevet mit eget digt.

Analoge viserer blev travle tal
Morsomme tegninger til nobelt og gråt
Slag hver time blev til bib hver kvarter.  
Biblyde i stedet for klokkeklang
Før kun tid, nu dato, temperatur og dag
En gang - Tik tak -  gik tiden i ro og mag.

Ligemeget hvilket ur flyver tiden af sted
fra morgenstunden af må vi følge med.
Så står solen op igen,
så månen, gamle ven.
Hvad skete der med mørkning
Tik tak fra et gammelt ur i skumring.


-- -- -- -- --

Next Monday: Time

Søndagsbilleder :: Sunday Selection #69

I dag, som så mange gange før, en flok billeder fra ugen, der gik.

- - -

Today, as so many Sundays a collection of photos from the past week.

-- 🖼 --

Låget til vores kartoffelbeholder blev ved med at knække over. Så tog jeg boremaskinen og borede huller og syede før jeg limede. Gad vide om det nu holder.

- - -

The lid for our potato jar. It kept breaking. I then took a drill, drilled holes and sewed and glued the parts together. I wonder if the lid will stay repaired now.

-- 🧵 --

Jeg strikkede en trøje. Den blev ikke god, selvom jeg strikkede om hele tre gange. Derfor er den nu trævlet op, og al garnet står pænt opstillet til fotografering her. Det eneste nøgle, der ikke er trævlet helt op, der det, der ligger forrest.

- - -

I knit a sweater. It did not turn out well - three times even. I frogged it. All the balls of rewound yarn can be seen here. The only not totally used up, frogged and rewound, is the ball laying in front.

Tråden, der løber ud af billedet, løber over til mit nye forsøg. Nu med en anden opskrift. Når den bliver forkert tre gange i træk efter ammen opskrift, gætter jeg på at opskriften har skylden - jeg kan altså både læse indenad og tælle.
     Men det her ser foreløbigt fint ud. Raglanudtagninger, men taget ud på samme måde som i mine asymmetriske vanter. Det ser meget fint ud, synes jeg selv.

- - -

The thread leaving the photo to the left, runs to my new try. Now with a new pattern. Three times in a row making the same strange look makes me blame the pattern. I know how to read and count!
  This looks good so far. I increase the same way as I did for my asymmetrical mittens, and it looks very good.

-- 🧶 --

En lille tur ud i haven blev det også til.  Vejret var sjovt, lysende, tåget og blæsende på én gang. Det kunne mit kamera ikke lide.

- - -

I went for a walk in the garden. The weather was funny, luminous sunshine, fog and windy. The camera did not like this.

Nyd udsigten. Det er taget lige mod solen, frosne træer, is på naboens sø og kardeboller i modlys.

- - -

Enjoy this view taken into the midday sun. Frozen trees, ice on the "lake", and teasels with halos.

Piletræ med røde gæslinger. De er ikke helt så røde, som sidste år, men stadigvæk fine.

 - - -

Willow with red catkins. They are not quite as red as last year, but still a delight.

Rød hassel med røde rakler. Bladene skal bruges til plantefarvning i år. De farver noget, der stærkt minder om Månedens farve ~ ~ PINE GREEN.

- - -

A red hazel with red catkins. This year the leaves' fate is to end up in a dye bath for green. They dye a colour very close to PINE GREEN ~ ~ My Colour of the Month.

Det her er sværere at se, men det skulle gerne være en masse troldhasselknopper. Det kommer vi til at se det næste stykke tid. Jeg plantede den sidste år, så jeg har ikke sen den med knopper eller blomster endnu. Hvis der er mange blomster, plukker jeg nok helt forsigtigt nogen til salve.

- - -

This is harder to see. I think and hope that it is a lot of buds on my Witch hazel. If yes, more to show when they unfold shortly. It was planted last year, so I never had the pleasure before. If there are many, I might pick some of the flowers for ointment.

At nyde årets gang -- Enjoying the changing seasons

Jeg har gravet lidt rundt i mine gamle indlæg og fundet det her frem. Jeg synes nemlig at vi bør leve lidt mere i nuet. Ikke klamre os til i går eller forsøge at gribe i morgen.  

