Poetry Monday :: Winter

Today's theme for Poetry Monday is Winter. Poetry Monday is a challenge, hosted by Diane at On the Border. But now only for three more Mondays.  Monday, January 1, 2024 is Diane's last time hosting Poetry Monday, as she's taking a break due to health issues. Messymimi and I have a loose plan of keeping the chair warm for her - let's see what happens.

~ ~ ~ ~

     Digtet her er en reprise. Jeg bragte det første gang den 18. januar 2021, og anden gang, hvor jeg sammenlignede med en tidligere dansk oversættelse til vintersolhverv sidste år, men jeg synes nu bedst om min egen oversættelse, så det er hvad jeg bringer i dag. Jeg har lige forbedret et par af linkerne - i det mindste synes jeg, at det er en forbedring.
     Vi har desværre ikke mere sne, der får træer, huse, hegn og mur til at se ud som kager med glasur. Jeg håber, det snart kommer igen, for det er meget bedre for humøret med sne til at lyse op i vintermulmet.

~ ~ ~ ~

This poem has been published once before  January, 18, 2021, and again at Winter solstice last year. This time with an elder, Danish translation. I am brash enough to say that I like mine the best, so that's what you'll get today - I improved two of the lines, at least I found it to be an improvement.

Unfortunately we have no more snow to make tree and house, and hill and lake, look frosted like a wedding-cake. But I hope for the snow to return, as snow to light up our murky days are way better for the soul than rain and low clouds like today.

Winter-Time   Late lies the wintry sun a-bed, A frosty, fiery sleepy-head; Blinks but an hour or two; and then, A blood-red orange, sets again.   Before the stars have left the skies, At morning in the dark I rise; And shivering in my nakedness, By the cold candle, bathe and dress.   Close by the jolly fire I sit To warm my frozen bones a bit; Or with a reindeer-sled, explore The colder countries round the door.   When to go out, my nurse doth wrap Me in my comforter and cap; The cold wind burns my face, and blows Its frosty pepper up my nose.   Black are my steps on silver sod; Thick blows my frosty breath abroad; And tree and house, and hill and lake, Are frosted like a wedding-cake.   by Robert Louis Stevenson 1913

Vinterdag   Først sent står vintersolen op, en gyldenhåret dovenkrop, der skinner et par timer kun for at forsætte så sit blund   Og førend stjernen går sin vej, før morgengryet, vågner jeg Og frysende, på bare tæer klæder jeg mig på ved lampeskær   Jeg varmer mine fingre lidt ved ilden her, som varmer hedt. Så i en rensdyrslæde går det rundt i verden udenfor.   Før jeg går ud, bli'r jeg klædt på får vanter, jakke, hue på. Og vinden svider snart min kind snor sig som rim i næsen ind   Mod sneen hvid står sorte skridt min ånde blæses hid og did. Og træer, huse, hegn og mur ser ud som kager med glasur.   Charlotte Olden-Jørgensen, 2021

 - - - - - -

Upcoming topics:
Cookies (December 18)
Christmas/Hanukkah/Holidays (Dec. 25)
The Future (January 1 Diane's last Poetry Monday)

Vintersolhverv - Winter Solstice

Jeg ved godt, at der er onsdag. Onsdagsord kommer senere. For i dag er det vintersolhverv!
I dag er dagen 7 timer og 1 minut lang. Solen står op klokken 8:37 og går allereden ned igen klokken 15:39. Det er herligt, at vide, at dagene bliver længere fra i dag, selvom vi altså ikke kan se det endnu. Eftersom dette er skrevet inden solopgang, er billedet fra i går - jeg tænker ikke, i dag bliver mere opløftende. 

~ ~ ~  ~

I know it's Wednesday. But Words for Wednesday will just have to wait, for today is winter solstice! Today our day is at its shortest. We have 7 hours and 1 minute of daylight - The sun rises at 8:37 and sets again at 15:39. It is dark, wet and dreary. I am happy that the days are getting longer from today, even if we cannot see it for some time to come yet. As it's still before sunrise, the photo is from yesterday. I think today will look much the same.

Billedet er taget kl. 11.14 Al den dejlige sne er smeltet 
~
Photo taken at 11.14. All the wonderful snow has melted.

