Øv! - Bah! (21. november)

Da det lader til at Uglemor ikke kan finde på interessante blogindlæg 30 dage i træk eller bare finde ud af at poste indlæg 30 dage i træk, opgives tankerne hermed.

It seems MotherOwl is unable to write 30 iteresting blogposts - or indeed 30 blogposts in a row interesting or not. The NaNoWriMo-challenge is hereby failed.

TUSAL - 18. november

Kære læsere, hvis nogen af jer nåede at se, at der var kommet en historie, så må I vente til i morgen. For i aften er det nymåne - og det er esnsbetydende med TUSAL ovre hos Daffycat.

- o 0 o -

Dear readers If any of you start to feel confused over the elsewhereness of my Wow story. It just had to wait untlil tomorrow. Because today is the new moon and this meand TUSAL at Daffycat's.

- o 0 💙 0 o -

Denne måned har butd på en del håndarbejde. Græskar, svampe, blade, flere edderkoppespind
som det flotte der og en kjole til den lille ædelsten. Det er bare ikke blevet til så mange ender.
Og måske når jeg at trykke "udgiv" inden midnat. 

- o 0 o -

This month some textile works have been happening. Pumpkins, mushrooms, leaves, more cobwebs like these, and a dress for the LitleGem. But ORTs are spare.
And I just made it in time .. I hope

Broder Antonius - en historie for børn (17. november)

Dagens historie er en fortælling for børn. Broder Antonios historier. Den foregår et eller andet sted i Italien, ikke i Asissi, men et sted der ligner. Det er en ramme for genfortællinger af Fioretti (en række beretninger om Frans af Assisi og hans første brødre) for børn.

 - o 0 o -

 Today's story is the beginning of a children's book. "The tales of Brother Antonio". The setting is an Italian village, not Asissi, but somewhere near. It's an excuse for recounting stories from Fioretti ( the life of St. Francis of Assisi and his early companions) for children. Again I'm so sorry, nothing in English.

 - - - 🐟 - - -

     Klara var sur. Sådan rigtig arrig. Hun sad på en lav mur og bankede hælene ind i muren i takt med en arrig sang. "Dumme mor - dumme far - dumme Mads - dumme, dumme Frans! Dumme by - dumme sted - dumme Nonna!" Det gav et sæt i Klara: "Nej undskyld, det mente jeg ikke. Du er den eneste, der ikke er dum, men hvorfor er du ikke her?" Klara var stadig sur, men nu blev hun også ked af det, Nonna, hendes elskede farmor, var død samme vinter. Og nu var de oven i købet rejst langt væk, godt nok til Nonnas elskede Italien, men hun var jo ikke med. Øv, hvor er det altså kedeligt, og så den dumme lillebror, ham kan man ikke lege med, og Mads er bare i skole hele tiden.
     Pludselig faldt der en skygge over Klara "Hvad er det for nogle sære lyde du laver? sagde skyggen. Klara så op. Foran hende stod der en ung mand i brun dragt. Han havde brune øjne og masser af mørkebrunt, krøllet hår. Klara havde lidt svært ved at forstå hvad han sagde. Han talte nemlig italiensk. "Jeg synger bare," svarede Klara langsomt. Nonna havde jo altid talt italiensk til hende og Mads, men det var stadig svært for hende at tale italiensk, selv efter to måneder i Italien.
     "Nåh, svarede han, det lød altså ikke særligt pænt, synes jeg. Hvad hedder du?
     "Jeg hedder Klara," svarede Klara, "og jeg er 6 år og jeg er sur!"
     "Nå da. Jeg er ikke sur - ikke i dag i hvert fald," svarede den unge mand. "Jeg hedder Antonio, broder Antonio for at være nøjagtig. Jeg er munk, og jeg bor henne i klosteret der ved kirken. Jeg er den yngste munk der, og det kan jeg godt blive lidt sur over af og til. Så bliver man nemlig sat til alt det der ikke er sjovt. Er det også sådan du har det?"
     "Nej," svarede Klara. "Det hele er bare sådan ... øh ... dumt i dag. Mads er i skole, Nonna er død, far skriver, og mor maler, hvis altså ikke de har travlt med Frans eller de skændes med Rosa."
     "Av sikke en masse mennesker," sagde broder Antonio. Lad mig gætte: Rosa er din storesøster, Frans er din lillebror og ... ham med det sære navn er din storebror."
     "Nixen bixen!" sagde Klara og rystede på hovedet. "I hvert fald ikke helt. Mads er ganske rigtigt min storebror. Men det er altså ikke noget sært navn, det er bare dansk, ligesom min sang før, men Rosa er vores sure nabo, hun råber altid af os."

