fredag den 17. maj 2024

Fredagsfrustration:: Overvågningssamfundet

A rant over the Surveillance state - now as compared to how it was when I was young.

Hver gang der sker et eller andet frygteligt, taler alle om, at vi må have noget mere overvågning. Det er sjovt nok altid kameraer og den slags, de mener. Det moderne, digitale overvågningssamfund.

Da jeg var lille, havde vi også et overvågningssamfund - det var bare mennesker, der stod for overvågningen:
  • Der var personale på banegårdene, selv de mindste. Der var bemandede billetluger, en lille kiosk og der var toiletter med "tissekoner". På de bare lidt større banegårde var der også en bagageopbevaring, hvor man kunne få passet på sin kuffert, mens man så sig om i byen.
  • Der var billetkontrollører i alle tog.
  • Der var små butikker rigtig mange steder, og indehaveren stod tit i vinduet eller i døren mellem kunderne og kiggede ud.
  • Der var politibetjente i mange vejkryds, de gik rundt i gaderne eller kørte langsomt rundt i villakvarteret.
  • Der var portnere på større arbejdspladser.
  • Der var portnersker i nogle opgange.
  • Der var hotelportierer på alle hoteller. Døgnet rundt.
  • Der var personale på hospitaler og plejehjem.
  • Der kom postbude forbi 2 gange om dagen
  • Der kom el- og gasmåleraflæsere flere gange om året, og en vognmand med olie eller kul eller petroleum - og de ringede på og kom indenfor.
  • Der var folk på tankstationerne, de tankede benzin på bilerne, af og til pudsede de ruder og lygter. Der var også nogen, der kunne sælge en ny pære til forlygten og hjælpe med at skifte den.
  • Der var mennesker, der tog imod tøj til vask, rens og rul, cykler til reparation, tøj til omforandring, pakker på posthuset og penge i banken.
  • Der var gadefejere der gik rundt og fejede i gaderne.
  • Der var bybude på cykel.
  • Der var postbude til fods eller på cykel - det var kun landposten virkeligt langt ude på landet, der havde en bil.
  • Der var flere gårdvagter i skolegårdene. 
  • Der var forældre og bedsteforældre, der gik med deres børn og børnebørn fra sted til sted, på indkøb, til fritidsbeskæftigelser, fra skoler og børnehaver.  
  • Der var folk, der gik på indkøb.
    Der var sjovt nok også mere "fryns". Børn fik ofte klistermærker på tanken, en skive pålæg eller en halv pølse hos slagteren og den slags. Og det var jo ikke fordi der var færre børn med på indkøb den gang ...
     Det var kort sagt stående, siddende, gående og cyklende mennesker mange flere steder end i dag. Mennesker, der holdt øje med de unge, de rejsende, de fremmede, de berusede. Folk til at spørge om hjælp, om vej, og bare til at skabe tryghed.
     Bevares, det var irriterende, når sure fru Madsen nok engang havde sladret til ens mor, fordi vi havde klædt Susannes lillesøster ud og kørte hende rundt i barnevognen. Nej, hun kunne ikke lide det!
     Men når hr. Pedersen kom fuld hjem og gik fløjtende på jagt efter os unger, var det rart at kunne smutte ind til købmanden, eller på vaskeriet, eller på tanken.
     Eller når Bengt, Mads, Søren og Michael syntes at en af os andre skulle have bank på vejen hjem, eller Pernille, Helle og Heidi syntes vi skulle have med sjippetovet. Så kom fru Øldepot ofte ud og kiggede på lømlerne, mens vi fik en chance for at rende hjem.

Stort set det eneste sted, man i dag kan opleve den verden, er sjovt nok på museer, der bliver biletterne solgt, klippet og kontrolleret af mennesker, billeder og museumsgenstande bevogtes af levende kustoder, der for det meste gerne svarer på spørgsmål og skælder blidt ud på børnene når de kommer for tæt på, og grupper på rundvisning kommer ind i alle krinkelkroge med jævne mellemrum.

6 kommentarer:

  1. I remember the town I grew up in had policemen regularly walking the streets around the shopping/business areas, and out in th residential neighbourhoods too. They got to know the families and the kids and if any kids were up to mischief a "copper" (policeman) could tell him to "pull your head in sonny" (behave yourself boy) and the kids would behave or the policeman would go to his house and tell the parents. School yards too, had "Monitors" who patrolled the yards and reported back to the teachers about any misbehaviour.

    SvarSlet
    Svar
    1. Exactly this - and the mailman knew me and sometimes had an interesting book suggestion for me ...

      Slet
  2. Yes it was a reality, no matter how annoying it was there was security..
    I think in big cities there is a problem in small ones we are still fine..
    Have a nice weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Lucky for you to be still fine in the small cities. I live near what is globally a small town (almost 9.000 inhabitants), and it is not fine any more.
      In Denmark so much is digitalized and automatized ... leading to no people anywhere - leading to mischief and worse at the station (manned in the daytimes until 15.15), near the shops and schools, in the tunnels under the roads ... all such semi-deserted places are turned into centres for crime.

      Slet
  3. Even now, with all the cameras, you often cannot tell who is doing what, the perpetrators of crimes are still unidentified, and even if you turn the film over to the police, they do not catch anyone.

    Word of your misdeeds getting back to your home before you did was a good deterrent and kept children growing up with good behavior for many generations.

    SvarSlet
    Svar
    1. We actually have got some caught due to films. But no crimes to solve, and living victims would have been way better.
      And yes exactly. It was NOT nice getting home and being met by a furious mom. The downside was that she never listened to my side of the story.

      Slet

Jeg bliver altid glad for en kommentar, og prøver at svare på alle kommentarer .

I am grateful for all comments, and try to reply meaningfully to all of them.