Dear readers and co-bloggers, now commenting is again possible on almost all blogs.
We're still waiting for the blogrolls to update, so if you think I'm slow in commenting this might be why.
While waiting for an update on this, know that I'm still reading and enjoying your blogs, albeit a bit later than any of us would like.
Viser opslag med etiketten Vasketøj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vasketøj. Vis alle opslag
søndag den 6. april 2014
Oprydning og ideer -- Cleaning and Ideas
I dag har alle Ugleboets indbyggere ryddet op og prøvet tøj, for det lille rum, hvor alt tøjet står og hvor vasketøjet bliver sorteret, var ved at gro til. Minimax manglede strømper og Spirillen manglede bukser. I en af de store Ugleungers skuffer lå der strømper, der var ved at være for små til Piraten. Så kort sagt en regnvejrsdag til tøjoprydning var det, der skulle til.
Med fire Ugleunger går der en masse cowboybukser til. Og selv om mange af dem bliver klippet af til shorts, eller lagt i en kasse til vilde lege, skovture og havearbejde, er der altså ofte bukser, der bare ikke ken mere.
Today all the Owlery have been busy trying clothes for size. The room where laundry is sorted and clothes not anyone's size is stored, was a mess. Marsupilami was missing pants, Minimax said he was out of T-shirts, and Pirate found some socks in a bigger brothers drawers - and they were too small for him. In short: cleanin was overdue, and now it was a rainy Saturday. Perfect for this kind of things. Pants for Marsupilami had been hidning in the relevant box, and in somebody elses drawers. The single sock basket had enough matching socks for all of us, and Minimax found shirst for him and Marsupilami in yet another crate. We did away with a zillion single socks, that had been single since last we cleaned this room, and jeans. It's a wonder where all those worn out jeans with holes and patches and missing zippers ... come from. We use some for gardening, playing, and wild outings, some are cut off to make shorts, but still a lot were unsuitable for use, and wandered into the discarded pile.
Uglemor er altid god for en vild idé, så i dag klippede hun alle de hele "bagben" af bukserne og samlede dem sammen. Tanken er at væve en måtte af dem. Der skal en gevaldig trend til - måske ligefrem sejlgarn eller pink murersnor. Nu får vi se.
MotherOwl do get a wild idea from time totime and now - after being done with the room, she cut off all the non-patched, not hoely jeans legs - mostly "hind legs". The idea is to weave a heavy duty mat from these legs cut into strips. The warp has to be sturdy, maybe twine, maybe even pink mason's line.
tirsdag den 14. januar 2014
Et døgn i billeder -- 24 Hours in Photos
- - - - -
The challenge of the day: 24 hours in raw photos (only downsized)
Solopgang mandag den 13.
- - - - -
Sunrise Monday morning
Så blev juletræet pyntet af. Uglemor tændte de lys, der ikke var brændt ned og nød duften af stearinlys og brændte grangrene.
- - - - -
Time for the Christmas tree to be taken away. MotherOwl lit the candles that were not burned, and enjoyed the smell of hot wax and burning spruce.
Her er så alle kasserne til julepynt. Både julekrybben, al pynten i huset og al pynten fra juletræset blev ryddet væk på samme tid. Kasserne bliver først sat på loftet om et par dage, for der er altid noget, man har overset.
- - - -
All the crates for Christmas things. They won't go into the attic for some days yet, as something is always forgotten when removing all the things at once.
Det var jo frostvejr. På ven hen til bussen ind og hente Ugleunger, var der denne herlige ispyt.
- - - - -
It had been freezing, and was still as MotherOwl went to catch the bus. The leaves were stuck in the ice.
Vi gik kort på indkøb, og Uglemor var udsat for Murphys lov i mild form: Når Uglemor tager bilen, er der ingen kasser, når Uglemor tager bussen, er der mange gode kasser. Kasserne skal bruges til oprydningen af Uglehulen. Som det ses på fotoet tog vi nogle kasser med alligevel.
