En spændende sensommerdag - An exciting Summer's day

     Regnen var stoppet og solen skinnede. Efter skole var Ugleungerne ude i haven. Der kom en mand og ville købe æg. Minimax løb op og hentede alle 4! - vi har 7 høns, så det var lidt sløjt. Medens Minimax dækkede bord til frokost, tog Uglemor sig af hønsene, hendes normale fredagsomgang med at skrubbe vandtårnet og fylde kalk op. Der var kun seks høns! Uglemor forhørte Minimax.
"Ja, de var stukket af i går, da der også kom nogen, og ville købe æg lige efter skole," indrømmede Minimax.
"Talte du hønsene?" spurgte Uglemor.
"Ja da," svarede Minimax, der var 6, og så troede jeg at den 7. var inde i redekassen."
"Du skal  ikke tro, du skal tælle!" formanede Uglemor. "Nu må vi hellere lede efter den forsvundne høne, eller rettere dens jordiske rester."
     Uglemor og Minimax begyndte at lede, men der er mange spændende ting i Ugleboets have. Vi fandt nogle blåbær, nogle af dem så store som en enkrone. Æblerne var begyndt at falde ned fra Uglemors eget æbletræ, kun dem med orm i endnu, men noget af dem kunne spises. Uglemor og Minimax samlede æblerne op, men lod dem der var fulde af hvepse, ligge. 

Æbler på det træ, Uglemor selv har podet. -- Apples on the apple tree MotherOwl grafted years ago.

Hvad er dog det?  --  Could it be ...?

Det er jo et græskar! -- Yes! a ripening pumpkin, my very first.

    Vi fandt et lille græskar - Uglemors første -  der var ved at få den rigtige græskarfarve, vi fandt de sidste modne hindbær - umm.
    Da vi nåede drivhuset, kiggede vi ind.

Tørstige tomater  -- Thirsty tomatoes.

   "Argh, vi må vande NU," sagde Uglemor til Minimax, der straks greb de to vandkander og gik hen til vandtønderne for at fylde dem. Uglemor kiggede på vandingsanlægget, der var gået i stå. Hun skilte det lidt ad, for at forklare Minimax hvordan det virkede, og opdagede at det var fuldt af alger og sådan noget inden i. Måske var det derfor at det ikke virkede? Uglemor afmonterede beholderen og tog den med hen til vandhanen for at skylle den igennem. Det vil sige, så langt nåede hun ikke. Pludselig hørte hun en sær lyd. Bork-gok-gok-gok-VUUF! og kiggede ind på naboens gårdsplads. Der løb den forsvundne høne af sted med baskende vinger og udstødte paniske gokkelyde. Lige efter kom naboens store schæferhund snappende og gøende. Uglemor smed vandanlægget fra sig og spænede af sted. Hen forbi vandtønderne, Minimax kiggede forbløffet op. "Hønen! Kom!" gispede Uglemor og løb videre, ud på vejen, forbi Ugleboets udhus, forbi naboens udhus, og in ad indkørslen.
      Inde på gårdspladsen flygtede hønen stadig fra hunden. Uglemo fandt sin mest mandige og barske stemme frem: "Fy hund! skam dig! GÅ HJEM!" Ikke særlig logisk, hunden var jo hjemme, men den kiggede skamfuld på Uglemor, vendte siden til og sænkede hovedet. Hønen fløj om bag naboens udhus. Minimax kom og gik den anden vej rundt om udhuset efter hønen. Vi løb rundt om udhuset et par gange, og da Uglemor mødte hunden igen, sænkede den hovedet og stak halen mellem benene og luskede med skyldbetynget mine ind i porten. Minimax fangede hønen der var flygtet ind under en trillebør, og bar den hjem i triumf. Vel hjemme blev den sat ind til de andre høns og alle hønsene blev forkælet med masser af nyplukkede mælkebøtter.

Piraten fodrer alle 7 høner -- the Pirate feeding all 7 hens

   Da hønseriet var overstået, gik Uglemor og Minimax på høst.

Dagens høst -- the harvest of the day.

   Senere på eftermiddagen var Uglemor også en tur omme i ødemarken - og se! der var jo modne brombær! Uglemor tog strømper og sko og regnfrakke på. Den er gammel og solid, så tornene ikke stikker igennem. Og så plukkede hun næsten 1 kilo brombær. Ja måske lidt mere, Minimax fik spist en del inden de nåede ind til vægten ;)

Brombær i Ødemarken, store og søde og stikkende. -- Brambles in a far away corner, big, sweet and prickly!

The rain had stopped. It had become a nice sunny late summer'ss day. The Owlets were playnig in the garden, when a customer came to buy eggs. MiniMax went to gather them and returned with 4 - from 7 hens, not great. Afterwards MotherOwl tended the hens, scrubbed the watering thingy, gave them new sea shells, changed the bedding in the nesting box. I counted the hens, only six!
MotherOwl: "Minimax, when did the hens get away last time?"
Minimax: "Yesterday, when the girls wanted to buy eggs. I caught two."
MotherOwl: "Did you count them?"
Minimax: "Yes, there were six. I thought the last one were in the nesting box."

MotherOwl: "Don't think. Count! Now we have to go looking for the last hen, or maybe its feathers."

MotherOwl and Minimax went looking. But the Owlery's garden is full of exciting places, so after a short time of intense looking they picked raspberries and blueberries, gathered fallen apples, admired the first pumpkin ever and began to water the green house. MotherOwl found out that the broken automatic watering system was clogged by algae. She dismantled it and took it to be washed.

But as she walked, she heard a strange sound: Cluck-cluck-woof-cluck-woof! She looked into the neighbour's yard and saw a brown hen - the lost one - outstretched wings flapping trying to evade the neighbour's German Shepherd. MotherOwl dropped the watering apparatus and ran. She ran past Minimax, filling up watering cans, he looked up, and MotherOwl gasped: "The hen. Come!"  MotherOwl ran on, past our outhouse, into the street, past neighbour's outhouse into their drive, past another outhouse and finally into the yard. The hen was still alive. MotherOwl found her angriest, most manly voice and scolded the dog: "Bad doggie. Stop it! Go home!" Not very coherent, the dog already was at home, but it grasped the meaning, cringed, tucked its tail between its legs and left the hen alone. The hen fled behind the shed and Minimax after it. Minimax and MotherOwl ran around the shed, and whenever the dog saw us it looked extremely guilty. In the end Minimax got hold of the poor hen, and it was carried home in triumph. All seven hens had fresh dandelions for a treat.

We went back and picked up all the goodies from the garden. Later in the afternoon MotherOwl visited the bramble patch and picked a little less than a kilogram of berries. It might actually have been a bit more than a kilogram, as MotherOwl and the Owlets - Minimax mostly - ate of the delicious berries before they made it to the kitchen.