Digtet her er en reprise. Jeg bragte det første gang den 18. januar 2021. Dengang lovede jeg at fortælle, hvis jeg fandt Pixibogsudgaven. Det glemte jeg vist, for jeg kan ikke finde noget som helst. Jeg fik altså oversættelsen fra Pixibogen med god hjælp. Her er så en sammenligning. I al ubeskedenhed kan jeg altså bedst lide min egen oversættelse!

~ ~ ~ ~

This poem has been published once before  January, 18, 2021, with the promise of a follow up and a  comparison when I found the original Danish translation. Well I did find it - with some help from nice people! - some time ago even, but it seems I forgot to post about it. Here it is. The original poem, the old Danish translation, and mine. I am brash enough to say that I like mine the best

Winter-Time   Late lies the wintry sun a-bed, A frosty, fiery sleepy-head; Blinks but an hour or two; and then, A blood-red orange, sets again.   Before the stars have left the skies, At morning in the dark I rise; And shivering in my nakedness, By the cold candle, bathe and dress.   Close by the jolly fire I sit To warm my frozen bones a bit; Or with a reindeer-sled, explore The colder countries round the door.   When to go out, my nurse doth wrap Me in my comforter and cap; The cold wind burns my face, and blows Its frosty pepper up my nose.   Black are my steps on silver sod; Thick blows my frosty breath abroad; And tree and house, and hill and lake, Are frosted like a wedding-cake.   by Robert Louis Stevenson 1913

Det er vinter   Først sent står vintersolen op, en rød og frossen dovenkrop, den blinker svagt en times tid og gemmer sig så under dynen hvid   Før stjernerne himlen har forladt, og det er mørkt, som var det nat vågner jeg op og klæder mig på og ryster af kulde fra top til tå.   Jeg sætter mig med min mælkekop ved ilden og varmer min frosne krop; drager derefter med rensdyrslæde, vinterfrakke og halstørklæde   ud i den øde vildmark på togt, studerer hver bakke, hver dal, hver slugt. Isvinden bider i mine kinder Rødt min næse af kulde skinner.   Mine spor i den hvide jord er sorte, mine spor i den hvide sne er korte, Og træer og bakker og huse og tage er hvidfrosne som en bryllupskage.   Erik Thygesen, 1967

Vinterdag   Først sent står vintersolen op, en gyldenhåret dovenkrop, der skinner et par timer kun for at forsætte så sit blund   Og førend stjernen går sin vej, før morgengryet, vågner jeg Og frysende, på bare tæer klæder jeg mig på ved lampeskær   Jeg sidder tæt på ilden tit tør mine frosne lemmer lidt. Så i en rensdyrslæde går det rundt i verden udenfor.   Før jeg går ud, bli'r jeg klædt på får vanter, jakke, hue på. Og vinden svider snart min kind snor sig som rim i næsen ind   Mod sneen hvid står sorte skridt min ånde blæses hid og did. Og træer, huse, hegn og mur ser ud som kager med glasur.   Charlotte Olden Jørgensen, 2021

I dag -- Today

I dag er det årets korteste dag ... eller den længste nat om man vil. Solen står op klokken 8.41 og går ned igen 15.37. Dermed er dagen hele 6 timer og 56 minutter lang og vi har mistet 10 timer og 43 minutter siden vi havde den længste dag.
I dag er Ugleungerne til virtuel juleafslutning.
I dag bliver det måske snevejr.

-- 📆 --

Today is the shortest day .. or the longest night if you prefer it that way. The sun raises at 8:41 and sets again at 3:51 pm. We have all of 6 hours and 56 minutes of - mostly murky - daylight. At midsummer we had 19 and 3/4 hours more daylight. It is a bit scary.
Today the Owlets have their last - digital - school day before Christmas holidays begin.
Today we might have snow.



I dag er jeg nået så langt med kaleidoskop-kuglen

--

Today I made it this far with the kaleidoscopic bauble

Næsten færdig -- Almost there

Poetry Monday :: Ice Cream

If you want to read some better  poetry,  Diane - who has taken over the hosting of  this challenge - and Mimi of Messymimi's Meanderings - who also supplies us with topics - are writing wonderful, funny, thought-provoking, ingenious and honestly well written verse. Go and read.