Man kan også se, hvor våde markerne er. Her er grøftekanten løbet over.
- - - -
We went shopping and Murphys Mild Law was in effect. It says: If MotherOwl go by car, there's no good crates to be had, when MotherOwl go by bus, there's lots of good crates. The good crates are used to bring order in the chaos in the Project room. As can be seen we took some crates along for the ride anyway. As can also be seen, it is very wet, the ditches are overflowing.
Og så sneede det. Ugleungerne var ude og lege, mens Uglemor rystede vasketøjet og fik det sidste julepynt væk.
- - - - -
Then it began to snow. The Owlets were out playing, while MotherOwl got the last Christmas things put in the crates and shook the laundry.
Tirsdag den 14. begyndte med tåge. Her er et billede på vej hjem fra busstoppestedet. Lidt indre end et døgn er forløbet siden mandagens fantastiske solopgang. Uglemor huskede for en gangs skyld at stoppe kameraet i lommen.
- - - -
Tuesday morning was foggy and grey. Less than 24 hours after the glorious sunrise, MotherOwl snapped this foggy road on her way home from the bus, having remembered to stuff the camera in a pocket,.
torsdag den 23. maj 2013
Salzburg
Dank tekst under billedet. For en gangs skyld er dagens blogpost undfanget på engelsk.
- - - - -
For once this blog post was written in English inside my brain while weeding my fruit bushes and scolding the children for their dodging of chores, namely weeding another part of the garden. Fighting with dandelions and feeding the leaves to the hens one by one is more fun than weeding.
Whenever I despair of everyday life, is oppressed by chores and dust mice and laundry, I try to remember this song: Youtube
Here's the text written out:
Climb every mountain
Climb every mountain, search high and low
Follow every byway, every path you know.
Climb every mountain, ford every stream,
Follow every rainbow, 'til you find your dream!
A dream that will need
all the love you can give,
Every day of your life
for as long as you live.
Climb every mountain, ford every stream,
Follow every rainbow, 'til you find your dream!
I too have like Maria von Trapp sat on those green benches at Residenzplatz in Salzburg, and wondered if my vocation was nothing but a longing to get away from the world and its demands, or if it really was a way of getting closer to God. The decision was - as should be obvious from my blogging on life with husband and children - that the monastery for me would indeed be an evasion, and not a vocation.
When I have trouble remembering this, the abbess's song from "The Sound of Music" is one of the best remedies, sometimes even better than prayer, or maybe this song from quiet Nonnberg really is a prayer.
Når jeg er ved at løbe sur i dagliglivets pligter, som i dag, hvor jeg
lugede jordbærbedet for en uendelighed af burresnerrer, snerler og
brændenælder, og Ugleungerne skulle luge et andet sted men i stedet
sloges med mælkebøtterne eller håndfodrede vores høns med mælkebøtterne
et blad af gangen, når det er sådan, tænker jeg - hvis jeg ellers husker
på det - på abbedissen i Sound of Music, hvor hun synger "Climb ev'ry
mountain"
Her er min sangbare, men ikke fantastiske oversættelse:
Løb over bjerge
Løb over bjerge, søg her og der,
følg alle veje, hver en sti du ser.
Løb over bjerge, kryds hver en strøm,
følg alle regnbuer til du når din drøm.
En drøm der vil ta'
alt det du har at gi'
hvert minut, hver en dag
gennem hele dit liv.
Løb over bjerge, kryds hver en strøm,
følg alle regnbuer til du når din drøm.
Også jeg har som Maria von Trapp siddet på de grønne bænke på Residenzplatz i Salzburg og overvejet hvad Gud egentlig ville med mig. Om klosterlivet var mit kald eller hvad.
