Ninjastøvler -- Ninja boots

Kan I huske de her sokker ... Ja, de er så grønne, men mit kamera kan ikke lide grønt, så resten er forkert.

Do you remember these socks? Yes they're that green, but my camera does not like green, so the rest of the colours are off.

Nu er de langt om længe strikket færdig, og i forrige uge vovede Ugelmor og Ugleungerne sig med bus, tog, togbus og 2 x S-tog hele vejen til Valby ved København, hvor der ligger en kampsportsudstyrsforretning. De sælger nemlig ninjastøvler. Ja sådan nogle som fotografens bedstemors jikatabi.


They're finally cast off. And Saturday last week MotherOwl and the Owletsbraved the public transport system and  went by bus, train, bus (instead of a broken train) and 2 more trains to get to a shop for martial arts supply where they sell ninja bots. Jikatabi. like the ones the photographer's grandma wore.

Endellig lykkedes det!

En glad Uglemor - så mangler jeg bare at lære at jionglere med appelsiner >_>

One happy MotherOwl - now I just have to learn how to juggle oranges >_>

Nyt fad -- A new Platter

          I ugleboet bliver der spist ret meget chokolade. Vi får hver to stykker efter aftensmaden, det bliver til nogle plader efterhånden. En favorit er økomors pebermyntechokolade, og Uglemor har gemt alle indpakningspapirerne i lang tid. Endelig i går blev dette lille fad så til. Der blev et papir i overskud.

We in the Owlery eat a great amount of chocolate. Every day after dinner, except Friday, we choose two small pieces each. That makes for a lot of wrappers, which MotherOwl collects. Yesterday this platter was finished, made only from wrappers from our favourite mint chocolate. MotherOwl had one wrapper left when the platter was done.

Ordløs onsdag -- Wordless Wednesday

... og i køkkenet -- ...and in the kitchen

     Der skulle jo også gøres noget med alle de chilier, der kom ind ude fra domen. Det blev til 5 glas rød chilipasta. et glas gul chilipasta og 5 glas syltede jalapeños. Det er meget små glas, Uglemor klan ikke lide smagen af konserveringsmiddel, og vi spiser ikke så vildt meget chili i Uglebo, så et lille glas rækker langt.

 - - - - -

All those chilis had to be turned into something better than withered chilis in a basket. MotherOwl spent some time chopping and coughing. They are hot! They were turned into 5 glasses of red chili paste. one glass of yellow chili paste and 5 glasses of pickled jalapeños. And yes the glasses are very small. We're not a chili loving family, a little bit goes a long way. One mini-jar of pickled jalapeños will suffice for one dinner of tortillas. As MotherOwl dislikes the taste of preservatives, the small glasses are perfect as no left overs will stand around getting mouldy. And if one glass is not enough, we'll splurge and open another one.

En flittig dag i haven -- Working in the Garden

     Det her er næsten alle de chilier, Uglemor høstede i går- Om en uges tid vil der være lige så mange. Det er lidt en fejl, men sidste år fik vi ikke chilier nok.Så i år såede Uglemor lidt flere chilier, og selvfølgelig giver de chilier over al måde.


This is almost all the chilis MotherOwl picked yesterday. In a week a new crop will be ripe. We have a chili problem. Last year we got too few chilis, this year MotherOwl decided to plant a few more, and of course they are all thriving and prolific. We need new recipes with chilis.

Claras gule chilier hedder Starflame. De to frø er fra samme pose, og naturligvis spirede kun to af mine 4 x 2 frø - i samme potte. Jeg kunne ikke nænne at »myrde« den lille, der naturligvis viser sig at være den gule. Den lange røde må være en atavisme eller sådan noget. De smager præcis som de gule, så det er mere et kuriosum. Men jeg vil helt sikkert tage frø af begge planter, så jeg har Claras røde og gule Starflame. Det bliver spændende at se, hvad der sker næste år.

- - - - -

The text says Clara's yellow Chilis. They are called Starflame. I hear protesting yells: But they're not yellow, they're red, and true, they are red. I sowed 4 times two seeds, and of course the only two that sprouted, were in the same pot. Normally I cut off the smallest, but I had pity on the smallest here. The smallest plant is - of course - the one bearing yellow fruits. The ohther plant is similar in all aspcets, leaves, flovers, smell and taste, only the colour differs. I intend to take seds from both plants, and see what will happen next year with Claras red and Yellow Starflame Chilis.

Chilisukker og -salt per kommet på glas. Der er også andre inressante forsøg.
Chili sugars and salts. And other interesting experiments as well. 

Det her er rød shiso og salt. Det er beregnet til at blive brugt som furikake - den japanske benævnelse for drys på ris og andre retter. Det skulle smage godt, omend bittert. Jeg glæder mig til at prøve det sammen med og i stedet for grøn nori drys.

This is red shiso (perilla) leacves and salt. Furikake is Japanese for sprinkles. And that's how this will be used. I hope to try it together with green nori.

Solbærsalvie har smukke, højrøde blomster, og de beholder farven, når de bliver hakket med sukker. De skal prøves på kager, og måske også på noget oksekød.

