Hør

Kapitel 1 - Forhistorie, jordforberedning og såning
De nordiske håndarbejdsforeninger har sat et initiativ i gang med at dyrke en kvadratmeter hør. De siger selvfølgelig en masse om bæredygtighed og sådan, men jeg betragter det mere som en øjenåbner, der skal lære os hvor meget arbejde der ligger bag en T-shirt; og så en bestræbelse for at holde liv i de gamle håndværk.
     Lige meget hvad, jeg meldte mig til. Og fik et hør-kit sendt med posten. Kittet består af 10 g hørfrø, en historie om hørdyrkning, en logbog og et skilt.

--- 💠 ---

Dette er et nordisk projekt, og her er links til de deltagernde organisationer og foreninger, jeg har fundet:

Danmark: FORA
Sverige: Hemslöjden og yderligere viden
Norge: Norges Husflidslag
Finland: Taitoliitto (på finsk, men det ser godt ud!)
Estland Eesti Rahvakunsti ja Käsitöö Liit (på estisk)
Island er også med, men jeg har ikke fundet et link.

--- 💠 ---

Jeg læste historien, og forstod at der var to vigtige ting ved at dyrke hør.
- Der måtte ikke have groet hør i bedet de seneste fire år, da hør trætter jorden - det var anturligvis ikke noget problem, da det var første år med hør.
- Det var så også vigtigt med ukrudtsfri jord for hør at gro i. Men det bed, jeg havde tænkt mig at bruge til en kvadratmeter hør, så sådan her ud. Jeg havde brug for hjælp!

Heldigvis har jeg seks hjælpere, der hellere end gerne vil hjælpe mig med at få alt det grønne væk. Og et par Ugleunger, der kan overtales til at hjælpe med at flytte dem.


Da hønsene havde gjort deres del af arbejdet og atter var i sikkerhed i hønsegården, tog jeg fat. Først med en greb. Det var godt nok hårdt!

Næste dag tog jeg så fat med en håndkultivator. Der var godt nok mange rødder. De ligger til venstre for bedet på billedet her.

Og så blev de 10 g hørfrø sået den 5. maj. De meget stikkende grene er en vildrose. De skal holde fugle, duer og katte væk.
Så håber vi bare på regn og sol i rette mængder. Og husker at luge.

Kapitel 2 - Fremspiring
15. maj
     Ups, skiltet er blæst væk. Hønsene arbejder stadig på bedet til venstre, mens jeg er blevet færdig med det her bed og har nået et godt stykke af det til højre.
     Her i bedet gror der også Hopi-farve-solsikker, der burde farve lilla. Til højre har jeg sat mine overskuds-tomater ud. Rabarberbladene skal holde ukrudtet væk, måske. 
     Vi må tættere på.



Noget er der spiret frem. De stikkende grene har holdt fugle, duer og katte på afstand.
Vi må endnu tættere på.
Det ser fint ud, ikke også. Folk i Facebook-gruppen bekræftede at det var hør.

Kapitel 3 - Ruskning og vejring
7. juli
Min kvadratmeter hør den 3. jul.

Min kvadratmeter hør den 29. august.

Nærbillede af blomster og frøstrande samme dag.


     Endelig har jeg taget mig sammen til at høste - ruske som fagudtrykket er - min hør. Onsdag den 7. da solen skinnede, blev den rusket og bundtet i mindre pæne bundter, der her står til tørre på vores havebænk. På grund af regnen er de nu kommet indendørs.
     Bundtet til højre, blev høstet fredag den 2. og har ligget til tørre i skyggen på et gammelt havebord.

Kapitel 4 - Knebling
17. september.
     Jeg fandt et netsted på engelsk, der superkort beskriver hørrens vej fra frø til klæde.
Ifølge den oversigt har jeg omtalt de første 4 trin: Pløjning & såning og ruskning & vejring.
     Ergo er vi nu nået til Trin 5: Knebling - at fjerne frøkapslerne fra stråene. Det gøres ved at trække negene igennem en hørkneble, som er et stykke træ med søm eller lignende i tætte rækker.

Den vejrede (tørrede) hør. Nederst det 1. bundt, der blev rusket den 2. september, øverst to af de fire fra den 7. september.
     Det var ligesom at hørren var blevet mere lige på de fem ekstra dage. Det første bundt var sværere at have med at gøre, stråene var ligesom krøllede og bugtede sig i alle mulige retninger, hvorimod de fire neg fra den 7. var pæne og glatte. Det bliver spændende at se, om den forskel forbliver gennem hele processen.

