En spændende sensommerdag - An exciting Summer's day

     Regnen var stoppet og solen skinnede. Efter skole var Ugleungerne ude i haven. Der kom en mand og ville købe æg. Minimax løb op og hentede alle 4! - vi har 7 høns, så det var lidt sløjt. Medens Minimax dækkede bord til frokost, tog Uglemor sig af hønsene, hendes normale fredagsomgang med at skrubbe vandtårnet og fylde kalk op. Der var kun seks høns! Uglemor forhørte Minimax.
"Ja, de var stukket af i går, da der også kom nogen, og ville købe æg lige efter skole," indrømmede Minimax.
"Talte du hønsene?" spurgte Uglemor.
"Ja da," svarede Minimax, der var 6, og så troede jeg at den 7. var inde i redekassen."
"Du skal  ikke tro, du skal tælle!" formanede Uglemor. "Nu må vi hellere lede efter den forsvundne høne, eller rettere dens jordiske rester."
     Uglemor og Minimax begyndte at lede, men der er mange spændende ting i Ugleboets have. Vi fandt nogle blåbær, nogle af dem så store som en enkrone. Æblerne var begyndt at falde ned fra Uglemors eget æbletræ, kun dem med orm i endnu, men noget af dem kunne spises. Uglemor og Minimax samlede æblerne op, men lod dem der var fulde af hvepse, ligge. 

Æbler på det træ, Uglemor selv har podet. -- Apples on the apple tree MotherOwl grafted years ago.

Hvad er dog det?  --  Could it be ...?

Det er jo et græskar! -- Yes! a ripening pumpkin, my very first.

    Vi fandt et lille græskar - Uglemors første -  der var ved at få den rigtige græskarfarve, vi fandt de sidste modne hindbær - umm.
    Da vi nåede drivhuset, kiggede vi ind.

Tørstige tomater  -- Thirsty tomatoes.

   "Argh, vi må vande NU," sagde Uglemor til Minimax, der straks greb de to vandkander og gik hen til vandtønderne for at fylde dem. Uglemor kiggede på vandingsanlægget, der var gået i stå. Hun skilte det lidt ad, for at forklare Minimax hvordan det virkede, og opdagede at det var fuldt af alger og sådan noget inden i. Måske var det derfor at det ikke virkede? Uglemor afmonterede beholderen og tog den med hen til vandhanen for at skylle den igennem. Det vil sige, så langt nåede hun ikke. Pludselig hørte hun en sær lyd. Bork-gok-gok-gok-VUUF! og kiggede ind på naboens gårdsplads. Der løb den forsvundne høne af sted med baskende vinger og udstødte paniske gokkelyde. Lige efter kom naboens store schæferhund snappende og gøende. Uglemor smed vandanlægget fra sig og spænede af sted. Hen forbi vandtønderne, Minimax kiggede forbløffet op. "Hønen! Kom!" gispede Uglemor og løb videre, ud på vejen, forbi Ugleboets udhus, forbi naboens udhus, og in ad indkørslen.
      Inde på gårdspladsen flygtede hønen stadig fra hunden. Uglemo fandt sin mest mandige og barske stemme frem: "Fy hund! skam dig! GÅ HJEM!" Ikke særlig logisk, hunden var jo hjemme, men den kiggede skamfuld på Uglemor, vendte siden til og sænkede hovedet. Hønen fløj om bag naboens udhus. Minimax kom og gik den anden vej rundt om udhuset efter hønen. Vi løb rundt om udhuset et par gange, og da Uglemor mødte hunden igen, sænkede den hovedet og stak halen mellem benene og luskede med skyldbetynget mine ind i porten. Minimax fangede hønen der var flygtet ind under en trillebør, og bar den hjem i triumf. Vel hjemme blev den sat ind til de andre høns og alle hønsene blev forkælet med masser af nyplukkede mælkebøtter.

Piraten fodrer alle 7 høner -- the Pirate feeding all 7 hens

   Da hønseriet var overstået, gik Uglemor og Minimax på høst.

Dagens høst -- the harvest of the day.

   Senere på eftermiddagen var Uglemor også en tur omme i ødemarken - og se! der var jo modne brombær! Uglemor tog strømper og sko og regnfrakke på. Den er gammel og solid, så tornene ikke stikker igennem. Og så plukkede hun næsten 1 kilo brombær. Ja måske lidt mere, Minimax fik spist en del inden de nåede ind til vægten ;)

Brombær i Ødemarken, store og søde og stikkende. -- Brambles in a far away corner, big, sweet and prickly!

