Kalorier osv. nej tak

Kære venner, fjender, med- og modarbejdere, guruer og livsstilseksperter!
     Nu har jeg fået nok af at høre om onde kalorier og slankekure. Fra nu af vil jeg spørge om det smager godt, om det gør mig glad, om jeg får ondt i maven af at spise det eller om jeg føler mig veltilpas. Jeg vil ikke høre mere om: "Den mætter mest for færrest kalorier" eller hvor få/ mange kilometer man skal løbe for at forbrænde dette eller hint. Jeg er ikke interesseret i at være åleslank eller hvor meget jeg egentlig vejer.
     Jeg vil virke uden at knirke, det er det, min træning skal tage udgangspunkt i. Jeg vil ikke plage mig selv og følge indviklede kure for ikke at tage 600 g på.
     Jeg vil nyde maden, spise friskbagt brød med smør og hjemmelavet syltetøj. Mad er ikke syndig, med mindre man frådser så meget, at man ruinerer sig  selv eller burde give nogle af de - for mange - penge man bruger på maden til et bedre formål. Fløde er ikke synd. Gulerødder er ikke dyd.
Hvis nu vi i stedet for de fortænkte kure holdt op med at spise billigt bras og spiste lidt mindre, men af en ordentlig kvalitet, og kun spiste ting, vi kunne reproducere i eget køkken - ting som min mormor ville kunne forstå. Jeg tror hun ville tænke sådan her:

- Hydrolyseret vegetabilsk olie? Hjælp, hvor er min hydrolysator?
- Fedtreduceret kakaopulver. Hvordan får jeg mon fedtet ud af kakaobønnerne, skal de presses eller sies?
- Mononatriumglutaminat, hvilken plante skal jeg mon plukke det krydderi fra?
- Fruktosesirup ...  øh,  Wikipedia forklarer faktisk hvordan. Stik mig lige en flaske α-amylase (og hvis du kan læse engelsk, så prøv lige at læse den i stedet - den danske er MEGET overfladisk).

Hvis alle efterlevede disse råd ville vi se en revolution, både sundhedsmæssigt, miljømæssigt og økonomisk. Kalorierne er ikke fjenden, møjmad er!

Dear friends, enemies, dietists, gurus etc.
MotherOwl has heard more than enough about sinful calories and dieting. From now on, I'll ask if it tastes good, if I'm happy eating it or whether my stomach feels comfortable. I do not want to hear more like: "This will make you feel sated for less calories" or how many miles I'll have to run to burn this or that. 

I'm not interested in being thin as a rail or in how much I really weigh.
I want my body to function without creaking, and that's what my training should be aimed at. I do not want to maltreat myself and follow complicated diets in order to not gain 600g.
I want to enjoy my food, eat freshly baked bread with butter and homemade jams.
Food is not sinful unless you indulge enough to ruin your health or if you really should give some of the money spend on the food for a better purpose.
Cream is not sin. Carrots are not virtue.
If, instead of the ingenious diets, we stopped eating cheap junk and ate a little less real food of  good quality and only ate things we could reproduce in our own kitchen - things that my grandmother could understand. 

I think she would for instance think like this:
- Hydrolysed vegetable oil? Help, where is my hydrolyzer?
- low-fat cocoa powder How do I get the fat out of the cocoa beans, should they be pressed or sieved?
- Monosodium glutaminate, which plant should I pick that spice from?
- Fructose syrup ... oh, Wikipedia actually explains how to. Hand me a bottle of α-amylase, please.

If everyone followed these rules, we would see a revolution, both health-wise and environmentally The calories are not our enemy! Junk "food" is!