For mig har klosterlivet altid stået i et forklaret skær, Tænk bare at måtte koncentrere sig om Gud hele tiden, gå til messe hver dag, at måtte bede tidebønnerne, at blive tvungen til regelmæssigt skriftemål, ikke at skulle bekymre sig om sit timelige velfærd; Da jeg dengang nåede så langt i mine overvejelser sammen med Gud, stod det mig klart, at det ikke var min vej, det ville være en flugt, en flugt fra alt det distraherende, alt det uforudsigelige og spændende ved familielivet.
Når jeg som i dag har svært ved at huske på dette og rette mit indre kompas mod Gud, så er abedissens sang fra det stille Nonnberg i stand til at rette op på det, bedre end nogen bønner. Men måske er abedissens sang en bøn ...
- - - - -
For once this blog post was written in English inside my brain while weeding my fruit bushes and scolding the children for their dodging of chores, namely weeding another part of the garden. Fighting with dandelions and feeding the leaves to the hens one by one is more fun than weeding.
Whenever I despair of everyday life, is oppressed by chores and dust mice and laundry, I try to remember this song: Youtube
Here's the text written out:
Climb every mountain
Climb every mountain, search high and low
Follow every byway, every path you know.
Climb every mountain, ford every stream,
Follow every rainbow, 'til you find your dream!
A dream that will need
all the love you can give,
Every day of your life
for as long as you live.
Climb every mountain, ford every stream,
Follow every rainbow, 'til you find your dream!
I too have like Maria von Trapp sat on those green benches at Residenzplatz in Salzburg, and wondered if my vocation was nothing but a longing to get away from the world and its demands, or if it really was a way of getting closer to God. The decision was - as should be obvious from my blogging on life with husband and children - that the monastery for me would indeed be an evasion, and not a vocation.
When I have trouble remembering this, the abbess's song from "The Sound of Music" is one of the best remedies, sometimes even better than prayer, or maybe this song from quiet Nonnberg really is a prayer.
| Residenzplatz, Salzburg |
Her er min sangbare, men ikke fantastiske oversættelse:
Løb over bjerge
Løb over bjerge, søg her og der,
følg alle veje, hver en sti du ser.
Løb over bjerge, kryds hver en strøm,
følg alle regnbuer til du når din drøm.
En drøm der vil ta'
alt det du har at gi'
hvert minut, hver en dag
gennem hele dit liv.
Løb over bjerge, kryds hver en strøm,
følg alle regnbuer til du når din drøm.
Også jeg har som Maria von Trapp siddet på de grønne bænke på Residenzplatz i Salzburg og overvejet hvad Gud egentlig ville med mig. Om klosterlivet var mit kald eller hvad.
For mig har klosterlivet altid stået i et forklaret skær, Tænk bare at måtte koncentrere sig om Gud hele tiden, gå til messe hver dag, at måtte bede tidebønnerne, at blive tvungen til regelmæssigt skriftemål, ikke at skulle bekymre sig om sit timelige velfærd; Da jeg dengang nåede så langt i mine overvejelser sammen med Gud, stod det mig klart, at det ikke var min vej, det ville være en flugt, en flugt fra alt det distraherende, alt det uforudsigelige og spændende ved familielivet.
Når jeg som i dag har svært ved at huske på dette og rette mit indre kompas mod Gud, så er abedissens sang fra det stille Nonnberg i stand til at rette op på det, bedre end nogen bønner. Men måske er abedissens sang en bøn ...
tirsdag den 19. februar 2013
Dagens billede 19 -- Picture a Day 19
Så fandt Uglemor fotografiapparatet - eller som Forfatteren spøgefuldt siger mit liv - så her kommer billeder af gårsdagens oprydning. I kasserne er der syltetøjsglas og sådan noget, pænt ordnet efter størrelse. De har alle sammen fået låg på, og de par stykker uden låg, der er spændende, står på den tomme hylde.
- - - - - -
MotherOwl found the camera again. Here's the promised picture from yesterday. All the wooden crates are filled with jam jars and such things, after size and all with a fitting lid. The five interesting jars without lids are on the empty shelf.
