Advent 2017

Vores adventstraditioner - del 1
Our advent traditions - part 1

     Nu har Uglemor fortalt meget om, hvilke "jule"traditioner, hun er træt af os synes er besværlige i de seneste indæg. Hvad gør vi så her i Uglebo,, hvis vi ikke holder jul fra den 1. december og spiser masser af slik og pebernødder hver dag?

- o 0 o -

The last many blog posts have been filled up with MotherOwl telling what we do not do in Advent. But, if we're not celebrating Christmas from December 1st, eating candy canes and gingerbread all day, then what do we do?

     Vi har i hvert fald tre ting, vi gør gennem hele adventstiden:

1. - Vi tænder adventskransen hver dag.
     Lysene i kransen er lilla, det er bodens, omvendelsens og forberedelsens farve.
     En af de ting, jeg allerbedst kan lide ved advent er, at den vække bevidstheden om at uge egentlig begynder med søndag. 1. søndag i advent følges af 1. uge i advent og så videre.

2. - Første søndag i advent starter vi også på Jessetræet. Det er en amerikans trasition, hvor man hver dag fra 1. søndag i advent til 25. december læser en stump af Bibelen, begyndende mad verdens skabelse og frem til Jesu fødsel i begyndelsen af det nye testamente.
     Vi lytter til bibelhistorien, tale lidt om den og finder en passende ting at hænge op på vores Jesse træ.

3. - Hver dag fra mandag i første uge i advent hænger vi en ting op på vores kæmpe adventskalender. 

- o 0 o -

We have at least three thing we do each day during advent:

1. - We ligth the candle(s) in our adven wreath evey day.
     The candles are purple, the colour of repentance and preparation. 
     One of the things I like about the Advent season is that it teaches us that the week begins with a Sunday.

2. First Sunday of Advent is also the first day of the Jesse Tree readings. An English (American) tradition MotherOwl has imported. Today we begin with the tree.

3. Every day, beginning with the monday following 1st Sunday of advent, we hang an ornament in our giant window advent calendar. 

Mere brok: Busudgaven - OPDATERET - Nu med dementi.

One last rant (I hope). This time: Busses.

     Når man som Uglemor bor på landet og ikke har bil, er man jo afhængig af det offentlige.
Vi tager en bus hjem fra Helsinge. Af og til er vi sent ude. Sidste tog går fra Hillerød 23.20. Yes sir. Fredag og lørdag kan man heldigvis tage en natbus og komme senere hjem end toget til Helsinge.
     Men fra den 10. december kommer der nye køreplaner. Uglemor så opslaget i bussen og måtte straks hjem og tjekke, hvad der skete med vres busser. Det lød jo betryggende: "Fra 10. december får linje 360R ny køreplan med ændrede afgangstider. Afgangen fra Gilleleje St. kl. 7.30 er ændret til kl. 7.32 for at få skole eleverne med fra toget."
     Men sandheden er, at vi strander i Helsinge. Ganske uden at Movia eller DOT gør opmærksom på det har de fjernet de busser, der hidtil har fragtet folk fra teaterbesøg, familiefester og fra gymnasiefester fredag og lørdag (afgangene 0.40, 1.40, 2.40 og 3.40).
     Så hvis nu nogen fra og med den 9. december tager Movias ord for pålydende og gerne vil sent hjem fredag eller  lørdag, bliver de grundigt narret. Alle afgangene efter 23.40 er nemlig fjernet. Så kan vi lære det. Fattigrøve og unge skal bare holde sig hjemme om aftenen.

Dementi: Efter maget skriven frem og tilbage med en venlig dame fra Movia, må Uglemor indrømme, at hun har taget fejl. Busserne 0.40 - 3.40 kører stadig hjem til os. De er bare døgnets første afgange i køreplanen, i stedet for som hidtil døgnets sidsge afgange.
Uglemor undskylder. 

Her kom bussen heldigvis. (Gammelt billede.)
The bus tthat came. (From a few winters ago.)

 

Glad Uglemor -- Happy MotherOwl

     Vi holder en lille pause i brokkerierne for at vise et billede af en glad Uglemor. Et ordbillede altså. I går morges læste Uglemor nemlig helt alene 1. side i en læsebog for 1. klasse. Og jublede højt.
     Skulle det nu være noget at juble over, tænker I nok. Og JA svarer Uglemor. Det var nemlig en læsebog fra Japan. Så Uglemor kan læse første side i 1. klasses læsebog på japansk. Store sager!

- o 0 o -

A small pause in the rants to show a word-picture of one happy MotherOwl. She just read the very first page in a first-grade reader! And was overjoyed. Now what. Didn't MotherOwl learn how to read as a child many years ago? No big news, you might say. But ... it was a Japanese first-grade reader. The very first words were: "はなの はる" Spring flowers.

Mere brok - Yoghurt-udgaven

One more rant - This time Yoghurt.
Not in English either. Is seems that dairy producers in Denmark totally lack ideas. They just look at the shelves in the supermarket and produce ... just the same as everybody else.