Fodspor på ruden - 1. kapitel 2. del (16. november)

Sorry, nothing in English today either, I continue the story from yesterday.
If you need a laugh, try running it through Google translate. I truly did not realise that I described Anders' room as: "dark, safe and loose". And this one is precious; "He rode to church through the early twenties in the sparse light of the new day.". Wonder how the drifts of snow gets turned into the early twenties? I sure do. 
On a seriouser note. If you try, notice that mass and fair translates into the same word in Danish. Anders is not visiting a fair in mid-winter, but a mass 😇.

Anders' verden
    Det var den første søndag i advent. Klokken var kvart over ni, og vække uret ringede, Anders daskede arrigt til det og stod op. Der var mørkt, trygt og lunt i hans lille kammer oppe under taget. Der havde han boet til leje de sidste seks år for en billig penge hos en fjern tante, som han ikke så for meget til. Han så ud af tagvinduet og så hvordan sneen væltede ned. En kort stund stod han og stirrede ud over søerne, han så hvordan træerne svajede i blæsten. Så gik han ud på det lillebitte badeværelse og vaskede sig i lunt vand. Hvilken luksus sådan en snevejrsmorgen. Efter at have klædt sig på i sit varmeste tøj, tog han sine cykellygter og sko i hånden og listede stille ned ad køkkentrappen, der var ikke nogen grund til at irritere tanten.
    Udenfor var vejret koldt og blæsende, det var et slemt vejr at cykle ud i, men Anders nød vejrets vildskab. Han cyklede til kirke gennem snemasserne i den nye dags sparsomme lys. Solen stod sent op, og snevejrsskyerne gjorde deres til, at det ikke blev lyst så hurtigt. Snevejret tog af medens han cyklede, men kulden blev ikke mindre. Den kolde frostluft løb som tørt isvand ned over hans bryst og rensede hans hoved for de sidste rester af søvn. Anders var som sædvanligt i god tid. Inde i våbenhuset rystede han frakken for sne, tog hatten af og trådte ind i den stille, endnu lidt dunkle kirke. Han knælede ned på sin sædvanlige plads i højre side af kirken og forberedte sig stille på messen. Pater Augustin kom ind i soutane og tændte lysene på alteret. Lidt senere blev også det elektriske lys tændt. Klokken ringede og pater Augustin og den unge ministrant kom ind. Midt under messen holdt sneen op, og solen kom frem: da ministranten trådte frem for at tilryge menigheden kunne man se røgelsen stå i skyer om ham og langsomt drive ned over bænke raderne.
    "Domine, non sum dignus ... Herre, jeg er ikke værdig..." bad Anders sammen med de andre, og gik så frem til kommunionen. Han knælede, og modtog Herrens legeme af præstens hænder.
    Anders gik stille ned på sin plads igen, hvor han knælede længe efter kommunionen og bad for sine afdøde forældre, sin bror, sine søstre og de venner, der stod ham nær.
    Anders stod stille i kirke døren, blændet af den skarpe sol, og nød at lugte den rene klare luft. Sådan et vejr var røgelse skabt til. Den frostklare, snefyldte luft duftede friskere og renere end ingenting, og den søde, varmt krydrede røgelsesduft var en himmelsk kontrast. Anders følte sig varm og veltilpas i sin lune vinterfrakke, han nød sneen og kulden, for han vidste at dette var hans sidste danske vinter i lang tid, måske for altid.
    I går havde han været til skrifte hos pater Augustin og nu var han fyldt af lykke og klar til at bryde alle bånd bag sig. Og på onsdag tog han til Marialy på retræte i en eller to måneder, og derefter ville han rejse til Sydtyskland som novice i et kloster der. Efter messen sagde han "Farvel og god søndag" til alle sine venner og pater Augustin, der var hans gamle sogne præst. Kun hans søskende, enkelte af hans venner og præsten vidste, at han rejste.
    Hjemme igen pakkede han sin taske med de ting han fra nu af ejede i denne verden. Tandbørste, skiftetøj, en tysk ordbog, Bibelen og et breviar i fire bind. I lommen havde han sit pas, lidt penge og sin rosenkrans. Han havde betalt for værelset måneden ud og i morgen ville en flyttebil afhente de par papkasser han havde fyldt med ting og sager. De skulle sælges og han ville give pengene til pater Augustin. Han gav altid så meget til dem, der manglede. Hans søskende havde fået det, de havde bedt om, kun et billede af forældrene havde de ikke fået ham til at give fra sig. Siden han som femtenårig var blevet katolik havde han ikke haft så meget med sin familie at gøre. Hans søskende kunne ikke forstå det, og hans forældre var døde i et biluheld, da Anders, der var den yngste af fire søskende, var seksten år.

