Sang på hjernen -- Vers 4

     Uglemor havde en sang på hjernen. Det viste sig at være "Hvor blev det af ..." med Lise Reinau. Og nogle år senere fik hun da skrevet om vers 1. Vers 2 fulgte nogle måneder senere, og i oktober fik vi så 3. vers. Eftersom vers 1 handler om foråret, vers 2 om sommeren og vers 3 om efteråret, skal der nok ikke så meget hjerneaktivitet til at regne ud, at vers 4 handler om vinteren. Og det gør det da også, men Uglemor er skuffet ... det handler bare typisk dansker-dumt om at spise til jul. Der er hverken schwung eller poesi dér. Øv.
     Læs selv her:

På vor gårdsplads står en mand med hat og kosteskaft,
næsen er en gulerod, og tænder har han haft.
Fryseren er fyldt med både gås og dejlig sul,
ja tænk engang at det igen er jul.
     Hvor blev det af hele året, hvem har spist det bid for bid?
     Hvordan kan man nå det hele på den halve tid?
     Hvor blev de af, alle mennesker som jeg strejfed‘ på min vej?
     Hvem stjal af vore dage som vi vogter, du og jeg?

Vi får lige hele sangen for at kunne vurdere den i sin helhed:

Hvor blev det af?
Ud af skyens pose sprang den splinternye sol
malerpenslen slikkede solskin på min havestol
pip i hver en fugl, for nu er det atter vår
for pokker hvordan er det tiden går
     Hvor blev det af hele året, hvem har spist det bid for bid?
     Hvordan kan man nå det hele på den halve tid?
     Hvor blev de af, alle mennesker som jeg strejfed‘ på min vej?
     Hvem stjal af vore dage som vi vogter, du og jeg?

Dovne, salte bølger fra det store Vesterhav
vasker vore unger, mens de leder efter rav.
Fire brune kroppe i det fine hvide sand,
det var sidste år ved Henne strand.
     Hvor blev det af ...

I min skorsten sukker en vemodig, nordlig vind:
Dagene bliver korte, Sortemis vil gerne ind.
Æbler dumper ned på plænen,
nøgne roser får dyne på som sidste efterår.
     Hvor blev det af ...

På vor gårdsplads står en mand med hat og kosteskaft,
næsen er en gulerod, og tænder har han haft.
Fryseren er fyldt med både gås og dejlig sul,
ja tænk engang at det igen er jul.
     Hvor blev det af ...

     Uglemor kunne naturligvis ikke bare lade den slutning stå. De tre første vers er fine og poetiske, men så kommer det der vers fire, med sin typisk danske stop i hovedet-mentalitet og lader det hele falde til jorden. Her er et forslag til et nyt 4. vers. Alle forslag modtages med tak!


På vor gårdsplads står en mand med hat og kosteskaft,
næsen er en gulerod, og tænder har han haft.
Fuglen synger sagte fra sit snebedækte skjul.
Ja, tænk engang at det igen er jul.
     Hvor blev det af hele året, ...

Sang på hjernen - vers 3

     Nu, hvor det jo er blevet efterår, koldt og blæsende, er det på sin plads med 3. vers af Hvor blev det af? Dengang, for 6 år siden, da jeg skrev om de faldende æbler, lovede jeg snarest at bringe heleverset. Nu er det her endelig, og det er lige så aktuelt som den gang. 

I min skorsten sukker en vemodig, nordlig vind:
Dagene bliver korte, Sortemis vil gerne ind.
Æbler dumper ned på plænen, nøgne roser får
dyne på som sidste efterår.
     Hvor blev det af hele året, hvem har spist det bid for bid?
     Hvordan kan man nå det hele på den halve tid?
     Hvor blev de af, alle mennesker som jeg strejfed‘ på min vej?
     Hvem stjal af vore dage som vi vogter, du og jeg?

Sang på hjernen - vers 2

     Nu må det være på tide med vers to af Hvor blev det af? Det er jo sommer som aldrig før, og  selvom Uglemor har inderligt ondt af landmænd med manglende hø og kreaturer der skal slagtes, nyder hun de hede dage i Uglebo og omegn i fulde drag.

Dovne, salte bølger fra det store, våde hav
vasker vore unger, mens de leder efter rav.
Varme, brune kroppe i det fine hvide sand,
det var sidste år ved denne strand.
     Hvor blev det af hele året, hvem har spist det bid for bid?
     Hvordan kan man nå det hele på den halve tid?
     Hvor blev de af, alle mennesker som jeg strejfed’ på min vej?
     Hvem stjal af vore dage som vi vogter, du og jeg?

