I min skorsten sukker en vemodig, nordlig vind:
Dagene bliver korte, Sortemis vil gerne ind.
Æbler dumper ned på plænen, nøgne roser får
dyne på som sidste efterår.
Hvor blev det af hele året, hvem har spist det bid for bid?
Hvordan kan man nå det hele på den halve tid?
Hvor blev de af, alle mennesker som jeg strejfed‘ på min vej?
Hvem stjal af vore dage som vi vogter, du og jeg?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid glad for en kommentar, og prøver at svare på alle kommentarer .
I am grateful for all comments, and try to reply meaningfully to all of them.