Poetry Monday :: Island

Over five years ago I wrote this poem for the topic Portal. It is also suitable for Island, which is today's topic. Also Island is the Danish spelling of Iceland, which  plays a prominent part in my Unicorn Farm writings.

I do not know why, but gulls have been flying around in the poetic compartment of my brain, jogged by a photo I snapped and the sight of an old fence on my way to Copenhagen ... strange things happen.

If something come off it, I'll post here later on.

 --  --  --  🔏  --  --  --

Every Monday is Poetry Monday. Mimi of Messymimi's Meanderings and I have taken over the hosting duties, mostly the supplying of the prompts - only temporarily we hope - while Diane at On the Border is taking a break for health reasons - and for travelling.

  I have something to ask of you: If you read this and the poetry of others via the links, would you please leave a comment.
  Half - if not more - the fun of these challenges is receiving the responses of others.

  --  --  --  --

The portal - my portal - led to Unicorn Isle
Oh I'd love to go through it and stay for a while.
To meet Heidi and Knud, even Percy again
To run through those fields in the bright morning sun.
To wield my old wand, and to do magical spells.
But I'm old now and grey, and so are they all,
The teachers are greyer, if they are not dead.
I just can't return now. So I hang my head.

The wands are all broken, the magic is lost.
In Midsummer's heat I feel touched by the frost.
My portal is shattered, and where once it lay
Stands a kindergarten where small children play.
The walnut is chopped down, the meadow is gone,
The people who live there have fenced in their lawn.
Though my mind tells me no, as long as I live
In my unruly heart shards of hope will thrive.

Fredagsfrustration ~ Urealistisk miljøvenlighed

     Hver gang, jeg læser om mikro- eller makroplast, undrer jeg mig over at der aldrig er nogen, der kommer med den helt indlysende betragtning, at al den plast kun er i naturen, fordi vi ikke kan ramme skraldebøtterne.
     Så ville det ikke være det oplagte sted at starte? Altså kort sagt: Brug bare plasten og se så for #¤”§ at putte den i skraldebøtten eller allerhelst genbrugscontaineren bagefter.

Hvorfor opstiller så mange  miljøforkæmpere helt uopnåelige mål: Brug ikke noget plast, ingen tandbørster, ingen bæreposer, ingen sugerør ... altså! Brug din egen kurv, dine egne poser, ... alt sammen kun noget, der lader sig gøre i København med tæt til alt og et Løs-marked rundt om hjørnet.
     Hvorfor skal vi ikke først fokusere på de lavthængende frugter, på alt det, vi alle sammen burde kunne overkomme: Brug posen til den er slidt op! Smid dit plast i skraldebøtten! Smid dit plast i genbrugscontaineren.

Måske er svaret at alle de urealistiske tiltag ikke koster penge for andre end os almindelige mennesker?
     Vi køber strikkegarn til karklude, indkøbsnet i stof, bambustandbørster, ækle papsugerør osv. Og der er jo faktisk nogen, der tjener penge på vores dårlige samvittighed ved at sælge bee-wrap, silikonelåg og alle de mere eller mindre uduelige løsninger, de hitter på i stedet for husholdningsfilm ... forsæt selv remsen.
     Hvorimod hvis der skulle være flere skraldebøtter, flere genbrugsstationer, måske endda et par gadefejere, så var der jo nogen, der skulle have penge op ad lommen.

Er svaret mon så enkelt?

  -- 🥤 -- ♴ -- ♻ --

Every time I read about micro or macro plastics, it strikes me that no one ever makes the obvious point: that all that plastic is only ending up out there in nature because we can't seem to hit the rubbish bins.

     So wouldn't that be the obvious place to start? In a nutshell: Just use the plastic and then make sure to put it in the rubbish bin or preferably the recycling container afterwards.

Why is it that we're always shown unattainable goals: Don't use any plastic, no toothbrushes, no carrier bags, no straws... I mean! Use your own basket, your own bags, ... all things that are only possible in big city with its short distances and a bulk food market just around the corner.
     Why don't we focus on the low-hanging fruit first, on all the things we should all be able to do: Use the bag until it's worn out! Throw your plastic in the rubbish bin! Throw your plastic in the recycling bin.