Verden er stor -- Our big World (13. november)

     Sommetider, når Uglemor føler sig trist og træt. Når verden ligesom er blevet for lille og snæver, hjælper det at huske på at der findes mere af verden, end Uglemor lige kan se. En måde at huske det på, er at se på klokken på min computer.
     For se nu her. Hvad er klokken, og hvilken dag er det?
     Tja, her hos Uglemor er det mandag morgen. Men i USA, hor mange af de bloggere bor, som jeg følger, er det ikke engang blevet mandag endnu. Det er søndag nat, og de ligger og sover eller er på vej i seng. Hos Sue Elvis i Australien har det derimod været mandag længe. På den anden side er det forår på vej mod sommer dér, ræven er et eksotisk dyr på de kanter og der vokser eucalyptustræer med latterfugle i.
     Så indser Uglemor (igen) at verden er stor, ufattelig stor og at der endnu er mange steder, hun ikke har været, og skønne syn hun ikke har set. Uglemor fortæller Ugleungerne om alle sine rejser og om sine spændende, fantastiske og ind i mellem skræmmende oplevelser på fjerne steder. Og så bliver selv det danske vintermørke nemmere at holde ud.

Sometimes when MotherOwl feels tired and closed in by her own four walls and by the ever growing darkness of Danish Autumn-turning-into-winter, it's good to remember that the world is big.
One way to do this is to check put the time. Because what is this ... what time is it?
Well here in the Owlery it's Monday morning. But in US of A, where many of the bloggers live, whose life and deeds MotherOwl's following, it is not yet Monday. It is Sunday night and they're sleeping already or on their way to bed.
At Sue Elvis's place in Australia it has been Monday for long already, but on the other hand their days are growing longer as the Summer approaches. And she looks upon foxes as exotic animals, whereas kookaburras sitting in gum trees are not just words in a song but a normal part of everyday life.
This makes MotherOwl remember that the world is big almost too big to understand. And this makes her long for places yet unvisited and sights unseen.
MotherOwl then tells the Owlets of her journeys to far away places, of the people, strange and wonderful things and wonders - and some not so nice things - she has seen and lived through there. And then even the long, dreary Danish autumn days are not so bad anymore.

Flere græskar -- More Pumpkins (9. november)

     Uglemor ville ikke være Uglemor, hvis ikke hun lavede om på opskrifterne. De her ligner dem Lucy fra Attic24 har hæklet ved at ændre på Junes opskrift, men de er lidt anderledes. Uglemor syntes ikke, de blev tykke nok, så hun pillede lidt ved opskriften.
Og ærligt talt, Lucys opskrift bruger britiske termer og Junes de amerikanske. Det blev lidt for broget for arme Uglemor. Så hun skrev opskriften om til eget brug. På dansk, men med britiske hækleudtryk. Senere på aftenen fandt Uglemor en liste over danske strikke-  og hækleudtyk og skrev opskriften om til kun dansk - dog med en oversigt over de danske udtryks britiske ækvivalenter.
Opskriften er nederst på siden (uden engelske termer).

 - o 0 o -

MotherOwl did not find the pattern for pumpkins totally to her liking. As always MotherOwl tweaked and changed the pattern, which Lucy from Attic24 had modified from June's pumpkin. (The mayor difference are that I substituted the 5 htr in row 1 with 2 htr, 1 tr, 2 htr; and in 2nd row the 9 htr is now 2 htr, 5 tr, 2htr; and then the 1st row after the stripe is crocheted through both loops, not only the back loops of the stripe. I think I'm turning the other side outwards) 
And honestly! June's pattern was written using US crocheting terms, Lucy's modifications were in UK terms. Poor MotherOwl almost got dizzy trying to sort through all the double/single/treble or half treble crochets. She re-wrote the pattern, using UK terms, but with the rest in Danish. Later on MotherOwl dug up the proper Danish crocheting terms and wrote the pattern in an all Danish version (with a little note for her own use translating Danish crocheting terms into UK terms).

-  💙 -

Så gik det lidt hurtigere med at hækle græskar. Her er tre stribede græskar, de helt orangefarvede er stadigvæk på arbejde.

