The original Words for Wednesday was begun by Delores and eventually taken over as a moveable feast with many participants supplying the Words.
When Delores closed her blog forever due to other problems, Elephant's Child (Sue) took over the role of coordinator.
Now, after Sue's demise, River has taken the mantle of coordinator upon her shoulders.
No matter what, how, where or who the aim of the words is to encourage us to write. Poems, stories, subtitles, tales, jokes, haiku, crosswords, puns, ... you're the boss.
Use all Words, some Words, one Word, or even none of them if that makes your creative juices flow. Anything goes, only please nothing rude or vulgar.
This month the words are given by Sean Jeatings and can be found at River's blog Drifting through Life
If you are posting an entry on your own blog, please leave a comment on River's blog, then we can come along and read it and add a few encouraging words.
It is also a challenge, where the old saying "The more the merrier" holds true.
And for today we were given:
Contemporaries
Easily
Life
Met
Never
and/or:
One
Say
Sentence
Who
Within
Using the first set, and almost in the order they were given, for a small chapter about June.
June's unease with the signalling persons in the big tree and aboard the ship won over her fear of getting involved with other people. She found her bike, the lights, and her helmet. And then she filled a small bag with walnuts and another with blackberries from the garden. A small gift was always welcome. She smiled and felt sad at the same time. Daniel had always been good at finding the perfect gift whenever they had an occasion. He’d been a very complex person, and people who looked beyond his tattooed exterior were often surprised by his compassionate and vibrant inner self. But she couldn’t ask him for help. It had been half a year since she’d had to let him go.
And she locked the doors before mounting the bike and pedalling off towards Sanne's smaller town.
While her body was occupied with the mechanics of biking, her thoughts roamed freely. She wondered why a lot of her contemporaries had so many strange prejudices. She could easily remember three occasions from the last week alone where she had seen strange ideas about Catholics in the papers, in magazines, or just overheard something. And why were Catholics all of a sudden such a hot topic? It was probably just a case of frequency illusion ... Well, she was going to get wiser. She was about to visit at real life Catholic family. She never knowingly met any Catholics at home before. She had always been more curious than anything else, and her unbiased teacher in religion at school had only fanned this curiosity by talking of monks, nuns and so on as if they still existed, and were not far removed in either time or space ... which of course they were not, June smiled at her own prejudices showing.
På dansk
Endnu et kort kapitel i Junes historie.
Vi fik disse ord:
Contemporaries - Samtidige
Easily - Let, sagtens
Life - Liv
Met - Mødte
Never - Aldrig
og/eller:
One - En
Say - Sig, fortæl
Sentence - Sætning
Who - Hvem
Within - Indeni, inden for,
Hun brugte det første sæt, og næsten i den rækkefølge, de blev givet, til et lille kapitel om June.
Junes utryghed over de morsende personer i det store træ og ombord på skibet endte med at overvinde hendes modvilje mod at involvere sig med andre mennesker. Hun fandt sin cykel, cykellygterne og sin hjelm, og så fyldte hun en lille pose med valnødder og en anden med brombær fra haven. En lille gave var aldrig af vejen. Hun smilede og følte sig trist på samme til. Daniel havde været god til at finde den perfekte gave, når de skulle noget. Han havde været en meget sammensat personlighed, og folk der så længere end til hans tatoverede ydre, blev oftest overraskede over det medfølende og sprudlende indre. Men hun kunne ikke spørge ham om hjælp. Snart var det et halvt år siden, hun havde måttet give slip på ham.
Hun låste dørene grundigt, før hun satte sig på cyklen og cyklede afsted mod Sanne’s mindre by.
Mens hendes krop var optaget af det mekaniske ved at cykle, vandrede hendes tanker frit. Hun undrede sig over, hvorfor mange af hendes samtidige havde så mange mærkelige fordomme. Hun kunne sagtens huske flere gange alene i den seneste uge, hvor hun havde set mærkelige forestillinger om katolikker; I aviserne, i ugebladet eller bare noget, folk havde sagt. Og hvorfor var katolikker pludselig blevet et så aktuelt emne? Der var sandsynligvis bare tale om frekvensillusion, det at noget, der var nyt for en selv pludselig var alle steder … Nå, hun ville snart blive klogere. Hun skulle besøge en vaskeægte katolsk familie. Hun havde aldrig før været hjemme hos nogen, hun vidste var katolikker. Hun havde altid været mere nysgerrig end noget andet, og hendes fordomsfri religionslærer i skolen havde kun pustet til denne nysgerrighed ved at tale om munke, nonner og så videre, som om de stadig eksisterede og ikke var langt væk hverken i tid eller rum … hvilket de selvfølgelig heller ikke var; June smilede over sine egne fordomme.
When Delores closed her blog forever due to other problems, Elephant's Child (Sue) took over the role of coordinator.
Now, after Sue's demise, River has taken the mantle of coordinator upon her shoulders.
No matter what, how, where or who the aim of the words is to encourage us to write. Poems, stories, subtitles, tales, jokes, haiku, crosswords, puns, ... you're the boss.
