En frø og en ugle

   English translation look further down.
     Her i Krydderuglens bo er der mange ugler og en hel de frøer. En af frøerne er knivholder ude i køkkenet, og den havde længe været i stykker. Nu er den blevet renoveret. Den er ikke så køn som de var, men den er lavet af en hel del af de gamle dele og den fungerer.

     Vores gamle bogfinke-thehætte, der var 15 år for at være helt nøjagtig, var blevet for nusset og alt for tyndslidt af de mange gange vask til at være rigtig effektiv mere. Uglen på thehætten ser ud lige som Uglemor om morgenen, inden hun har fået en kop af Skribentens herlige morgenthe.

      De små ugler ved siden af er syet af rester. Ideen kommer fra moonstitches

Frogs and Owls are abundant in the Owlery. The 2 latest newcomers are this knifeholding frog - made with parts from an old one -  and this tea cozy - depicting how MotherOwl looks in the morning before her first cup of tea. 


   Denne blogpost deltager i en "Get your Brag on-Linky" http://www.brandyscrafts.blogspot.com - Dødt link

Plantefarvet dominostrik a la Krydderugle - Domino knitting as MotherOwl does it

     Skribenten syntes at Uglemor skulle bruge alle sine plantefarvede garnprøver til noget og ikke  bare lade dem ligge i en kurv. Efter lidt betænkningstid gav hun ham ret og strikkede grydelapper af en del af garnet. Det har altid fascineret mig at eksperimentere. Så jeg holdt mig ikke ret længe til at strikke dominostrik sådan som opskriften siger.

     Det første forsøg er virkelig et forsøg. Uglemor prøvede dominostrik, men kan ikke så godt lide retstrikning, og så blev retningen på midterstregen også lidt tilfældig :( .

The Writer always teases MotherOwl with all her experimenting. Use it, he says. And then one day MotherOwl found her knitting pins from their hiding place and tried to knit something with her plant dyed test material. It turned into pot holders, but being MotherOwl, she had to experiment. Domino knitting was the victim. First test turned into this not so nice piece. (Dyed with black beans, blue, and St. John's worth, brown)

     Lappen er strikket af uldgarnsrester der er bejdset med alun og dernæst farvet med sorte bønner (det blå) eller perikon (det gyldenbrune)

     Andet forsøg var Uglemor straks meget mere tilfreds med: Jeg ville have det glatstrikket, og så skulle det helst ligne et edderkoppespind. Her er hvad jeg nåede frem til

 

     Det meste af garnet til denne grydelap er farvet med perikon (Hypericon perforatum). Det grønne i nederste felt til venstre (og den lille bid øverst til højre) er første bad i perikon, der har trukket fra dagen i forvejen. Det gule øverst til venstre er lugtløs kamille (Tripleurospermum perforatum) og den gyldenbrune kant Perikon andet bad. Blå øverst til højre er sorte bønner 1. og 2. bad,  det gyldenbrune kvadrat igen Perikon andet bad med en kant af grøn fra 1. bad. Hele kanten udenom er farvet gul med birkeblade. Strikket i modificeret dominostrik.

But on second try MotherOwl found it to her liking, so many a few pot holders were knit. The spider web look is intended. Green and brown colours are all St. John's worth, yellow is mayweed in the squares and birch leaves for the edge, blue again is black beans.

Mit livs første drømmekage

   Så fik Uglemor også bagt en drømmekage fra Brovst. Den holdt i to dage, hvilket er noget nær rekord for kager her i Uglebo. Måske havde den været en anelse for længe i ovnene, men alle kunne lide den.

    Det sidste stykke af kagen blev sat til livs af Spirillen, der er næsten lige så sulten son Bombur i "Hobbitten".


My very first of these cakes. It won't be the last as it lasted for two days, an unusual achievement for cakes in the Owlery.

Marsupilami, who is about as hungry as Bombur from The Hobbit, ate the last piece.

Hvad en dag også rummer.

    I dag fik jeg også sået nogle af de sorte bønner der spirede forleden. Jeg havde sat dem i blød til at farve garn i - garnet blev flot blåt, men bønnerne spirede altså.
  Jeg ved godt at det er alt for tidligt at så bønner. De må gro herinde i varmen, og så får vi se.

      En anden ny ting, jeg prøvede i dag var irisfoldning! Det havde jeg aldrig hørt om, før jeg læste om det hos Cand.selv så det måtte jeg nødvendigvis prøve.
     Der kom en svamp ud af det. Jeg burde måske også forsøge mig med en ugle. Jeg er ikke helt tilfreds med svampen, måske er der noget, jeg ikke har forstået i konceptet.

   Til gengæld er jeg helt tilfreds med at mine plantefarvede og hjemmestrikkede vanter endelig var blevet tørre.