    For 12 år siden kørte jeg gennem en forrygende flot snestorm for at aflevere Trolden til et arrangement, hvor han skulle spille klaver i en kirke pænt langt borte. Sneen løb over vejene som floder, vinden hylede og det var bidende koldt. Vi kørte langsomt og nød det flotte vejr. Da vi nåede frem, var det eneste folk kunne sige, at det var træls at det sneede så meget. Medens jeg ventede på ham, læste jeg om hvordan man kunne tage forskud på foråret - det var altså den 3. februar.
     Og så huskede jeg hvordan der også havde været tips til at forlænge efteråret ... og til at holde varmen væk om sommeren, og kulden om vinteren. Jamen for sytten, det er da årstidernes skiften og at nyde det der er nu, og ikke det der kommer om en uge eller om en måned, der er det vigtige.
     Har vi glemt at glæde os eller længes, for det er jo ikke det samme som at ville tage forskud på alting.
     Dengang skrev jeg et digt, som jeg egentlig gerne vil dele med jer.

-- 🌸 -- 🌞 -- 🍁 --❅ --

A repeat post:

12 years ago I braved a Danish blizzard to get Trolli to a concert, where he was playing ... he plays the piano.

Danish blizzards are very tame, it was blowing and snowing, but there were almost no danger involved. The snow was blown across the roads and looked just like rivers of snow. We enjoyed the spectacular weather and sang during the ride.

At the concert everybody agonized about the weather,  how much is was snowing, how irritating, how downright stupid this snow was. And while waiting for him to be finished, I read a piece about taking in branches to get them into bloom and growing plants under artificial lightning as a preparation for spring. This happened February 2nd - the day half the winter has officially passed in Denmark. I then remembered reading similar text on prolonging summer well into autumn, and keeping the "heat" of summer at bay (I write "heat" because if we reach 28 Celsius it is really hot, the mean temperature in July and August being around 15-16 Celsius). Bugger! It's the changing seasons I love most about our climate.

I sat down and wrote a poem, but I can't translate it into English with any elegance. An eulogy on seasons with essentially same contents must take its place:
Crispy, clear winter's days with snow.
Hot, long Summer's days where we swim at the beach and eat ice cream.
Autumn days with that unbelievably blue sky and already yellowing leaves.
Spring with snowdrops, short days, and mud.
Foggy days, thunderstorms, windy and quiet. I love it all.

 - - - - -

Lidt af hvert om vejr!

Jeg kan li' solens skin

og blæsten på min kind.

En himmel klar og blå

er skøn at kigge på!

Jeg kan li' sne og is

og alt det vejr der gi's.

En tåget dag i maj

er lige noget for mig.

Jeg kan li' tordenvejr

og regn og storm især.

Ja selv en gråvejrsdag

kan sagtens slæbe af!

Et tøvejrs dryppelyd

kan fylde mig med fryd.

Kort sagt: Jeg elsker vejr

så gi' mig lidt af hvert.

3. & 4. februar 2010

Fredagsfrustration :: Billetpriser

For English scroll down.

Fra søndag den 15. januar er vores busbilletter steget igen. Og nu kan man så læse, at

Her bruger de inflationen som undskyldning, og det gør mig nysgerrig. Har inflationen virkelig været så høj? Jeg er gammel nok til at kunne huske, da takstzonerne blev indført i 1975, de sjove poletter og sloganet:

En krone pr. zone.

Nu findes der så ikke en-zonesbiletter længere, det mindste er to. Fra og med i søndags er prisen for at rejse 2 zoner 18 kr, hvis jeg bruger Rejsekortet. Betaler jeg derimod kontant, koster den 24 kroner.

Lad os så se, hvor meget sådan en billet skulle koste, hvis den havde holdt sig til pristallet. Altså, 2 kroner i 1975 bliver til hvor mange i dag? Fordi jeg ikke stoler på mine matematikfærdigheder, har jeg ladet Danmarks statistiks pristalsberegner regne det ud for mig:

10,70 kr. er svaret. De behøver virkelig ikke at lade billetterne stige mere på grund af inflationen, vel?




