Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel okonomiyaki. Sortér efter dato Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel okonomiyaki. Sortér efter dato Vis alle opslag

onsdag den 27. november 2013

Snyde-okonomiyaki

     Uglemor elsker japansk mad. Men der er langt til de butikker der sælger sære ingredienser som nagaimo-rod, bonitoflager og kombucha. Ind i mellem er der noritang og risvineddike i det lokale supermarked, og i sidste uge havde de oven i købet øgologisk tofu. Så køber Uglemor stort ind.Ind i mellem får Uglemor altså bare lyst til at prøve en ny opskrift af NU og HER uden at skulle vente på eventuelle postordre-ting - hvis de nogensinde kommer frem. Sådan opstod min Japansk-på-dansk opskriftsamling. Rigtige japanere vil helt sikkert synes det er en forbrydeklse, men nu prøver jeg altså Eventuelle japanere, der læser med, må gerne skyde på mig.Jeg siger ありがとう for alle kommentarer. 

     Det, jeg havde rædsomt lyst til forleden dag var okonomiyaki. Okonomi betyder noget i stil med hvad man kan lide / som man behager, og yaki betyder stegt. Det krævede en hel del ingredienser, jeg ikke havde på lager:
  • Nagaimo - en rod, der indeholder en del stivelse, og ikke smager af så meget. Jeg tænkte at meget fintrevne kartofler måske kunne bruges. Især hvis de bliver revet lige ned i dejen så stivelsen ikke går tabt.
  • Dashi - Fiskebouillon på japansk. Jeg bruger almindelig fiskebouillon - det er vigtigt at den er uden mononatriumglutaminat (MSG - det 3. krydderi) og det er ikke lykkedes mig at finde dashi uden det endnu. 
  • Beni shouga - en syltet, rød ingefær - vist mest for pynt - erstattes af superfinthakket rød peberfrugt.
  • Katsuobushi - Presset bonito - en slags fisk. Har jeg heller ikke fundet endnu. Bruges til at fremstille ægte dashi, og her også som drys - det må jeg leve uden. . 
  • Aonori - grøn nori. Sort kan også bruges, og det har jeg.

OKONIMIYAKI (Stegt som-man-behager)
120 g revet nagaimo (jeg bruger revne kartofler (1 stor eller to små))
1-2  spsk dashi (jeg bruger fiskeboullion)
60 g speltmel (kartoffel- og majsmel duer også)
3 æg
2-3 spsk finthakket beni shouga (jeg bruger rød peberfrugt)
4 spsk tenkasu (Sprøde dejstumper - forklaring følger)
2½ dl fintsnittet kål (Fy fy så jeg tager fintrevet squash og lidt salat)
6-8 skiver bacon, ikke røget hvis det kan fås. Jeg havde altså kun røget kalkunbacon i huset.
oliven- ellerrapsolie til stegning

Man kan også putte rejer i, eller porrer eller hvad man nu har lyst til. 

Til pynt
Noritang
Fintsnittet forårsløg.
mayonnaise, ketchut, soya, sennep ... (originalen siger Okonimi-sauce)

Sådan gør man
Pisk to af æggene sammen i en skål - brug en gaffel, skræl og riv kartoflerne ned i. Bland med dashi og mel. Det bør være en temmelig løs dej.
Hvis du ikke har nogen tenkasu (som er de små stykker dej der falder af, når man steger tempura)  varmes lidt olie i en lille stegepande. Dryp lidt af dejen i varm olie. Steg indtil de er gyldenbrune. Hæld olien fra, du kan bruge den til at stege okonomiyaki, og lad tenkasu køle af.
Tenkasu
Tilsæt de røde peberfrugter - meget finthakket, rør godt.
Dej med rød peber

Tilsæt så den fintstrimlede kål og salat til dejen
Tilsæt det sidste æg. Rør med en stor ske eller spatel.
Revet squash og fintklippet salat ovenpå dejen.