Perhaps the answer is that all the unrealistic solutions doesn't require any but us ordinary people to spend money. We have to buy yarn for dishcloths, shopping nets, bamboo toothbrushes, disgusting cardboard straws, etc. And someone is actually making money off our guilty conscience by selling bee wrap, silicone lids and all the more or less useless solutions instead of cling wrap ... you name it.
 

However, if there were to be more rubbish bins, more recycling centres, maybe even a few street sweepers, then someone not us ordinary people would have to come up with some money.

Is the answer that simple?

Klavervagt ~ Piano Guardian

     Vi har en ny klavervagt.
     Troldens klaver, der atter er hjemme i Uglebo, står på en væg mellem to døre. For at dørene ikke skal ramme klaveret, når de lukkes op og i, er der en ugle på vagt i hver ende.
     En af dem var slidt op. Det samme var en af Skribentens gamle skjorter. Men bare fordi en skjorte er slidt på manchetter, krave og andre steder, er der stadig en masse godt stof i den.
     Der var i hvert fald nok til en klavervagt.

     De hvide sting er altså gyldne, og klavervagten er mørkere i virkeligheden.

Og nej, man har ikke brug for øjne for at være en god klavervagt, og heller ikke for at nyde musikken når Trolli er på besøg.

The piano belongs to Trolli. It is now at home in the Owlery again, where it is situated on a wall between two doors. To prevent the doors from hitting, and harming, the piano when opened, we have two piano guardians, one at each end. I hope it is no surprise that they are in the shape of owls.

One of the guardians was worn out, same as an old shirt of the Writer's. But worn out shirts may be worn thin at collar, cuffs and other strategic places, but there's still lots of only slightly worn fabric in a shirt. At least sufficient for a new piano guardian.

The stitches looking white are actually golden, and the guardian is darker than in this photo.

No, you do not need eyes to guard the piano and enjoy the music when Trolli visits.

Søndagsbilleder :: Sunday Selection #69

I dag, som så mange gange før, en flok billeder fra ugen, der gik.

- - -

Today, as so many Sundays a collection of photos from the past week.

-- 🖼 --

Låget til vores kartoffelbeholder blev ved med at knække over. Så tog jeg boremaskinen og borede huller og syede før jeg limede. Gad vide om det nu holder.

- - -

The lid for our potato jar. It kept breaking. I then took a drill, drilled holes and sewed and glued the parts together. I wonder if the lid will stay repaired now.

-- 🧵 --

Jeg strikkede en trøje. Den blev ikke god, selvom jeg strikkede om hele tre gange. Derfor er den nu trævlet op, og al garnet står pænt opstillet til fotografering her. Det eneste nøgle, der ikke er trævlet helt op, der det, der ligger forrest.

- - -

I knit a sweater. It did not turn out well - three times even. I frogged it. All the balls of rewound yarn can be seen here. The only not totally used up, frogged and rewound, is the ball laying in front.

Tråden, der løber ud af billedet, løber over til mit nye forsøg. Nu med en anden opskrift. Når den bliver forkert tre gange i træk efter ammen opskrift, gætter jeg på at opskriften har skylden - jeg kan altså både læse indenad og tælle.
     Men det her ser foreløbigt fint ud. Raglanudtagninger, men taget ud på samme måde som i mine asymmetriske vanter. Det ser meget fint ud, synes jeg selv.

- - -

The thread leaving the photo to the left, runs to my new try. Now with a new pattern. Three times in a row making the same strange look makes me blame the pattern. I know how to read and count!
  This looks good so far. I increase the same way as I did for my asymmetrical mittens, and it looks very good.

-- 🧶 --

En lille tur ud i haven blev det også til.  Vejret var sjovt, lysende, tåget og blæsende på én gang. Det kunne mit kamera ikke lide.

- - -

I went for a walk in the garden. The weather was funny, luminous sunshine, fog and windy. The camera did not like this.

Nyd udsigten. Det er taget lige mod solen, frosne træer, is på naboens sø og kardeboller i modlys.

- - -

Enjoy this view taken into the midday sun. Frozen trees, ice on the "lake", and teasels with halos.

Piletræ med røde gæslinger. De er ikke helt så røde, som sidste år, men stadigvæk fine.

 - - -

Willow with red catkins. They are not quite as red as last year, but still a delight.

Rød hassel med røde rakler. Bladene skal bruges til plantefarvning i år. De farver noget, der stærkt minder om Månedens farve ~ ~ PINE GREEN.

