Viser opslag med etiketten Salve. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Salve. Vis alle opslag

onsdag den 20. september 2017

September uden spild - uge 3

 Skønhed og Personlig pleje. 
  • Her kan du gå efter genanvendelig, eller så lidt emballage som muligt eller endnu bedre lave nogen af produkterne selv.
Jeps, jeg laver sæbe og salve selv.
  • Skift fx din flydende hånd og kropssæbe ud med en hård sæbe. Der sparer du meget emballage. Og allermest, hvis du kan finde løs sæbe i din butik.
  • Vælg generelt produkter, der kommer i glas og papir frem for plast.
  • Husk at genbruge den plastik du ikke kan slippe for.
For de hardcore: 
  • Shampoo kan også fås i stangform og krystaldeo kan købes i løse firkanter i helsebutikken.
  • Prøv at lave din egen deodorant eller tandpasta.
  • Ansigtsmasker, ansigtsskrub m.m. Der findes mange rigtige gode opskrifter derude.
Shampoo-barer står på Uglemors liste over ting, jeg rædsomt gerne ville kunne. Måske engang ...
Min egen tandpasta - God idé!


Her er hvad jeg bruger:


- Tusindfryd shampoo - det er som sagt til min store irritation ikke lykkedes mig at fremstille en shampo-sæbe, der virker. 
- Hjemmelavet nældesæbe uden farver, parfumer eller lignende. I den røde ring ses et "N". Det er fordi, det er svært at se forskel på sæberne, så de får et "genkendelsesbogstav"
- Salven til højre er hjemmelavet morgenfruesalve. Bivoks rørt med olivenolie, der har trukket med morgenfrueblomster. Enklere og bedre kan det ikke gøres.  Hvis I vil have opskriften, ligger den på min sæbeblog

 - Tandpasta er ikke med på billedet. Det skyldes, at jeg ikke bruger noget. Det meste tandpasta indeholder nemlig sorbitol, og hvis jeg sluger bare en bitte lille smule, får jeg ondt i maven. Til gengæld bruger jeg en microfiber-tandbørste, der i mellemtiden er gået ud af produktion. Jeg har købt et lager, og overvejer, hvad jeg skal gøre, når jeg ikke har flere.


- Hvis min hud bliver meget tør, er løsningen tørbørstning. Børsten er af pæretræ og vildsvinebørster, købt i München i 2004, så den er lidt slidt. Den har også været knækket, og er blevet limet. 


Og så en neglebørste og en pimpsten, som jeg skrubber mig med, når jeg er i bad. 
- Neglebørsten var jeg i tvivl  om jeg skulle lægge billedet ud af. Den er slidt og gammel også. Men er det ikke netop det, udfordringen går ud på? 
- Sæben er endnu en hjemmelavet. Denne gang en kaffesæbe, der fjerner skidt og lugte, men stadig er mild og god. Det er ikke kaffegrumsen, der fjerner noget, det er de olier, kaffen indeholder. men det ser da godt ud.
     Det var det. Hele mi arsenal. Og vist væsentligt mindre end de fleste i september uden spild kan n'nstre.

mandag den 13. februar 2017

Krydderuglen - The HerbalOwl

     Dette var i den grad ikke det indlæg, jeg satte mig ned for at skrive for to dage siden, men sådan endte det.

