tirsdag den 5. november 2013

Valfart 7, Lørdag -- Pilgrimage 7, Saturday

     Vi var efterhånden ved at være lidt trætte, men vi fulgte alligevel med Skribenten på rundvisning - Firenze i Niels Steensens fodspor. Og vi havde endnu en herlig valfartsdag.
 - - - - -
The Owlets were a bit tired, and MotherOwl as well, but we followed the Writer on his tour of "Florence in the footfirnts of Bl. Niels Steensen". And it was yet another good day of our pilgrimage.



  • Skribenten fortæller i klosteret ved San Lorenzo-basilikaen. Her studerede han teologi ved biblioteket på 1. sal, det findes stadig bed folianter lænket til læsepultene som på hans tid. Her lå han begravet i Mediciernes gravkapel, her blev den første - og slet ikke vellignende - mindatavle sat over ham, og her i basilikaen ligger han begravet endnu i dag. 
  • The Writer tells about Bl. NIels Steensen in the cloister belonging to San Lorenzo basilica. Steensen studied theolgi in the library on first floor. It's stiil there with big books chained to the shelves as in his days.  He was frst buried here, in the medicean chapel, the first memoral plate is here - the Writer is pointing at it, it does not look a bit like him. Adn he is still buried here.



  • Minimax gad ikke høre foredrag, så han balancerede i stedet på gelænderet på kirkepladsen. 
  • Minimax was boreb with the tour, and practised his acrobatic skills outside the church.



  • Dagens messe ved nådebilledet i Santissima Annunciata. Her blev Niels Steensen præsteviet og læste sin første messe i 1675. 
  • Our mass in front of the  Annuntiation chapel in ss. Annunziata. Here is where Bl. Steensen vas ordained and celebraded his first mass in 1675.



  • En meget kunstnerisk portion tiramisu. Den smagte ikke fantastisk, men anretningen var det hele værd.
  • AN artistic tiramisu. The taste was rather bland, but the looks ...



  • Trold fik en ubændig trang til at spille klaver. Heldigvis boede vi på en skole, så Skribenten fik fundet pedellen, og så spillede Trolden. Vi andre stod under vinduerne og smuglyttede. Der blev klappet voldsomt, da han var færdig. 
  • Trooli missed his piano after a week. As we stayed at a Salesian scool, it was possible to find a piano in one of the classrooms. A lot of the pilgrims listeden utside the windows, and applauded Trolli at the end of his impromptu concert.

4 kommentarer:

  1. Nu er jeg forvirret. Lige som jeg troede jeg havde styr på hvilke unger som har hvilke kælenavne, så kommer det 4. i spil, men du havde da kun tre børn med? Er Minimax også en spiril?

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er i alt 6 Ugleunger. De to ældste er flyttet hejmmefra, og optræder derfor kun sporadisk her på bloggen.
      Så med på valfarten var 4. Den ældste Trold, der spiller klaver og skak og spiser tiramisu. Nummer 2 Minimax, der er en klatremax og ikke vil ministrere. Spirillen, der gerne ministrerer, er næsten lige så høj - og et par kilo tungere - end storebror Minimax. Piraten, dne mindste og nuttede, som selv biskoperne ikke kan lade være med at klappe på hovedet under messen.
      På dag 3 http://krydderuglen.blogspot.dk/2013/10/valfart-3-tirsdag-pilgrimage-3-tuesday.html er der et billede af dem alle fire, der spiser is på en bænk. Så håber jeg du en mindre forfirret. Ellers må jeg jo lave en blogpost ved naven: Ugleungerne præsenterer sig ;)

      Slet
    2. Åh ja, jeg missede/havde glemt is-billedet da jeg gik tilbage gennem indlæggene for at tælle børn. ;-) Så er det hele mere klart.

      Har aldrig selv haft kælenavne. En minimax her i huset er små, fede, sorte labradorhvalpe med store våde øjne, til minde om min fantastiske hund som jeg mistede sidste sommer. (som var halv rottweiler, men fed, sort og supernuttet da jeg fik ham for knap 13 år siden)

      Slet
    3. Kælenavnene er faktisk mest til brug på bloggen her. Ikke at jeg tror det har den helt store effekt, dem der kender os, bare perifert, kan sagtens genkende os. Men mere så der ikke kan søges på børnenes navne, som er ret usædvanlige.
      Jeg vil fortælle MInimax om din minimax ;) Hna synes naturligvis ikke at hen er en lille, tyk labradorhvalp med våde hundeøjne. Selv om de er meget bedårende, så er det Spirillen der er den store hundeelsker. Det er heldigvis gengældt.

      Slet