Plantefarver -- Plant Dye

Siden jeg skrev dette, har jeg oprettet en plantefarveblog link i billedet her. Men denne side bliver liggende, fordi der er meget viden og gode kommentarer samlet her.

I mit farvekøkken bruger jeg kun ugiftige ting, der er børn i huset, og jeg er allergisk over for mange ting uden ønsker om at det skal brede sig.


Bejdsning:

    Alt mit uldgarn bejdses først i 20 % alun. Jeg vinder garnet op og binder løst om det et par steder, så det ikke filter sammen undervejs. Alun opløses i en sjat varmt vand i en gryde, så hældes der koldt vand i og det gennemvædede garn kommes også i. Det varmes op over lavt blus til 80 grader - det er når det småbobler i kanten, hvis man ikke har et termometer (det er en nyttig investering). Gryden holdes på 80 grader en time og så slukker jeg og lader det stå til det er koldt. Jeg skyller ofte garnet efter bejdsningen, men det er ikke nødvendigt. Uldgarn kan godt tåle at koge uden der sker noget med det, bare det varmes langsomt op og køles langsomt ned igen, det sker af og til at det koger ;).

    Alt garn bliver bejdset så snart det kommer inden for døren. Det skader ikke, selv hvis det skulle være unødvendigt, og så tager jeg ikke fejl. Alun køber jeg hos Matas, og der står på bøtten at det både kan bruges til at lave modellervoks til børnene og til madlavning, så er det ikke giftigt i min bog. Det smager for øvrigt temmelig skrækkeligt.

     I genbrugsbutikker er jeg altid på udkig efter hvidt uldgarn, også hvis der er strikket noget af det. Det kan trevles op og farves.

     Efter bejdsning og tørring vikler jeg uldgarnet op i små nøgler på 10 g hver, hvis ikke jeg fik det gjort inden. Så er de klar til forsøg, når jeg finder en spændende plante eller svamp.

    Til tøj strikker jeg kun med alpaccagarn. Uld klør nemlig så rædsomt ;) Alpaccagarn tager mindre godt mod farverne, men det bliver kønt.

Farvning:

Først lægger jeg alle plantedelene i en STOR gryde, så hælder jeg vand i gryden til planterne er mere end dækket, så gør jeg garnet grundigt vådt i lunkent vand og lægger det øverst i gryden. Gryden sættes så over ilden på lille blus og varmer langsomt op. Det kan godt tage flere timer før farvesuppen når den rette temperatur, et sted mellem 75 og 80 grader for de fleste planters vedkommende. Så holder jeg temperaturen der en time og har ekstra, varmt vand parat hvis vandstanden skulle blive for lav. Af og til vender jeg forsigtigt rundt i det hele med en kæp og jeg trækker også lidt af garnet op for at følge med i farvningen. Forsigtigt, så det ikke filter. Efter en time slukker jeg for gryden og lader det stå til det er koldt, helst til næste dag.Ofte kan "urtesuppen" genbruges, det kaldes 2. bad og giver en lysere nuance af samme farve. Meget smuk tone-i-tone farvning af garn.

    Næste dag tager jeg garnet op, skyller det indtil det ikke afgiver farve, vasker det i sæbespåner eller hjemmelavet uldsæbe, skýller i tre hold vand og så et tilsat en smule eddikesyre.

    Så hænger jeg det til tørre på et sted med masser af luft, men ikke i solen, jeg vender det er par gange undervejs, hvis jeg husker det. Så er det færdigt til at vinde op og bruge.

 Sjovt nok er det absolut nemmest at farve uld gul eller brunlig med planter. Den grønne farve er også til at få, mens rød og blå er meget svære. Der skal cochenillelus, svampe eller lav til den røde, blå fås kun fra indigotin, om den så kommer fra vaid, indigo, japansk indigo eller sorte bønner, er det det samme farvestof. Og i modsætning til de andre farver, trænger blå ikke ind i garnet, men lægger sig på overfladen af fibrene. Derfor er blå den mindst holdbare af alle farver. Det gælder også for cowboybukser ;)

Planterne:
   De fleste planter er gode både friske og tørrede. 


