Where did they go, All the Bloggers ... Hvor blev de af allesammen ... ~ A. B. C.

I've begun sorting through my unpublished blog posts. Some will be posted as is, some will be finished and published, most will be deleted. As I have more that 100 drafts expect lots of crazy, dizzy, angry, happy and hopefully funny posts to pop up over the coming weeks.

An Autumn Blog Cleaning post

Jeg er begyndt på en efterårsoprydning på min blog. Der ligger mængder af kladder. Nogle få bliver udgivet som de er, flere vil blive udgivet efter en omskrivning, og langt de fleste vil blive slettet. Da jeg har næsten 200 kladder liggende, kan I se frem til vanvittige, rundtossede, vrede, glade og for det meste morsomme  opslag den kommende måneds tid. 
    De vil få etiketten A.B.C. for Autumn Blog Cleaning = Efterårsblogoprydning (E.B.O. lyder ikke helt så sjov, vel 😉)

Et A. B. C. opslag

DANSK
Der er så mange mennesker omkring mig - både i den nærmere, fysiske omkreds og ude i internettets mang afkroge - der bliver ramt af uhelbredelige sygdomme, uheld, død, og ulykker. Det, den tilstundende vinter og livets almindelige ugunst har gjort mig forstemt.
     I går satte jeg mig ned for at rydde op på bloggen, og fik i den anledning fat i mine gamle blogrolls med links til alle mulige blogs, jeg fulgte levende med i engang. For da jeg begyndte at blogge, den 31. januar 2012, var blogospheren et myldrende sted.
    Det er den ikke længere. for der er mange, man bare ikke hører fra længere. Hvis jeg kigger på gamle blogrolls, forundres jeg. Det jeg forundres over, er så mange, der ikke siger farvel?
- Der er selvfølgelig bloggere der siger farvel og så stopper med at blogge.
- Nogle er døde og enten de selv eller deres efterladte har sat et sidste punktum. 
- Få er kronisk syge, og energien til at fortsætte er der bare ikke, efter et par forsøg, der kan læses som farvel stopper det bare - og det er helt OK.
- Men det store flertal ... de forsvinder bare i et tomrum, uden farvel, uden forklaring, uden noget. Nogle blogge bliver efterhånden overtaget af sære hjemmesider, men langt de fleste ligger der endnu. Der er så en sidste blogpost i 2020, 2023, 2025, med titler som: I morgen, Nyt projekt, Ventetid, Lige om lidt, ... Eller måske allerunderligst: Hej igen ...
Kunne men ikke forestille sig at skrive et farvel-indlæg?
      Jeg har ikke lyst til at lede efter folk på FB eler Insta. Mit forhold til FB er lidt anstrengt ... det er for svært at få lov til at se, hvad jeg gerne vil se, i stedet for det FB gerne vil vise mig. Jeg elsker mine grupper der, med inspiration, hjælp og støtte til kreative projekter af enhver art. Og jeg kan også se berettigelsen af Messenger - der kan man lige smide en hurtig besked. Men på grund af FBs algoritmer er det ikke der man kan følge sine venners liv uden at gøre en overmenneskelig indsats.
      Instagram ... de bliver ved med at slette min konto, fordi jeg overtræder deres retningslinjer (4 eller 5 gange allerede). Det er lidt komisk, for jeg har ikke en Smartphone, så jeg lægger ikke billeder op i tide og utide, jeg følger mine venner og børn og til dels deres venner, og smider dem et like eller en smiley i ny og næ. Og det er åbenbart helt galt?

      Men jeg synes faktisk også at en blog kan noget andet og mere. På en blog kan man læse i ro og mag, føle at man lærer andre mennesker bare lidt at kende, og følge deres liv gennem længere tid. Det bliver stående på en anden måde, lidt som en bog.
      Og på en eller anden måde synes jeg at vinden er ved at vende. At flere forlader Instagram og vender tilbage til bloggeriet. Det håber jeg altså er rigtigt, og jeg har tænkt mig at gøre en indsats for at komme ind i den danske blogosfære igen.
      Derfor har jeg besluttet mig for to tiltag:
- Alle mine blogindlæg bliver nu igen tosprogede dansk/engelsk med ganske få, helt specifikke undtagelser.
- Jeg har oprettet en ny blogliste med alle de danske bloggere, jeg har fundet (forslag modtages med tak!), så jeg bedre kan følge med - den vil forhåbentlig gro i den kommende tid - så vil jeg læse flere af dem og kommentere på flere af dem, og håbe på bare en lille sneboldeffekt.

-- 🖊 --

ENGLISH
There are so many people around me – in my immediate, physical surroundings as in the internet – who are affected by incurable illnesses, misfortune, death and accidents. This, combined with the approaching winter and life’s general adversities, has left me feeling downcast.
     Yesterday I sat down to have a clear-out of my blog, and doing so I came across my old blogrolls with links to all the blogs I used to follow. Because when I started blogging, January 2012, the blogosphere was a bustling place.
    It isn’t like that any more. There are so many people not blogging anymore. When I look at old blogrolls, I’m amazed. What amazes me is that so many people didn’t say goodbye?

• Of course, there are bloggers who say goodbye and then stop blogging.
• Some have died, and either they themselves or their next of kin have brought things to a close.
• A few are chronically ill, and after a couple of attempts – which can be read as a farewell – they simply stop because they just don’t have the energy to carry on – and that’s perfectly OK.
• But the vast majority… they simply vanish into thin air, without a goodbye, without an explanation, without anything. Some blogs are eventually taken over by strange websites, but the vast majority are still there. There’s that last blog post from 2020, 2023, 2025, with titles like: Tomorrow, New project, Waiting, In a bit, … Or perhaps the strangest of all: ‘Hello again’...

Couldn’t they have brought themselves to write a farewell post?
      I don’t feel like looking for people on Facebook or Instagram. My relationship with Facebook is a bit strained… it’s too hard to see what I want to see, as opposed to what Facebook wants to show me. I love my groups there, with inspiration, help and support for creative projects of all kinds. And I also get the point of Messenger. But because of Facebook’s algorithms, it’s not the place to keep up with your friends’ lives without making a superhuman effort.
      Instagram… they keep deleting my account because I’m doing something against their guidelines (four or five times already). It’s a bit comical, because I don’t own a smartphone, I don’t post photos left, right and centre; I follow my friends and children, and to some extent their friends, and throw them a ‘like’ or a smiley every now and then. And apparently that’s completely wrong?

      But I actually think a blog can offer something different, something more. On a blog you can read at your leisure, feel thah you kind of get to know other people, and follow their lives over longer periods. Blogs stay in a different way, a bit like a book.
      And somehow I feel the tide is turning. That more people are leaving Instagram and returning to blogging. I really hope that’s true, and I intend to make an effort to get back into the Danish blogosphere.
      That’s why I’ve decided on two steps:
- All my blog posts will now once again be bilingual (Danish/English), with very few, very specific exceptions.
- I’ve created a new blog list featuring all the Danish bloggers I’ve found (suggestions welcome!), so I can keep up to date more easily – hopefully it will grow in the coming months – and I’ll read more of them and comment on more of them, in the hope of creating even a small snowball effect.