Ind i mellem når vi går, Ugleungerne og jeg, leger vi en leg. Den går ud på at se tingene i vejkanten højt. Pludselig starter en af os på rytmisk og med meget lav stemme at sige en af de ting der er meget af. For eksempel Græs, så falder den næste ind med jord, buske, hæk, kantsten, eller hvad detr nu passer. Ind i mellem kommer den noget nyt i landskabet, og man skifter ud. Enkeltstående objekter, som træer, lygtepæle, postkasser og sådan noget flettes ind, jo større ting, jo højere. Dog må der ikke brøles.
Det kan lyde sådan her:
græs - græs - græs - sten - græs - græs - græs - græs - græs - græs - græs - græs - græs- græs - græs - græs - græs
jord - jord - jord - jord - jord - jord - jord - jord - jord- jord - jord - jord - jord - jord - jord - jord - jord - jord
planter - planter - planter - planter - planter - pæl- planter - planter - planter - planter -
- kant-sten - kant-sten - kant-sten - træ-stub - kant-sten -
Der er selvfølgelig en særlig glæde ved at se noget, de andre ikke har fået øje på os så mist i sit "kantsten - kantsten" at kunne indflette et "svamp".
Og folk I møder på jeres vej tror ikke I er bindegale?
SvarSletDet ka da godt være. Og hvad så? Vi har det sjovt.
SletJa, absolut, det var heller ikke for at være en lyseslukker. Kan se at jeg glemte en smiley!
SvarSletDe fleste forældre render jo bare og sms'er nu til dags.
Uha SMS'er, dem er jeg ikke skrap til. Jeg kan stadig huske den første jeg sendte. Det tog mig hele turen i S-tog fra Hillerød til Østerport - 10 ord, men jeg kunne ikke finde mellemrummet. Siden har jeg sendt måske 100 i alt, og det er ca. 7 år siden :/
SletJa smiley'er er enn god ting som tonefaldsmarkører på nettet og andre steder. Den bemærkning var så atypisk for dig, at jeg vist burde have regnet mig frem til den manglende ;)
Det skal være rigtig slemt (dyremishandling el. lign.) før jeg efterlader en nedladende kommentar nogen steder, ellers foretrækker jeg bare at tie stille hvis ikke jeg kan bidrage konstruktivt.
SvarSlet