tirsdag den 28. februar 2017

Spirilsokker -- Socks for Marsupilami

     Spirillen elsker hjemmestrikkede sokker, den må bare ikke kradse. Uglemor synes selv hun er ret sart med kradsende garn, og strikkede dem her i en tråd farveskiftende uld og en tråd blå hør. Absolut underlig kombination, men det føles rart, synes Uglemor altså. Spirillen havde dem på i to minutter og erklærede at de kradsede. Så blev de vasket og hængt udenfor i frosten, lige meget hjælp det. De kradsede. Minimax og Piraten prøvede dem - de er for store til dem begge to - Ja de kradsede. Så prøvede Uglemor sokkerne. de passede perfekt til Uglemors fødder, og de kradsede ikke den mindste smule. Gad vide om Uglemor er blevet hårdhudet eller hvad? I dag havde Uglemor sokkerne på medens hun vandrede byen tynd efter sære varer til hele familien. Det tog flere timer, men Uglemors fødder var varme og tørre - og de kradsede stadigvæk ikke.
- o 0 o -

Marsupilami likes knitted socks, only not itchy ones. MotherOwl is also sensitive where itching, woollen yarns and found this one to be of the "almost not itching, at least not on the feet"-variety. She knit the socks with one strand variegated wool and one thin strand blue flax - a strange combination, but it feels nice. Marsupilami did not agree. They're itchy, he declared. They were washed and hung to dry in the frost. But they were still itchy according to Marsupilami. Minimax and Pirate tried the socks on. Yes, they both agreed, they itch.
MotherOwl tried the socks on herself. They fit perfectly - and did not itch at all. Today it was cold, and MotherOwl wore these socks while running errands and looking for strange supplies for the Owlery. It was a longish outing, but MotherOwl's feet were dry, warm and cosy, and not itchy at all.


     Oprindelig var Uglemor ret sur over at strømperne ikke er ens. De er hver strikket af et helt nøgle af samme indfarvning, og begge startet udefra. Grr det er noget bøv at strikke med den yderste ende af garnnøglet, for det hopper rundt. Men de skulle jo gerne være ens, så når nummer 1 sok - den nederste nu var strikket fra ydersiden, så måtte nummer 2 jo også blive det. Men som man kan se, er nøglerne overhovedet ikke ens.
     Nu er Uglemor glad for de forskellige sokker. De er nemlig ikke lige store, det er Spirillens - og Uglemors - fødder heller ikke. Så den med det røde øverst er til højre fod.

- o 0 o -

In the beginning MotherOwl was quite angry. The socks do not look alike. They're each knit from one whole skein (or ball or cake or whatever the name is, I just read about named for different types of hanks, it left me more confused) of yarn, and both knit form the outside in, a way MotherOwl normally dislikes, as the yarn goes wild jumping around the floor. But the first sock, the lover one, was for reasons no longer known, knit from outside, Number 2 had to be knit the same way to make a matching pair. As you can see, it did not help.
Now MotherOwl is happy about the different socks. Marsupilami's - and MotherOwl's - feet are not the same size. Neither are the socks. The one with the red band nearer the top top, is the smallest, and fits MotherOwl's right foot.


Link til Ginnys Yarn Along

søndag den 26. februar 2017

Februar TUSAL

Om dagen i dag fortæller DMI:
Solopgang/solnedgang: 7:11/17:36, dagens længde 10:25, tiltaget 3:34
Måne op: 7:11/ Måne ned: 17:32 - Nymåne 26/02

Altså er det tid for TUSAL. Her er bøtten med Uglemors stumper, der sjovt nok præges af arbejdet med den blå trøje. Der er også en hel del rester fra et par sokker med en lidt sær skæbne. Dem kommer der mere om senere.

 - - -  Daffycat - - -

Today is the new moon. MoterOwl's ORTs bin is not full, but blue ORTs from the blue cardigan form a vast majority.  Some of the other Orts stem from from anoter project. A pair of socks with a twisted fate. More to come about those later.




lørdag den 25. februar 2017

Blå trøje -- Blue cardigan

     Selvom det er vådt, koldt og blæsende, er der alligevel små lyspunkter i mulmet. For eksempel en blå trøje. Nu begynder den jo at ligne en trøje. Uglemor strikker kanterne foran og kraven ud i et 220 masker i alt. Trekanterne under armene er også kommet på plads.

Even though the snow has melted, and we once again have a typical Danish winter, dark, wet and dreary, there's still lights in the dusk. One such is MotherOwl's blue cardigan. It is beginning to look like a cardigan. MotherOwl is knitting long, long rows up and down the front and around the neck 220 stitches.  The under arm-triangles have been sewn in as well.


     Trøjen på Uglemor. Ærmerne er mægtigt stramme, de skal nok strikkes om igen-igen.

The cardigan on MotherOwl. The cuffs are mighty tight, they'll probably have to be re-knit again.


