-- 🚌 --
Status:
Det er åbenbart ikke meningen at vi skal kunne bo på landet og ikke have en bil.
Siden jeg for godt 22 år siden flyttede på landet, har jeg kæmpet for at overbevise familie, naboer, venner og bekendte om at man godt kunne bo på landet uden at have bil.
- Jeg kæmpede, da de smarte køreplanshæfter udgik i '14
- Jeg kæmpede, da indførelsen af Rejsekortet og udfasningen af klippekort i 2015 fik prisen på vores korte rejser til at stige til det dobbelte.
- Jeg kæmpede, da det nye, uretfærdige Takstzone Sjælland fik prisen på vores lange rejser til at stige med godt 30 % i 2017.
- Jeg kæmpede videre, da Rejseplanen gik fra uduelig til næsten ubrugelig også i 2017.
-- 🚌 --
8. marts - Serviceforbedringen af 8. december 2018
Dette er ikke en sand historie, men helt realistisk efter "serviceforbedringen".
Uglemor tager til loppemarked ude ved stranden sent lørdag formiddag. Det har hun ikke gjort før, men en gang skal jo være den første. Og Uglemor elsker loppemarkeder. Hun tager selvfølgelig bussen, for det er for langt og især for farligt på cykel, og bussen går næsten lige til døren.
Hun kommer frem, og tjekker stoppestedet, for at se, hvornår bussen går hjem igen. Nåh, nej det kunne man jo ikke. Vi er på landet, og de digitale oplysningstavler er ikke nået herud endnu. Uglemor har for en gangs skyld ikke køreplanerne med, A4 mappen med dem i ligger hjemme på skrivebordet - øv! I dagens anledning ofrer Uglemor en SMS på sagen, og får at vide, at næste bus går 21 minutter over. Det er om knap 20 minutter, så det går ikke. Det er for kort tid. Uglemor ved jo godt, at bussen kører en gang i timen og tænker, at en time og 20 minutter ikke er for meget til det her marked.
Der er mange mennesker, mange stande med spændende ting, og Uglemor får efterhånden fyldt rygsækken og en pose eller to med fine fund. Kvart over løsriver hun sig fra en samtale med en veninde og haster ned gennem boderne. Hun er næsten fremme ved stoppestedet, da bussen kører. 17 minutter over. Det var jo den ordinære afgangstid, og den Uglemor slog op for en god time siden, var forsinket på grund af et eller andet ved stranden. Det sker ofte for denne linje om sommeren.
Uglemor vender tilbage til markedet, efterhånden træt og sulten. Markedet lukker, men på vejen ud møder Uglemor et par venner, hun ikke har set længe, og de sætter sig godt tilrette på en nærliggende café med kaffe og kager. En lille time går heldigvis hurtigt i hyggeligt selskab, og deres lille pige er virkelig charmerende.
Uglemor går ned til stoppestedet i god tid denne gang, men der kommer ikke nogen bus. Til sidst sender hun en SMS igen. Næste bus: 05.47 mandag morgen!
Valget står nu mellem en mindst 6 km lang vandretur eller en taxa hjem.
Dette eller noget lignende er allerede sket flere gange, og det skal nok ikke ske så mange gange endnu, før Uglemor begynder at overveje om vi kan spænde livremmen så meget ind, at vi har råd til en bil.
-- 🚌 --
10. marts - opdatering
Så skete det igen! Jeg tog på indkøb søndag formiddag, vi havde nemlig glemt noget meget vigtigt. Men jeg havde glemt mine udskrifter (en tilbudsmappe i A4 størrelse). Jeg skulle af, inden vi nåede helt ind i byen, så et par ærinder og så hjem fra et andet stoppested.
Bussen kører to gange om hverdagen, men kun én om søndagen. Hvilken af dem er det nu, der kører hjem om søndagen? Det havde jeg glemt.
Jeg spurgte derfor chaufføren, om han havde fået de trykte køreplaner, DOT har lovet os. Nej, det havde han ikke. "Hvornår skal du tilbage igen?" var mit næste spørgsmål. "Jeg skal videre ad en anden rute," var hans svar.
