onsdag den 23. september 2026

Words for Wednesday ~ September 23 ~ Onsdagsord
June, the Solitary Hero ~ 7

The original Words for Wednesday was begun by Delores and eventually taken over as a moveable feast with many participants supplying the Words.
When Delores closed her blog forever due to other problems, Elephant's Child (Sue) took over the role of coordinator.
Now, after Sue's demise, River has taken the mantle of coordinator upon her shoulders.

No matter what, how, where or who the aim of the words is to encourage us to write. Poems, stories, subtitles, tales, jokes, haiku, crosswords, puns, ... you're the boss.
Use all Words, some Words, one Word, or even none of them if that makes your creative juices flow. Anything goes, only please nothing rude or vulgar.

This month the words are given
by River at Drifting through Life

If you are posting an entry on your own blog, please leave a comment on River's blog, then we can come along and read it and add a few encouraging words.

It is also a challenge, where the old saying "The more the merrier" holds true.

Please, remember to follow the links, go back and read other peoples' stories. And please leave a comment after reading. Challenges like this one thrives on interaction, feedback and encouragement. And we ALL need encouragement.

And for today we were given:
Pudding
Letters
Calculations
Laundry
Candlesticks
System

I continue my story about June, the Solitary Hero from here:
June, the Solitary Hero  ~  Part 6
I used the words in the order they were given.


June sat for long on a log by the sea, just staring out over the ocean, not feeling the cold or noticing the encroaching darkness.
What made her wake up, was a ship at sea, once again emitting dots and dashes. She pulled out her notebook and pencil and just copied what she saw. Surely it would not be faultless, but she hoped for it to be good enough for her to read. She could not see the answering flashes from the woods, the angle must be wrong. The boat sent off two more times, and she jotted down all she could catch.

She returned home and suddenly she felt hungry, really hungry for the first time. She looked into the fridge, and found leftover cake from the mail-man's visit and a small pudding in a plastic container. She did not remember buying it, and she went to check her receipts in the dust bin. No, no puddings anywhere. But there were some letters in the envelope on the dresser  in the hall. She looked at them, yes, they were for her. Maybe the mail-man had forgotten to give her some and returned with them when ending his tour? But this did not explain the pudding.
She refrained from eating the pudding, but devoured the left over pie with a big mug of tea. Then she sat down and tried transcribing the dots and dashes from the sea. She sat for long, trying to make the scribbled dots and dashes transform into words she could read. But the meaning eluded her. It seemed to be some code within a code. Maybe some calculations included? 'No', she thought. the answers from the two participants came too close and fast. It must be immediately understandable. complex codes need time.'
She decided to let her brain work on it while doing something else. She did the laundry, polished the silver candlesticks, and then remembered the marking she had done with the bathroom candlesticks.
'Tomorrow I'll go to the place in the woods and look.' She thought. 'Maybe that'll help me crack their coding system.'


PÅ DANSK

Words for Wednesday - Onsdagsord - er en blogleg eller -udfordring, som efterhånden har varet mange år. I september 2026 er det
River fra Drifting through Life, der giver os ordene. I dag har vi fået:
Budding
Brev
Beregninger
Tøjvask
Lysestager
System

Her fortsætter jeg min fortælling om June, herfra:
June, den ensomme helt  ~  Del 6
Hele historíne kan også læses her:
June.
Jeg brugte ordene i den rækkefølge, de blev givet.

June sad længe på en træstamme på stranden og stirrede ud over havet, uden at mærke hverken kulden eller det indtrængende mørke.
Det, der fik hende til at lægge mærke til sine omgivelser igen, var et skib på havet, der nok en gang sendte meddelelser i morsekode. Hun tog sin notesbog og blyant frem og skrev det ned, hun så. Hun var helt sikker på at det ikke ville være fejlfrit, men hun håbede, at det ville være godt nok til, at hun kunne få mening i det. Hun kunne ikke se svarene fra skoven; vinklen måtte være forkert, men hun gik ud fr at der var nogen, ligesom sidst. Båden sendte signaler to gange til inden den sejlede videre og ud af syne. June noterede alt, hvad hun kunne fange.
    Hun vendte hjem og følte sig pludselig rigtigt sulten for første gang i lang tid. Hun kiggede i køleskabet og fandt resterne af kagen fra postbudets besøg og en lille budding i en plastikbeholder. Hun kunne ikke huske at have købt den, så hun gik hen for at tjekke sine kvitteringer i papirkurven. Nej, ingen buddinger nogen steder. Men der lå nogle breve i konvolutten på kommoden i entreen. Hun kiggede på dem – de var til hende. Måske havde postbudet glemt at give hende dem og var vendt tilbage med dem, efter at have afsluttet sin runde? Men det forklarede stadig ikke buddingen.
Hun lod buddingen stå, men spiste resten af kagen med en stor kop te til. Så satte hun sig ned og forsøgte at transskribere prikkerne og stregerne fra havet. Hun sad længe og forsøgte få mening i det. Måske var der en kode inden i koden? Måske indeholdt den nogle beregninger? 'Nej', tænkte hun. 'det tror jeg ikke på. blinkene fra de to steder kom for tæt på hinanden og for hurtigt. Det må være umiddelbart forståeligt. Komplekse koder kræver tid.'
Hun besluttede at lade hjernen arbejde med det, mens hun lavede noget andet. Hun tog sig af vasketøjet og polerede sølvlysestagerne og kom så i tanke om den markering, hun havde lavet med lysestagerne i badeværelset.
'I morgen tager jeg ud til det sted i skoven og kigger,' tænkte hun. 'Måske kan det hjælpe mig med at knække deres kode.'


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid glad for en kommentar, og prøver at svare på alle kommentarer .

I am grateful for all comments, and try to reply meaningfully to all of them.