Nu giver jeg op. Jeg har nu fundet ud af, at der i stedet for køreplaner vil komme intervaller. Altså "Mellem 8.00 og 16.00 kører bussen hver 5. minut" eller hvad der nu måtte være relevant.
Her hos mig vil det faktisk være værre end ingenting
Den ene retning vill se sådan ud:
Rutenummer
Rute Helsinge St. - Tisvildeleje st. Stoppesteder (gider ikkke remse op)
Mandag - fredag mellem 5 og 19 - 1 gang i timen
Lørdag mellem 8 og 16 - 1 gang i timen
Søndag - Kører ikke.
Forestil dig at du skulle med den bus herfra og kom hen til stoppestedet lørdag klokken 16.08. Ville du gætte på at bussen ikke var gået endnu og vente?
Hvis ja, ville du få en lang næse, Bussen gik 16.01. Den næste går mandag morgen 5.30.
Du kunne løbe ud til hovedvejen og nå bussen dér 16.13. Det kræver at du er hurtig på tasterne og ret hurtig til at finde den rette vej. Den næste bus derfra går 17.13.
Det er åbenbart ikke meningen at vi skal kunne bo på landet og ikke have en bil.
Siden jeg for godt 22 år siden flyttede på landet, har jeg kæmpet for at overbevise familie, naboer, venner og bekendte om at man godt kunne bo på landet uden at have bil.
- Jeg kæmpede, da de smarte køreplanshæfter udgik i '14
- Jeg kæmpede, da indførelsen af Rejsekortet og udfasningen af klippekort i 2015 fik prisen på vores korte rejser til at stige til det dobbelte.
- Jeg kæmpede, da det nye, uretfærdige Takstzone Sjælland fik prisen på vores lange rejser til at stige med godt 30 % i 2017.
- Jeg kæmpede videre, da Rejseplanen gik fra uduelig til næsten ubrugelig også i 2017.
Jeg har naturligvis - og også for sidste gang - opdateret En tur med bussen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid glad for en kommentar, og prøver at svare på alle kommentarer .
I am grateful for all comments, and try to reply meaningfully to all of them.