Her kan man se trekanterne under armene. Uglemor prøver at undgå den ende, det dingler ned fra ærmet.

To show off the under arm-triangle. MotherOwl is trying to dodge the dangling end.

fredag den 24. februar 2017

Sne! Snow!

    I dag er Uglemor glad * * * * * Det har nemlig sneet. Det er bare så meget nemmere at stå op om morgenen, når sneen oplyser hele verden.
     Krydderuglens skilt , der fortæller at det er her, man kan købe sæber, vegetabilsk vaseline og af og til honning, var blevet smukt pyntet af sneen.
     Da Uglemor fulgte Ugleungerne til bussen var det hvidt og glat. En af Ugleungerne skulle naturligvis lige tjekke, om det nu også var glat. Han fik en øm bagdel som bevis for sagen.


* * * * *

Look it has been snowing! MotherOwl is happy. It's so much easier getting up to a snowlit world. And look at the "HerbalOwl" sign, showing it's here you can buy soap, un-petroleum jelly and sometimes honey, it is beautifully decorated by snow.
When MotherOwl walked with the Owlets to the bus it was white and frozen. One of the Owlets had to try, despite MotherOwl's admonitions, and now has a sore behind.


Bare nyd billederne fra det tilsneede og frosne land.

Enjoy the photos from a snowy, frosty morning.


Ud over markerne - Across the fields

Det normale På vejen hjem-sted - The normal on my way home-spot.

De her stokroser viser at det er frossen tøsne, eller måske slud
These frozen stalks show that it's frozen sleet, not real snow.

     I går aftes, da det begyndte at sne, var Uglemor ude og kaste et par snebolde. De var tunge og våde og sagde sjask da de ramte skiltet.

    Yesterday evening, when it started snowing, MotherOwl just had to throw a few snow balls. They were wet and heavy and went splash as they hit the road signs.

torsdag den 23. februar 2017

Frø! -- Seeds!

     En af bivirkningerne ved at orden frøene pænt i kasser, er at jeg blev kar over, hvor gamle nogle af frøene lige var. Mange af dem havde stadig årstal der begyndte med 19, og flere endnu var købt i Tyskland foråret 2004. Måske har vi her årsagen (eller en af dem) til Uglemors manglende haveheld de seneste par år.
      Der skulle altså købes nye frø. Ud over radiser, spinat, grønkål, salat og alle de der almindelige frø, sneg der sig nogle underlige frø ned i rygsækken.
     Et supermarked, hvor jeg ikke plejer at komme holdt ydermere frøudsalg. Uglemor er let at friste.

- o 0 o -

A side effect of putting all the seeds in a box was that MotherOwl realized just how old some of her seeds were. Some of them hail from last century, and even more were bought during our stay in Germany (Spring of 2004). Maybe MotherOwl found the reason (or one of them) for her missing gardening luck these past years.
New seeds were written on the grocery list. Kale, radishes, salad and corn are not something to show off, but more exotic seeds fond their way into MotherOwl's backpack as well.
A supermarket, which is not one of MotherOwl's normal haunts, had their seeds downprized. MotherOwl was tempted.





Knolde af Rød solhat og "Raketblomst"
Jordbærtomater (en tomatillo-art), gule majroer, sjove squash
Artiskokker, persillerod, busktallerkensmækker med røde blomster.
Marietidsel, Gul sommerfugle-tallerkensmækker, spindehør - denne pose stod et forkert sted, og var den sidste af sin slags, man har da lov at være heldig.

     Nu mangler Uglemor ikke ret mange frø, for at have alle dem, hun drømmer om. De mest savnede er jernurt, kvan og vaid.

- o 0 o -


Rhizomes from Echinacea and "Rocket Flowers"
Strawberry-tomatoes (a savoury tomatillo), yellow swedes, a funny squash,
Artichokes, parsley root, red flowering and bushy Tropaeolum,
Mary Thistle, yellow butterfly tropaeolum, spinning flax. The latest was pure luck. MotherOwl saw the empty spot and sighed, then, searching for verbena (which was not there) she found one misplaced bag of spinning flax. Yes!

Now MotherOwl does not lack many species, notorious among those are verbena, voad  and angelica.


lørdag den 18. februar 2017

Blåt vævet stof -- Blue woven Wool

   For snart længe siden vævede Uglemor et stykke blåt uldstof. Nu har hun endelig taget sig sammen til at sy og klippe i stoffet. Det er meningen det skal blive til en varm trøje. Faktisk blev de første sting taget og de første klip klippet i februar 2015, men så kom der andre projekter i vejen.

- o 0 o -

Long, long ago MotherOwl wove a blue woollen cloth. Now she's finally reached the stage where sewing and cutting happen. Well, actually She sewed by hand and cut the beginning of a sweater. but then new projects came in the way. Typically MotherOwl.
Håndsyning februar 2015.
Stitching by hand February 2015.
Det første klip februar 2015.
The first cut February 2015

      Nu dukkede det blå projekt op igen, og der er sket lidt mere.