.... sådan har Uglemor sunget verset, men i virkeligheden er tekten lidt anderledes:

Dovne, salte bølger fra det store Vesterhav
vasker vore unger, mens de leder efter rav.
Fire brune kroppe i det fine hvide sand,
det var sidste år ved Henne strand.

Men da vi ikke holder sommerferie ved Vesterhavet, har min hjerne af sig selv lavet om på teksten, så den passede med virkeligheden. Hukommelsen er en lumsk én!

Sang på hjernen vers 1

     For snart længe siden skrev jeg om en sang, jeg havde på hjernen, Jeg skrev også om det på Havelyst og fik mange gode forslag, før jeg - med hjælp fra facebook - fandt ud af at det var »Hvor blev det af?« sunget af Lise Reinau.
     Og som så mange andre dansktopslagere fra 70’erne var det en oversættelse via svensk fra amerikansk. Oprindelig hed den »Where did they go« med Peggy Lee.  Tage Danielsson oversatte den til svensk »Var blev det av…«, som Monica Zetterlund indsang. 
Lyt her: Peggy Lee: Where did they go?
Monica Zetterlund: Var blev ni av?
 Den danske lyder mere som den oprindelige, amerikanske.
     
         På Havelyst lovede jeg letsindigt at versene skulle komme efterhånden som de blev relevante. Det er så 6 år siden. I dag postede jeg vers 1, der handler om forår sammen med billeder af mine hel- og halvfærdige haveprojekter.
     Det kan jeg passende gentage her:

Ud af skyens pose sprang den splinternye sol.
 Malerpenslen slikkede solskin på min havestol.
Pip i hver en fugl, for nu er det atter vår.
For pokker hvordan er det tiden går!
     Hvor blev det af hele året, hvem har spist det bid for bid?
     Hvordan kan man nå det hele på den halve tid?
     Hvor blev de af, alle mennesker som jeg strejfed’ på min vej?
     Hvem stjal af vore dage som vi vogter, du og jeg?

Måske går der ikke 6 år mere før jeg når til andet vers.

Her begynder haveeventyret og planternes liv.
I vores vindueskarm og omegn.

Først ryddede jeg gangene. Flere steder kunne jeg stikke fingrene gennem træet i siderne af bedet.
Det havde græsrødderne også fundet ud af. Tid til nye planker.

Fragtmanden bragte en STOR pakke. 10 seks meter lange lærkeplanker til bedene.
Han kagde dem hvor de er nu ved hjælp af en lang kran og godt øjemål.

Så hentede jeg værktøj og haveredskaber.

Det første bed har fået ny indramning.

I jordbærpyramiden fra forrige år, havde hønsene fjernet både jord og bær. I stedet groede der græs og snerler.
Jeg fjernede de to øverste etager og godt 10 liter rødder. Så blev der plantet 6 nye jordbær og sået morgenfruefrø

Ramsløgene gror. Vi kan begynde at overveje, hvilken ret vi skal lave med dem.

Rabarberne ser også lovende ud.

Området omkring kompostbunken. Det bliver fornyet hver gang, der er overenskomstforhandlinger ;)
Desværre er Ugleungerns skole undtaget for strejke og lodck-out denne gang. SUK.

Den overvintrede salat i domen. Der er flere sorter her.

Og som lovet mere plads til leg.
Et stativ flettet af røde grene fra haven venter på at duftærterne skal gro.
Den første af mange sjove krukker til haven.

Og indtil nu har jeg slidt et par havehandsker op.
And so far I wore out one pair of gardening glowes.

En sang på hjernen.

Hjælp. Det sidste stykke tid har en stump sang faret rundt i hjernen på mig hver gang jeg har været udenfor.
   Mit store problem er så at jeg ikke kan huske mere end det her: 

... æbler dumper ned på plænen, nøgne roser får dyne på som sidste efterår ...
Hvor blev det af hele året, hvem har spist det bid for bid?
Hvordan kan man nå det hele på den halve tid?
Hvor blev de af, alle mennesker som jeg strejfed' på min vej?
Hvem stjal af vore dage som vi vogted' , du og jeg?

     Jeg kan heller ikke huske hvem der sang den eller hvornår. Det forekommer mig at den er fra Dansktoppen først eller midt i 70'erne, og sunget af en kvinde.
     Den passer faktisk perfekt til melankolske efterårsdage, så jeg kunne godt tænke mig at finde resten.

... æbler dumper ned på plænen ... her på Pometet.