- - -

A red hazel with red catkins. This year the leaves' fate is to end up in a dye bath for green. They dye a colour very close to PINE GREEN ~ ~ My Colour of the Month.

Det her er sværere at se, men det skulle gerne være en masse troldhasselknopper. Det kommer vi til at se det næste stykke tid. Jeg plantede den sidste år, så jeg har ikke sen den med knopper eller blomster endnu. Hvis der er mange blomster, plukker jeg nok helt forsigtigt nogen til salve.

- - -

This is harder to see. I think and hope that it is a lot of buds on my Witch hazel. If yes, more to show when they unfold shortly. It was planted last year, so I never had the pleasure before. If there are many, I might pick some of the flowers for ointment.

Reuse -- the "new" black

   Today is Earth Overshhot Day for Denmark.
   Today I cleaned an old container in the garden. It was filled with debris and old screws that came from the now pulled down playhouse. I looked at the screws, some of them actually looked as if they might work. Some were totally bent or even broken in two. I considered re-using some of them, gave up the thought and put them all in a container for re-cycling.
   Then this small passage from Little House on the Prairie came to my mind:

  Now Pa carefully took the nails one by one from his mouth, and with ringing blows of the hammer he drove them into the slab. It was much quicker than drilling holes and whittling pegs and driving them into the holes. But every now and then a nail sprang away from the tough oak when the hammer hit it, and if Pa was not holding it firmly, it went sailing through the air.
  Then Mary and Laura watched it fall and they searched in the grass till they found it. Sometimes it was bent. Then Pa carefully pounded it straight again. It would never do to lose or waste a nail.  (From chapter 10: A Roof and a Floor)

     How did we get from there to where we are today?

Ⓐ - Ⓩ G - Genbrug

G er for Genbrug
G is for Genbrug - Recycling.

   For to år siden  ryddede Uglemor også op i domen, og sorterede pænt plastik, metal, glas og organisk affald hver for sig. Hun brokkede sig over at hun skulle bringe metal og glas med på indkøb med bus eller på cykel og skrev her på bloggen: "Ugemor er lidt sur over, at der kun er genbrugsbøtter til aviser og glas i vores lille landsby. Genbrug skal gøres nemt, ellers virker det ikke."
     Det gik så op for Uglemor, at lige meget hvor meget ret hun havde, ville der nok ikke komme flere genbrugscontainere henne ved stoppestedet, fordi hun skrev på sin blog. Derfor satte hun sig og skrev til den relevante person på rådhuset og fik et venligt svar, der fortalte, at de skam ville komme - snart! Og søreme. Det varede ikke længe, før Uglemor ikke behøvede at tage metal, glas og plast med på indkøb, men kunne nøjes med en spadseretur på 200 meter hver vej. Hurra!

-- ♻️ --

 
  Two years ago MotherOwl also cleaned and washed the dome. And as seen in the below photo sorted all the things to be thrown out nicely in metals, plastics, glass and organic. The organic was no problem. Compost and hens taking care of that, but the other three parts were. MotherOwl wrote that she would have to bring the plastic and metal trash with her shopping and dispose of it in a communal recycle bin for plastics, simultaneously grumbling over the fact that she needs to take recyclable plastic and metal for a bus ride. "Recycling should be made easy, and even our little village should have bins for plastic and metal as a supplement to the existing paper and glass bins," she ended.
  Then MotherOwl realised she was barking up the wrong tree. No matter how right she was, grumbling on her blog would not bring recycling containers to her small village. She wrote the relevant person qt the town hall and had a nice answer saying in effect that such containers would be put up - soon!
   This year after cleaning the Dome, MotherOwl took her metal, plastic and glass garbage for a small walk - all of 200 metres - and disposed of them in the relevant bins.

Affald og ikke-affald pænt sorteret for to år siden. Det så næsten ligesådan ud i år 
--
Trash and not-trash two years ago. It looked very much the same this year.

Genbrugscontainerne: Papir & glas, de to oprindelige og så metal & plastic, de to nytilkomne. Batterier er en lille rød boks omme bagved.
--
Recycling station: Paper & glass, the two original ones; then metal & plastic, two new ones. Batteries go in a small red box behind those big ones.