   De er lavet af alpaccagarn og farvet med Lugtløs kamille (gul) og Prikbladet perikon (to grønne nuancer). Det er et vidunderligt garn. Det kradser ikke og vejer næsten ingenting. Og så får man oven i købet også varme fingre når de allerede er blevet kolde.Det bliver mine tit, for jeg er en frossenpind:. Tænk "Blå Ugler" - den gamle slikpose - det er et portræt af mig ;)


All in a day

Some days ago I dyed with black beans, the alpacca yarn turned a lovely blue and the beans started sprouting. I tried planting them indoors, but it was too early they all wilted later.

Another new project today was Iris folding. It turned into this mushroom. I'm nor totally satisfied with the result. I think I maybe did not get the procedure totally right.

THe last project satisfied all my expectations. Knitted mittens with my own plant dyed alpacca yarn. Dyed with St. John's wort (the two greens) and mayweed (yellow). They do not make me itch like wool, and they are are warm, even when my fingers are cold - always! - the new mittens warm them up. Delight.

Google translate or Giggle Translate?

Original post:

Hvordan bager jeg er brød - eller to

Normalt indkalder jeg Mini-Max til at lave brød. Det bliver bedre end hvis jeg selv gør det, men i dag var han i skole, og der var ikke noget brød til frokost, så jeg måtte selv i gang.

   3 deciliter speltkerner måles af i mit uundværlige decilitermål, der kan rumme 3 deciliter, og så males de til mel sammen med et par fennikelfrø. Det foregår med min tyske melmølle. Det bliver altså til meget mere, når det males, sådan cirka 5 dl.

   Så skal der vand i. Igen kommer mit uundværlige 3-decilitermål i brug: 2 dl. varmt vand og 6 dl. koldt, så har vandet den rette temperatur. Så tilsætter jeg salt og en teske hvidtjørnethe og en teske hyben, begge dele først malet til pulver. Syren i hybenpulveret får gæren til at virke bedre. Jeg putter også nogen gange sære ting i fra skabet, i dag et drys fiberkost, som drengene ikke gider spise alligevel. Til sidst skal jeg ikke glemme gæren. ½ pakke gær, helst økologisk, og så røres det hele sammen med en dejkrog, det er endnu et af mine uundværlige hjælpemidler i køkkenet.

   Så hæver dejen, uden hjælp fra mig kun med assistance fra en minutur, ellers løber tiden fra mig, og brødene bliver sære. Hvis Skribenten er hjemme, bliver han indkaldt til at ælte.

   For det meste husker jeg at smide en kvart deciliter vand ind i ovnen, når brødene er sat ind, og inden ovnen lukkes. Så hæver de lidt bedre og bliver sprødere.

 Når brødene er bagt færdig, kommer de op og stå og køle af på komfuret. Nam-nam.

Giggle translate: 

How I bake the bread - or two

Usually convene I Mini-Max to make bread. It will be better than if I do it, but today he was in school, and there was no bread for lunch, so I had even started.
3 deciliter spelled grain measured by of my indispensable decilitermål that can accommodate 3 deciliter, and then the milled into flour with a pair of fennel seed. It is with my German flour mill. It becomes all the more when it is painted, just about 5 dl.
It's time to water. Again comes my indispensable 3-decilitermål in use: 2 dl. hot water and 4 dl. cold so the water has the right temperature. So I added salt and a teaspoon hvidtjørnethe and a teaspoon of rose hips, both first ground into powder. The acid in the rosehip powder get the yeast to work better. I put also sometimes strange things in the closet, now a sprinkle fiber diet that boys do not want to eat anyway. Finally, I would not forget the yeast. ½ package yeast, preferably organic, and then stir it all together with a dough hook, it is still one of my indispensable tools in the kitchen.
So does the dough rise without help from me only with the assistance of an automatic timer, or run time from me, and the loaves are strange. If the writer is at home, he was called in to knead.
For the most part I remember throwing quarter decilitre of water in the oven when the bread is inserted, and within the oven is closed. Then raises the slightly better and becomes brittle.
When the loaves are baked finish, they come up and stand and cool on the stove. Nam-nam.

As translated by MotherOwl

How I bake a bread - or two.

Usually I call fr Minimax to help me, the bread turns out better that way. But today he was off to school, and there was no more bread for lunch. I had to do it myself.
3 decilitres of spelt grains is measured off in  my much and often used measuring cup,  and then ground into flour by the German flour mill.  3 decilitres of grain turns into more flour, almost 5 decilitres.
And then I add some water, again with my  well used measuring cup. 2 dl boiling water to 4 dl cold makes it just thr right temperature. Then I add salt,  ground hawthorn tea and rose hip. The acidity of the rose hip powder makes the yeast do its best.
Sometimes I add what is on the shelves. Today some cereal product none cares to eat anyway. Don't forget the yeast, half a package of - preferably organic - yeast. All mixed with my faithful dough mixing thingie, one more of my indispensable kitchen  utensils.
The dough rises  without my help, I just have to set the timer so as not to forget the bread, resulting in deformed or burnt bread. If the Writer is at home, I ask him to knead the dough.
Usually I remember to put some water into the oven with the bread, this makes for a crunchy surface.

When the breads are done, they're placed on a rack on top of the stove to cool off, yummy.