And in English

The train and bus tickets just became more expensive this Sunday - and they would like to raise the prices yet a bit more - a bit here being around 10%.

They blame the inflation, and I took it on me to fact check this a bit.

The kind of tickets we have now were first sold in 1975. I'm old enough to remember, and remember their slogan 1 krone per zone. Now we can buy 2 zone tickets as the cheapest. I let the Danish Statistical Agency Link do the maths for me.

With the astonishing result that if the tickets had kept up with inflation a 2 zone ticket should now cost around 10,40 kroner.
In reality as of last Sunday it costs 24 kroner -- or 18 if I use my Rejsekort (digital card to pay for journeys) -- so please, stop using the inflation as an excuse!

Words for Wednesday - 18. januar

For English, please scroll dovn - repost sorry. The first one did strange things to my blog.

Prøver lige igen. Den første udgave gjorde søre ting ved bloggen.

Words for Wednesday - Onsdagsord - blev startet af en Blogger ved navn Delores for snart mange år siden. Hun forlod blogverdenen pga en dum trold, men det her var for sjovt til at holde op med. Nu er det Elephant's Child, der er vores tovholder, og mange af os bidrager med ord.
     I januar er det Sandi, der giver os ordene. De er at finde hos Elephant's Child. I dag her vi fået et stykke musik: Battlestar Galactica Opening Theme fra 1978 og disse ord:

I will forgive this    --     Jeg vil tilgive det her
Let me help     --     Lad mig hjælpe
Tomorrow you will see     --     Det kan du se i morgen
How will I know it's you?     --     Hvordan kan jeg vide, at det er dig
You will      --      Det ved du.
      Og/eller
Those chains will break      --      De kæder vil knække.
Tell me      --      Sig mig / Fortæl mig.
It's a lie      --      Det er løgn.
Tomorrow      --      I morgen.
Again      --      Igen.

     Heldigvis må vi selv om hvad vi gør med stikordene og hvor mange af dem, vi bruger. Jeg springer musikken over og bruger, som det er min sædvane, de øvrige ord i den rækkefølge, vi har fået dem.
     Og så fortsætter jeg min evighedshistorie om Susan, her som ældre, i Firenze sammen med Knud, hendes ægtemand, medsammensvorne og med-troldmand.

"Jeg vil tilgive det her," sagde Susan, "men det kommer til at tage noget tid. Jeg er ikke så helgenagtig som du er." Susan stod over den lille håndvask på deres hotelværelse og forsøgte at vaske det grønne blæk af, som den unge hjælper på biblioteket havde spildt ud over hendes taske.
     "Lad mig hjælpe," sagde Knud. "Hold tasken åben, så samler jeg de ting op, der ikke har fået blæk på sig. Det skulle give dig en større chance for at få det hele væk uden at ødelægge noget."
Susan åbnede sin taske, og Knud tog nogle af Susans bog, hendes dagbog, akvarelsæt og penalhus op af tasken.
     "Det ser ud til, at alle de vigtige ting ikke blev ramt af blæk-faldet," sagde han og forsøgte at lade være med at grine, men det lykkedes ikke helt. Susan gav ham et ondt blik og kiggede så ned i tasken.
     "Det ser faktisk ud til at du har ret. Det er kun bananerne, der er helt indsmurte i blæk."
     Knud tørrede tingene af i masser af papirhåndklæder og lagde dem ind på gulvet i værelset ved siden af. Da han vendte tilbage, havde Susan tømt taskens indhold i en grøn, gennemblødt bunke i vasken og var ved at kaste en trylleformular på sin taske. "Jeg forsøger mig med en variant af den vandafvisende besværgelse," sagde hun. "Det kan du se i morgen. Nu har jeg brug for et bad, jeg føler mig grøn over det hele."
     "Det er du altså ikke," sagde Knud. "Men tag dog et bad, så går jeg ud og køber nogle nye bananer og nogle snacks og finder måske endda et godt sted til vores aftencappuccino. Kommer du, når jeg kalder?"
     "Hvordan skal jeg vide, at det er dig?" spurgte Susan.
     "Det ved du!" Knud sagde med et skævt smil og listede ud af døren, mens han lod sikkerhedskæderne sidde på plads.
     "De kæder går i stykker, hvis du bliver ved på den måde. Men fint nok, jeg har ikke lyst til at lukke dem, i halvnøgen tilstand og og mens jeg drypper grønt vand ud over det hele." sagde Susan til hans ryg.

