lørdag den 6. oktober 2018

Sang på hjernen - vers 3

     Nu, hvor det jo er blevet efterår, koldt og blæsende, er det på sin plads med 3. vers af Hvor blev det af? Dengang, for 6 år siden, da jeg skrev om de faldende æbler, lovede jeg snarest at bringe heleverset. Nu er det her endelig, og det er lige så aktuelt som den gang. 

I min skorsten sukker en vemodig, nordlig vind:
Dagene bliver korte, Sortemis vil gerne ind.
Æbler dumper ned på plænen, nøgne roser får
dyne på som sidste efterår.
     Hvor blev det af hele året, hvem har spist det bid for bid?
     Hvordan kan man nå det hele på den halve tid?
     Hvor blev de af, alle mennesker som jeg strejfed‘ på min vej?
     Hvem stjal af vore dage som vi vogter, du og jeg?



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid glad for en kommentar, og prøver at svare på alle kommentarer .

I am grateful for all comments, and try to reply meaningfully to all of them.