Slowly I feel like returning to life, very slowly. Last week I
visited the dentist no less than three times, and tomorrow I'll visit her again for the fourth, and hopefully last time for some time.
Chewing has been tough with first one tooth hurting, being repaired and finally extracted, and then another tooth acting up. Hopefully it'll get fixed tomorrow, else I'm going to disappear into thin air - I think I lost 4 kg already, which is NOT healthy as most of it is probably muscles from not moving, not fat.
But this evening, just before sunset (it is dark now at five past seven) I took the basket and collected all the fallen walnuts, fed the hens some grass, weeds and chicken feed, then I hung out the laundry while the bats made their impressing and
silent acrobatics over my head. I spread the walnuts on the floor of our outhouse (not the new shed) to dry. I looked for, and found! my spare bicycle key that has been lost for weeks. After looking through all the imaginable, and two unlikely pockets, I was looking at the hook where it usually hung. I asked under my breath, Where is that key? And the answer came to me. It's in your new saddlebag - and it was.
Then I put the bike back into the shed. Today I did not bike to town, as biking in murky, cold October woods and a toothache is no good combination, but I brought my bike by bus to help carry the shopping. After putting the bike back in place, I closed the door to the hens, who had gone to sleep and once inside I took out the pulled pork from the oven, where it had stewed since noon, and turned up the heat, so that the bread could bake soon.
Back in the living room I filled a glass of
honey, scraping the crystallised honey out from the bucket, I bought it in, scooping the softer honey into a glass. We call this to mine a glass of honey 🙂
Soon dinner will be ready. And I have enough words left for a follow up later.
- - A - - B - - C - -
Oprindeligt blev Words for Wednesday startet af Delores og udviklede sig til en flytbar fest med mange deltagere, der leverede ordene. Da Delores lukkede sin blog for altid på grund af diverse problemer, overtog Elephant's Child (Sue) rollen som koordinator.
Nu, efter Sues bortgang, er det stadig uklart, hvem der vil overtage denne rolle. River gør det i resten af 2025, men måske bliver Lissa til sidst vores nye koordinator.
Uanset hvad, hvordan, hvor eller hvem, er målet med ordene at opmuntre os til at skrive. En historie, et digt, hvad end der kommer os i tankerne.
Denne måneds ord er leveret af Sean Jeating og kan findes på Rivers blog.
Hvis du poster et indlæg på din egen blog, så skriv en kommentar på Rivers blog, så vi kan komme forbi og læse det og tilføje et par opmuntrende ord.
Det er også en udfordring, hvor det gamle ordsprog »Jo flere, jo bedre« holder stik.
Så husk at følge linkene, gå tilbage og læse andres historier. Og skriv gerne en kommentar, når du har læst dem. Udfordringer som denne trives med interaktion, feedback og opmuntring. Og vi har ALLE brug for opmuntring.
Vi fik disse ord:
Besøgt Tygge Puffe
Så (eller sav)
Pege (eller pointe eller spids)
og/eller:
Side
Honning Ledsager
Stille / lydløs Højlydt
Hmm, jeg har ikke rigtig lyst til at skrive. Jeg mangler energi. Jeg sidder bare og læser gamle blogs eller bøger. Men så ... var det en dejlig aften. Jeg kiggede ikke på ordene før jeg skrev, men heldigvis passede nogle af dem ind. Langsomt føler jeg, at jeg vender tilbage til livet, meget langsomt. I sidste uge har jeg
besøgt tandlægen ikke mindre end tre gange, og i morgen skal jeg derhen igen for fjerde og forhåbentlig sidste gang i et stykke tid. Det har været svært at
tygge, fordi først gjorde den ene tand ondt, blev repareret og til sidst trukket ud, og så begyndte den anden tand at gøre ondt. Forhåbentlig bliver det ordnet i morgen, ellers forsvinder jeg i den blå luft – jeg tror, jeg allerede har tabt 4 kg, hvilket IKKE er sundt, da det meste sandsynligvis er muskler på grund af manglende bevægelse, og ikke fedt.
Men i aften, lige før solnedgang (det er mørkt nu, fem minutter over syv), tog jeg kurven og samlede alle de nedfaldne valnødder sammen, fodrede hønsene med græs, ukrudt og hønsefoder, og så hængte jeg vasketøjet op, mens flagermusene udførte deres imponerende og
lydløse akrobatik højt over mit hoved. Jeg spredte valnødderne ud på gulvet i vores udhus (ikke det nye skur) for at tørre dem. Jeg ledte efter og fandt faktisk! min ekstra cykelnøgle, som havde været væk i ugevis. Efter at have ledt alle tænkelige og to usandsynlige lommer igennem, kiggede jeg på den krog, hvor den normalt hang. Jeg spurgte lavmælt: »Hvor er den nøgle?« Og svaret kom til mig. »Den er i din nye cykeltaske« – og det var den.
Så satte jeg cyklen tilbage i skuret. I dag cyklede jeg ikke ind til byen, da cykling i mørke, kolde oktober-skove og tandpine ikke er en god kombination, men jeg havde haft cyklen med bussen for at hjælpe med at bære indkøbene. Efter at have sat cyklen på plads, lukkede jeg for hønsene, som var gået i seng. Inde i huset tog jeg den hjemmelavede Pulled pork ud af ovnen, hvor det havde simret siden middag, og skruede op for varmen, så brødene snart kunne varmes.
Tilbage i stuen fyldte jeg et glas
honning ved at skrabe den stivnede (krystalliserede) honning ud af spanden, jeg havde købt den i, og komme den nu bløde, flydende honning op i et glas. Vi kalder det at mine et glas honning 🙂
Snart er middagen klar. Og jeg har ord nok tilbage til en opfølgning senere.
