Plantefarve-siden er udkommet

   Alpaccagarn i forskellige farver. Fra venstre til højre: Sorte bønner 2 døgn, almindelig slåenlav, almindelig væggelav, ufarvet, sorte bønner 3 døgn.
  De to laver er lidt af et flop. Væggelav skulle farve pink, og slåenlav rødorange. Laverne har trukket med ammoniak i et halvt år, men det gav ikke de forventede resultater. Jeg er i gang med at prøve igen (en side om lav- og svampefarvning kommer senere.


Link til min side om plantefarver:
http://krydderuglen.blogspot.com/p/plantefarver.html





 .

Prøvebundter til firefarvet garn. Oregano, regnfan, perikon, lugtløs kamille.

  Det firefarvede garn i sidste farvegryde

Squash er plantet ud

Uglemor kan godt lide at bage squashkager, og Skribenten og Ugleungerne kan heldigvis lide at spise Uglemors squashkager. Men inden squashene kan blive til squashkager må de sås - det blev de for 14 dage siden - og plantes ud. Udplantningen nåede Uglemor lige imellem sine mange gøremål i fredags. De små planter er ikke vant til solens stråler, og for at de ikke skal få solstik, stikker Uglemor en eller to afklippede syrengrene i jorden til at skygge. Efter en uges tid er syrengrenene visnet helt ned og kan fjernes. De små squashplanter har i mellemtiden vænnet sig til sollyset og er blevet store og stærke. Og så hiver Uglemor de kedelige visne grene op.

En lille squashplante i skyggen af et par syrengrene

PLanting out of MotherOwls courgettes. They need shadow so as not to have a sunburn. A pair of branches from the Owlery's abundant Syringa vulgaris does the job as seen on the picture. In a week the branches have wilted and the small plants are used to the sunshine.

Sommer -- Summer

I dag var temperaturen helt sommeragtig. Derfor tog hele Uglefamilien på stranden for at se om sandet var der endnu.
- - -
Today the temperatures said summer.  The inhabitants of the Owlery went to the beach to look if the sand was still there

    Sandet var der heldigvis stadigvæk. Så sommerens badeture er reddet.
     Piraten og Spirillen elsker at gå i vandet, så de smed alt tøjet og løb ud i vandet. Resten af os nøjedes med at soppe.
     Vandet var mægtig koldt. Minimax gravede små soppebassiner hvor vi kunne varme tæerne ind i mellem soppeturene.
     Til vores store sorg var isbutikken lukket, så årets første is må vente. 
- - -
Yes the sand was still there, so temperatures allowing we will be the swimming Owls when the water gets hotter. It was very cold. Pirate and Marsupilami love the water, so they stripped and dived in. The rest of us waded. Minimax made small lakes for us to warm up our toes in in between dips.
   A big sorrow for the Owlets: our ice place had not opened yet. Summer's first ice got to wait.

  Aftensmaden var meget blandet i Ugleboet i dag. Grundet et lille uheld med fryseren har vi forskellige ting, der skal spises op, derfor spiste vi japanske chilirejer, dansk/japansk æggekage, ristede pølser med æbler og timian, pasta med sur/sød sovs og råkostsalat af æbler, rød spidskål, hvidkål og rosiner overhældt med citronsaft. 
  Efter denne tværkulturelle aftensmad ristede Ugleungerne og Skribenten marshmallows over bålet. Uglemor indtog sine uristede og Farfar rystede på hovedet over den slags moderne slik.

- - -

Dinner in the Owlery is at the moment a clean the freezer-thing. We had an accident with the door standing open for a day :( We ate Japanese chili-shrimps Japanese/Danish  omelet, pasta with sweet/sour sauce, grilled sausages with apples and thyme, raw salad with apples, red and white kale and raisins steeped in lemon juice. 

After our mixed dinner the Owlets -- and the Writer --  roasted marshmallows over the fire. MotherOwl enjoyed her part raw and granddad just shakes his head over this modern stuff.