- o 0 o -

This speeded up the pumpkin making speed. Here's the three striped ones - the all orange ones are still at work. 

Der var ikke mere orange garn, så det sidste græskar (det forreste) har kun 9 striber. Det ser bare lidt mindre ud.
MotehrOwl ran out of orange coloyred yarn. The pumpkin in front has only 9 stripes. It just looks a bit smaller overall.

Her er opskriften så på dansk:
Græskar
Slå 16 luftmasker op.
Hækl en fastmaske i den 2. m. fra nålen, hækl 2 fastmasker, 2 halvstangmasker, 5 stangmasker, 2 halvstangmasker og 3 fastmasker. I alt 15 masker.

Række 2: Vend med en luftmaske. Hækl kun i den bagerste bue på forrige rækkes masker: 5 fastmasker, 2  halvstangmasker, 1 stangmaske, 2 halvstangmasker, 4 stangmasker. 1 stangmaske, hvor man til sidst ikke trækker garnet igennem de to løkker, men i stedet lader græskarfarven hænge og trækker stribefarven igennem.

Stribe: Vend med en luftmaske og hækl 15 fastmasker i det bagerste af maskerne. Bryd stribegarnet. Man behøver ikke at hæfte ender - de ender inden i græskarret sammen med fyldet.

Række 1: Vend ikke arbejdet, men begynd i samme side igen. Saml græskarfarven op igen ved at finde en lille bule i den farve i den 1. stangmaske af stribefarven. Se billederne nedenunder. Træk græskargarnet igennem, hækl en luftmaske og så 3 fastmasker, 2 halvstangmasker, 5 stangmasker, 2 halvstangmasker og 3 fastmasker i begge løkker af stribens fastmasker.

Gentag række 2, stribe, række 1 og end med den 11. stribe. Efterlad en lang hale i begge farver. Vælg, hvilken side der skal være udad og sy sammen vrang mod vrang gennem opslagsrækken og den afsluttende stribe med stribefarven.
    Træk den græskarfarvede ende igennem alle vende-luftmaskerne i den ene ende af røret - sørg for at alle enderne ender inde i græskarret - træk stramt sammen og hæft ende. Det er bunden af græskarret. fyld græskarret, det må gerne være lidt tungt, så gamle forvaskede uldtrøjer klippet i små stykker er fint. Lad være med at overfylde det.  Sy sammen i toppen også og Hækl en stilk til at sætte over hullet:
Stilk
Find en passende farve og en hæklenål, der passer til. Slå op med magisk løkke 6-8 stangmasker efter tykkelse, træk sammen og hækl fastmasker rundt og rundt til stilke er lang nok - 6-8 omgange synes jeg er passende. hækl i hver fastmaske *1 kædemaske, 3 luftmasker, 1 kædemaske*. Luk af med en lang hale og sy stilken fast til græskarret i de midterste luftmasker.

Hæklede svampe -- Crocheted Mushrooms (8. november)

     Nu har Uglemor tabt tålmodigheden. Hvor mange timer har hun spildt på at finde et ordentlig hæklemønster til svampe? De allerfleste links leder til Pinterest eller Etsy. Og opskrifterne er alligevel ikke flotte nok til at jeg gider betale for dem. Så nu laver jeg da bare min egen opskrift.
     Først hæklede Uglemor to helt almindelige svampe. En fantasi-slørhat og en Spanskgrøn bredblad. Men Uglemor var ikke helt tilfreds.  Det, der er problemet er lameller. Hvordan hækler man lige dem?

A webcap from MotherOwl's imagination and a Verdigris agaric. My first tries on mushrooms.

 - o 0 o -

 MotherOwl is crocheting mushrooms. This is a how to on mushrooms with gills. If somebody wants the pattern in UK-English terms  I'll translate it. All photos are tesked in English.

 - o 0 o -

Opskrift på en svamp med lameller og ring på stokken - måske en slags fluesvamp. 
 Man skal bruge:

• En hæklenål.
• Garn i to svampefarver (jeg har brugt kitfarvet til stokken og nistret hvidt til hatten).
• En synål.
• Noget fyld (gamle trøjer, klippet i stykker, vat, garn, uld ...).