Tilsæt de øvrige ingredienser undtagen bacon. Smuldr tenkasu lidt, før det tilsættes. Bland godt.
Opvarm en stor stegepande. Tag et stykke køkkenrulle og spred et tyndt lag olie på panden.
Varmen skal være middel-lav. Øs 1/3 til 1/2 af dejen i en cirkel på panden. Hvis dette er første gang, så vil den mindre størrelse gøre det lettere at vende.
Placer 2 til 3 strimler bacon så fladt som muligt på toppen af ​​dejen.
Ikke bacon, men runde skiver skinke.
Vi synes at bacon smager bedre.
Måske vil lufttørret skinke være perfekt.

Læg låg på, og lad det dampstege i ca 5-6 minutter.
Når kødet har skiftet farve, er det tid at vende okonomiyaki.
Tag to spatler og vend forsigtigt. Fortsæt stegningen uden låg i ca 3-4 minutter mere. Sænk varmen, hvis det går for hurtigt, eller skru lidt op hvis det går for langsomt. Modstå trangen til at trykke ned på okonomiyaki,  det vil presse noget luft og "fluffiness" ud af okonomiyaki.
Vendt første gang. Den kan godt tåle en anelse mere varme.

Vend en gang til så kødet vender op, og drys med katsuobushi og aonori.
Skær i 2 eller 4 stykker (Man kan gøre det på panden med en spatel, men man kan også bruge en kniv på et skærebræt).
Den indvendige skal netop være gennemstegt, ikke dejagtig eller flydende. Spises rygende varm.
Pensl med sovs efter eget valg - okonomiyaki sauce, en blanding af okonomiyaki sauce og mayonnaise, sojasovs mv.

mandag den 30. januar 2017

Madudfordring dag 5


I dag stod menuen på pseudo-japansk fast food. Tamagoyaki, der vist bedst oversættes som stegt-det-du-kan-li'.
Det er en ret, hvor man i vid udstrækning kan tage hensyn til folks forskellige smagsløg og intolerancer, og det kan være nødvendigt i en større familie.
Vi startede sent. I Uglebo er aftensmad ofte en halvsen affære, vi har ofte travlt med så meget andet, at halv syv ikke er sent.

Uglemor og Ugleungerne gik i køkkenet. Minimax skrællede kartofler, Piraten snittede savoykål, Spirillen dækkede bord, og Uglemor fandt tingene frem:
 Æg, mel, ris fra i går, bacon i skiver, fiskesauce, 7peber, kartofler, ingefær, snittet kål og salat og rød peber - det er ikke finthakket nok.

Den ægte japanske opskrift kræver nanaimo-rod og beni shouga, men det har vi ikke, så vi bruger noget, der ligner. Gad vide hvad en japaner egentlig ville sige til mine okonomiyaki?

Man kan også bruge squash, men det er ikke til at købe for øjeblikket. Forårsløg, hvidkål, rejer, muslinger, rester ... alt muligt kan blandes i. I dag røg det meste af risen fra i går ned i.  

Kartofler og ingefær blandes i en skål, æggene knækkes i, mel, fiskesovs og 7peber tilsættes. Så varmer man en pande med lidt olie og steger noget af dejen til tenkasu - de små sprøde stumper, der bliver tilovers, når man laver tempura - igen må vi nøjes med, hvad vi har.

    Så blandes kål, salat  og ris i og tenkasu tilsættes.
Man kommer en god portion på den varme, olierede pande og lægger et par stykker bacon, eller skinke, eller kalkunbacon eller ... ovenpå.
Den første er til Piraten, der ikke kan udstå rød peber, så er det jo godt, at det kan tilsættes til os andre senere.
Så bager den under låg til kødet ser kogt ud, vendes forsigtigt - lad endelig være med at presse på den, dejen skal være, og forblive, luftig. Den skal gennemsteges, men kun lige.