The rain had stopped. It had become a nice sunny late summer'ss day. The Owlets were playnig in the garden, when a customer came to buy eggs. MiniMax went to gather them and returned with 4 - from 7 hens, not great. Afterwards MotherOwl tended the hens, scrubbed the watering thingy, gave them new sea shells, changed the bedding in the nesting box. I counted the hens, only six!
MotherOwl: "Minimax, when did the hens get away last time?"
Minimax: "Yesterday, when the girls wanted to buy eggs. I caught two."
MotherOwl: "Did you count them?"
Minimax: "Yes, there were six. I thought the last one were in the nesting box."

MotherOwl: "Don't think. Count! Now we have to go looking for the last hen, or maybe its feathers."

MotherOwl and Minimax went looking. But the Owlery's garden is full of exciting places, so after a short time of intense looking they picked raspberries and blueberries, gathered fallen apples, admired the first pumpkin ever and began to water the green house. MotherOwl found out that the broken automatic watering system was clogged by algae. She dismantled it and took it to be washed.

But as she walked, she heard a strange sound: Cluck-cluck-woof-cluck-woof! She looked into the neighbour's yard and saw a brown hen - the lost one - outstretched wings flapping trying to evade the neighbour's German Shepherd. MotherOwl dropped the watering apparatus and ran. She ran past Minimax, filling up watering cans, he looked up, and MotherOwl gasped: "The hen. Come!"  MotherOwl ran on, past our outhouse, into the street, past neighbour's outhouse into their drive, past another outhouse and finally into the yard. The hen was still alive. MotherOwl found her angriest, most manly voice and scolded the dog: "Bad doggie. Stop it! Go home!" Not very coherent, the dog already was at home, but it grasped the meaning, cringed, tucked its tail between its legs and left the hen alone. The hen fled behind the shed and Minimax after it. Minimax and MotherOwl ran around the shed, and whenever the dog saw us it looked extremely guilty. In the end Minimax got hold of the poor hen, and it was carried home in triumph. All seven hens had fresh dandelions for a treat.

We went back and picked up all the goodies from the garden. Later in the afternoon MotherOwl visited the bramble patch and picked a little less than a kilogram of berries. It might actually have been a bit more than a kilogram, as MotherOwl and the Owlets - Minimax mostly - ate of the delicious berries before they made it to the kitchen.

Endelig honning -- Honey at last

I dag skete det så endelig, Uglemor fik slynget sin honning. Den gamle slynge kom hjem igen og blev også skrubbet. Det var heldigt, for motoren på den "nye" var dårlig, så to halvgode slynger = en god.

Finally today MotherOwl harvested her honey. The good extractor was returned and washed. That was necessary because the motor on the new one was not in good working order. Two half working extractors were combined into one good. 

Her holder honningkareten for døren. Der er kun honningtavler i de to nederste magasiner. Sækkene skal holde bierne ude af tavlerne. Det er meget vigtigt, da slyngningen foregår inde i vores køkken.


MotherOwl's honey-chariot. Only the two bottommost boxes contain honey. The purpose of the old sacks are to keep out bees from the honey. This is very important, as the extraction takes place in our kitchen.

     Piraten tjekker kvaliteten af honningen. Den er fremragende. Vi fik ca. 4 kg. Det er ikke ret meget, men meget mere end sidste års ingenting.



The Pirate checking the quality of the honey. It was excellent. We got approximately four kilograms, not much, but way better than last year's harvest of nothing ;)







   Aftensmaden efter honningslyngning ligger helt fast: Pandekager, serveret firskbagte med nyslynget honning

Dinner is not at problem today. We will have pancakes with loads of fresh honey.

Honning-hældeting til frisk honning -- honey pouring thingy for new honey

1. skoledag -- 1st day at school

Tirsdag var det så vidt. Den sidste Ugleunge - Piraten - skulle starte i børnehaveklassen. Han klarer det fint.


Tuesday the day had come. The last little Owlet started school. The Pirate is doing fine.

En koncentreret Pirat folder flag. The Pirate folding a flag, concentration is needed.

    Efter skole gik vi i byen. På legepladsen var der kommet en ny brandbil. Den havde døre der kunne lukkes op og et særligt beredskab indeni :) Desværre dog ikke fungerende.


   After school we went shopping. The towm's playground had been renewed. A new fire engine made the Owlets happy. The innards were fun, but unfortunately they did not work.

Brandbil med lukkede døre. -- Fire engine with closed doors.

... og indeni  --  ... and opened.

Honning -- Honey

     Uglemors bier har lavet en smule honning. Uglemor har en god, gammel slynge, men den er lånt ud, og låneren er kommet på hospitalet, så den slynge har det lange udsigter med at få tilbage igen. Uglemor har også en anden gammel slynge. Den var tænkt som reservedele til den anden, for den så ærligt talt ikke godt ud. I dag bad Uglemor så Skribenten om at hive reservedels-slyngen frem, medens hun selv lige blev færdig med et andet projekt.