Man starter i bunden af stokken.
Lav en magisk løkke og slå 6 fastmasker op. Hækl 2 fastmasker i hver maske gennem begge løkker = 12 masker. Fortsæt rundt med fastmasker til stokken måler ca 5 cm.
Hækl nu en ring ved at hækle to masker i hver af de yderste løkker en blanding af stangmasker, halvstangmasker, fastmasker og en enkel luftmaske her og der. Det skal bølge lidt. Slut med en kædemaske og hækl videre nu i de inderste løkker, fortsæt med fastmasker endnu 4 cm.
Så kommer undersiden af hatten med lameller: Slå 8 luftmasker op, begynd i den 6. maske fra stokken og hækl 2 stangmasker, 2 halvstangmasker 2 fastmasker og fæstn med en kædemaske i den næste maske på stokken, Hækl nu i den bagerste løkke  - sådan at de løkker, der ikke hækles i danner "lameller" 2 fastmasker, 2 halvstangmasker, to stangmasker. vend med 2 luftmasker og hækl tilbage til stokken igen med 2 stangmasker, 2 halvstangmasker 2 fastmasker og fæstn med en kædemaske i den næste maske på stokken. Fortsæt til der ikke er flere "tomme" fastmasker på stokken og hækl så bunden sammen fra oversiden ved at stikke først igennem den bagerste løkke på sidste række, og så igennem den tilsvarende maske på opslagsrækken og træk igennem løkken (vel en slags kædemasker). Det bliver ikke pænt på oversiden, men det er jo indeni, og det bliver helt usynligt på lamelsiden.


Her er en lille serie billeder af hvad jeg gjorde: 

De færdige lameller og stok med ring.
Gills and stem with ring.

Sidste lamelrække færdig.
Jeg skal til at fæstne i den sidste ledige maske på stokken.
Almost done with the gills. Only lacking the last slip stitch.

Samlingen set fra oversiden af lamellerne - den grimme side, der bliver skjult af hatten.
Closing the gills. Not so nice at the inside, but invisible where it counts.

       Stop stokken med fyld og saml en masse stangmasker op langs kanten i lamellernes farve og hækl hatten herfra med usynlige indtagninger fra anden omgang. Sådan her: en stangmaske i 1. stangmaske. stik igennem yderste løkke af 2. og 3. stangmaske, træk tråden igennem begge løkker, slå om og træk igennem begge løkkerne på nålen. gentag til der er 8 masker på en omgang. Bryd garnet, stop hatten med fyld, og sy igennem alle løkkerne og træk sammen. Hæft ende.
     Sådan prøvede jeg først, det så godt ud, men jeg løb tør for garn, da jeg groft havde undervurderet garnforbruget. I anden omgang ville jeg prøve at starte fra midten - opskrift længere nede.

Begyndelsen til oversiden af min svamp (2. forsøg). Bemærk den lille cirkel rundt om midten.
The top of the cap begun.
I make a magic loop and crochet the first time only in the back loops, this makes the middle stand out.
I promse a photo or tow of the finished mushroom, once it's done.

Opskrift til oversiden af hatten:
 Jeg starter med magisk løkke, 6 stangmasker, 2 stangmasker kun i den bagerste løkke af hver stangmaske for at fremhæve midten (så er der 12 masker). Derefter hækler jeg bare rundt og rundt, skiftevis 1 og 2 stangmasker i hver maske til hatten er stor nok. Derefter vil jeg hækle mindst en omgang rundt uden at tage ud og så sy eller hækle hatten fast til lamellerne.  Billede kommer, når den er færdig.

En chance til -- A Second Chance (7. november)

     Egentlig havde Uglemor skrevet et indlæg i går og bedt det om at udgive sig selv her til morgen. Ganske kort før dette tidspunkt kastede Uglemor sig over tastaturet og råbte: "Stop pressen!".
     Da vi vågnede i morges, så verden nemlig sådan her ud:

- o 0 o -

MotherOwl had written a blog post already yesterday and set it to auto-post early this morning. Shortly before the time, MotherOwl yelled: "Stop the Press!" and threw herself at the keyboard. As we awoke this morning, the world looked like this:

Spirliien ser ud over engen  --  Marsupilami looking at the frosty meadow

     Vi gik og snakkede hyggeligt på vej til bussen, da Piraten pludselig spurgte: "Hvad er det for et dyr dernede på engen?" Spirillen spurgte: "Hvilket dyr?" Hans briller lå som sædvanligt trygt i hans lommere ;)
     Uglemor havde en mistanke, men da hun jo havde kameraet fremme for at tage billeder af den frostkolde morgen, tog hun et billede af dyret. Og hun havde faktisk ret i sin mistanke.