  Karen of Baking in a Tornado has joined us in this crazy pursuit, and promises us at least a poem a month - may  we hope for more!
  SpikesBestMate often publishes a nice verse in the comments.

  Jenny at Procrastinating Donkey who has been a faithful participant, is slowly returning to blogging after her husband's passing from this world. Let's continue to send warm thoughts, good energy, and lots of prayers her way. And dare we hope that she will join Poetry Monday again.

- - 🍨 - -

Ice Cream? What a topic :) Today is Saint Lucy's day. (Santa Lucia) Today we celebrate with hot saffron buns, hot tea or cocoa, singing and candles. Ice cream is a thing very far from my mind in the deep of winter.

Ice cream is a thing of summer

Ice cream is a thing of fun
We enjoy it at the sea side
When from lapping waves we run.

Strawberry or mint or puffo
- that one tastes like bubble gum.
Oh we like them all and eat them
to the very lastest crumb.

Well, now winter's winds are blowing
Ice creams are but in my mind.
But when summer comes to us, then,
Time for ice cream we will find!

- - - - -

Coming up:

Music (December 20)
Fruitcake (December 27)
Sleep (January 3)
Peculiar People (January 10)
Ditch Your New Year's Resolutions
(January 17)
Opposite Day (January 24)
Typo Day (January 31) Celebrate those funny (autocorrect) mistakes.

Fugle på foderbrættet - Birds at the Feeder

Der er rigtig mange fugle i haven, blåmejser, musvitter, stillidser, gulspurve, gråspurve, skovspurve, gærdesmutter, solsorte, sjaggere og mange flere endog en spætte i ny og næ. Træet her er ofte fuldt af fugle, der kæmper for at komme til ... men i det øjeblik, jeg tager kameraet frem, ser træet med fuglefoder  sådan her ud - hver gang!

-- 🐦 --

In the garden we have birds - lots of birds, sparrows, blackbirds, tits, goldfinches, wrens and many more even the occasional woodpecker. The bird feeding thingies hang in our walnut tree, and the tree is often filled with birds perched on the feeders, on the branches and in the grass below. But the second I grasp my camera, the tree looks like this:

... fortsættes                                                                   ... to be continued

Grumpy WinterOwl.

   Diane's post on traveling away from snow and winter just made me realize that I live North of WiseWebWoman on Avalon Peninsula in Newfoundland, and even North of Diane in Canada. We live on the 56th parallel North. According to Wikipedia we are regaled with a measly 6 hours, 57 minutes day during the Winter solstice. Ergo our days are even shorter, but as the Golf current keeps us warm, snow and real winter is a thing, we seldom see.
  And what you cannot see from the numbers, is that the Sun even during those almost 7 hours only clears the horizon by 11 degrees at 12 o clock. The murky, dark and moist thing, Denmark has as a bad substitute for Winter is not one of MotherOwl's favourite things. 
   For my readers on the Southern hemisphere: The 56th parallel South lies in the water just South of Tierra del Fuego, and a healthy bit south of Australia.
   No wonder, I find our days shorter and darker than most of the blog-writers' that I follow.
   Grumpy, murky MotherOwl speaking, sorry.

I put in a Sun in the photo - taken into the Sun this last day of 2019 a little past noon. It is not easy photographing the Sun.

Sunrise at 8.44. Sunset at 15.46

+ 5 minutes already.

... And now it is 4 o'clock. The Sun has set and the Moon is out.

I wish you all ...

Årets korteste dag - Winter Solstice

     I dag er det vintersolhverv. I dag er det årets korteste dag. Her er et billede af mt sædavnlige På vejen hjem-sted fra klokken lidt i 8 om morgenen.  Solopgang er det først om tre kvarter, nemlig kvart i ni.

-- 🌄 --

  Today marks the winter solstice on the Northern Hemisphere. It is the shortest day of the year. This photo was taken two minutes to eight in the morning. It is still dark. Sunrise will be at a quarter to nine.     

     En af vore med-landsbyboere er, som man her ser, meget glad for lys. De her lys brænder døgnet rundt på den mørke årstid. Uglemor er ikke en fan.

-- 🌄 --

   As you see some of our co-villagers are fond of bright lights, these lamps are lit around the clock during the dark half of the year, much to my dismay.

