torsdag den 28. november 2013

Halv! - et digt og et billede -- A poem and a picture

     De seneste par dage har dette digt af Peter Scindler ligget og luret i mit baghoved. Det er ikke så godt som jeg huskede det, men her kommer det alligevel.
     Prøv at læse forbi hans noget fortænkte stil ind til tankerne i digtet.


Fra digtsamlingen Bag Koøje og Klausur, København 1918.























Og så lige et billede fra solnedgangen i forgårs.











3 kommentarer:

  1. Ja, det matcher fint nogen af de emner vi har diskuteret flere gange "ovre hos mig". Om overspringshandlinger, handlingslammelse/frygt for både succes og fiasko, at turde bevæge sig ud i den ørkenvandring som ligger mellem begynderens begejstring og mesterens sikkerhed, og ja, i det hele taget den måde vi griber livet an på. Jeg har haft det nemt som barn på det punkt og bare kunnet mange ting med venstre hånd - men det har så gjort at de ting jeg ikke kunne med det samme, har jeg bare lagt fra mig og tænkt "ingen talent". Det er først gået op for mig for ganske nylig, at det var sådan det hang sammen, jeg har simpelthen ikke fået lært at kæmpe for sagen! Og det er faktisk ikke nogen nem vane at tilegne sig som halvgammel kone. ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er især versene: "Gode Gaver gjorde, jeg fik aldrig lært: Første Fjed er svære, altid fandt jeg sært ... " de taler til mig. For jeg har haft det lidt på samme måde. Alt er let, ellers gider jeg ikke. Og det der med at udfordre den slags unger var ligesom ikke på mode i skolen i gruppe-70'erne. Jeg har også måttet lære en gammel hund nye kunster :)

      Slet
  2. Præcis - den moderne opdragelse som var in den gang (jeg er 5 år yndre end dig), hvor man selv skulle finde ud af det hele, var simpelthen for meget i modsatte grøft i forhold til den gamle skole. Tænk hvis nogen havde fattet at rose os for at gøre en god insats, istedet for at bare sige "ih hvor er du klog". Og gruppearbejde - jeg hadede det. Og ingen instruerede os i, hvordan man fik mest ud af det, så det rent faktisk gavnede, for det ER jo sundt at lære. Men jeg sad bare og dikterede hvad de andre skulle skrive, så vi kunne få det overstået, for jeg var jo færdig på et splitsekund, så hvorfor sidde og debattere hvert spørgsmål? Stakkels mine klassekammerater...

    Nu har jeg fået læst digtet et par gange, og bag den gammeldags udtryksmåde er der faktisk rigtig meget stof til eftertanke i alle tre vers... Tak for det!

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en kommentar.
Jeg prøver at svare på alle kommentarer - og lover at hive alle kommentarer ud af spam-fængslet så hurtigt som muligt.

I am always grateful for all comments, and try to reply meaningfully to all of them.
I furthermore promise to pull your comments from spam-limbo as fast at possible.