- o 0 o -

As MotherOwl accompanied the Owlets to the bus stop and were quietly blabbering along, The Pirate asked "What's the animal on the meadow?" Marsupilami asked: "What animal?" His glasses were in his pocketses as usual.
MotherOwl had a suspicion, but as she had brought the camera along to document the frosty morning, she quickly snapped a photo. And yes, she was right.

Mikkel Ræv på vej over engen -- Br'er Fox walking the meadow

 
     Vi kommer vidt omkring på vores morgenlige vandreture til bussen, brygning af mjød, svampe løbeænder versus høns, månefaser, og i dag sultne ræve er blot nogle af emnerne fra den forgangne uge. I morgen vil jeg nok fortælle Ugleungerne el lille moralsk historie om en ny chance. I går havde Uglemor nemlig så travlt med at fotografere månen, der stod klart på himlen, at hun ikke nåede af fotografere de japanske lygter, Skribenten havde bedt om et billede af, før det gyldne solopgangslys var falmet. I dag, da Uglemor vendte hjem med hovedet og kameraet fuldt af ræv, skinnede morgensolen endnu smukkere på de japanske lygter. Uglemor snuppede hurtigt - og med fare for liv og lemmer på den morgentravle vej - nogle billeder af lygterne. Og søreme. Der var et helt perfekt imellem.

- o 0 o -

MotherOwl and the Owlets have some interesting conversations on their way to the bus stop. The last few days we've been discussing the brewing of mead, phases of the moon, mushrooms, Indian runner ducks contra hens, and today foxes. Tomorrow MotherOwl is probably going to tell the Owlets a small tale of the second chance. Yesterday as the Writer waved goodbye, he remarked how gorgeous our neighbours' Japanese lanterns were looking in the golden morning Sun. MotherOwl promised him photos of them, but alas, MotherOwl was too busy photographing the Moon. The golden morning sun was no longer caressing the Japanese lanterns as she finally returned home. But today, as MotherOwl returned with head and camera filled with fox, the lanterns were  maybe even brighter. Placing herself in mortal danger from the aggressive morning traffic, MotherOwl snapped some photos of the lanterns. And The Writer deemed this one to be perfect.

Leonhardifahrt (6. november)

     For mange, mange, mange år siden var Uglemor ung og læste til lærer. Hun læste tysk og fransk, og derfor tilbragte hun næsten en måned på sprogkursus i Grafing bei München. Søndag den 26. oktober det år var der som hvert år Leonhardifahrt rundt i byen for at fejre den hellige Leonhard af Limoges, hvis festdag det er i dag.
     Efter messen var der fest. Mange af byens indbyggere har slået sig sammen i vognlaug og kørte i smukt pyntede hestetrukne vogne og klædt i bayriske dragter.  Resten af byens indbyggere var også smukt klædt i Dirndl og Lederhosen og så var der os sprogkursister der stod og kiggede på. Tre gange kørte hestevognene rundt om sankt Leonhards kirke. Så kom præsten ud sammen med to ministranter med en også smukt pyntet beholder med vievand og en kost til at stænke med. Så velsignede han først hver enkelt hestevogn med mandskab og til sidst alle dem, der bare stod og så på.
     Vi var tre lidt ældre kursister der holdt sammen, og vi havde stået sammen med en ældre dame i en smuk, blåternet Dirndl. Hun havde fortalt os lidt om de forskellige vogne - og meget om den, hendes børnebørn kørte i. Til sidst sagde hun: "Heute habt ihr drei aber Glück gehabt ..." Vi så naturligvis lettere forbløffede ud, så fortsatte hun "... denn ich bin Frau Glück!" Vi tog smilende afsked med den muntre fru Glück, der også ved en anden lejlighed lærte os at koge ægte sydtyske Knödel.

Frimærke fra 2005,. Og heller ikke fra Uglemors by.
Stamp from 2005. And not from MotherOwl's city

Many, many , many years ago MotherOwl was young and studied to become a teacher. She studied German and French, and for 4 weeks she joined a school of Languages in Grafing bei München in Germany. There we had the pleasure of celebrating Saint Leonhard of Limoges. His day is today, but in Bavaria he is celebrated the last Sunday of October.
In the city of Grafing and the surrounding area people are forming guilds working on their horse drawn carriages all year round. and on the last Sunday of October they all show up at mass dressed in Dirndl and Lederhosen, the horses are tackled and barded in blue and white , the national colours of Bavaria. After mass the guilds drive their carriages three times around the church and are blessed by the priest. Afterwards the priest blesses all the spectators, the local people also dressed in their finest and then us, German students.
We were 3 a bit elder than average students, who normally stuck together, this Sunday as well. And a nice elderly lady dressed in a blue chequered Dirndl told us a bit about the carriages, and a lot about the carriage driven by her grandchildren, some days ago she had told us how to cook real German Knödel, and we knew her a bit, as she was the neighbour of one of us.
As we said our goodbyes she told us: ""Heute habt ihr drei aber Glück gehabt ..." We looked a bit bewildered until she continued; "... denn ich bin Frau Glück!".