Use all Words, some Words, one Word, or even none of them if that makes your creative juices flow. Anything goes, only please nothing rude or vulgar.
This month the words are given by Sean Jeatings and can be found at River's blog Drifting through Life
If you are posting an entry on your own blog, please leave a comment on River's blog, then we can come along and read it and add a few encouraging words.
It is also a challenge, where the old saying "The more the merrier" holds true.
Please,
remember to follow the links, go back and read other peoples' stories.
And please leave a comment after reading. Challenges like this one
thrives on interaction, feedback and encouragement. And we ALL need
encouragement.
And for today we were given:
Contemporaries
Easily
Life
Met
Never
and/or:
One
Say
Sentence
Who
Within
Using the first set, and almost in the order they were given, for a small chapter about June.
June's unease with the signalling persons in the big tree and aboard the ship won over her fear of getting involved with other people. She found her bike, the lights, and her helmet. And then she filled a small bag with walnuts and another with blackberries from the garden. A small gift was always welcome. She smiled and felt sad at the same time. Daniel had always been good at finding the perfect gift whenever they had an occasion. He’d been a very complex person, and people who looked beyond his tattooed exterior were often surprised by his compassionate and vibrant inner self. But she couldn’t ask him for help. It had been half a year since she’d had to let him go.
And she locked the doors before mounting the bike and pedalling off towards Sanne's smaller town.
While her body was occupied with the mechanics of biking, her thoughts roamed freely. She wondered why a lot of her contemporaries had so many strange prejudices. She could easily remember three occasions from the last week alone where she had seen strange ideas about Catholics in the papers, in magazines, or just overheard something. And why were Catholics all of a sudden such a hot topic? It was probably just a case of frequency illusion ... Well, she was going to get wiser. She was about to visit at real life Catholic family. She never knowingly met any Catholics at home before. She had always been more curious than anything else, and her unbiased teacher in religion at school had only fanned this curiosity by talking of monks, nuns and so on as if they still existed, and were not far removed in either time or space ... which of course they were not, June smiled at her own prejudices showing.
På dansk
Endnu et kort kapitel i Junes historie.
Vi fik disse ord:
Contemporaries - Samtidige
Easily - Let, sagtens
Life - Liv
Met - Mødte
Never - Aldrig
og/eller:
One - En
Say - Sig, fortæl
Sentence - Sætning
Who - Hvem
Within - Indeni, inden for,
Hun brugte det første sæt, og næsten i den rækkefølge, de blev givet, til et lille kapitel om June.
Junes utryghed over de morsende personer i det store træ og ombord på skibet endte med at overvinde hendes modvilje mod at involvere sig med andre mennesker. Hun fandt sin cykel, cykellygterne og sin hjelm, og så fyldte hun en lille pose med valnødder og en anden med brombær fra haven. En lille gave var aldrig af vejen. Hun smilede og følte sig trist på samme til. Daniel havde været god til at finde den perfekte gave, når de skulle noget. Han havde været en meget sammensat personlighed, og folk der så længere end til hans tatoverede ydre, blev oftest overraskede over det medfølende og sprudlende indre. Men hun kunne ikke spørge ham om hjælp. Snart var det et halvt år siden, hun havde måttet give slip på ham.
Hun låste dørene grundigt, før hun satte sig på cyklen og cyklede afsted mod Sanne’s mindre by.
Mens hendes krop var optaget af det mekaniske ved at cykle, vandrede hendes tanker frit. Hun undrede sig over, hvorfor mange af hendes samtidige havde så mange mærkelige fordomme. Hun kunne sagtens huske flere gange alene i den seneste uge, hvor hun havde set mærkelige forestillinger om katolikker; I aviserne, i ugebladet eller bare noget, folk havde sagt. Og hvorfor var katolikker pludselig blevet et så aktuelt emne? Der var sandsynligvis bare tale om frekvensillusion, det at noget, der var nyt for en selv pludselig var alle steder … Nå, hun ville snart blive klogere. Hun skulle besøge en vaskeægte katolsk familie. Hun havde aldrig før været hjemme hos nogen, hun vidste var katolikker. Hun havde altid været mere nysgerrig end noget andet, og hendes fordomsfri religionslærer i skolen havde kun pustet til denne nysgerrighed ved at tale om munke, nonner og så videre, som om de stadig eksisterede og ikke var langt væk hverken i tid eller rum … hvilket de selvfølgelig heller ikke var; June smilede over sine egne fordomme.
- -
A
- -
B
- -
C
- -
October 6 question - Many people are calling for writers who use AI to disclose it. Most who employ ghostwriters do not admit it - do you think authors who use ghostwriters should have to disclose that, too?My answer - Yes! Definitely yes. If you did not write the contents of your book yourself, tell us so. Not acknowledging the help you had is in my opinion a kind of lying -- and of stealing. It does not matter if it's AI, a friend, your spouse, or a ghostwriter. Honesty, please.
Many autobiographies lately are called something like "Life of John Doe, the fisherman, as narrated to Peter Jones". I like this!
More so as in Denmark we have a sum paid from the libraries to the authors of books. Ghostwriters should have their fair share of this too.