Valfart i solskinsvejr

Den sidste søndag i maj - medmindre det som i år lige er pinsesøndag - er der valfart til Åsebakken; derfor er det den næstsidste søndag i stedet. Åsebakken er et benediktinerindekloster der ligger i Høsterkøb lige ved Rude skov.  Klosteret er et meget stille og fredeligt sted de 364 dage af året. Men denne søndag, som i år var i dag, genlyder først skoven, senere klosterets plæner af sang, leg og bønner.
   Det hele starter med at vi  går fra Holte til Åsebakken igennem Rude skov. Vi går i små grupper delt op efter menigheder eller efter nationalitet. Medens vi går de 6 kilometer gennem skoven, beder vi rosenkrans og synger salmer til stor forbavselse for motionsløbere og cyklister, der ser deres fredelige skov invaderet af gale mennesker, der fylder hele stien med bannere og barnevogne, bønner og bedsteforældre. Vi får mange sære blikke.

En gruppe valfartsdeltagere krydser Hørsholm Kongevej

   Godt halvvejs krydser vi Hørsholm Kongevej. Her slutter de dårligt gående sig til os, og vi beder den sidste rosenkrans i et mere adstadigt tempo. Børnene er trætte og stemmerne er ved at være rustne. Endelig når vi frem til græsplænerne rundt om klosteret. Folk slår sig ned i små klynger, der bliver hentet vand og snakket. Nogle går hen til et lille telt for at skrifte, andre sidder bare og puster ud. Her møder vi mennesker, vi ikke har set siden sidste år, eller måske ikke i flere år.
   Så starter messen. De fleste præster fra Sjælland og omliggende øer er mødt frem, Renvaskede børn i hvide dragter går foran, bærer lys, svinger røgelse eller er der bare. Så kommer alle præsterne i smukke guldbroderede messeklæder. Bagerst går biskoppen, smilende og venlig deler han velsignelser ud til alle sider. Messen er festlig og lidt lang, koret gør deres bedste, Biskoppen prædiker, og alle præster beder sammen den lange indvielsesbøn. Enkelte børn og gamle folk falder i søvn i den varme sol, men de fleste følger med.

Afslapning på græsset. Alteret er i det hvide telt til højre i billedet.

   Efter messen er der igen trængsel ved vandhanerne. De fleste familier har madpakker med, de spises siddende på plænen. Vietnameserne sælger forårsruller og stegte ris, spejderne lokker med kaffe, the og hjemmebagte kager. Bagefter er der tid til at gå mere rundt og snakke endnu mere. Forskellige katolske organisationer fortæller om deres virke og sælger ting og sager. Danmarks Unge Katolikker organiserer et løb for børnene, hvor alle vinder en slikpose, og  samtidig gør de reklame for sommerens børne- og familielejre.

De vietnamesiske pigers blomsterdans til Jomfru Marias ære er et festligt indslag i den afsluttende andagt

    Alle gode ting må jo have en ende, således også denne valfart. Der kaldes til andagt. Børnene kaldes sammen og alle trækker ned foran alterteltet.Biskoppen velsigner os alle og beder for til den afsluttende bøn. Under salmer bæres statuen af vor Frue af Åsebakken dernæst op til klosterporten, og vi følger efter. Efter den sidste salme lukkes porten langsomt bag statuen og valfarten er slut for i år.
   Vi vender næsen hjemad, berigede, trætte og lettere solskoldede, og vi glæder os allerede til næste år.

Lige inden klosterporten lukker sig for statuen af vor Frue af Åsebakken og benediktinerinderne.

Trold er blevet stor - Trolli has grown

I laang tid, næsten et helt år, ja lige siden Pingvinen flyttede hjemmefra, har Uglemor selv måttet hente vasketøjet ind. De fire små påstod at de ikke kunne nå. Forleden dag da Trold sad og spillede computerspil, spurgte Uglemor om han ikke snart var vokset hende over hovedet. Trolden rettede sig mandigt i hele sin højde, og svarede: "Jo, mor!": Hvorpå Uglemor lumsk smilende svarede at så var hen jo blevet stor nok tilat hente vasketøjet ind :)

Til Troldens ros skal så siges at han siden har hentet vasketøj ind næsten uden brok. En kontrolmåling siger: Trold 179 cm, Uglemor 176 cm.


 - - - - 

For a long long time, almost a year, since The Penguin moved away, MotherOwl had had to take in the laundry from the clothes line. The four little ones all said they were too small. Then last week as Trolli sat playing a computer game MotherOwl asked him if he was not growing bigger than her. He stood up and said in a manly voice: "Yes, mummy" MotherOwl then smiled a sly smile and replied that he was tall enough to go and get the laundry then ;)

Trolli has ever since taken down the laundry with almost no bad miens. A control measurement shoved Trolli at 179 cm to MotherOwl's 176 cm.