Serveres brandvarm med mayonnaise, soya, ketchup, nori (sushitang) i strimler, forårsløg ... Kort sagt hvad man vil. Der findes oven i købet en okonomi-sovs.
Værsågod at spise, Spiril.

Uglemor fik den sidste, suppleret med de sidste ris, for der var ikke helt dej nok dej.

To af Ugleungerne fik i stedet røræg med bacon og resterne af pizzaen fra i går. Som sagt en fast food-dag.

Tidsforbrug: Piratens okonomiyaki stod på bordet 18.58. Så en halv time til tilberedningen, spisningen følger efter, for man spiser efterhånden som der bliver serveret.

Pengeforbrug: 6 æg: 21,- bacon: 12,- kartofler, mel, peber, ingefær, salat og kål: 28,-  = 61,- pr mand ca. 8,75 kroner. Skribenten og Hvalrossen fik en ostemad til aftenkaffen, for de var ikke helt mætte, så lad os sige 9 kroner pr. mand.

søndag den 30. januar 2022

Rund fødselsdag - 10 years!

Karen i Skivholme skriver på sin blog, at man kun fejrer de runde fødselsdage stort. Det er nu ikke helt sandt, men jeg plejer mestendels at glemme at fejre min blogs fødselsdag, og det er jo knap så interessant at skrive om at i forgårs, for en uge eller længere siden, fyldte bloggen min 5, 6 eller 8 år.
I dag fylder bloggen så hele 10 år. Og jeg er nået til indlæg nummer 1.765 - det er ikke noget særlig tal, men det er det, jeg nåede på 10 år. Det er faktisk næsten et indlæg hver anden dag. Det er da helt godt gået. 


Bloggens 10 år
De fleste gange, det har været den 30. januar, har jeg faktisk skrevet på bloggen, bare ikke om bloggens fødselsdag, men om alt muligt andet.

- Sidste år var jeg midt i en længere historie om Susan i Sverige.
- I 2020 handlede indlægget om en anden ting, der også fylder 10 i år: European Reading Challenge, som jeg ikke har haft det store held med at deltage i. Det års ikke-fødselsdagsindlæg er en anmeldelse af en bog til denne udfordring. Og så blev det ikke til mere det år. Jeg var måske lidt træt efter at have skrevet hele den lange historie om Mary, Allan og verdens undergang.
- I 2019 huskede jeg bloggens 7 års fødselsdag. Det er den eneste blogfødselsdag, jeg faktisk har fejret, og den faldt oven i købet sammen med mit indlæg nummer 1.000. Indlæg nummer 999 er fra tidligere samme dag, et Word for Wednesday-indlæg, nok en gang om Susan.
- I 2018 skrev jeg ikke den dag.
- I 2017 var jeg midt i en Madudfordring, i protest mod den megen halvfabrikata i madlavningen, og fortalte om at lave okonomiyaki. Det spiser vi stadig med stor appetit ind i mellem. Også i 2017 var der et lidt syret indlæg om de Negative superhelte.
- i 2016 fortalte jeg om Haveuglen til Ugens Ugle. Det var det 4. af kun 10 i en serie, jeg havde tænkt skulle køre hele året.
- i 2015 og 2014 skrev jeg ikke på bloggen den dag.
- I 2013 strikkede jeg sokker til Piraten, og havde lært at starte fra tæerne.
- I 2012 startede bloggen bare med et indlæg om at bage sit eget brød. Det er ikke fordi jeg har haft en anden blog før eller noget andet. Jeg startede bare midt i det hele, som en moderne roman 🙂.

Der er ikke det store nye i noget af det her, jeg strikker, skriver, bager og dyrker haven endnu. Hvis der mangler noget i dette ridt gennem ti år med bloggen, så er det et digt! Men heldigvis er det mandag i morgen - Poetry Monday, så bloggens første indlæg i dens 11. år bliver et digt!

