Sang på hjernen - vers 2

     Nu må det være på tide med vers to af Hvor blev det af? Det er jo sommer som aldrig før, og  selvom Uglemor har inderligt ondt af landmænd med manglende hø og kreaturer der skal slagtes, nyder hun de hede dage i Uglebo og omegn i fulde drag.

Dovne, salte bølger fra det store, våde hav
vasker vore unger, mens de leder efter rav.
Varme, brune kroppe i det fine hvide sand,
det var sidste år ved denne strand.
     Hvor blev det af hele året, hvem har spist det bid for bid?
     Hvordan kan man nå det hele på den halve tid?
     Hvor blev de af, alle mennesker som jeg strejfed’ på min vej?
     Hvem stjal af vore dage som vi vogter, du og jeg?

.... sådan har Uglemor sunget verset, men i virkeligheden er tekten lidt anderledes:

Dovne, salte bølger fra det store Vesterhav
vasker vore unger, mens de leder efter rav.
Fire brune kroppe i det fine hvide sand,
det var sidste år ved Henne strand.

Men da vi ikke holder sommerferie ved Vesterhavet, har min hjerne af sig selv lavet om på teksten, så den passede med virkeligheden. Hukommelsen er en lumsk én!