Da Susan igen var klædt på, og redte og flettede sit hår, hørte hun fløjten nede fra gaden. Først tog hun ikke rigtig af det, men så gik det op for hende, at det måtte være Knud. Han fløjtede Greensleeves! Susan grinede, løb hen til vinduet og kiggede forbi skodderne. Ja, det var ham. Hun åbnede skodderne og vinkede til ham. "Jeg kommer ned om lidt," mimede hun. Knud nikkede og satte sig på en af stolene langs gaden. De var placeret der for at holde bilerne fra at parkere på grund af et eller andet lavoro, der fandt sted i morgen, men de var meget praktiske at vente på.
     "Fortæl mig, hvor vi skal hen og have cappuccino," sagde Susan, da hun havde sluttet sig til Knud nede på gaden.
     "Det vil jeg helst ikke. Det er en overraskelse. Bare følg med." Han så lige så spændt ud som et barn juleaften, og Susan tog hans hånd og fulgte efter ham rundt om hjørner og ned ad smalle gader.
     "Luk øjnene!" beordrede Knud og Susan adlød. Varsomt ledte han hende rundt om endnu et par hjørner og ind gennem en dør. Susan kunne dufte kaffe, god kaffe, høre klirren af kopper og skeer, cappuccinomaskinens sprutten og hvæsen og mumlen fra mange stemmer.
Knud hjalp hende ned at sidde og bad hende så åbne øjnene.
     "Det er løgn!" udbrød Susan. På væggen hang et kæmpe Medici-stamtræ, og manden bag baren var endnu en kopi af Lorenzo il Magnifico. Denne her var velplejet, havde skulderlangt kulsort hår og var klædt i tøj med et snit, der med lidt god vilje kunne ligne renæssancetøj.
     Knud bestilte to cappuccinoer, og de drak langsomt, mens de nød den gode kaffe, det cremede mælkeskum og det knasende sukker. Perfekt.
     Susan sukkede. "Så mange mysterier. I morgen må vi prøve at nå til bunds i bare nogle af dem.
      "Igen er vi enige, min kære." sagde Knud.

-- o -- o -- o -- o -- O -- o -- o -- o -- o --

Words for Wednesday was started by a Blogger named Delores many years ago. She left the blogging world because of a stupid troll, but this was too much fun to quit. Now, Elephant's Child is our top dog, and many of us contribute words.
     In January, it's Sandi giving us the words. They can be found at Elephant's Child. For today we are given a piece of music: Battlestar Galactica Opening Theme from 1978 and these words:

I will forgive this.
Let me help.
Tomorrow you will see.
How will I know it's you?
You will.
     And/or
Those chains will break.
Tell me.
It's a lie.
Tomorrow.
Again.

     Fortunately, we can do what we like with the prompts and use as many or as few as we like. I'll skip the music and, as is my custom, use the other words in the order they were given.
     And so I continue my ever-continuing story of Susan, here as an elder, in Florence with Knud, her husband, co-conspirator and co-wizard.

"I will forgive this," Susan said, "but it's going to take some time. I'm not as saintly as you are." Susan stood over the tiny sink in their hotel room, trying to wash out the green ink, the young helper at the library had spilled over her bag.
"Let me help," Knud said. "Hold open the bag, then I pick up the things not stained by the ink. That should give you a better chance of getting it all off without damaging anything down there."
Susan opened her bag and Knud pulled out some of Susan's book, her diary, watercolour sets  and pencil case.
"It seems all the important stuff were not hit by the cascading ink," he said, trying not to laugh, but not quite suceeding. Susan gave him a stinky eye and then looked into the bag. "No really! Only the bananas are totally soaked"
Knud dried off the stuff in lots of paper towels, and put them down on the floor in the adjacent room.
When he returned, Susan had emptied the bag's content in a green, soggy heap in the sink and was quietly casting a spell on her bag. "I tried a variation of the water-proofing spell," she said. "Tomorrow you will see. Now I need a bath, I feel green all over."
"You're not," Knud said. "But do take a bath, then I'll go shopping for some new bananas and some snacks and maybe even find a nice place for our evening cappuccinos. Will you come when I call?"
"How will I know it's you?" Susan asked.
"You will!" Knud said with a lopsided smile and sneaked out the door, leaving the security chains in place.
"Those chains will break if you keep on like this. But fine, I don't feel like closing them after you half naked and dripping green water all over." Susan said to his back.