10 år andre steder ...
Rejsen gennem de gamle blogindlæg har også gjort mig lidt vemodig Der er så mange bloggere, der ikke længere skriver på deres blog (de fleste lever og poster på Instagram eller Facebook), eller som har lavet deres blog til et udstillingsvindue for deres forretning, hvad end de nu sælger.
     Nu vi er i den triste ende, så er det også 10 år siden at det sidste nummer af Urban udkom, og dermed 10 år siden den sidste avisstribe med Nemi på dansk.
     Der er et par bloggere, der også har skrevet i en ti års tid og som har påbegyndt deres blogliv på denne tid af året. Jeg kunne have sagt ingen nævnt, ingen glemt, men jeg har nu lyst til at nævne et par stykker:

Jeg har jo allerede fortalt at Karen i Skivholme holdt ti års blogfødselsdag, og hvis du er vild med muntre, eftertænksomme eller flotte (have)historier, så behøver du ikke at lede længere. Karen leverer varen.
     Pias blog Colour Cottage  fylder også 10 år i år - i juni.  Det er spændende læsning, hvis man som jeg er bidt af uld, planter, farver ... Pia har det.
     Om en uges tid har Elephant's Child skrevet i 11 år. Hun synes ikke at fejre den slags overhovedet, men hvis der lige mangler en kænguru eller en flot blomst i dit liv, ja så må du bare derhen.
     I det hele taget er der heldigvis mange gode og interessante blogs i verden. Mine bloglister rummer et lille udsnit, læs bare løs! Og så håber jeg da at blive ved med at blogge om stort og småt i Ugleboet og i den store verden mange år endnu!

 -- 🎂 -- 🎊 --

Karen i Skivholme  writes on her blog that she only celebrates the round birthdays in a big way. That's not entirely true for me, but I usually forget to celebrate my blog's birthday, and it's hardly interesting to write that the day before yesterday, a week or more ago, my blog turned 5, 6 or 8 years.
Today, the blog turns 10 years. And this is blog post number 1,765 - not a very special number, but that's what I reached in 10 years. That's actually almost a post every two days. That's pretty good.


The blog's 10 years
Most of past January 30's, I've actually written on the blog, just not about the blog's birthday, but almost everything else.

- Last year I was in the middle of a longer story about Susan in Sweden.

- In 2020, the post was about another thing that turns 10 this year: The European Reading Challenge, which I haven't had much luck participating in. That year's non-birthday post is a review of a book for the challenge. And that's all for that year. I was perhaps a little tired after writing the whole long story of Mary, Allan and the End of the World.

- In 2019, I remembered the blog's 7th birthday. It's the only blog birthday I've actually celebrated, and it even coincided with my post number 1,000. Post number 999 is from earlier that day, a Word for Wednesday post, once again a story about Susan.

- In 2018, I didn't post that day.

- In 2017, I was in the middle of a Food Challenge protesting against the increasing amount of convenience food used in cooking, and talking about making okonomiyaki. We still eat it with great appetite now and then. Also in 2017, there was a slightly crazy post about the Negative Superheroes.

- In 2016, I talked about the GardenOwl for Owl of the Week. It was the 4th of only 10 in a series I intended to run all year.

- In 2015 and 2014, I didn't post on the blog that day.

- In 2013, I was knitting socks for the Pirate, and had learned to start from the toes.

- In 2012, the blog just started with a post about baking your own bread. It's not like I had another blog before or anything. I just started in the middle of everything, like a modern novel 🙂 .

There's not much new in any of this, I'm still knitting, writing, gardening and baking. If anything is missing from this ride through ten years of blogging, it's a poem! But luckily tomorrow is Monday - Poetry Monday, so the blog's first post in its 11th year will be a poem!

10 years elsewhere ...
The journey through the old blog posts has also made me a little sad. There are so many bloggers who no longer write on their blog (most live and post on Instagram or Facebook), or who have turned their blog into a showcase for their business, whatever it is they sell.

While we're on the sad end, it's also been 10 years since the last issue of Urban came out, and thus 10 years since the last newspaper strip featuring Nemi in Danish.