Også i går fik vi bagt en ny portion scones, og det lykkedes mig at tage et billede.
Yesterday MotherOwl baked some more scones and succeeded in taking a photo before they were eaten.
Den 19. februar besluttede jeg mig for langt om længe at være et forbillede for Ugleungerne og lægge mit vasketøj på plads. Normalt sorterer Minimax det rene vasketøj - det kan han ved hjælp af det geniale priksystem - og vi andre lægger hver især vores på plads. Men Uglemors vasketøj plejer ikke at nå længere end til kurven. Se nu her:
- - - - -
February 19 was the day. MotherOwl decided to be an example for the Owlets and folded all her clothes and stacked it on her shelves. Minimax normally sorts the washing helped by the dot system :) and then each person puts away their own part, only not MotherOwl, who is always too busy - I just HATE folding laundry. But look now:
Bonusbillede af Slåenlavet, som Minimax og Uglemor har husket at lufte og ryste hver dag.
- - - - -
An extra picture shows the Oakmoss. Minimax and MotherOwl have diligently aerated and shaken the jar every day.
- - - - - -
MotherOwl found the camera again. Here's the promised picture from yesterday. All the wooden crates are filled with jam jars and such things, after size and all with a fitting lid. The five interesting jars without lids are on the empty shelf.
Også i går fik vi bagt en ny portion scones, og det lykkedes mig at tage et billede.
Yesterday MotherOwl baked some more scones and succeeded in taking a photo before they were eaten.
- - - - -
February 19 was the day. MotherOwl decided to be an example for the Owlets and folded all her clothes and stacked it on her shelves. Minimax normally sorts the washing helped by the dot system :) and then each person puts away their own part, only not MotherOwl, who is always too busy - I just HATE folding laundry. But look now:
|
|
- - - - -
An extra picture shows the Oakmoss. Minimax and MotherOwl have diligently aerated and shaken the jar every day.
lørdag den 21. april 2012
Vasketøj! -- Laundry!
Uglemor hader at sortere vasketøj, alle de fire hjemmboende Ugleunder er af hankøn i alderen 6 til 14. Det giver meget vasketøj. Og hvad mere er, meget vasketøj i næsten samme størrelse. OK, det er ikke svært at se forskel på Troldens (14 år) og Piratens (6 år) trøjer, men nåe vi så tilsætter en Minimax (10år) der er lige præcis to cm. højere end sin to år yngre lillebror, Spirillen, så begynder det at blive sjovt!
Heldigvis er Uglemor ikke den eneste mor i hele verden med dette problem, så hun studerede lidt på nettet og fandt to løsninger på amerikanske Mommy-blogs.
Løsning 1 - Prik-systemet: Man sætter én prik hvis tøjet tilhører ældste barn, to prikker for det næstældste osv. Det geniale er, at når tøjet går i arv, tilføjer man bare en ekstra prik.
- - -
MotherOwl hates sorting laundry. With the four at home Owlets being male aged 14 to 6, she has lots of sorting to do. Well it's easy to see if the guilty member belongs to Trolli (14 years) or The Pirate (6 years). But throw in MiniMax; at 10 he is a mere 2 cm taller than his younger brother Marsupilami. This is where the fun begins!
But fortunately MotherOwl is not the only mother of more than 2 in the world. A search: "Sorting laundry" led me to the dot system. The oldest Owlet has one dot on his clothes, the next two dots and so on. And when somebody grows out of something and it is handed down, one more dot is added. Nice system. There's a marker next to the laundry basket, and MotheOwl is known to call Minimax or Marsupilami to tell which pair of trousers belongs to whom, when sorting.