Årets genbrugshøst fra domen. Plastic i den firkantede, og glas og metal i den halvrunde.
--
This years harvest of trash from the dome: Plastic in the square pot and glass /  metal in the half round one.

Bænken -- The Bench

     Da jeg fortalte om mine haveredskaber, fortalte jeg også om at have sort maling til overs fra et gammelt projekt. Projektet var renovering af vores havebænk. Det er efterhånden mange år siden, vi købte bænken på et flytteloppemarked. Siden havde vi også fået fremstillet nogle nye planker. Og så skete der ikke mere i et år eller mere.
  Men så fik Uglemor brug for et projekt, der kunne laves i småportioner. Det kunne bænken her. Brædderne kunne få olie et ad gangen, sidestykkerne kunne stålbørstes og siden males i mindre stykker. Og hvis man laver en lille smule hver dag eller bare mæsten hver dag, så er man pludselig en dag blevet færdig. Så nu kan vi sidde på denne bænk og kigge ud over haven.

  When telling about the new tools, I told that I  had some black paint left over from a project, I never got to tell about. Here it is. We had bought the bench form a clearing out sale from a moving neighbour long ago, we had had another neighbour make the planks. then the time passed.
  In April, I needed something which could be done bit by tiny bit. This bench fit the bill. I could oil one wooden plank a day, brush a little bit of the steel ends, and later paint it bit for bit, then drill one hole or even two at a time.
   And just as when you're eating an elephant a little bit a day - or every two days - will eventually get you outside the elephant. And thus I finished the bench in early May.

Skafter og blade -- Handles and blades

     Her er det Skribenten, der sidder med den just færdige spade. Skaftet er snittet til, hullerne boret - Uglemor ramte søreme hullet på den anden side begge gange - og nitterne banket i.
     Piraten hjalp Uglemor med at slå på nitterne, mens Skribentens stærke hænder holdt sammen på sagerne.

The Writer presents our first finished gardening tool, a spade. The shaft was pared down to the right diameter, holes drilled - I hit the holes on the other side - both times! - and rivets punched flat.
     The Pirate was allowed to help MotherOwl with the flattening of the rivets, while The Writer's  strong hands held the parts together.

-- 🔨 -- 🧹 -- 

Så, mens Skribenten svang den atter fungerende spade, kastede Uglemor sig over en rive. Der skulle slibes endnu mere af skaftet, og så skulle det udhules så der var plads til en tange. Der skulle bores et hul, der ramte fra hullet i den grønne beskyttelseskrave, hennem skaftet, ind gennem et lille hul i tangen og ud på den anden side til et tilsvarende hul, men også her ramte Uglemor søreme hullet inden i skaftet! Så skruede hun en skrue i, hun havde kun købt nitter til spaderne, det er ikke godt nok, skruer er OK til river og lugejern, men de er ikke solide nok til skovle, spader eller grebe. Der må købes lidt flere nitter.

While the Writer used the renewed spade, MotherOwl tackled a rake. The handle needed even more paring and sanding to fit inside the green metal cuff, and then the handle had to be hollowed out to allow the tang to fit inside it, and a hole had to be drilled through a hole in the green cuff, through the handle, hitting the hole in the steel tang, through more handle and out through the other hole in the cuff. I hit all three holes! Yes I'm proud of this, I have only a hand held drill. Then I put in a screw, as I had not bought rivets for anything but the spades. I got to buy some more rivets before I can finish the shovel and the garden fork. Screws are fine for rakes and hoes, but not strong enough for digging.

-- 🔨 -- 🧹 -- 

Ved siden af træet ses resultatet af Skribentens anstrengelser. En nyplantet fru minikiwi, der gerne skal blive stor og brede sig og få mange små frugter sammen med hr. minikiwi, der i adskillige år har levet en trist ungkarletilværelse i træet lige overfor.

-- 🔨 -- 🧹 -- 

Next to the tree you can see the result of the Writer's hard work with the spade. Here a female mini-kiwi now grows. It is supposed to grow big and spread all over the tree and make lots of little fruits together with mister mini-kiwi, who has been leading a solitary life in a nearby tree for many years.