     Det her er hvad Uglemor har lavet i det dejlige solskins- og snevejr: Fortsat oprydningen af Uglehulen - der begyndte med kassen til frø - med at rydde ud i det store lager af urter og olier, lave salve af den færdige morgenfrueolie. Samtidig blev der sat ny morgenfrueolie over, og sat nælde- og mælkebøtteolie over til forårets sæbeproduktion.  Jeg fandt også et forsøg med kryddersalt tilsat nældefrø. Det skal prøvesmages i den kommende tid.
     I løbet af denne proces er det gået op for Uglemor at hun er en Krydderugle (som min blog jo hedder), og ikke en Grøntsagsugle (der også er en slags natsværmer). Jeg finder stor fornøjelse i at spise mine nye kartofler, friske bønner og bær, masser af bær! når der er sæson for det - og lave syltetøj ... Tomater og chili fra domen er også herligt, og tomater kan henkoges og chilierne kan uden problemer strække til hele året som chilisalte og -sukker, tørrede eller frosne. Det nyder jeg, og vil gerne gøre en indsats for at det lykkes.
     Men det at planlægge og spire så tidligt som muligt om foråret; luge, vande, tænke og hitte på om sommeren og om efteråret; dække og grave ned om efteråret og frygte frosten om vinteren for at have supertidlige eller mange kartofler, kål nok til hele året, eller salat midt om vinteren, det er en form for slaveri for mig. Det er ikke fordi jeg ser ned på folk, der kan og gør den slags. Tværtimod, jeg følger med åben mund og beundring Karna Majs haveblog. Det gik bare op for mig at folk er forskellige også på dette punkt. Og det gik op for mig hvorfor det er at lige meget hvor meget, jeg synes jeg prøver, så bliver mine porrer kun til græsstrå og kålsommerfugle og dræbersnegle æder de fleste af mine kålhoveder. Og grunden er ikke, at jeg ikke ved hvad der skal gøres eller at jeg  mangler energien til det, men ene og alene at hjertet ikke er med i det.
    Krydderurter derimod, det er en helt anden snak. Jeg holder troligt liv i laurbærplanter og timian ude i badeværelset hver vinter. Prøver - indtil videre forgæves - at få de japanske shiso til at spire, helst den røde; hæger om fem forskellige timianbuske og to salvier, og flytter pebermynterne hver sommer. Desuden sår jeg  mindst 1.000 forskellige morgenfruefrø og plukker morgenfrueblomsterne hver aften inden duggen falder og det ikke lige regner. Blomsterne bliver omhyggeligt tørret og viderebehandlet til olier, sæber og salver.
     Det begyndte at dæmre for mig, da jeg gik og sorterede frø. Der var lige så mange krydderurtefrø, hvis ikke flere, end grøntsagsfrø. Og helt sikkert flere sorter. 5 forskellige slags dild for eksempel, ud over de tyske, jeg ikke kan huske, hvad hedder, men som overtager drivhuset, hvis de får lov - og det sker jo ...
     Til sommer skal Uglemor dyrke nælder, høste nældefrø, lave nældesæbe og nældefibre, bage nældebrød og meget andet.
 

    Hvis nu jeg var Archimboldos arvtager, ville jeg lave et ugleportræt med morgenfrueøjne og persilleører osv. Med det er jeg ikke, så jeg må nøjes med dette billede af en fin vindueskarm med funklende olieglas. 

- o 0 o -

This post was not what I sat down to write two days ago. That's how long the writing, and the thinking mostly,  took.
This is what MotherOwl has been doing in these crisp, sunny and snowy days. Cleaned out the herbs in the project room, used the already infused mayflower oil for un-petroleum jellies. Set new portions of oil wiht marigolds, nettles and dandelions.
During this process MotherOwl realized she's a HerbalOwl (The adress of this blog means "HerbalOwl"), not a VegetableOwl. New potatoes, broad beans from the pod, and berries, lots of berries fresh and for jam. That's delicious, and I want to do it, but working, thinking and tinkering all summer and all autumn and fearing frost all winter and planning and sowing as early as possible in spring in order to have everything fom my own garden all year round. That's not what I want to do. I greatly admire those able to do this, but it's drudgery for me. Herbs on the other hand can make me rise early and go to bed later because it's the right time to do this or that. In short. herbs have a place in my heart, vegetables only in my garden.

If I was the heir of Archimboldo (yes the link leads to the Danish wiki, but there the paintings are more prominent, and a single click takes you to the English version), I would paint a portrait of MotherOwl with parsley-ears, marigold-eyes and so on. But I'm not that good at painting, ergo a photo from the newly cleaned prject room of the jewel-like oil bottles in the window sill is all you get.
Ja, der ligger en forstening under glaspladen, og Shrek er ovre
i den anden side af vindueskarmen sammen med urterne.
Yes, there's a fossil beneath the sheat of glass.
Shrek lives in the other half of the window sill with the dried herbs.


mandag den 25. januar 2016

Ny blog -- A new Blog

     Måske er der nogen, der har bemærket den nye knap i højre side af skærmen? Den fører nu til en anden blog, hvor Uglemor fortæller løst og fast om at fremstille sæbe og salve. Der kan man også finde opskrifter og gode råd.
     Af samme grund er fanerne med "Sæbe", "salve" og "Bivoks" forsvundet fra denne blog. Alt det sæbetekniske er kort sagt flyttet. Alle de mere eller mindere morsomme beretninger om Uglemor og Ugleungerne der lave sæber og andre tossestreger, er her stadig.
     En knap i bunden fører tilbage hertil igen.

- o 0 o -

Maybe you noticed my new button - a soaping button. It now takes you to another blog, where MotherOwl shares soaping advice and recipes. Only in Danish though. English speaking readers can find all the information they like online.
All the funny or not so funny blogposts on my soaping adventures and mishaps stay here in both languages. Only the purely tecnical posts have up and gone.
Another Owly button down below in the soaping blog brings you right back here.