Valnødder -- Walnuts (5. november)

     For første år nogen sinde har vi fået så mange valnødder at vi ikke kunne nå at spise dem friske.De begyndte at mugne, selv om Uglemor vaskede dem, ikke vaskede dem, bredte dem ud på net og alle mulige andre forsøg. Det eneste, vi ikke prøvede, var Atamon. Men så fik Uglemor og Skribenten en lys idé. Måske kunne man putte dem i tørremaskinene sammen med svampene, der næsten var tøre.
     Uglemor puttede en håndfuld nødder i, og lod dem stå i maskinen. Efter en time prøvesmagte Skribenten en nød, der var ikke rigtig sket noget. Han prøvede igen efter 2 og 3 timer og igen lige inden vi gik i seng. Samme nedslående resultat. Men næste morgen var de perfekte. Uglemor fjernede sine tørre svampe og prøve-valnødderne. Resten blev fordelt på to bakker og tørrede i maskinen til samme aften.Atter perfekte valnødder. 12 timer i tørremaskinen er lige det rette. Nu kan de holde til de bliver spist.

Perfekt tørredde valnødder  --  Perfect nuts fresh from the dehydrator

For the very first time the tree in the Owlery had lots of nuts. 3 years ago we had 2 nuts, last year maybe 20. And now suddenly more nuts than we were able to eat fresh. MotherOwl tried washing the nuts, no washing nuts, placing them on nets, on a table, in a bowl ... they all started growing fur. We never tried rinsing with bleach or similar substances. Then one night MotherOwl and the Writer had an idea. We could try drying the nuts in the dehydrator with the mushrooms that were almost dry.
The Writer test ate the nuts after 1 hour, 2 hours and 3 hours. Nothing had happened. Next morning he had one for breakfast and declared it perfect. MotherOwl took out the mushrooms and the now dry nuts and put in the rest of the nuts. In the evening they were perfectly dry as well. 12 hours in the dehydrator makes for perfect walnuts. Now they won't mould before they're eaten.

Domen -- The Dome (4. november)

      Måske burde denne november-serie hedde noget i stil med "Dem, Uglemor bliver inspireret af". For i dag kommer vi på visit hos Karna Maj, der skriver fortryllende om sin store have og selvforsyning året rundt. Ja netop den slags Uglemor gjorde oprør mod
     Forleden havde Karna Maj skrevet om at plante kål ind i drivhuset. Uglemor har ikke så meget kål, men salaten i potterne lever stadig, de spirede temmelig godt, og sneglene har mirakuløst nok ikke ædt dem. De skulle ind i domen.

- o 0 o -

Maybe this November thing has to be renamed "Who's inspiring MotherOwl?". Today we visit Karna Maj, who writes a great blog on gardening and self sufficiency all year round. Exactly the kind of thing, MotherOwl rebelled against back in February.
Some days ago Karna Maj told us how she washed her greenhouse and planed her kale there to grow all winter. Well, MotherOwl's kale is not growing, but a lot of salad plants actually sprouted some months ago, the slugs did not eat them - oh wonder! and now they could be transplanted to the dome to grow there.

Salaten gror nu i domen. -- Salad now growing in the dome.

     Som det kan ses, blev Uglemor modigere og dygtigere med tiden og delte salaten mere op. Salaten gror der, hvor det har været agurker. Men resten af domen er stadig ikke ryddet, og ser sådan her ud: 

- o 0 o -

As can be seen, MotherOwl found out how to separate the small plants better with time and practice. The salad is planted where the cucumbers grew. The rest of the dome still looks like this:

Vildnis  --  Jungle

      Hvis man ser godt efter, gror der nemlig stadigvæk små, meget velsmagende tomater.

 - o 0 o -

If you take a closer look, small orange tomatoes still grow there. And they are very tasty. 

Vi ser godt efter.
Closer look taken.

      Hvis vi nu vender os om, gror der en af de planter, der kun kommer, når Uglemor ikke luger grundigt nok til at gøre Haveuglen tilfreds.

If we turn around we find one of those plants only growing when MotherOwl do not weed enough to please GardenOwl.