     Her er den så efter at være blevet fejet, skrubbet med en stål-grydesvamp, støvsuget og tørret af. Udenpå er den temmelig rusten, men indersiden viste sig at være en positiv overraskelse. Den var smurt ind i et tykt lag madolie. Det lugtede ærligt talt ikke godt, det var naturligvis blevet harsk, men det havde holdet rusten væk, som det var hensigten. Også de tre sold - dem der holder de fyldte tavler - og det stavær de sidder på, var i fin stand. I det hele taget er den nok mindre slidt end Uglemors gode slynge. Den er nu blevet skoldet, vasket i flere hold kogende vand med opvaskemiddel, tørret af og til sidst sprittet af i alle hjørner og kroge. Bunden er blevet gnedet med olie for at forhindre yderligere rustdannelser.
     Så i morgen skal den lille smule honning Ugleboets bier har samlet, endelig slynges. Alle Ugleboets indbyggere glæder sig.

- - - - - - - -

MotherOwl now has two beehives, but as the bees only moved in this summer, honey is in short supply. But now it is (more than) time to collect the honey if the Owlery is to have any home made honey this year.. But MotherOwls old, faithful honey extractor is elsewhere. Another beekeeper has borrowed it, but he fell ill and is still in the hospital. Now what?

MotherOwl also had another extractor, It was meant for spare parts for old faithful, but now it was brought out in the sun, dusted and cleaned. It was very rusty on the outside. But a thick layer of oil -- now rancid -- had done its job of preventing the innards from rust. MotherOwl washed with boiling water an detergent, dried with clean rags, scrubbed with metallic sponges, and wiped with denatured alcohol. The spare parts-extractor actually seems to be  in better shape than old faithful ;) Tomorrow we'll have honey.

Tilbage igen -- I'm back

Nu er vores nye router ankommet, så her er en beretning fra

Mandag 30. juli
I dag havde Uglemor glemt sit kamera, det var meget trist, for himlen var virkelig dramatisk. Vi skulle altså bare i vandet, så da morgenens byger var overstået, indtog Ugleboets indbyggere formiddagskaffe i haven, og så tog vi alle af sted til stranden i Zeppelineren. Luften var kølig, men det var lunt i solen, og vandet var lige så "varmt" som de forgangne dage (18 grader). Vi svømmede, medens solen skinnede på os, og de små bølger havde hvidt skum på toppene. Oven over os var himmelen blå med små lammeskyer, men ude over havet mod syd lå uvejrsskyerne tungt og mørkt. De kom nærmere og nærmere, medens vi pjaskede og svømmede i der lune vand. Luften blev kold, da skyerne dækkede solen, og det blæste op.
Vi gik op af vandet. Uh, det var væmmeligt. Den kølige vind piskede sandet ind mod vores våde kroppe. Det var koldt og ubehageligt. Vi måtte hjælpe Hvalrossen og Ugleungerne i tøjet, Så slæbte vi Hvalrossen op til bilen, fik Ugleungerne til at samle strandtingene og huske alle poserne. De behøvede ingen opfordringer til at skynde sig ind i bilen. Da vi lukkede bildørene, faldt de første dråber. Vi kørte hjem gennem småbyger.
Medens Uglemor lavede varm kakao, og MiniMax dækkede bord, begyndte det at regne meget, og medens vi nød den varme drik og fik varmen igen, stod regnen ned i tove udenfor. 

Ugleboets Zeppeliner -- Our Zeppelin

A new router arrived at the Owlery yesterday. Here is the story of

Monday, July the 30th MotherOwl had forgotten her camera, it was quite stupid, as the scenery was rather dramatic. We wanted to go swimming, so when the morning's rain was over, the inhabitants of the Owlery had their morning coffee in the garden, and then we went off to the beach in our Zeppelin.
The air was chilly, but it was warm in the sun and the water was as hot as ever (18 degrees). We swam with the sun shining upon us. All the wavelets had white foam on the tops. Above us the sky was blue with fluffy clouds, but over the sea to the south hung storm clouds, heavy and dark. They came nearer and nearer, while we splashed and swam in the "warm" water. The air turned cold as the clouds covered the sun, and a heavy wind started to blow. We got out of the water. Urhg, that was nasty. The chilly wind whipped the sand against our wet bodies. It was cold and uncomfortable. We had to help the Walrus and the Owlets to get fressed, Then we dragged Walrus up into the Zeppelin, while the Owlets picked up our beach things and carried all the bags. They needed no invitations to hurry into the car. As we closed the doors, the first drops fell. We drove home through light rain. MotherOwl made ​​hot cocoa, and MiniMax laid the table while it rained more and more, and we enjoyed the warm drink and getting warm again while it poured down outside.