Poetry Monday - Mandagsdigte :: Updated

Delores of Mumblings and Jenny of Procrastinating Donkey are taking turns hosting Poetry Monday.
I am unable to participate - writing poems in a foreign language is far harder than prose. But I have put up a photo of my winter window to support your cause.

-- ❅ --

     Delores fra Mumblings og Jenny fra Procrastinating Donkey  skiftes til at opkaste et tema til et mandagsdigt. Jeg kan ikke deltage, for det er sværere at skrive digte på fremmedsprog end prosa.
Men dagens tema - Vintervindue - kan da få et billede med på vejen. Skulle der dukke et digt op fra min forvirrede hjerne i dagens løb, vil det blive tilføjet.

February 4.

Oh well, if I can't rhyme or make the syllables fit, I can always write an ELFJE:

White!
Winter's window
Water no more.
Window with white hoarfrost.
Wonder!

          -- ❅ -- 

Et mini-digt, et ELFJE, kunne det da blive til.

Hvidt!
Vinterens vindue
Vandet er frosset.
Vinduer med hvid rimfrost.
Vidunder.

Sne og Sjaggere -- Snow and Fieldfares

     Hver vinter tager Uglemor billeder af sjaggere, i år er ingen undtagelse. Sjaggeren er en trækfugl, der tager sydpå hver vinter - og sydpå, det er her!
     I Ugleboet er der flere æbletræer, og et af dem har skrubsure æbler. De sidder på træet langt ind i efteråret lidt afhængig af stormenes rasen.
     Og hver vinter, sådan her omkring kommer sjaggerne, normalt samtidig med en første sne. Der kommer en flok, nogen gange 70 til 100 fugle, og når de har været her, er æblerne væk. Der ligger kun stilkene og så selve æbleskroget som små, skrøbelige stjerner spredt ud over haven.

-- 🍎🍎🍎 --

Every winter MotherOwl is photographing fieldfares. Fieldfares are "highly migratory" (Wikipedia's wording) and fly South every winter. And South ... it's here!
In the Owlery we have several apple trees, some for eating, some for cooking and one to look at. The flowers are so pretty, but the apples are most sour, inedible. The apples stay on the tree for long, some times until next year, depending only on the storms.
And every winter the fieldfares arrive from further North. They come in big flocks (No special common noun for fieldfares, I'm sorry) often up to 100 or more, often 70ish. When they leave, all the apples are gone We find a stem here and there and then the very cores, laying all over like so many small, pale stars.

Sjagger under æbletræet  -- 🍎🍎🍎 --  A fieldfare under the appletree

Allerede en halv time! -- Half an hour more!

     I dag ender juletiden. Det er Herrens dåb, som falder søndagen efter Helligtrekongerssøndag (med mindre altså Helligtrekongerssøndag er den 7. eller 8. januar, så er det nemlig mandagen lige efter - sært at to dages længere juletid bare er for meget).


     Så i dag tænder vi altså juletræet for sidste gang, i så - eller nok snarere i morgen - fjerner vi al julepynten. Måske med undtagelse af vores julekrybbe, der kan få lov at stå til kyndelmisse. 

-- 💧💧💧 --

Today is the Baptism of the Lord, the end of the Christmas time in the liturgy. The Baptism of the Lord is celebrated on the Sunday following Epiphany Sunday - unless this Sunday is the 7th or 8th, in this case the Baptism of the Lord is celebrated on the Monday after Epiphany - strange things happening - a two days longer Christmas time is just too much or ... ? 

Today our Christmas tree will be lit one last time, and then - or maybe tomorrow - we'll put away all the Christmas ornaments. Maybe the Nativity will survive until Candlemass.

Dagens gode nyhed er, at vi allerede i går passerede en halv times ekstra dagslys. 

Her er dagens tal fra DMI: Solopgang: 8.37 Solnedgang: 16.01 Dagens længde: 7.24. Tiltaget: 0.33

-- 💧💧💧 --

Today's good news: Already yesterday we had more than half an hour extra daylight. 

Today in numbers, courtesy of DMI: Sunrise: 8.37 Sunset: 16.01 Day-length: 7.24. Longer by 0.33

Vanter - Mittens

     I morges fik Uglemor langt om længe ikke kolde fingre, da hun fulgte Ugleungerne til bussen. For se nu her. I går eftermiddags var det så vidt. Vanterne var strikket færdig, nu skulle der hæftes ender. Det blev heldigvis klaret under aftenkaffen.
     Der mangler stadigvæk et mønster på kanten, men det betyder heldigvis ikke så meget for funktionen af vanterne.
     De er godkendt!