When Susan once again was dressed, combing and braiding her hair, she heard a whistle from below. At first she did not really notice it, but then she realized that it had to be Knud. He was whistling Greensleeves! Susan laughed, ran to the window and looked past the shutters. Yes it was him. She opened up the shutters and wawed at him. "I'll be down shortly," she mimed. Knud gave a nod and sat down on one of the chairs along the street. Placed there to keep the cars off parking because of some lavoro, taking place tomorrow, but very practical for waiting.
"Tell me where we go for cappuccinos?" Susan asked when she had joined Knud at the street.
"I won't, just follow me." He looked as excited as a child before Christmas and Susan took his hand and followed around corners and down narrow lanes. "Close your eyes!" Knud ordered. Susna complied, and slowly he propelled her around a few more corners, and in through a door. Susan could smell the coffee brewing, good coffee, hear the tinkling of cups and spoons, the hissing of the cafetera and the murmur of many voices.
Knud helped her sit, and bade her open her eyes.
"It's a lie!" Susan exclaimed. On the wall hung a giant Medici family tree, and the man behind the bar was another spitting image of Lorenzo il Magnifico. This one well groomed, shouldre long jet black hair, and dressed in modern clothes, in a cut that with just a little imagination could resemble Rennaissance clothing.
Knud ordered two cappuccino, an they drank slowly, savouring the good coffe, the creamy milky foam and the crunchy sugar. Perfect.
Susan sighed. "So many mysteries. Tomorrow well have to try and get to the bottom of just some of them.
 "Again we agree, my dear." Knud said.

Skæve Vanter :: Asymmetrical Mittens

Mine nye vanter.
     Som de ligger her på bordet, ser de ærligt talt lidt underlige ud, synes I ikke? Tommelfingrene stritter, og aflukningen er skæv. Det er faktisk med vilje.

-- 🧶 --

My new mittens.
  As they lie here on the table, they look decidedly awkward. The thumbs stick out and the decreases are askew. Well I did it on purpose.

Se, de passer i konturen til min hånd, for hænder er jo ikke symmetriske.
     Måden jeg tager ud til tommelfinger på, har jeg fra Statistrikks blog, og hun har ideen fra Jorun Holmens blog, som igen har den fra Give a Hoot fra Kelbourne Woolens - hvor mønsteret ikke ligger længere. Det er en en opskrift, som jeg faktisk allerede havde i min "Skal strikkes-kø" på Ravelry, hvor den altså heller ikke er at finde mere.

-- 🧶 --

Look, they fit my hand, because hands are not symmetrical.
  This way of making a thumb gusset comes from from Statistrikk's blog who hasthe idea from Jorun Holmen's blog who had the idea from Give a Hoot from Kelbourne Woolens - where the pattern is no longer available, also on Ravelry, where I had it in my  in my To-be-knit-index, and no longer to be found there either.

Den asymmetriske aflukning er enkel. Jeg tager ind på hver anden pind på lillefingersiden og senere også på hver pind på pegefingersiden. Jeg laver et skema, for at finde ud af, hvornår jeg skal begynde at tage ind i pegefindersiden for at det ender med to masker tilbage på hver pind samtidigt. Øh, lyder det underligt, så se nedenfor.

-- 🧶 --

The asymmetrical decrease is simple, when you get the idea. I decrease on every other row where my little finger is, and  - starting later - on every row in the thumb side of the mitten. The only bother is to figure out when to begin the decreases on the thumb side. I made a "pattern" below.