There are a few bloggers who have also been writing for a decade and who have started their blogging lives at this time of year. I could have said none mentioned, none forgotten, but I now feel like mentioning a few:

I've already told you that Karen i Skivholme celebrated her tenth blogiversary, and if you like cheerful, thoughtful or beautiful (garden) stories, then look no further. Karen delivers.

Pia's blog Colour Cottage  also turns 10 this year - in June.  It's a fascinating read if you're into wool, plants, colour, like me ... Pia's got it.

In a week's time, Elephant's Child will have been writing for 11 years. She doesn't seem to celebrate that sort of thing at all, but if you're missing a kangaroo or a pretty flower in your life, well, you'll just have to go there.

On the whole, there are still many good and interesting blogs around in the blogging world. My blog lists contain a small selection, so please read on! And I hope to keep blogging about the big and small things in the Owlery and the  world at large for years to come!

fredag den 20. november 2020

En uges madudfordring

Advarsel! Meget langt og billedrigt indlæg.

Warning! Long, ranting and picture heavy post. 

And sorry, Danish only. You might try my newfangled Google Translate device in the top of the right sidebar.
 
It's about food preferences, about hospitals and so on only catering for religious and ideologically based food preferences, while allergies are mostly neglected.
  And about the vegan ideology sweeping through the media. You can't open a paper or go shopping without seeing vegan this and vegan that touted as world-saving devices. FODMAP-intolerances and allergies make it impossible for me to eat vegan without ending up being either ill or severely malnutritioned. I take up the challenge to show the world ... or at least you ...  what I eat during a week with comments and explanations.


Et af de store samtaleemner i lille Danmark for et par uger siden var et forslag om at servere kun vegetarretter to dage om ugen i offentlige kantiner. Det endte heldigvis også med ikke at blive vedtaget.
    Rent bortset fra at jeg har meget imod når nogen vil bestemme over andre ud fra deres egne ideologiske principper - hvad med at sætte prisen ned på de kødløse alternativer i stedet - så er kødløse dage da ikke noget nyt. Men ærligt talt. Skal der så mon også indføres en tvungen kød-dag? Eller hvad med fiske-fredage?
     En anden ting, jeg faktisk er temmelig knotten over er, at der på hospitaler og lignende steder bliver taget hensyn til religiøse og ideologiske spiseregler, men ikke til allergier og intolerancer. Det er da temmelig sært især på et sygehus, hvor folk ikke lige kan gå ud og spise, hvis de ikke kan tåle maden. Jeg har flere gange måttet gå sulten hjem efter heldagsundersøgelser, og sat adskillige søde sygeplejersker grå hår i hovedet.
     Og så kom vi til endnu en grund til min modstand mod kødløse dage ... nej ikke kødløse, for det ville vel sige, at man kunne få fisk, havregrød eller lignende, men netop vegetariske dage.
     En sådan ordning ville nemlig betyde, at jeg og mine med-FODMAP-udfordrede ikke ville kunne spise i kantinerne mindst to gange om ugen. Fortalerne siger så at jeg bare kunne tage madpakke med. Kunne de ikke selv medbringe vegetar-madpakker, hvis det betyder så meget for dem?
     I forvejen er det en udfordring at spise ude, når man følger FODMAP-diæten, som stadig er min redningsplanke. I vegetar-udgaven bliver det altså mega-svært.

Se her:
- ingen løg. Heller ikke porrer, rødløg, hvidløg eller nogen andre løg.
- ingen svampe.
- ingen ærter, bønner eller andre bælgfrugter. Kikærter, sojabønner og linser også hører til her.
- ingen nødder eller mandler.
- ingen æbler, pærer eller andre i den familie.
- ingen blommer, kirsebær og så videre.
- ingen vandmeloner.
- ingen beder, hverken rød-, sølv- eller bladbeder.
- ingen gulerødder (ikke FODMAP, men birkepollenallergi).
- ingen rug eller hvede.
- ingen rucola og spinatblade.
- ingen kunstige sødestoffer af sukkeralkohol-familien ( Sorbitol, mannitol, xylitol, maltitol og Isomalt).
- ingen flydende honning.
- ingen mælk - laktose er den skyldige her, og det findes i mange færdigretter også så overraskende steder som sodavandsis og kransekager.