-- --

This morning MotherOwl's fingers stayed warm and cosy as she walked the Owlets to the bus. The reason was not warmer weather, but new mittens.
Yesterday, MotherOwl snapped this photo of her mittens, and she spent all the time during evening coffee darning in ends - not a favourite occupation.
The mittens are still lacking the decorative pattern on the cuffs, but that does not impair their use.
They are Owl-approved!

Hvidt alpakkagarn fra Frisenvang. Det grønne er farvet med tagrør i efteråret.

White alpaca from Frisenvang. The green was dyed with reed flowers in the autumn.

Sang på hjernen -- Vers 4

     Uglemor havde en sang på hjernen. Det viste sig at være "Hvor blev det af ..." med Lise Reinau. Og nogle år senere fik hun da skrevet om vers 1. Vers 2 fulgte nogle måneder senere, og i oktober fik vi så 3. vers. Eftersom vers 1 handler om foråret, vers 2 om sommeren og vers 3 om efteråret, skal der nok ikke så meget hjerneaktivitet til at regne ud, at vers 4 handler om vinteren. Og det gør det da også, men Uglemor er skuffet ... det handler bare typisk dansker-dumt om at spise til jul. Der er hverken schwung eller poesi dér. Øv.
     Læs selv her:

På vor gårdsplads står en mand med hat og kosteskaft,
næsen er en gulerod, og tænder har han haft.
Fryseren er fyldt med både gås og dejlig sul,
ja tænk engang at det igen er jul.
     Hvor blev det af hele året, hvem har spist det bid for bid?
     Hvordan kan man nå det hele på den halve tid?
     Hvor blev de af, alle mennesker som jeg strejfed‘ på min vej?
     Hvem stjal af vore dage som vi vogter, du og jeg?

Vi får lige hele sangen for at kunne vurdere den i sin helhed:

Hvor blev det af?
Ud af skyens pose sprang den splinternye sol
malerpenslen slikkede solskin på min havestol
pip i hver en fugl, for nu er det atter vår
for pokker hvordan er det tiden går
     Hvor blev det af hele året, hvem har spist det bid for bid?
     Hvordan kan man nå det hele på den halve tid?
     Hvor blev de af, alle mennesker som jeg strejfed‘ på min vej?
     Hvem stjal af vore dage som vi vogter, du og jeg?

Dovne, salte bølger fra det store Vesterhav
vasker vore unger, mens de leder efter rav.
Fire brune kroppe i det fine hvide sand,
det var sidste år ved Henne strand.
     Hvor blev det af ...

I min skorsten sukker en vemodig, nordlig vind:
Dagene bliver korte, Sortemis vil gerne ind.
Æbler dumper ned på plænen,
nøgne roser får dyne på som sidste efterår.
     Hvor blev det af ...

På vor gårdsplads står en mand med hat og kosteskaft,
næsen er en gulerod, og tænder har han haft.
Fryseren er fyldt med både gås og dejlig sul,
ja tænk engang at det igen er jul.
     Hvor blev det af ...

     Uglemor kunne naturligvis ikke bare lade den slutning stå. De tre første vers er fine og poetiske, men så kommer det der vers fire, med sin typisk danske stop i hovedet-mentalitet og lader det hele falde til jorden. Her er et forslag til et nyt 4. vers. Alle forslag modtages med tak!


På vor gårdsplads står en mand med hat og kosteskaft,
næsen er en gulerod, og tænder har han haft.
Fuglen synger sagte fra sit snebedækte skjul.
Ja, tænk engang at det igen er jul.
     Hvor blev det af hele året, ...

Årets korteste dag

I dag er det årets korteste dag ... eller den længste nat om man vil. 

Solen står op klokken  8.44 og går ned igen 15.34. 

Dermed er dagen hele 6 timer og 50 minutter lang. 

Nu starter den lange opstigning af vinterens mørke. 

Medens vi venter, er her et billede fra dagens indkøbstur til et sted, hvor man godt kan finde ud af at have smukke julelys og et juletræ af rigtig gran.
Og kan I finde stjernen?

