Tillykke med de 156 år og tak for alle bøgerne og oplevelserne.
Blogger putter stadig tilfældige kommentarer i spamfængsel. Jeg lover at slippe dem ud hurtigst muligt.
Blogger is still randomly putting comments in spam-jail. I promise to free them as fast as possible.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
I always loved her stories.
SvarSletSo do I - still.
SletLOVE these stories! Hard to believe they've been around this long!
SvarSletYes, they feel fresh still.
Slet156 years!
SvarSletIt's a long time, but she's still alive inside many of us.
SletLittle House on the Prairie Laura?
SvarSletYes. It's her.
SletÅh ja, "Det lille hus på prærien" osv. Jeg elskede dem, og de var så let sammensatte, at jeg ret tidligt kunne læse dem på egen hånd.
SvarSletHvis du sammenligner dem med nutidens børnebøger, har de et fantastisk sprog og ordforråd. Men de er lette at læse, fordi de er trykt så stort og overskueligt, at man ikke løber sur i teksten. Det var også noget af det første, jeg læste, efter "Strudsen Rasmus". Og så er det jo nogle helt vidunderlige fortællinger. Hvem husker ikke de to bjørne, eller hvordan man laver en dør - det har jeg faktisk prøvet, det virker!
SletJeg gør ikke ...
SletHistorien om de to bjørne er et kapitel i Det lille hus i den store skov. Det fortæller om hvordan Lauras far på vej hjem ser noget, han tror er en bjørn, og bevæbner sig med en kølle og giver "bjørnen" en ordentlig en i nøden. Blot for at opdage, at det er en træstub.
SletI mellemtiden - hjemme i huset - puffer Lauras mor til en bjørn, fordi hun tror at det er Bessie, deres ko. Det er en beretning om to slags mod.