Oba -- Grøn shiso -- Green Perilla

     Uglemor kan naturligvis bedre lide den røde, men dem gror ikke i år.

- o 0 o - 

 Of course MotherOwl would have preferred the red variety, but you can't have everything.

En radise i blomst. Måske når der at komme flere skulper.
A flowering radish. Maybe we'll harvest more crisp seed pods (siliques is the right name, I just found out).

Græskar -- Pumpkins (3. november)

     Der er så mange inspirerende bloggere i  verden. Når det kommer til håndarbejde besøger Uglemor ofte Attic24, hvor Lucy blogger om hækling, kærlighed til farver, garn årstider, the og kager og sin familie. Det var faktisk hende, der fik Uglemor i gang med at hækle igen efter en pause på knap 40 år.
     For et par dage siden fortalte hun om en af sine store inspirationskilder: Planet June, hvor hun havde fundet nogle vidunderlige hæklede græskar. Det måtte Uglemor nødvendigvis prøve, tønden havde som sædvanligt det rette garn, græskar-orange, tykt bomuldsgarn (ja, Uglemor er skyldig i at fylde garn i tønden med ujævne mellemrum). Endnu er det ikke blevet til mere end to, og det næste forsøg bliver en af Lucys variationer med striber.

- o 0 o -

     So many interesting blogs out there. But when it comes to love for all things fibery, especially crocheting, love of colours, seasons, yarn, teabreaks and family, none I have found beats Lucy at Attic24. She actually started me crocheting again after a break of almost 40 years.
Some days ago Lucy told of one of her favourite blogs: Planet June, where she found some pretty pumpkins. MotherOwl had to try. The stash barrel once again held the right yarn ( yes MotherOwl pleads guilty, she tops up the stash barrel now and then). So far only two pumpkins have been made. Next up is one of Lucy's striped variations.

Ingefærhøst -- A Harvest of Ginger (2. november)

     Hele sommeren har der stået en hvid, firkantet opvaskebalje i Uglemors dome. Der har groet underlige vækster op ad den. Uglemor synes, at de underlige spirer har været præsenteret før her på bloggen, men findes igen, det vil de ikke.
     Måske er det et af de blogindlæg, der kun er blevet skrevet inde i Uglemors underlige hoved. Så her er et nærportræt af en af dem som helt lille tilbage i februar.

- o 0 o -

All summer long a square, white washing bowl has had its place in MotherOwl's dome.
MotherOwl has a distinct memory of writing about those ET-sprouts, but they've gone away. Maybe it was one of those blog posts only composed in my quirky brain. Long story short. Here's a portrait of the plant way back in February. 

    

     I dag var de allesammen visnet, de kan ikke lide den kølige, danske vinter. For selv om de mindede en del om bambus, så er det altså ingefær.
     Uglemor måtte i gang med at høste.

- o 0 o -

Today all the green was wilted away. Even if they look a lot like bamboo they are ginger, and do not grow well in cold, dreary, Danish winters.
MotherOwl set to harvesting them.

     Først skal rødderne vaskes. Dette her stykke er ca. så stort som det, jeg plantede tilbage i februar.

- o 0 o -

Ginger roots having a bath. This one root is approximately the same size, as the one I planted back in February.

    Her ligger rødderne så til tørre. Vi har spist af dem undervejs ved at grave en enkelt lille rod op ved behov, så høsten er endnu større end det ser ud til.
     Nu overvejer Uglemor  så, om de lange tynde rødder til venstre i billedet også kan spises.
     I morgen skal Spirillen bage ingefærkager, og Uglemor har fundet en opskrift ovre hos Lucy fra Attic24. Den lyder lækker.

- o 0 o -

All the roots spread out to dry. The harvest is bigger than it seems, we have been stealing fresh roots all summer when we wanted ginger for cooking.
Now MotherOwl just wonders if the long, thing roots to the left in the picture can be eaten as well.
Tomorrow Marsupilami will make some ginger cookies, and MotherOwl found a new delicious looking recipe in Lucy's place at Attic24.

Negativitet -- 3 -- Negativity (1. november)

Superhelten har haft sin lærling med ude og kigge på dåser.

- o 0 o -

The super brought the sidekick along looking at old cans.

November - 30 dage - 30 indlæg. Udfordring fra Sue Elvis. Lad os se, hvad der sker. Jeg skriver i hvert fald ikke en bog.

November NaNoWriMo - 30 days - 30 blogposts. Challenge by Sue Elvis. I don't know if I can do it. And I'm sure, I won't write a book.