The shortest day... or the longest nigth of the year is today. 

The Sun rose at 8.44 and set again at 15.34. This gives us glorious 6.50 hours of dayligth. 

When it's rainy  and cloudy like today it feels like endless twilight. 

But now we're going towards sunnier days.
To help us during the long climb here's a photo from MotherOwl's shopping in a small town where ligths are pretty and the tree a real, living tree.
And can you find the star? 

 
Og så lige en ting til. En omskrivning af Feriesangen til brug ved juleferiens begyndelse:

Ferie, ferie, ferie, slap nu af,
du har fri og syng en glad melodi.
Ned fra himlen sner det,
lad det drysse til ferien er forbi,
... håber vi.

Søger efter stjerner 9 -- 星探 -- Looking for Stars 9

... og nu til vejret.
Nu, hvor vinden har blæst alle de grimme skyer væk i Trømsø, er der udsigt til stjerner døgnet rundt. Uglemor elsker den lille detalje med stjerner døgnet rundt nord for polarcirklen.

-- 🌟 --

... and the weather for the coming days.
Tomorrow, when the winds have blown away all the clouds covering Tromsø (in the northern part of Norway), there will be stars around the clock.
MotherOwl loves that detail with stars all over, when looking at the weather forecast for places North of the Arctic Circle.

#RDG21 - 14

Day Fourteen - Something hidden

If you do not know it, the entrance looks just like another driveway. But it isn't. It's the entrance to our local pond, a scenic place with animal an plant life of all kinds. I love going there being alone.

From a bygone snowfall. It looks dreary and bleak in today's pre-spring thaws.

Link to this challenge.

Hue med øreklapper -- Hat with Earflaps

Den er færdig!
Uglemor havde den på i morges!
Den er varm!

- o 👒😌 o -

The hat is done!
MotherOwl wore it today!
It is warm!

     Men næste dag havde Uglemor ikke hestehale, og uden den til at holde huen på plads, kravlede den langsomt op over ørerne.
     Uglemor  pillede det øverste af pulden op og lavede lidt længere mellem indtagningerne. Nu bliver huen nede om ørerne, selv når Uglemor har fletninger og bevæger sig voldsomt.

- o - ◴ - 👵 - ◷ - o -

But then next day MotherOwl did not tie her hair in a ponytail, and the hat crept upwards.
MotherOwl unraweled the top and re-knit it with a bit more rows between the decreases, this made the top a bit longer.
Now it stays put over the ears even when having my hair in braids and moving violently.

Så nu kan jeg med sindsro linke til      - - 👵 - -    It is done! I can be linking to

One Monthly Goal

Forår på vej - Spring will come

     Her i en vinter, der hidtil ikke rigtig har budt på vintervejr, kun halvvådt og dunkelt novembervejr fra oktober til nu, er det rart at se, at foråret trods alt er på vej.
      I dag er dagen også blevet en hel time længere, så vi har hele  7 timer og 50 minutters dagslys.

- o - 🌦 - o -

The winter so far has not been much of a winter. It has been grey and dreary, without snow and frost to brighten the days.
In these circumstances it's nice to see signs that Spring will arrive in a month or two. The days are longer. Today we've just gained an hour, bringing the daylight hours to a grand total of 7.50 hours.
And MotherOwl found the first eranthis in the garden.

Erantis i Uglemors have.
The archtypic Danish early Spring flower.

    Og inde i domen lever salaten stadig - en af de eneste fordele ved en grå vinter.

- o - 🍃 - o -

The only bright side of a grey winter. The salad inside the dome is still growing.