Værktøj - Tools

     Men det er ikke brok alt sammen, trods alt. Nogle fornyelser er gode!
     Gennem årene med havearbejde har jeg slidt mange haveredskaber op. Nogle er blevet genindkøbt, koste uden hår, frostsprængte regnmålere, løvriver uden tænder og lignende håbløse tilfælde. Men mange af redskaberne var gode nok, skafterne var bare knækket.
     De blev sat hen i et hjørne, for måske en dag ... men den dag kom aldrig, indtil det blev min fødselsdag igen, og emsige Ugleunger spurgte, hvad jeg ønskede mig ... hmm! Skafter til haveredskaber, selvfølgelig!

- - - - -

  But it's not rants and stupid renewals all of it. Some renewals are good.
  During my gardening years I have broken many gardening tools, some of them have been replaced, like a toothless rake, balding brooms and rain gauges left ou in the frost. Some were  just placed in a corner because it was only the handles, that broke. Their steel parts were fine. I just never got around to buying / making new handles. Then my birthday came around, Owlets were asking me for present suggestions. I did not know until suddenly ... tool handles of course.

-- 🧹 --

     De seneste dage har jeg olieret nye skafter, fjernet gamle skafterester og savet nitter itu, slebet, stålbørstet og malet med rustbeskyttelse. I morgen - håber jeg - vil skafter og hoveder finde hinanden igen.

- - - - -

  The latest sunny days I've been oiling the new handles, de-handling old shovels, rakes and other tools, then brushing and painting with rust protection. Tomorrow - hopefully - handles and steel parts will unite again!

    Ja, grøn rustbeskytelse var det, jeg lige havde; der var også en lille bøtte sort, men jeg håber at komme til at bruge det til et andet projekt senere i år.

- - - - -

  Green rust protective paint was what I had. Well I also had some black left over from another project, but I hope to use this for another project later this summer. 

Nytårswoowlies

  Det er efterhånden en tradition at Uglemor sye en woowly eller to til nytår. Denne gang kom Skribenten med en skjorte, der var helt slidt op. Den havde en pæn farve, stoffet var interessant, og så sad der nogle mærker hist og her. Uglemor så straks et woowly-par for sig og gik i gang. Nok engang er den oprindelige opskrift fra Moonstitches blevet modificeret. Denne gang er bunden blevet større. Det pynter, synes Uglemor.
  Woowlien til højre kunne måske godt have fortjent lidt mere fyld. Der er noget komisk over parret her. 

  For some years now MotherOwl has made a woowly or two to celebrate the new year. This time around The Writer discarded an old shirt. It was worn out. But the fabric was interesting, the buttons shiny and it had small labels sewed on. MotherOwl saw woowlies, salvaged some not so worn pieces and began sewing.
  Once again she modified Moonstitches's original pattern, this time making the bottom circle larger. Better, MotherOwl thinks.
  Maybe the rightmost woowly could have used some extra stuffing, but they are a funny pair.

-- 🦉 --

Fyldet kommer fra sidste års stumpekrukke.

 The stuffing was taken from last year's ORTs jar.

Min gule rose -- My Yellow Rose

Kan I gætte, hvad der er sket?  -- 🌹 --  Guess what! 

Ja, den blomstrer, og der er flere knopper. -- 🌹 -- Yes, it is flowering, and it even has more buds.

 ROSE

TUSAL maj 2019

     Uglemor flyver stadig rundt fra den ene browser til den anden. Der er ikke nogen, der er rigtig gode længere, men der skal jo ske et eller andet.  
     Da Uglemor så skulle ud og lukke for hønsene i aftes så månen sådan her ud.

-- 🌛 --

MotherOwl is still flying from one browser to the next, trying them for their nesting properties. None of them are greatly satisfying, even after extensions and customizing.
But MotherOwl is not sitting in front of the computer all day long, other thing happen as well.
As MotherOwl went out to shut the hens in for the night, the Moon looked like this.

      Og da Uglemor så så havde kameraet fremme og kom i tanke om at nymåne jo betyder TUSAL - så måtte det jo tages et billede af stumperne også.
     Uglemor undskylder for den lidet charmerende baggrund. En hvid plastikpose var det der var i nærheden. Alle de her stumper stammer fra fabrikationen af hashi-bukuro - stof-etuier til spisepinde. Mere om dem i de kommende dage.

-- 📍 -- 

And now I had found the camera, and remembered that new noon means TUSAL. I had to find my ORTs and snap a photo of those as well.