Uønskede planter - de virkeligt slemme -- Weeds - the real Baddies

     I Uglemors krydderurtehave er der mange uønskede planter. Lad os bare være ærlige og kalde det ukrudt.
     Hvad er mon det værste ukrudt. Prøv at gætte.
     Nej, det er ikke hverken brændenælder , skvalderkål eller mælkebøtter, de kan alle tre spises både i urtesalt, i salater og brød og i maden i det hele taget. Uglemor farver uld med nælder og skvalderkål. Skvalderkål er for øvrigt også smuk og frodig som bunddække, det skal bare klippes ned ofte! Bier og høns elsker mælkebøtter og så er de altså kønne. Uglemor drømmer om engang at spinde nælder til garn, og hæger om en klon af høje, kraftige nælder næsten uden sidegrene. Så nej, ingen af de tre er virkeligt slemme, selv om skvalderkålens grokraft kan give Uglemort mekymrede rynker i panden. Selv burresnerre eller præstelus, af Ugleungerne kaldet klisterplanter, er ikke så slemme, og igen elsker hønsene dem.

     Uglemor har en top tre over krydderurtehavens værste ukrudt:

3. pladsen indtages af kvikgræs. Der er med sine udløbere i stand til pludselig at brede sig mellem jordbær, over bedkanter og så videre. I hvert fald steder hen hvor det ikke er ønsket. I forgårs var der altså bar jord, i går var der et par undseelige grønne spirer og i dag er bedet grønt af græs.

På 2. pladsen har vi snerler. Deres rødder er ikke til at pille op  fordi de bare knækker når de bliver hevet i. Og så snor de sig hele tiden rundt om alting, de plukker Uglemors jordbær, binder Ugleungernes små skovle fast til jorden og forsøger at kvæle vores majs. .

 Men 1.pladsen, ja den sidder såmænd asketræer på! Hvert forår hiver Uglemor de første tusind små asketræer op over hele Krydderhaven, på gårdspladsen, inde i buskene, mellem brostenene, i tagrenderne, ja hvor som helst noget kan gro. Og alligevel hænder det flere gange månedligt an Uglemor eller Skribenten kigger på en busk og sige "Det var pokkers, der står jo et asketræ." Og så kan de lige så godt hente både spade, ørnenæb og økse frem med det samme. Sådan et træ har dybe rødder, halvvejs ned til kineserne, og det skyder igen til dobbelt størrelse, hvis ikke man fjerner meget langt ned. Uglemor har asketræer mistænkt for at have pælerod. Det er det værste ukrudt nogensinde. Længe leve askesygen.

Billeder kommer senere.



Many unwanted plants grow in MotherOwls herbal garden. Let's be frank and call them weeds. MotherOwl has 3 sworn enemies, which will always be killed on sight. No quarters given. Which weeds are the most obnoxious? Try to guess.

No it's not ground elder, nettles or dandelions. They're all part of our diet and of MotherOwls herbal salts, and they are also food for bees and other insects as well as hens. Dandelions are pretty. Nettles and ground elder are good dye plants too. MotherOwl dreams of spinning nettles as well. She even has a nettle patch with big, strong nettles having few or even no branches, and woe to the unwary weeder removing any of these. So no, none of these, even if the virility of ground elder can bring irritated furrows on her brow. Even stickyweed are not that bad, and again the hens love it.

The 3 big baddies are

#3. Quick grass. It has a disquieting habit of creeping up on you. The day before yesterday it was only earth, yesterday a few unobtrusive green stalks could be seen, and today everything is covered in green grass.

#2 Bindweed. It is impossible to pull the roots from the ground without them breaking into a zillion small pieces, who all will be a full grown plant within a week. And they pick MotherOwls strawberries, choke the cornstalks, and ties the small shovels belonging to the Owlets to the ground.

