fredag den 28. oktober 2022

Kurt og angsten for den daglige avis - anden udgave

Abstract in English:
In a few days (November 1st) we'll have an election to our Folketing (parliament). Looking at the surveys I see a scaring tendency: The young voters are going to the right wing and the populistic parties. 
Here I ask myself if the uneasy feeling I have in the pit of my stomach when reading the papers or listening to the news in any way can be compared to how the normal German felt in the early or mid 1930es?
Did they turn off the wireless, fold the newspaper together in a hurry, shut up during coffee break discussions etc. hoping it would pass or maybe even get better? I feel like a coward for not screaming and shouting, but at the same time I feel dispirited and despondent.


I anledning af det kommende folketingsvalg genoptrykker jeg dette indlæg fra oktober 2018 i en, som det hed i gamle dage, "forøget og formeret" udgave.

-- ❎ --

Nogen gange tænker jeg på om folk i 30'ernes Tyskland mon havde det lidt på samme måde som Kurt og jeg har det? Foldede de mon hastigt avisen sammen igen? Fik de også ondt i maven af at tænde for radioen? Kunne de ikke rigtigt holde ud at høre andre mennesker diskutere over kaffen?

Nødvendige forholdsregler
Ikke åbne for gaveboden
Fornuftige besparelser
Tvangsdigitalisering
For handelens skyld
Landbrugets krav
Ansvarlig politik 
Scan selv-kasse
Overvågning
Besparelser
Selvcensur
Selvskade
Varm luft
MitID
Bidød 
#metoo
Fedtlag
Besparelser
Burkaforbud
DJØF'icering
Krammeforbud
Utåleligt ophold
Gør det selv-service
Funktionelle lidelser
Hvidvaskningsskandaler
Rygeforbud på matriklen
Arbejdsprøvning med egen seng

Var det også sådan, folk oplevede det i 30ernes Tyskland?
Gik de mon i indre eksil?
Eller ventede de på at det gik over hvis nu ikke de sagde noget eller gjorde noget der kunne få dem til at blive lagt mærke til?
 Håbede de mon bare, at det ikke ramte nogen de kendte, eller deres familie?

Ligesom Kurt har jeg længe haft lyst til at udstøde et fuldtonende AAAAARGH!

-- ❎ --

En ting der kan gøre mig rigtig utryg ved fremtiden, er den seneste meningsmåling.

Det ser nogenlunde ud, når vi ser på befolkningen som helhed:
Man kan kønsopdele meningsmålingen. Det giver ikke det store. Som altid er der lidt flere socialdemokratiske og "lyserøde" vælgere blandt kvinderne.

Men hvis man trykker på UNGE, sker der virkelig noget. Og det er uhyggeligt:


Vi tager den lige i mandater i stedet
ALLE:

UNGE:

Hvad blev der af dem her? (Kilde DR.dk)

Er de mon alle sammen endt her (kilde Kristeligt Dagblad)

4 kommentarer:

  1. Voting scares me, did I vote for the right person? Will they do right by the people? How will I know when they all seem to break promises?

    SvarSlet
  2. It is a rather scary prospect. Youth have to learn, though, it's sad when they don't learn from history but choose to learn the hard way.

    SvarSlet
  3. Until this election the old saying about youth being idealistic and altruistic held true. Not so any more. We have a harsh saying, which is an almost-rhyme in Danish:
    If you're not left wing as a youth, you've got no heart.
    If you're still left wing as a grown up, you've got no brains.

    Election scares me as well. I always have thoughts, second thoughts and even third thoughts on whom to vote for.
    And then all evening waithing for the results. It's fitting that this happens on all souls' day.

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en kommentar.
Jeg prøver at svare på alle kommentarer - og lover at hive alle kommentarer ud af spam-fængslet så hurtigt som muligt.

I am always grateful for all comments, and try to reply meaningfully to all of them.
I furthermore promise to pull your comments from spam-limbo as fast at possible.