Oregano

   Oregano giver en smuk gyldenbrun farve og en kraftig lugt.  Billedet her er overbelyst og farven i virkeligheden meget dybere brun. 1. bad er mørkere end 2. bad, det giver en smuk virkning,når man bruger garnet.

 Rejnfan

 Rejnfan giver en smuk, kraftig gul. Her er to bundter, det mørke er 1. bad og det lyse bagerst er 2. bad.
   Man bruger kun selve blomsterne, det er lidt af et pillearbejde, men den gule farve er meget lækker.

 Birkeblade
     Birkeblade giver den smukkeste og mest lysægte farve. Det er en rigtig solskinsgul.
     Man skal kun bruge bladene, ikke stilke eller smågrene, det gør farven grumset.

 Brændenælder
  Her er både sæbe og uldgarn farvet med brændenælder. Der er brugt 6 dele nælder til 1 del garn. Sæberne mistede ret hurtigt farven, men garnet er stadig samme sartgrønne to år efter.

 Lugtløs kamille

   er min yndlingsplante til gule farver. Den gror som ukrudt i rigelige mængder og den er flot. Solskin og sommer. Jeg bruger 4-5 dele plante til 1 del uld.

NB: Planten giver kun gul farve fra den begynder at blomstre og til sidst i juli. Den kan hverken fryses eller tørres, som de andre farveplanter.



Herunder vanter strikket af uldgarn farvet med lugtløs kamille og naturlig brun uld.

Sorte bønner 

   De indeholder også indigotin. Og er meget nemme at farme med. Det skal ikke koge, for så bliver det stålgråt.  Stil tre dele bønner i blød i rigeligt vand, de udvider sig. Lad dem stå køligt i 3 døgn og rør rundt af og til. Læg gennemvædet garn ned til bønnerne uden at røre for meget rundt i det og vend forsigtigt garnet er par gange de næste 3 døgn.
  Farven er forholdsvis lysægte, men tåler ikke maskinvask!

Se også dette indlæg om bønnefarvning:
Farvning med sorte bønner


   Bundtet til højre lå i bønnevandet i 3 døgn. Bundtet til venstre kom i bønnevandet efter 1½ døgn.

Skvalderkål

Ja, det er også en farveplante. Brug bare rigeligt, den er ikke til at udrydde ;) Her 6 dele plante ttil 1 del garn. Det blev sart lysegrønt, en rigtig forårsfarve.

Første forsøg med Prikbladet perikon.

Prikbladet perikum. 
Den gror på parkeringspladsen i Helsinge, langs med skovstier i nærheden og nu også i min have. På alunbejdset garn giver hele planten grøn efter 10 minutter til ½ time, derefter skifter den til gylden, så mere brunlig og sidste bundt bliver gul-gyldent.
   Første bundt kommes i gryden sammen med planterne, så koger jeg en anden gryde med et andet bundt uld i rent vand. Når garnet i farvegryden er passende grønt, lægger jeg det over i det varme vand og kommer det andet bundt garn i farvegryden. Dette gentager jeg efter to timers tid, med det nu smukt gyldne garn i gryden og igen næste morgen med det brungyldne, Det sidste bundt køler af i farvegryden og bliver lyst gulgyldent. 




Herunder. Alle farvet i samme perikon-gryde. Med uret rundt: Hestehår  2. omgang, alpaccagarn fra 1. omgang (de to store har fået kortere tid). Uld 2. (det lille) og 3. (det store) omgang. Kaninuld 4. omgang.












 

Valnød. 
Den gror i haver rundt omkring, også hos vores genbo, hvor jeg har fået lov til at samle lige så mange skaller, jeg har lyst til - og et par nødder med. De friske skaller farver brunt, en dyb og dejlig farve. Jeg kan kun finde et billede at et lillebitte bundt, men der var mere af samme herlige farve.





Tagrør
Blomstrende tagrør findes i store mængder i nærheden af mig. De giver en lysende grøn., lidt som en understregningspen. Der skal ikke så mange blomster til at give farve, til gengæld er farven udtømt efter et bad.