Excuse the very un-flattering plastic bag used as backdrop.  All these ORTs come from the sewing of hashi-bukuro - wrappers for chopsticks, more about those later. 

Mere om Hashi-bukuro her.  -- 📍-- More about Hashi-bukuro here.

Pant på flasker - Deposit on Bottles

     I morges fandt Uglemor en flaske i grøftekanten på vejen hjem. En helt ny flaske. Selvfølgelig tog hun flasken med hjem, skyllede det værste øl af den og puttede den i en pose, vi har til formålet.
     Senere, når posen er fuld og Uglemor skal på indkøb, kommer flasken sammen med de andre af sin slags hen og bliver afleveret.
     Så var det Uglemor begyndte at tænke:
- Hvor meget får jeg egentlig for den flaske?
- Hvornår steg panttaksterne egenlig sidst?
- Hvorfor er det lige at de er så lave?

Svarene ligger heldigvis på nettet:
- Uglemor får 1 krone for sin møje.
- Panttaksterne er ikke steget siden 12. februar 2004, hvor de blev sat ned fra 1,50 krone.
- Officielt fordi prisen på panten skal være under nyprisen for en flaske.

- ♻ -

Uglemor undrer sig fortsat. For i de lande, vi sammenligner os med, er panten omkring det dobbelte (2 norske/svenske kroner eller som  i Tyskland 0,25 € for engangsflasker).

     Vi ved alle, at miljøet ikke har godt af flasker og dåser, at køer især ikke har godt af aluminiumsdåser.
     En heldig glasflaske kan genbruges 40 gange.
     Børn og fattigrøve burde kæmpe om flaskerne i grøftekanten, men nu bliver de i stadig højere grad efterladt på borde i skolerne, ved  busstoppesteder og som morgenens flaske, kastet ud gennem bilvinduer.

     Måske burde panten sættes op til en femmer i stedet?

Dåse, Uglemor ikke fandt, fpr det var for sent. - ♻ - A can, MotherOwl did not see until  too late.

  This morning on my way home I found a beer bottle in the ditch. As always I picked it up, to put in the bag with other bottles for later cashing in town.
MotherOwl began wondering:
- How much is the deposit for this bottle?
- When was the deposit last changed?
- Why is is so little money?

An internet search did - of course - supply MotherOwl with the answers:
- The deposit for a beer bottle is DKK 1,00
- It was lowered from DKK 1,50 back in February 2004
- Yes why? The official explanation is that the deposit must not be undercut by the price of a new bottle.

- ♻ -

MotherOwl is still wondering. In the surrounding countries, the deposit is almost double what it is in Denmark (2 Swedish / Norwegian kroner, 0,25€ in Germany (PET bottles)).

We all know that plastic bottles are not good for the environment, and that alu-cans are not good for cows.

A lucky glass bottle can be reused 40 times!

MotherOwl sees an increasing number of bottles and cans laying around everywhere. - and an increasing number without deposit symbols. They are found at the tables in school, by the bus stop, and as this morning's bottle, thrown from a passing car.

Children and poor people should be busy picking up the left bottles. Maybe it's time to raise the deposit on bottles, cans etc?

Okker gokker ninjasokker -- Ninjasocks

     Uglemor har stadig sine jikatabi, også kendt som ninjastøvler, men de grønne sokker var slidt op, de blå blev vasket for varmt, bomuldssokker er ikke rare ... så der måtte strikkes et par nye.
     Egentlig havde Uglemor jo strikket det perfekte par gummistøvlesokker til Spirillen, han syntes, de kradsede. Så de blev Uglemors rare sokker, men de er jo ikke tabi-formede. Suk.
     Under oprydningen fandt Uglemor så et nøgle til af det farveskiftende garn og begyndte straks at strikke en tabisok. Den fik en fin rød storetå. Uglemor havde nemlig glemt det med den medløbende hørtråd totalt, og troede bare ar farveforskellen nok engang skyldtes det tossede garn. Der bliver ikke trevlet op af den årsag - ikke nu i hvert fald. Sokkerne skal bruges. Men et nøgle var ikke nok. Derfor strikker Uglemor sokker efterhånden som hun trevler de gamle op.