The flowers of Blackcurrant sage smell of blackcurrant and they have a vivid red colour which stays during the chopping and drying process. I hope to test this sugar as cake sprinkle and as a part of a meat rub.

   Chilisukker med stærke, blålilla chilier, 
Chili sugar made from purplish chilis - it's hot!

De næste kryddersalte og urtesukre står allerede til tørre på tallerkenerne. Uglemor håber på godt tørrevejr i den kommende uges tid.

The plates are once again filled with sugar, salt, herbs and spices. MotherOwl hopes for the dry spell to continue.

Flere farvel -- More Goodbyes

Og så siger vi også farvel til Zeppelineren. Den er rustet op, så får vi se, hvordan dens efterfølger kommer til at se ud


It's time to say goodbye to the Zeppelin as well. It was just too rusty. Let's see what will happen next. 

Sidste billede af Zeppelineren. Den kunne ikke køre, og derfor måtte Uglemor finde sin elskede cykel frem igen.
Last pisture of the Zeppelin. It was out of order and MotherOwl was "forced" to find her beloved bike.

Der er stadig solskin, skønne blomster og frøer der skal kysses. 

 There's still sunshine, flowers, and frogs to be kissed.

• Vi fndt denne her basse midt på vejen. Det blev ikke til nogle kys, for den var alt for slimet til at vi kunne holde fast på den. Men ind til siden, det kom den.

We found this plump frog in the middle of the road, it was far too slippery to hold still long enough for a kiss, but we managed to get it off the road again, that's no place for a frog! 

Farvel til en gammel ven -- Goodbye to an old Friend

     I morgen tager Uglemor afsked med en kær, gammel ven. Det er hårdt, men det går ikke længere. . Det har hjulpet mig gennem mange af min ungdoms storme, intet kunne berolige oprevne nerver, som en times tid i selskab med denne ven.
     Jeg kan ikke huske hvor gammel, jeg var, da vi mødtes første gang, men nok omkring 10 år. Hvis du nu sidder og vrider hjernen og undrer dig over hvilket dyr der mon bliver omkring 40 år, er forklaringen dne enkle, at det ikke er noget dyr, det er mit gamle klaver.
     Da vi købte det, hjalp jeg min mor med at fjerne forgyldningerne og den hvide maling fra alt det smukke valnøddefiner. Jeg kastede mig ud i mit livs første tusskhandel, der involverede folk over den halve verden, for at få byttet de enorme stager, der sad på klaveret, til nogle små, elegante, der passede til det. Jeg lærte mig selv noder, og spillede på det hver dag. Når verden gik mig imod, hvad den jo gør ind i mellem, var en god omgang klaverspil, noget det kunne gengive mig et lysere syn på verden.
     Når vi havde været på ferie eller bare væk, var det den anden ting, jeg kastede mig over når jeg kom hjem - den første var et stort glas vand. Det lød underligt de første par dage, men så fandt vi melodien igen.
      Så flyttede jeg hjemmefra og boede i lejligheder, hvor der ikke var plads til et klaver, men da vi købte Ugleboet, blev der plads. Nu var det imidlertid tiden, det kneb med. Et hus fuldt af Ugleunger, levnede ikke Uglemor megen tid ved klaveret. Så for 7 år siden begyndte Trolden at spille og overtog klaveret. Uglemor frydes dagligt over hans fremskridt og vidunderlige toner. Men nu har han også slidt klaveret op,mange af tonerne er uhjælpeligt falske, andre siger slet ikke noget mere. Han er blevet så dygtig, at et nyt klaver er en nødvendighed. Derfor må jeg tage afsked med min gamle ven.
     I går blev det støvsuget og vasket, og jeg spillede alle de melodier - eller stumper af dem - som jeg kunne huske. I morgen kommer flyttemændene med det nye klaver, og tager min gamle ven med til de evige klavermarker.


 - - - - -

Tomorrow MotherOwl says goodbye to an old friend who has followed her from childhood. Nothing could quiet the storms of youth as a session with this friend.But time has come. If I have you racking your brain to find a long living pet, I'm sorry. MotherOwls old friend is a piano. When my family bought it, it was pained white and golden. I helped my mother remove all the paint from the beautiful walnut veneer. I even went into the first trade of my life, involving an American couple, to trade the far too big and massive candle holders for a pair of slim, elegant ones more suited to the piano. I taught myself to play the piano, and everyday would fnd me playing, enlarging my knowledge. When the world was not my friend, the piano was there fr me, and I always left it in better spirits. 
Then I left home, living in small apartments with no room for a piano. But when we entered the Owlery, the piano once again entered my life. I did not play much, many small Owlets had my hands busy elsewhere, but 7 years ago Trolli began playing, and ever since I have revelled in his progress. Now my old friend is worn out. Some of the keys are mute, others permanently  out of tune from wear.
Yesterday I cleaned and washed my old friend, and then, like Laura's father, I played all the songs, I could remember. Tomorrow two strong men will come and carry my old friend to the happy playing grounds, and a new, (not very pretty on the outside, but wonderful inside)  piano will take its place in the Owlery. I think it will take some time before it has taken a place in my heart as well.