Denne her er hvad jeg brugte til at kneble med. Låget til min gamle grovkarte. Hvis jeg havde haft meget mere end de fem små neg, havde jeg nok lavet en anden indretning, for der er for langt mellem sømmene i denne her.

Her er så to kneblede neg. Se hvor pænt enderne ligger i modsætning til de ikke-kneblede. Jeg fandt ud af at kneblingen gik lettere, hvis rødderne lå sammen, og ikke forskudt for hinanden. Det er et kendt trick, der i hvert fald på svensk kaldes rodjævning - rotjämning.
     Så jeg begyndte med at stille hvert neg op og banke det mod underlaget mens jeg holdt løst om det med begge hænder. Noget i stil med hvad man gør med et spil kort efter at have blandet det. Det slog den sidste tørrede jord af rødderne, og samlede dem.

Her er så frøkapslerne - og bladene og ukrudtet og de knækkede hørstrå. Det her er det pæneste udsnit. Det blev mørkt inden jeg nåede at tærske og rense frøene. Jeg er spændt på, hvor mange frø, der kommer ud af det for jeg såede 10 gram, og ville gerne have mindst 30 g. til næste år. 

Kapitel 5 - Tærskning
20. september.
Mandag aften lyttede jeg til et nordisk webinar for 1 kvm. hør-projektet. Det var dels en status på hvor vi var nu, dels en hvad gør vi nu-vejledning. Den svenske, meget vidende Eva Anderson fortalte blandt andet at det jeg gjorde med at støde rødderne så de var lige lange, var et gammelt trick. Hun fortalte også at i så lille skala som 1 kvm. hør var, kunne man bare bruge, hvad man nu havde for hånden af redskaber, blandt andet kageruller.
      Det gav mig mod på at fortsætte, så jeg fandt kagerullen frem.
Her er alt andet end selve stråene: Ukrudt og frøkapsler, små, knækkede stykker strå og blade ... og forhåbentlig også nogle frø.

Efter at være blevet grundigt behandlet med kagerullen kom det hele ned i en stor skotøjsæske og udenfor sammen med en vaskebalje. Og så hældte jeg det hele fra fra æske til balje og tilbage igen udenfor i blæsten.

Her er resultatet så i en gammel grovsigte. Der gik mange frø tabt undervejs, for det var en forholdsvis ny proces for mig, og hørfrø er meget lettere end dem jeg tidligere har forsøgt mig med.

Alligevel endte jeg med ca. 40 gram frø. Og da jeg ønskede mig tre gange så meget, som de 10 gram jeg begyndte med, er jeg helt tilfreds.

Kapitel 5 - Rødning
21. september
Jeg besluttede mig for at ville rødne i vand, ikke markrødne, dels skulle det gå hurtigere, dels bliver vores have flittigt besøgt af hunde, katte, ræve, duer, skader, solsorte, mus ... og jeg kunne levende forestille mig at de lavede uorden i mine fine hørbundter.
     Jeg havde masser af mere eller mindre fantasifulde Storm P-løsninger på hvordan hørbundterne skulle holdes under vand. Men Skribenten støttede heldigvis den meget simple idé at stikke dem ned i vores regnvandstønder.
     Den blå var ikke høj nok, så bundterne endte nede i den venstre, grå tønde. De fik en tagsten ovenpå for at forhindre dem i at poppe op hele tiden, hvilket de meget gerne ville.


Kapitel 6 - Op ad vandet
28. september
Den 27. - altså efter 6 dage i tønden - hev jeg bundterne op af vandet igen. Det lugtede slemt! Og jeg synes, de bare knækkede for et godt ord. Dagen inden, den 26. havde de været helt uændrede.
Først hang de på vores tørresnor for at blive skyllet igennem af regnen. I dag hældte jeg dem over med frisk vand og hængte dem op i tørvejr.

Jeg forsøgte at rense et enkelt strå, der kom dette her ud af det, så nu får vi se.
Skal det mon se sådan ud?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid glad for en kommentar.
Jeg prøver at svare på alle kommentarer - og lover at hive alle kommentarer ud af spam-fængslet så hurtigt som muligt.

I am always grateful for all comments, and try to reply meaningfully to all of them.
I furthermore promise to pull your comments from spam-limbo as fast at possible.