-  🔵♻🔵 -

MotherOwl still has her jikatabi, also known as ninja boots, but the green socks were worn out, and the blue ones got washed in too hot water. The crazy cotton socks were uncomfortable ... MotherOwl needs new ninjasocks.
Well MotherOwl did knit the perfect boot socks for Marsupilami, who found them itchy. They became MotherOwl's nice, warm socks, but they were not tabi socks. Sigh.
During a search for something else MotherOwl found a ball of the colourchanging yarn used for the socks, and began knitting tabi socks.  The big, red toe was the first to be knit. MotherOwl wrote off the difference in colour to the stupid yarn, but writing this blogpost realized that she last time had a thin, blue linen thread ruining along. This explains why. No frogging is going to happen on this account. But one ball of yarn was not enough, so now MotherOwl frogs the old sock to knit new.

Blå kugle -- Blue Bauble

Og den blå kugle er færdig. Glade uglelyde

💙  😌  🍈  😌  💙

And the blue bauble is finished! Happy MotherOwl dance!

     Men Uglemor laver også fjollede, små stjerner af det slikpapir, Ugleungerne giver hende efter at de har spist slikket. Det er fuldt af mælk, så det ender ikke i Uglemors mave.

🌟 ☆ ★ ☆ 🌟

But MotherOwl also makes small, wonky stars from the candy wrappers the Owlets give her after eating the candy. MotherOwl won't eat the candy as it contains lots of milk.

September uden spild - ekstranummer

Vaskepulver: Vi bruger udelukkende Tusindfryd, men håber på at de genindfører deres koldtvandsvaskepulver. Det er jo ærgreligt at have en manskine, der kan vaske koldt, og så ikke længere kunne få vaskepulveret.

Skyllemiddel: Eddikesyre fortyndet en del eddikesyre til 9 dele vand giver skyllemiddel uden lugt og giftstoffer, man sparer på emballagen ved at fortynde selv - og så er det billigt.

Tørring: Vi har vores tørresnore. Der tørrer vasketøjet med sol- og vindkraft, det dufter skønt (undtagen når landmanden lige spreder gylle) og koster kun en ny tørresnor hvert 10. år og klemmer lidt tiere - af træ, naturligvis.

September uden spild - uge 4

Oplevelser
 

Emnet for denne uge, er oplevelse! Både i naturen, noget kulturelt eller socialt.

Der findes masser af oplevelser, hvor du ikke skal forbruge

I stedet for at købe nyt tøj eller smutte i det lokale center og gågade, kan du for eksempel tage ud i skoven eller til stranden og gå en lang går tur. Besøg dit lokale museum, eller tag en ven under armen og jeres egen kaffe med ud i efteråret. Løb en tur sammen eller tag en bold med ud .

Den er jeg helt med på.
I mange skove er der sat pæle med find vej i denne skov
Man kan selv lave sig et klippekort af en gammel morgensmadsæske, og så prøve at finde alle posterne i en skov.
Hvis man har en mobiltelefon med, kan man også i mange af skovene løse opgaver ved posterne undervejs.

Man kan også finde ting og sager i skoven - svampe og bær for eksempel, eller bognøddeskaller og fine blade til dekoration. 

Ved stranden kan man finde sten, muslingeskaller og drivglas. Hvis man er heldig måske oven i købet en klump rav. 

Alle steder kan man også tage to affaldsposer med sig - en til pantflasker og -dåser og en til SkovSkrald. Måske kan man ligefrem konkurrere om at finde mest. 

September uden spild - uge 3

 Skønhed og Personlig pleje. 

• Her kan du gå efter genanvendelig, eller så lidt emballage som muligt eller endnu bedre lave nogen af produkterne selv.

Jeps, jeg laver sæbe og salve selv.

• Skift fx din flydende hånd og kropssæbe ud med en hård sæbe. Der sparer du meget emballage. Og allermest, hvis du kan finde løs sæbe i din butik.
• Vælg generelt produkter, der kommer i glas og papir frem for plast.
• Husk at genbruge den plastik du ikke kan slippe for.

For de hardcore: 

• Shampoo kan også fås i stangform og krystaldeo kan købes i løse firkanter i helsebutikken.
• Prøv at lave din egen deodorant eller tandpasta.
• Ansigtsmasker, ansigtsskrub m.m. Der findes mange rigtige gode opskrifter derude.

Shampoo-barer står på Uglemors liste over ting, jeg rædsomt gerne ville kunne. Måske engang ...
Min egen tandpasta - God idé!