Yes! DMI siger: Solopgang/solnedgang: 8:27/16:17, dagens længde 7:50, tiltaget 1:00

Adventsmarked -- Farmer's Market

    I dag var Uglemor for sidste gang i år Sæbekone på Vejby torvedage. Det var en god dag. Indtil sidste øjeblik var der tvivl om jeg nu ville tage afsted eller blive hjemme. Stort set hver eneste lørdag sommeren igennem har det nemlig været koldt og regnfuldt. Og er der noget hjemmelavede sæber i papirindpakning ikke kan lide, så er det fugt. Men i morges var himmelen høj og blå med små, fine skyer, der var ikke en vind, der rørte sig og græsset var dækket tæt af rim.
     En smukkere novemberdag kunne man ikke ønske sig. Så cykeltaskerne blev pakket med sæbe, salver og staværet. Det var koldt så jeg iførte mig flere lag tøj og uldne vanter. Turen var lidt hård op ad bakkerne til Vejby, men det var så flot.
    Henne på pladsen havde de fleste allerede stillet op. Muren, jeg havde tænkt at benytte til "bord" var dels meget højere, dels overbegroet med efeu. Et venligt menneske lånte mig en kasse til underlag og jeg hentede endnu en i supermarkedet ved siden af. Vi foldede os ud og stillede op. Og vi var forbløffende mange, der lod sig lokke af det flotte vejr, og der var stort set fuldt hele dagen.
    Markedet var åbent fra 11 til 14, men da solen først gik om bag et hus og dernæst ved  13-tiden blev afløst af tåge, blev det meget hurtigt en kold fornøjelse, og jeg var superglad for meget tøj og varme vanter.
     Efter at vi havde pakket sammen - hurtigt! - fingrene blev kolde uden for vanterne, købte jeg et par livsfornødenheder og cyklede hjem. Jeg var ikke nået ret langt, før jeg stoppede og tændte baglygten, der til min store glæde stadig virkede. Den er vist 8 år gammel.
     Hjemme ventede Skribenten med varm the til at tø de stivfrosne uglevinger op med, og vi nød de fra markedet hjembragte lakridssmåkager - de kan anbefales!
     En god afslutning på et ikke så fantastisk markedår.

Sæbekonens sæbestavær. Foto fra høstmarkedet.
The doohickey for standing soaps in. Photo from the Harvest market

MotherOwl has been at a farmer's market as The Soaper today. Until this morning i did not know if I'd be going or not, because every market day throughout summer has been rainy and dreary. And homemade soaps in paper packages do not like moist weather!
But today dawned crisp and clear. Frosty blue skies overhead and frosty lawns under my feet, and not a wind.
Off I went with the thingamajig and a lot of soaps in my saddlebags. Yes I went by bike. The market is around 5 kilometres from the Owlery, no big deal except for the hilly part.
The market was a success, lots of customers and happy people. Only the last hour or so was cold, the sun was now behind some houses and a cold, wet fog came drifting in.
When we reached closing time all hands were clad in mittens and all noses were red from the cold. Packing went super fast, as we had to bare our hands, brr. On my ride home, I stopped and lit the red, built in light on the rear of my bike. Luckily it still worked, it's oh  maybe 8 years old.
At home the Writer greeted the frozen MotherOwl with warm hugs and even hotter tea. We sat down and ate the liquorice cookies MotherOwl brought from the market. They were good.
It was a perfect end to a less than perfect market season.

Sæbekonen fra et tidligere marked.
Uldne kjoler og varme sjaler var nødvendige den 12. august.
The Soaper from earlier this summer. Notice how warmly clad the poor Mother Owl is?
This is August 12th, the hottest part of summer.

 

Verden er stor -- Our big World (13. november)

     Sommetider, når Uglemor føler sig trist og træt. Når verden ligesom er blevet for lille og snæver, hjælper det at huske på at der findes mere af verden, end Uglemor lige kan se. En måde at huske det på, er at se på klokken på min computer.
     For se nu her. Hvad er klokken, og hvilken dag er det?
     Tja, her hos Uglemor er det mandag morgen. Men i USA, hor mange af de bloggere bor, som jeg følger, er det ikke engang blevet mandag endnu. Det er søndag nat, og de ligger og sover eller er på vej i seng. Hos Sue Elvis i Australien har det derimod været mandag længe. På den anden side er det forår på vej mod sommer dér, ræven er et eksotisk dyr på de kanter og der vokser eucalyptustræer med latterfugle i.
     Så indser Uglemor (igen) at verden er stor, ufattelig stor og at der endnu er mange steder, hun ikke har været, og skønne syn hun ikke har set. Uglemor fortæller Ugleungerne om alle sine rejser og om sine spændende, fantastiske og ind i mellem skræmmende oplevelser på fjerne steder. Og så bliver selv det danske vintermørke nemmere at holde ud.