     Det er svært, for ikke at sige umuligt, at finde vegetarretter, der ikke indeholder mindst en af de ovennævnte ting.
     Og jeg har da også flere gange været til diverse arrangementer, hvor jeg ikke har kunnet spise en bid af maden. Ofte er kød og kartofler og salaten - uden dressing, og hvor jeg piller fetaost, pistacienødder, croutoner og andre fancy ting fra, det eneste, jeg har at spise.

Hvad kan man så spise:
- alt rent kød, også fisk, skaldyr, æg og fjerkræ.
- alle olier og fedtstoffer.
- bananer, citrusfrugter, vindruer, ananas, jordbær,
- Pastinakker og persillerødder i mindre mængder.
- spelt og havre
- En lille smule af den grønne del af forårsløg eller porre.
- Kål i meget små mængder Broccoli og blomkål kun hoveder og broccolini kun stilke.
- Kartofler, røde peberfrugter, agurk, tomat (få), salat, squash, auberginer, ingefær.
- Laktosefri mælkeprodukter, lagret ost og snør.
- sukker, salt, krydderurter, rapshonning,

     Heldigvis får jeg "kun" ondt i maven af hvede, så i nødstilfælde står den på brød og smør.
 
    Men måske burde svaret ikke være så sort-hvidt: Vegetarisk (eller allerhelst vegansk) kontra kød. Måske er svaret mindre kød. Bedre kød. Økologisk kød. Kød avlet i nærområdet, slagtet i nærheden, skudt i naturen og lignende. Ja, vel er det dyrere, men så kunne man jo spise mindre - og var det ikke det, der var meningen?

     Jeg har derfor taget det som en udfordring. Hver dag i en uge har jeg taget et billede af min aftensmad og givet en kort forklaring og indholdsdeklaration.

-- 🍲  Dag 1 --

Dag 1 er et japansk-inspireret måltid.  Pastinakker og figner i appelsinsaft er noget, vi engang fik serveret på et museum. Det er en lidt sær blanding, men smager forbløffende godt.
     Jeg tog ingen champignoner. Alt er økologisk, bortset fra radiserne - det findes ikke, og jeg spørger efter det med jævne mellemrum. De syltede tomater er fra egen have.

     Og efter at have taget, ser det sådan ud. Det var tilfældigvis mortensaften, men anden skulle lige have lidt til.


--  Dag 2 🥘 --

     Dag 2 var nok engang med japansk inspiration. Okonomiyaki betyder noget i stil med stegt hvad man kan lide. Min udgave er temmelig meget "i stedet for", fordi der er masser af japanske ingredienser, jeg ikke lige har i huset. Det har jeg skrevet om før HER.
Salaten var denne gang med tomater fra egen have. Igen er alt økologisk undtagen radisen.


-- 🥘   Dag 3 --

Dag 3 bød på dansk med et twist. Meget af det grønne er gengangere ... når man åbner et glas med hjemmesyltede tomater, skal de spises inden de mugner. Når man køber radiser, avocado, blomkål osv. skal det også spises inden det bliver kedeligt. 
     Alle æggene og alle krydderurterne kommer fra egen have.
     Og igen er alle ingredienser økologiske - undtagen dem fra egen have, de er dyrket efter økologiske principper, gift- og sprøjtemiddelri, fodret med øko-foder osv. ... andet må man nemlig ikke sige uden at være kontrolleret, og det er jeg ikke. 
NB. Jeg spiste ikke al blomkålen, der var for meget til at det var FODMAP-venligt. 


