fredag den 28. september 2018

Words for Wednesday - 26 September -- Unicorn Farm 1

The Words for Wednesday are for the last time this month put together by River on her blog Drifting through Life.
For a long time the WoW did not inspire me, but the word Splice made me think of a mock autobiography I'm writing. And then the words began to flow.  I took up the additional challenge of using them in the order they were written in the list of prompts.

1. bespoke
2. fence
3. poster
4. drained
5. splice
6. ergonomic

and/or:

1. bridle
2. bent
3. wallow
4. derail
5. stoned
6. savings


"We bespoke professor Kuusisaari, the brother, again today. We mentioned our suspicions concerning David. You know, we've been noticing him before, and told you and the professor about it. On our way to school this morning, we saw him stand near the fence, and then suddenly he waved his wand and disappeared. Only, I don't think the professor believed us". Susan spoke rapidly and agitated. For once she was forgetting her manners and almost yelled at her best friends' mother. Heidi's mother listened closely, and Heidi pulled forth a poster from her pocket: "You know, as we all do, that teleporting and such is only for those who have taken their exams. David is, like Susan and me, going to take his exams come August." She pointed at the date written in big, red, comforting type on the poster.
Heidi's mother felt drained. How many timed had she not warned Heidi, not to speak of Lis and Tage, her older siblings and unruly twins, of the dangers of teleporting before you were a confirmed teleporter. The risk of a splice was very real, and not a matter any mother cared to dwell upon. She got up from her ergonomic chair and took her cloak from the hook behind the door.
"We're going to The Unicorn Farm at once. This nonsense has to be bridled before it is taken too far. We've no use for students, whose minds are bent and maybe even derailed from their insubordination."
Susan wanted to savour this moment, to wallow in the feeling of for once being taken seriously, but Heidi's mother had no time for such niceties. She called Lis and Tage from their room. "He must have lost his mind. Don't he realize what's happening. Before we know it, we're back to the Middle Ages, being stoned whenever suspicion arises."  
 She told her husband to grab their meagre savings and come along. Then she went ahead of her little flock into the stormy June night.

- - 💜 - - og så på dansk


     "Vi talte med professor Kuusisaari, broderen altså, igen her til formiddag og fortalte ham om vores mistanke til David. Du ved, vi har lagt mærke til ham før og fortalt både dig og professoren om ham. På vej til skolen så vi ham tæt på hegnet, og så pludselig viftede han med sin tryllestav og forsvandt. Der er bare det, at jeg ikke tror, at professoren troede på os." Susan talte hurtigt og oprørt. For engangs skyld glemte hun sine gode manerer og næsten råbte af sin bedste venindes mor. Heidis mor lyttede til, hvad Susan fortalte, og Heidi trak en plakat ud af lommen: "Vi ved lige så godt osom du, at det at teleportere og sådan noget, kun er for dem, der har bestået deres eksamen. David skal, ligesom Susan og mig, først til eksamen i august." Hun pegede på datoen skrevet med store, røde og beroligende bogstaver på plakaten.
     Heidis mor følte sig drænet. Hvor mange gange havde hun ikke advaret Heidi, for ikke at tale om Lis og Tage, hendes ældre søskende og ustyrlige tvillinger, om farerne ved at teleportere, før man var godkendt. Risikoen for at gå i spåner var overhængende, og det var ikke noget, en mor kunne lide at tænke på. Hun rejste sig fra sin ergonomiske stol og tog sin kappe fra krogen bag døren.
     "Vi skal til Enhjørningegården med det samme. Dette nonsens skal bremses, før det tager overhånd. Vi har ingen brug for elever, hvis evner bliver forringede og måske endda afsporede, bare på grund af ulydighed." Susan havde lyst til at nyde dette øjeblik, til at dvæle ved følelsen af at blive taget alvorligt, men Heidis mor havde ingen tid til den slags småting.
     Hun kaldte Lis og Tage ned fra deres værelse. "Han må være blevet gal. Det må stoppe, Han forstår ikke, hvad der sker. Før vi ved det, er vi tilbage i middelalderen og bliver stenet ved den mindste mistanke." Hun bad sin mand om at tage deres spareskillinger og komme med. Så gik hun i spidsen for sin lille flok ud i den stormfulde juninat.

3 kommentarer:

  1. I love this tale - and would love to read more. And I am super impressed that you used the words in the order they were given.

    SvarSlet
  2. This is very, very good, I like it a lot. Will there be a chapter two?

    SvarSlet
    Svar
    1. I hope so, and I hope to make it into a book or maybe two. Now that J.K. Rowlings has blown our cover, there's no reason for me not to write my memoirs from my days as a Nordic witch girl. ;) I'm Susan btw.

      Slet

Jeg bliver altid glad for en kommentar.
Jeg prøver at svare på alle kommentarer - og lover at hive alle kommentarer ud af spam-fængslet så hurtigt som muligt.

I am always grateful for all comments, and try to reply meaningfully to all of them.
I furthermore promise to pull your comments from spam-limbo as fast at possible.