En smukkere novemberdag kunne man ikke ønske sig. Så cykeltaskerne blev pakket med sæbe, salver og staværet. Det var koldt så jeg iførte mig flere lag tøj og uldne vanter. Turen var lidt hård op ad bakkerne til Vejby, men det var så flot.
Henne på pladsen havde de fleste allerede stillet op. Muren, jeg havde tænkt at benytte til "bord" var dels meget højere, dels overbegroet med efeu. Et venligt menneske lånte mig en kasse til underlag og jeg hentede endnu en i supermarkedet ved siden af. Vi foldede os ud og stillede op. Og vi var forbløffende mange, der lod sig lokke af det flotte vejr, og der var stort set fuldt hele dagen.
Markedet var åbent fra 11 til 14, men da solen først gik om bag et hus og dernæst ved 13-tiden blev afløst af tåge, blev det meget hurtigt en kold fornøjelse, og jeg var superglad for meget tøj og varme vanter.
Efter at vi havde pakket sammen - hurtigt! - fingrene blev kolde uden for vanterne, købte jeg et par livsfornødenheder og cyklede hjem. Jeg var ikke nået ret langt, før jeg stoppede og tændte baglygten, der til min store glæde stadig virkede. Den er vist 8 år gammel.
Hjemme ventede Skribenten med varm the til at tø de stivfrosne uglevinger op med, og vi nød de fra markedet hjembragte lakridssmåkager - de kan anbefales!
En god afslutning på et ikke så fantastisk markedår.
Sæbekonens sæbestavær. Foto fra høstmarkedet. The doohickey for standing soaps in. Photo from the Harvest market |
But today dawned crisp and clear. Frosty blue skies overhead and frosty lawns under my feet, and not a wind.
Off I went with the thingamajig and a lot of soaps in my saddlebags. Yes I went by bike. The market is around 5 kilometres from the Owlery, no big deal except for the hilly part.
The market was a success, lots of customers and happy people. Only the last hour or so was cold, the sun was now behind some houses and a cold, wet fog came drifting in.
When we reached closing time all hands were clad in mittens and all noses were red from the cold. Packing went super fast, as we had to bare our hands, brr. On my ride home, I stopped and lit the red, built in light on the rear of my bike. Luckily it still worked, it's oh maybe 8 years old.
At home the Writer greeted the frozen MotherOwl with warm hugs and even hotter tea. We sat down and ate the liquorice cookies MotherOwl brought from the market. They were good.
It was a perfect end to a less than perfect market season.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid glad for en kommentar, og prøver at svare på alle kommentarer .
I am grateful for all comments, and try to reply meaningfully to all of them.