     Og se, hvor fint de passer på min hånd. De er behagelige at have på, de glider ikke rundt, og der er ikke underlige klumper af overskydende vante hist og her når jeg holder fast i andre ting.
     De er strikket af alpakkagarn fra min tønde. Tønden er en gammel sæbespånebeholder, der rummer noget af mit garnlager, men er blevet et symbol på mit granlager - deraf etiketten "Tøm tønden". Det blå er de sørgelige rester af den skønne hue, der blæste væk, og det brune er en anden rest. Med det hele er der en tynd, sort følgetråd. En julegave fra flere år tilbage.
     Vanterne er strikket på mine vidunderlige julegave-strikkepinde. Dem må jeg fortælle om i en ny blogpost.

-- 🧶 --

Look how snug they fit my hands, a joy to wear, no slipping and sliding and no odd lumps when holding onto something.

The mittens are knit from alpaca yarns from my stash bin - the bin is an old soap suds container, where some of my yarn stash lives. It has become a symbol of my yarn stash, hence the label "Tøm tønden - Empty the Bin" on this post. The blue yarn are the pitiful leftovers from the wonderful  hat that blew away. The brown was leftover from another project and along both goes a thin, black thread, a Christmas gift from years back.

All knit on my wonderful new Christmas gift knitting needles. More about those in a later post.


Jeg tager ind efter det her skema læst nedefra - det fortæller, hvor mange masker der er på hver pind efter at den er strikket. Lillefingersiden er her til venstre (kun halvdelen da den anden halvdel jo er det samme, bare spejlvendt)
Jeg har 9 masker på hver af de 4 pinde.

This shows my decreases read from the bottom up, I have 4 needles with 9 stitches on each (only two needles shown as the other two are mirror images) Pinky-side to the left.
2  --  2
2  --  3
3  --  4
3  --  5
4  --  6
4  --  7
5  --  8
5  --  9
6  --  9
6  --  9
7  --  9
7  --  9
8  --  9
8  --  9
9  --  9

Poetry Monday :: Get Lost

Get Lost ... ? This sounds like what you say to intruders or other unwanted visitors,. but I'll take another meaning. The literal one. Get Lost. So much gets lost. In my Poetry Monday :: Treasure I wrote about my mother's poem and Abelone, who flew to the moon on a goose. I got an opportunity to ask her, and no, she did not write the poem. It is one her mother, my grandmother, told her and her sisters when they were small. And here the trace ends. Lost.
She remembered enough of the last stanza to jog my memory.
I repeat the whole poem in my faulty translation:

Once there was a woman,
Her name was Abelone
Her only really big wish
was to get up to the moon

She bought herself a goose
with big and mighty wings
Up to the shiny moon
with speed it Lone brings.

While the moon upon them shone
She let out a mighty moan.
She turned around and ran away
And stayed at home until today.

🎵 🎵  - 📔 - 🎵 🎵

Get lost - Forsvind! Det er sådan noget man siger til uønskede gæster og løse hunde. Men det er ikke sådan, jeg vil bruge det her. For to uger siden fortalte jeg om et vers, min mor reciterede for mig.
     Nu har jeg talt med hende, og nej. hun har ikke skrevet det. Hvem, der har, står hen i det uvisse. Det var et af flere, hendes mor, min mormor, reciterede for sine børn da de var små. Så her ender sporet, forsvundet.
     Hun kunne huske nok af det sidste vers til at jeg kunne stykke noget sammen, jeg er ikke sikker på at det er helt rigtigt. Er der nogen, der ved mere, hører jeg gerne fra dem!
Her er så hele digtet:

Der var engang en kone,
hendes navn var Abelone.
Hun ville åh, så gerne
op til månen i det fjerne.

Så købte hun en gås
med store, brede vinger.
Op til den blanke måne
i hast den Lone bringer.

Mens månen på dem lyste, 
og de sad der og nyste.
Så stak hun af og løb sin vej
drog aldrig mer' på den galej.

- - - - -
Next Monday: Clocks.

Sunday Selection :: Rain!