Sometimes when MotherOwl feels tired and closed in by her own four walls and by the ever growing darkness of Danish Autumn-turning-into-winter, it's good to remember that the world is big.
One way to do this is to check put the time. Because what is this ... what time is it?
Well here in the Owlery it's Monday morning. But in US of A, where many of the bloggers live, whose life and deeds MotherOwl's following, it is not yet Monday. It is Sunday night and they're sleeping already or on their way to bed.
At Sue Elvis's place in Australia it has been Monday for long already, but on the other hand their days are growing longer as the Summer approaches. And she looks upon foxes as exotic animals, whereas kookaburras sitting in gum trees are not just words in a song but a normal part of everyday life.
This makes MotherOwl remember that the world is big almost too big to understand. And this makes her long for places yet unvisited and sights unseen.
MotherOwl then tells the Owlets of her journeys to far away places, of the people, strange and wonderful things and wonders - and some not so nice things - she has seen and lived through there. And then even the long, dreary Danish autumn days are not so bad anymore.

En chance til -- A Second Chance (7. november)

     Egentlig havde Uglemor skrevet et indlæg i går og bedt det om at udgive sig selv her til morgen. Ganske kort før dette tidspunkt kastede Uglemor sig over tastaturet og råbte: "Stop pressen!".
     Da vi vågnede i morges, så verden nemlig sådan her ud:

- o 0 o -

MotherOwl had written a blog post already yesterday and set it to auto-post early this morning. Shortly before the time, MotherOwl yelled: "Stop the Press!" and threw herself at the keyboard. As we awoke this morning, the world looked like this:

Spirliien ser ud over engen  --  Marsupilami looking at the frosty meadow

     Vi gik og snakkede hyggeligt på vej til bussen, da Piraten pludselig spurgte: "Hvad er det for et dyr dernede på engen?" Spirillen spurgte: "Hvilket dyr?" Hans briller lå som sædvanligt trygt i hans lommere ;)
     Uglemor havde en mistanke, men da hun jo havde kameraet fremme for at tage billeder af den frostkolde morgen, tog hun et billede af dyret. Og hun havde faktisk ret i sin mistanke.

- o 0 o -

As MotherOwl accompanied the Owlets to the bus stop and were quietly blabbering along, The Pirate asked "What's the animal on the meadow?" Marsupilami asked: "What animal?" His glasses were in his pocketses as usual.
MotherOwl had a suspicion, but as she had brought the camera along to document the frosty morning, she quickly snapped a photo. And yes, she was right.

Mikkel Ræv på vej over engen -- Br'er Fox walking the meadow

 
     Vi kommer vidt omkring på vores morgenlige vandreture til bussen, brygning af mjød, svampe løbeænder versus høns, månefaser, og i dag sultne ræve er blot nogle af emnerne fra den forgangne uge. I morgen vil jeg nok fortælle Ugleungerne el lille moralsk historie om en ny chance. I går havde Uglemor nemlig så travlt med at fotografere månen, der stod klart på himlen, at hun ikke nåede af fotografere de japanske lygter, Skribenten havde bedt om et billede af, før det gyldne solopgangslys var falmet. I dag, da Uglemor vendte hjem med hovedet og kameraet fuldt af ræv, skinnede morgensolen endnu smukkere på de japanske lygter. Uglemor snuppede hurtigt - og med fare for liv og lemmer på den morgentravle vej - nogle billeder af lygterne. Og søreme. Der var et helt perfekt imellem.

- o 0 o -

MotherOwl and the Owlets have some interesting conversations on their way to the bus stop. The last few days we've been discussing the brewing of mead, phases of the moon, mushrooms, Indian runner ducks contra hens, and today foxes. Tomorrow MotherOwl is probably going to tell the Owlets a small tale of the second chance. Yesterday as the Writer waved goodbye, he remarked how gorgeous our neighbours' Japanese lanterns were looking in the golden morning Sun. MotherOwl promised him photos of them, but alas, MotherOwl was too busy photographing the Moon. The golden morning sun was no longer caressing the Japanese lanterns as she finally returned home. But today, as MotherOwl returned with head and camera filled with fox, the lanterns were  maybe even brighter. Placing herself in mortal danger from the aggressive morning traffic, MotherOwl snapped some photos of the lanterns. And The Writer deemed this one to be perfect.