     Uglemor kan ikke tåle laktose. Som i virkelig ikke. Hun bliver træt som et helt alderdomshjem, får mavepine og sidder på toilettet resten af dagen. Og det er ikke et glas mælk, der gøre det, heller ikke et halvt, eller et stykke mælkechokolade. Nej det var bare den smule laktose der er i en lille vitaminpille på denne her størrelse: O
     Uglemor elsker yoghurt til morgenmad. Og så er det hun tænker Juhu! der er indtil flere producenter, der er begyndt at lave laktosefri yohgurt. Deriblandt kan nævnes: Thise, Naturmælk, Arla, Valio, og nu senest Engvang. I starten var der kun en enkelt, de havde minimælksyoghurt naturel og med pære/banan. Efterhånden kom der flere til. Sortiment: minimælksyoghurt naturel og med pære/banan. En enkelt skejede ud og fik produceret minimælksyoghurt naturel, med pære/banan og med jordbær. Til gænglæd var det et "helseprodukt" med mindre sukker - og deraf følgende "sund" smag. Øv.
     Altså, hvis jeg var ny på markedet, så ville jeg gå i butikker (eller på hjemmesider)  og se hvad de andre havde. Når jeg så opdagede at de alle sammen solgte minimælksyoghurt naturel og med pære/banan, så vill jeg da ikke tænke "Lad os producere ... Tada - minimælksyoghurt naturel og med pære/banan". Nej, jeg ville finde på noget nyt. Yoghurt med hindbær eller med fersken, eller bare sødmælksyoghurt. 
     Men mejerister i Danmark mangler åbenbart mod og fantasi.

Prøv at se her, hvad man kan i Sverige:

Valio i Sverige

Åbent brev til Ugleungernes skole.

A rant. There's just too much sport and not enough anything else in the Owlets' extracurricular activities.

- o 0 o -

Kære skole. Nu er det nok.
I går kom Piraten, der går i 5. klasse hjem med et diplom for deltagelse i "Novo Nordisk Kidsvolley skolestævne". Det fik mig til nok engang at tænke over, om det nu er smart, det I gør
Prøv lige at se dette udtog af klassens aktivitetsliste:

5. klasse:

september	Børnestafetløb		september	Tur til Zoo for klassen
oktober	Motionsdag		november	Shoppingtur med klassen
november	Tur til svømmehallen.		december	Klippe-  klistredag (Husk kage)
november	Kidsvolley*		december	Luciaoptog (hele skolen)
marts	Rynkebyløb**		december	Julegudstjeneste (skolen)
maj	Ketsjerdag		januar	Hyggeaften for klassen
juni	Idrætsdag		april	Skolefest for 5. og 6. årgang
uden dato	Præsentation af sportsklubber		maj	Lejrskole
uden dato.	Håndboldstævne

* Tilføjet af mig. Det stod ikke på aktivitetslisten.
** Dette løb er ren afpresning. Barnet skal finde en sponsor, der betaler et forud aftalt beløb pr. kilometer, barnet løber. Det er ligesom med lodsedler, forældre og bedsteforældre der må holde for.

     Det er egentlig ikke fordi jeg har noget imod motion og bevægelse, men så længe alle arrangementer der er arrangeret af folk udenfor skolen, og hvor børnene møder nogen fra andre skoler, handler om sport, så synes jeg der er alvorlig ubalance i tingene.
     Og det er ikke fordi der ikke findes andre arrangementer, hvor man lægger hovedvægten andre steder. Jeg kender i hvert fald et par stykker, og der er sikkert også både kunst-, male-, fysik-, sprog-, musik-, biblioteks-, og alle mulige andre dage, jeg ikke kender til.
     Det er altså ikke højere raketvidenskab at arrangere andet end sportsdage.


Her er mine forslag:
Hvad med  Smagens dag: På Smagens Dag sætter vi fokus på smagssansen, og eleverne skal lære at smage. Læreren arrangerer fx en temadag med mange smagsmæssige oplevelser, der vækker smagsløgene. Målet er, at få eleverne til at tænke over, hvad de putter i munden, og hvorfor de gør det.

Hvad med Skovens dag: Skovens Dag er den årlige invitation til danskerne om at se hvad skovbruget laver og hvorfor.

      Ideen er at øge danskernes viden om skovbrug, deres glæde ved at bruge skoven og dialog med skovbruget. Der er nemlig et skævt forhold mellem skovbruget og danskerne:

Næsten alle kender og elsker skoven og får nogle af deres bedste oplevelser i skoven. Men næsten ingen kender skovbruget eller ved hvad skovdrift betyder for skovens udseende, naturen, miljøet og skovgæsterne.

Og hvad med Naturens dag: Naturens Dag er Danmarks Naturfredningsforenings og Friluftsrådets årlige mærkedag for naturoplevelser. Formålet er at åbne naturen for børn og deres forældre.
     Børn bruger i dag kun halvt så meget tid i naturen, som deres bedsteforældre gjorde, da de var børn. Elektroniske medier og skemalagte aktiviteter dominerer hverdagen og efterlader ikke megen plads til leg og oplevelser i den friske luft. Derfor giver vi hvert år børn og deres familier en anledning til at genopdage naturen.
     Naturens Dag afholdes hvert år for familier anden søndag i september og for skoler og institutioner i ugen op til. I 2016 mødte 80.000 danskere op om søndagen, mens 90.000 børn i skoler og institutioner deltog i løbet af ugen.

Med venlig hilsen
     Uglemor