Uglemor er syg - og nej, det er ikke Corona - men en eller anden ondsindet influenzavirus. Propper i ørerne, vat i hovedet og en hals der er beklædt med næsehornshud hele vejen ned. Masser af varm the er på dagsordenen, og jeg håber den skrubber af i en fart!

-- 🦏 --

MotherOwl is ill, and no, it's NOT that dratted Corona virus - but some evil flu. Stuffy ears, head filled with cotton, and throoat that feels coated in rhinocerus scales. Lots of scalding tea is being consumed, and I hope for fast improvement.

Men uden for vinduet ...                    Meanwhile, outside my window...

De her skærmdump er 4 dage gamle, men vejret er stadig det samme. Og det vil fortsætte sådan et godt stykke ind i næste uge, hvis vi kan stole på metrologerne på DMI.

- 💧 ☔ 💧 -

I took these screenshots 4 days ago, but the weather has been the same ever since, and is going to continue like this until somewhen in the coming week - that is if the weathermen can be trusted.


Markerne er fulde af regn, naboens grund ligner en sø, relæer og elkasser løber fulde af vand, så telefonen og strømmen skiftes til at forsvinde. Og vasketøjet tørrer aldrig.
     Jeg tror det er tid at bringe mit "Så har vi altså fået nok regn"-digt. Det er desværre kun på engelsk, og det har været bragt her på bloggen i let forskellige versioner 10. august 2020, 25. januar 2021 og 29. august 2022. I dag er en god dag til at holde traditionen i hævd.

- 💧 ☔ 💧 -

The fields are overflowing, neighbour's back garden is turning in to a pond, telephone lines and our cables are being wswamped, makinf for recurring episodes of no electricity and no land lines working. And the clothes on my clotheslines just never dries!
I think it's time for a re-post of my "Enough of this rain"-poem.
 I originally published this poem 13 August 2018. But I have published it almost every year since then - today is the right day to keep up this tradition:

Rain!
It was rainy all day. I could hear it all night, as I lay in my bed.
Now everything's dripping and drooping, and dreary and wet.
The brooks are all leaping, the rivers all run.
Every field had its water, every straw had its drink.
But there's clothes to be dried and we miss them, I think.
So please, pretty please, can I have back the Sun!

(also published in slightly varying versions August 10 2020, January 25 2021, and August 29, 2022)

Og nu til Månedens farve ~ ~ PINE GREEN ~ ~ And now for Colour of the Month

Malik, mit hittebarn efter stormen af samme navn overlever stadig. Han er ikke blevet større, men det kommer nok. Og nej jeg har ingen anelse om kønnet på denne plante, men Malik er et grønlandsk drengenavn, ergo er min Mailk også en dreng.

- 💚 -

Malik, my orphan of the eponymos storm is still, if not thriving, at least keeping his own. And no I have no idea of the gender of this plant, but as Malik is a Greenlandish boy's name. It's a he!

Biblioteket -- Another note, The library

Susan and Knud are in Florence as you have most probably guessed from the talk of the Medici princes and so on.
What you could only maybe guess is that the library with the chained books is a real place. We are in the Biblioteca Laurenziana (Biblioteca Medicea Laurenziana or BML). A fabulous place.
Here's an old print of the chained books:I min uendelige fortsatshistorie, som jeg håber engang at udgive i bogform, er Susan og Knud nu en tur i Firenze. Hvis I har læst onsdagens indlæg - desværre kun på engelsk, så er det ikke svært at gætte ud fra al min snak om Medici'er.
     Men at det bibliotek, jeg beskriver, faktisk er et reelt eksisterende bibliotek, er måske ikke så let at regne ud. Men mindre man da lige selv har stukket næsen indenfor i Bibliteca Laurenziana (Biblioteca Medicea Laurenziana, BML). Det er et vidunderligt sted, og et besøg værd, hvis man er i Firenze. Og så kan man jo også hilse på Niels Steensen, der ligger begravet i kirken ved siden af, Basilica di San Lorenzo.
     Dette er et gammelt stik, men de lænkede bøger og de fint udskårne bænkerader er der stadig.