- - -
Idé nummer 2: Sokkekurven
Uglemor sorterer tøjet og lægger det i kurve, der både har en farve, der signaliserer den pågældende Ugleunge, og er markeret med prikker. Så er det op til hver enkelt Ugleunge at lægge tøjet sammen og på plads. Se her:
Men hov. Fire Ugleunger giver fem kurve. Hvorfor nu det? Jo, der er en sokkekurv. Alle sokker, der ikke med sikkerhed kan identificeres - og det er som regel kun Uglemors egne og de fleste af Skribentens - ryger ned i sokkekurven, den grønne med hulleri. Så tager hver Ugleunge selv deres egne sokker i kurven. De mindste kommer så til Uglemor eller Skribenten og får dem foldet sammen, ellers klarer de det selv. Af og til må kurven naturligvis tømmes for enestrømper. Men disse to lyse indfald har gjort det så meget nemmere for Uglemor at sortere vasketøjet.
- - -
Trick number 2: Sock basket
MotherOwl sorts the laundry. She does not (any longer) fold it. It is sorted into basket coded with both colour and dots. It is then up to the Owlets to fold and put away their own laundry (asking for help is allowed). But there's 5 baskets? One - the green one with holes in it - stands out. It is the sock basket. All unidentified socks are placed in that basket, all Owlets, and the Writer as well, are then encouraged to take their socks from the basket. It has to be emptied for lone socks from time to time. But laundry sorting has become so much easier for MotherOwl now.
Heldigvis er Uglemor ikke den eneste mor i hele verden med dette problem, så hun studerede lidt på nettet og fandt to løsninger på amerikanske Mommy-blogs.
Løsning 1 - Prik-systemet: Man sætter én prik hvis tøjet tilhører ældste barn, to prikker for det næstældste osv. Det geniale er, at når tøjet går i arv, tilføjer man bare en ekstra prik.
| Uglemor kan altså med et blik se, at dette par bukser tilhører Spirillen. These pants belongs to son #3 = Marsupilami. Easy ;) |
- - -
MotherOwl hates sorting laundry. With the four at home Owlets being male aged 14 to 6, she has lots of sorting to do. Well it's easy to see if the guilty member belongs to Trolli (14 years) or The Pirate (6 years). But throw in MiniMax; at 10 he is a mere 2 cm taller than his younger brother Marsupilami. This is where the fun begins!
But fortunately MotherOwl is not the only mother of more than 2 in the world. A search: "Sorting laundry" led me to the dot system. The oldest Owlet has one dot on his clothes, the next two dots and so on. And when somebody grows out of something and it is handed down, one more dot is added. Nice system. There's a marker next to the laundry basket, and MotheOwl is known to call Minimax or Marsupilami to tell which pair of trousers belongs to whom, when sorting.
- - -
Idé nummer 2: Sokkekurven
Uglemor sorterer tøjet og lægger det i kurve, der både har en farve, der signaliserer den pågældende Ugleunge, og er markeret med prikker. Så er det op til hver enkelt Ugleunge at lægge tøjet sammen og på plads. Se her:
Men hov. Fire Ugleunger giver fem kurve. Hvorfor nu det? Jo, der er en sokkekurv. Alle sokker, der ikke med sikkerhed kan identificeres - og det er som regel kun Uglemors egne og de fleste af Skribentens - ryger ned i sokkekurven, den grønne med hulleri. Så tager hver Ugleunge selv deres egne sokker i kurven. De mindste kommer så til Uglemor eller Skribenten og får dem foldet sammen, ellers klarer de det selv. Af og til må kurven naturligvis tømmes for enestrømper. Men disse to lyse indfald har gjort det så meget nemmere for Uglemor at sortere vasketøjet.
- - -
Trick number 2: Sock basket
MotherOwl sorts the laundry. She does not (any longer) fold it. It is sorted into basket coded with both colour and dots. It is then up to the Owlets to fold and put away their own laundry (asking for help is allowed). But there's 5 baskets? One - the green one with holes in it - stands out. It is the sock basket. All unidentified socks are placed in that basket, all Owlets, and the Writer as well, are then encouraged to take their socks from the basket. It has to be emptied for lone socks from time to time. But laundry sorting has become so much easier for MotherOwl now.
Abonner på:
Opslag (Atom)