--  Dag 4 🍲 --

     Dag 4 er meget dansk ... fiskefrikadeller.
     De er lavet efter en ny opskrift, hvor de indeholder æg. Det syntes jeg var synd, da æggesmagen overdøvede fiskens fine egensmag. Dild var derimod en god tilføjelse. De er rørt med finthakket torsk (købt hakket - vild luksus), laktosefri fløde, salt, syvpeber, æg, speltmel og dild. 
     Nogle af Ugleungerne spiser ikke så gerne fisk, så de fik majstortillas. Jeg snuppede lidt ananas og majs fra dem, og kartoflerne fik en smørklat inden de blev spist.


-- 🍲  Dag 5 --
 
     Så bliver det visk ikke meget mere dansk. Uha, jeg har ikke brudt mig om flæskesteg siden jeg var lille, og fik den der klamme med masser af fedt, man IKKE måtte skære fra. Denne her kunne spises, men det eneste formildende var de meget lækre, sprøde svær. Det behøver vi altså ikke at prøve igen.
     Ovnbagte rodfrugter står på menuen med jævne mellemrum. De bliver vendt i olivenolie og drysset med krydderurter - masser af timian! - og salt og syvpeber. Så helt 100% dansk blev det heller ikke.
     Igen er det økologiske varer eller fra egen have hele vejen rundt. Der var også Tacos og pasta, som jeg ikke kunne spise.

     Noter om flæskesteg: Det er en vare med et stort spild. Vi købte en stor én på 1.918 g. Jeg ville have sagt, at der i hvert fald var til to dage i sådan én, men deraf stegte vi fedt af i ovnen og skar fedt fra ved bordet, det var i hvert fald 393 gram (som blev givet til hønsene, rørt op i korn, så det gik ikke til spilde). Fordampningen har jeg ikke regnet ud, for så skulle jeg jo have vejet stegen inden vi begyndte at spise. Det vil sige, at der var ca. 1.525 gram til at spise. Vi spiste ikke op, der er 168 gram til rest til dag 6, så vi spiste højst 1.357 g. De lyder voldsomt, men husk, det skal deles på 6 mennesker, deraf tre sultne Ugleunger (teenageeedrenge).  Det giver 226 g. pr. næse.
     En mand spiser i gennemsnit 60 kg, og en kvinde 38 kg kød om året ifølge DTU, så vi burde sætte 957 g kød til livs om dagen i vores familie. Ja vel egentlig mere, for hvis det er et gennemsnit, er de der slet ikke spiser kød regnet med, og vi 'forventes' at indtage deres portion. Så meget kød spiser vi normalt ikke, dag 5 var meget atypisk.


-- Dag 6 🥘 --

     I dag fik vi pizza og mere. Der bliver meget ofte lavet to retter, eller rester og en anden ret. Dels er der jo mine intolerancer og allergier, dels er vi 6 personer med forskellige præferencer og livretter.
     En bageplade med pizza rækker ikke til seks personer, så der  må suppleres. Kartofler fra dag 4 blev braset, og så fik de voksne dem + et spejlæg hver, så der var nok pizza til Ugleungerne
     Pizzaen er næsten helt hjemmelavet. Dejen er med speltmel, tomatsovsen er hakkede tomater (halvfabrikata fra Irma), krydderurter, olie og salt, ansjoser (ikke økologiske) og reven ost.
     Tomaterne i salaten er nogle af de sidste fra haven. 


-- 🍲 Dag 7 --

     I dag var Skribenten ikke hjemme. Ugleungerne ville gerne have tortillas - igen, og jeg stegte to kyllingelår, delt i over- og underlår til mig og Hvalrossen.
     Egentlig skulle der have været gomasio - ristede sesamfrø og salt - på kålen, men der var ikke flere sesamfrø.
     Der er kylling, perlespelt og majs til overs til en kyllingetærte i morgen.  Vi ender nok med speltmelspandekager efter en let forret.