SMS? Nej, man skal kende stoppestedets nummer. Og det kan man jo ikke se når man netop ikke står ved stoppestedet.
Der var ikke strøm på min mobil til at hænge i "Du er nu nummer ... 6 .. i køen".
Efter nogen hovedregning og omtanke kom jeg frem til et tidspunkt, der heldigvis for mig var det rigtige. Men det er ikke den slags, man har lyst til meget af.
-- 🚌 --
24. marts - 2. opdatering
DOT er vel nok morsomme i dag.
Ja, vi tjekker da lige den køreplan, der ikke er der.
-- 🚌 --
29. marts - 3. og sidste opdatering
Nu giver jeg op. Jeg har nu fundet ud af, at der i stedet for køreplaner vil komme intervaller. Altså "Mellem 8.00 og 16.00 kører bussen hver 5. minut" eller hvad der nu måtte være relevant.
Her hos mig vil det faktisk være værre end ingenting, for sidste bus går nøjagtigt 1 minut over 16. Den næste går mandag morgen 5.30. Man kunne så løbe ud til hovedvejen og nå bussen dér 16.13. Det kræver at man er hurtig på tasterne og ret hurtig til at finde den rette vej. Den næste bus derfra går 17.13.
-- 🚌 --
8. april - Storkøbenhavnsk opdatering
I går var jeg i Storkøbenhavn. Ikke inde i centrum, bare ved Femvejen. Der var togbusser, så derfor tog vi en vej, vi ikke plejer at tage. Vi skulle ankomme med 179 til Femvejen 10.47. Vi var lidt forsinkede. Vi skulle videre med 185 fra samme stoppested 10.53 - altså 6 minutter senere end planlagt ankomst. Der stod en dame og ventede på den samme bus. Hun havde ventet fra godt 5 minutter før planlagt afgang. Nu var klokken efterhånden blevet 10.56.
På stoppestedet, som var et af dem med liveopdaterede countdownskærme, stod med store, digitale bogstaver: Næste bus 179 om 55, 54, 53, 52, 51 minutter.
Så kom linje 185, og vi tog med den.
Liveopdatering?
Fra det stoppested kørte ifølge mine papirudskrifter:
- 179 en gang i timen - 53.
- 169 en gang i timen - 53
- 185 to gange i timen - 23 og 53
Heldigvis var det helt forkert. Linje 185 afgik (forsinket) 10.57, Og jeg går ud fra, at den også afgik 11.23 eller deromkring, og at både 169 og 179 afgik igen 11.53.
Er det ikke netop det, Movia siger:
"Vi ved fra kundeundersøgelser, at pålidelig og brugbar information om køreplaner, og hvornår busser og tog faktisk kører, er vigtigt for kunderne. Med liveopdateret trafikinformation kan vi give kunderne her og nu information om, hvornår bussen ankommer til stoppestedet – også hvis den bliver forsinket."
"Movia ønsker at give kunderne den mest præcise og sammenhængende trafikinformation. Vi har gode digitale produkter, som kunderne allerede kender og bruger i stor stil. F.eks. SMS 1250, DOTs hjemmeside og Rejseplanens app. Der hvor bussen kører tit er der count down skærme, hvor man kan se liveopdaterede ankomsttider." (Begge citater fra https://dinoffentligetransport.dk/trafikinfo/her-og-nu/stoppested/)
Det var da godt, at jeg havde medbragt alle mine flagrende papirudskrifter, og at vi troede mere på en dame ved stoppestedet end på busstoppestedets "liveopdateringer".
Whatever you are saying to them, i hope it works.
SvarSletI am trying, but to be honest, I'm fairly pessimistic concerning the results. In Denmark we're having a wave of forced digitalisation and this is just a small part of it.
SletThere is always Uber!
SvarSletThat would of course be a possibility, but as we're 7 persons it would become quite expensive. Pulus there's not many uberdrivers here in the countryside. And the spontaniety would get lost. I do have a driver's license, only we have no car.
Slet