#1 The ash tree. Every spring MotherOwl pulls literally thousands of 5 to 10 cm tall mini-ashen from the raised beds, from under the bushes, from the gutters, from the gravelled driveway, from anywhere possible. But anyway, several times a month either MotherOwl or the Writer  will notice a tree anything from half a metre in height growing where it has no business growing. Axes, spades and saws are then called for. MotherOwl suspects this tree of a taproot reaching halfways through the earth. And if every little bit is not removed it will become just as big, or even bigger in a couple of months. This is the worst weed ever. Long live Ash dieback.

Pictures will follow

PacMan: prikkernes hævn - Revenge of the Dots

Osten der spiser prikker er et andet navn for PcMan. Det bliver af og til spillet i Ugleboet. Forleden dag fandt Uglemor dette på køleskabet. En af Ugleungerne syntes åbenbart at prikkerne havde behov for at hævne sig.

"The Cheese that Eats Dots" is a Danish nickname for PacMan. From time to time the Owlets delight in playing MotherOwls old games. Last week MotherOwl found this on the fridge. Obviously the dots had their revenge.

Store bededags-aften -- Holiday with Buns

     I aften er det jo store bededags-aften, og der skal man jo have varme hveder. Dem bager Uglemor som regel selv. og i år var ingen undtagelse. Det allerbedste både Ugelungerne og Uglemor ved på de varme hveder, er jordbærsyltetøj. Det bedste jordbærsyltetøj fremstilles af en blanding af skovjordbær og store jordbær. Der blev ikke så meget, men det var nok. Der var nær ikke blevet nogle hveder i år. Uglemor havde så travlt med at så, at hun nær havde glemt at bage. Men da der kom gæster i Ugleboet, gjorde Uglemor og Ugleungerne deres bedste, så alt var parat til Skribenten kom hjem fra arbejde.

Tonight it is a Danish "evening before the holiday-celebration". A very Danish thing: Christmas is celebrated the 24th in the evening, Saint John the Baptist the 23rd in the evening and so on. And as tomorrow is a holiday, we celebrate tonight. The holiday is (or rather was) a day of prayer and repentance. All the shops were closed and the bakers made this special bun to last the next day as well. Now shops are always open, and very few pray or do penance tomorrow. But the special buns are still made this one time a year. MotherOwl does her best to remember to make these buns every year. This year sowing almost got in the way, but as the Owlery had guests tonigth, MotherOwl did her best.  

    En hel bageplade fuld af hvedeknopper, dobbelt portion dej. De hæver ikke helt så højt op som bagerens, måske ville det hjælpe hvis de stod lidt tættere. Hvedeknopperne bliver flottede hvis der kun er 15, for så kan de være i en lille firkantet form. De skal hæve over kogende vand i et kvarter inden bagningen. Det er nok det, der gør dem anderledes lette end almindelige boller. Blomsten er et "ukrudt" fra mit drivhus, hvis ukrudt defineres som planter på et forkert sted. .

A lot of special buns. They rise over boiling water for 15 minutes. That is probably what make them so delicious. The baker's buns are higher, maybe because the stand closer together. But my baking pan for that purpose holds only 15 buns. Not enough for us ;)
The flower was a "weed" from my greenhouse. Weed defined as plants growing in the wrong place.

Hjemmelavet jordbærsyltetøj er det bedste man kan få til varme hveder. Uglemor gravede de sidste to små bær fra fryseren, og MiniMax lovede at plukke flere skovjordbær i Ugleboets have til sommer. Der gror de nemlig som bunddække mange steder.

Home-made strawberry jam from big garden strawberries and small wild ones. MotherOwl found a small bag of each deep down in the freezer. The wild variety grows in The Owlery's garden as well. MiniMax promised to pick more wild strawberries this summer.

Udflugt -- Excursion

I dag var vi her: 

 Today we went here:  

For at nyde synet af dem her ...

 To enjoy the this sigth ... 

... og dufte til dem her ...

And enjoy the smell of these ...

... og smagen af dem her.

Ane enjoy the taste of those.

Vi prøvede på at undgå dem her ...

We tried to avoid these ...

... og at finde en hobbit ... 

We tried to find a Hobbit ...

... og på at lære noget om dem her. 

And we tried to learn about these. 

Ugleungerne legede Kongen af .. øh .. træstubben.

The Owlets played King of the ... erm ... stump.

Alle Ugleboets indbyggere gik tidligt i seng i dag.

And then the inhabitants of the Owlery went home and early to bed.