Her er hvad jeg bruger:

- Tusindfryd shampoo - det er som sagt til min store irritation ikke lykkedes mig at fremstille en shampo-sæbe, der virker. 
- Hjemmelavet nældesæbe uden farver, parfumer eller lignende. I den røde ring ses et "N". Det er fordi, det er svært at se forskel på sæberne, så de får et "genkendelsesbogstav"
- Salven til højre er hjemmelavet morgenfruesalve. Bivoks rørt med olivenolie, der har trukket med morgenfrueblomster. Enklere og bedre kan det ikke gøres.  Hvis I vil have opskriften, ligger den på min sæbeblog. 

 - Tandpasta er ikke med på billedet. Det skyldes, at jeg ikke bruger noget. Det meste tandpasta indeholder nemlig sorbitol, og hvis jeg sluger bare en bitte lille smule, får jeg ondt i maven. Til gengæld bruger jeg en microfiber-tandbørste, der i mellemtiden er gået ud af produktion. Jeg har købt et lager, og overvejer, hvad jeg skal gøre, når jeg ikke har flere.

- Hvis min hud bliver meget tør, er løsningen tørbørstning. Børsten er af pæretræ og vildsvinebørster, købt i München i 2004, så den er lidt slidt. Den har også været knækket, og er blevet limet. 

Og så en neglebørste og en pimpsten, som jeg skrubber mig med, når jeg er i bad. 

- Neglebørsten var jeg i tvivl  om jeg skulle lægge billedet ud af. Den er slidt og gammel også. Men er det ikke netop det, udfordringen går ud på? 
- Sæben er endnu en hjemmelavet. Denne gang en kaffesæbe, der fjerner skidt og lugte, men stadig er mild og god. Det er ikke kaffegrumsen, der fjerner noget, det er de olier, kaffen indeholder. men det ser da godt ud.
     Det var det. Hele mi arsenal. Og vist væsentligt mindre end de fleste i september uden spild kan n'nstre.

Drivglas -- Sea Glass

     Når man nu ikke kan finde drivglas på strandene længere, så må man lave det selv. Glasskår sker af og til, især når Uglemor prøver at skære flasker over. Trolden har en slibemaskine, og hvis det kombineres, så kommer der drivglas ud af det. Dagens fund:

When MotherOwl has no luck finding sea glass any longer, she makes her own. Broken glass happens, especially now MotherOwl is trying to make glasses from old bottles - so far no luck. And Trolli has a rock tumbler. Combine this, and sea glass is the result. Today's harvest:

     De her drivglas er meget pæne, men lidt for nydelige, hvis man kan sige sådan. Så nu går jagten efter noget grovere slibepulver.

Those seaglass are pretty, almost too pretty.  Now MotherOwl will be hunting for a coarser abrasive powder.

September uden spild - uge 2

Madpakkeudfordring:

• Du kan starte med at bruge en madkasse og andre bøtter til din madpakke, og tage dit eget bestik med hjemmefra, frem for at købe noget i plastik. Tag også din egen genanvendelige vandflaske med.

Gjort. og det i mange år.

• Går du på kaffebar eller ligende, så sig nej tak til sugerør og servietter, når du bestiller drikkevarer, også to go.

De par gange om året, vi er ude og spise, skal børnene altså have et sugerør - så nej, det gør jeg ikke.

• For de hardcore: Brug voksstof, metalbøtter, glas til alt madopbevaring. Tag evt. et kit med bestående af et syltetøjsglas med stofserviet, bestik og metalsugerør.

     Jeg er i gang med at hitte ud af at fremstille voksstof - jeg har både voks og stof, så det skal ikke købes. Glas og metal er - og har været  - vores opbevaring i mange år. Vi bor på landet, når der høstes kommer musene ind. Plastik er ikke gnavesikkert.
     Jeg medbringer mine egne spisepinde efter japansk forbillede. Oshibori er nok engang et japansk ord - denne gang et lille, vådt (og ofte varmt) håndklæde til at tørre fingre i - og sådan et medbringer jeg tit når vi er ude.  

• Find det der virker for dig og husk, køb ikke nyt hvis du har beholdere der virker. Skift først til metal og glas når dine bøtter og plast flaske er slidt og skal skiftes ud. 

Helt enig.  Vi skifter ud, når det er slidt og ikke længere kan repareres.