- o 0 o -

Now the blue project surfaced again. And some more got done.


Så prøver Uglemor at sy med den vidunderlige maskine.
Sewing using the wonderful machine
     Så blev delene syet sammen i hånden. Trøjen består af kun to firkantede stykker af det vævede. En lang - den der ses på billedet fra for to år siden - bukket sammen, skåret op til hals og foran, og syet sammen som ærmer; og så en anden firkant syet til denne. Der er ind til videre trekantede huller under ærmerne. Pasformen er forbløffende god.
     Ærmedelen fra for to år siden havde fået strikkede manchetter, de er ikke pæne, og de bliver lavet om, men stadig strikket. Jeg er faktisk blevet bedre til at strikke på de to år, der er gået siden. Senere må jeg samle masker op hele vejen langs bundkanten og strikke en kant der, og derefter op langs forkanterne og rundt i halsen. 
- o 0 o -

The parts were then sewn together by hand. Essentially it's just two lengths of fabric, the old one as seen in the photo was cut up in front and neckline. Another length was attached to this one, leaving triangular holes under the sleeves. The fit is surprisingly good.
The piece from two years ago had knitted cuffs. The idea will live on, but not the actual cuffs. My knitting has improved too much over the two years gone by. Additionally the collar, and the trimmings up and down the front and along the bottom will be knit as well.
Sådan ser det ud bagfra.
View from behind,

Trekantet hul under armen.
Triangular hole between sleeve and body
.
Rystede billeder taget af Minimax
Unsharp pictures courtesy of MInimax.
     Nu overvejer jeg hvad der skal gøres under armene. Skal jeg klippe trekanter af stoffet og sy i, "væve" med en nål på stedet, eller strikke i hullet.
     Og langs med forkanterne, skal der være knapper og knaphuller eller hvad?
I hvert fald strikker jeg bundkanten først, og så nye manchetter, så får vi se.  Alle forslag og ideer er velkomne.
- o 0 o -

Two questions remain. How to fill in the triangular holes? Sewing in pieces of fabric? I still have enough and more. Knitting a triangle in place or weaving in situ with a needle?
And the trimmings. Will there be buttonholes? And homemade buttons? Or do I just knit?
Anyway, first the bottom, and then new cuffs. Time will tell what's going to happen. Any and all suggestions are welcome,

Vindrueolie i sæben -- Soaping with Grapeseed Oil

      Eftersom de tørrede nældeblade er sat over at trække i vindruekerneolie, var Uglemor jo nødt til at prøve at lave sæbe med denne olie. det skulle så være i dag.
      Efter en hel del regnen og regeren, for nye olier kræver nye opskrifter og da den gamle computer døde, tog den Uglemors gamle WordPerfect 5.1 med i graven. Og dermed er også de trofaste gamle regneark væk. Men til sidst kom der en brugbar opskrift ud af det.
     Endnu en hindring var, at den plasticindsats, der forhindrer sæben i at sætte sig fast i formen, jo stadig var optaget af kaffesæben fra i går. Den er ikke hård nok til at blive taget ud. Uglemor havde læst, at man kunne bruge bagepapir. Så der blev målt, foldet og klistret. Endnu et forsøg. 
     Det gik fint, både opskriften og bagepapirsindmaden ser ud til at virke.
     Vindruesæben gelerede, og for en gangs skyld huskede jeg at tage billeder undervejs. Der mangler kun et billede af, hvordan den så ud til start, da den lige var hældt op. Der var den smukt lysegul over det hele, som i kanterne på billede 1.  De små tal er billedets tidsspempel.

- o 0 o -

Having started the infusing of nettle leaves in grapeseed oil, MotherOwl had to soap using this oil. And today was the day. It was a bit - no actually much - of an obstacle race.
First obstacle: New oils call for new calculations, and my old computer died, taking with it the old WordPerfect, with its wonderful spread sheet functions. MotherOwl have not yet mastered Excel. So by means of a pocket calculator and MillerSoap, an new recipe was made.
Second obstacle. MotherOwl has to space her soaping, the mould can be re-used after some hours, but the lining can only be used once every 3 days, when the soap has hardened enough for the lining to peel off. It is made from a plastic place mat, bought from a liquidating shop, and of course it was the last one.  Baking paper should do the job as well. Let's try. Measuring and three-dimensional thinking are not MotherOwl's strongest sides, but perseverance (you may call it stubbornness) is.
Everything went just fine, the baking paper lining was actually better than the place mat one. The soap gelled as if it has read the how to on gelling. And MotherOwl remembered to photograph the process  - only not the very beginning. The soap started out all yellow as the edges in the first photo below.
 The numbers are the time stamps from the camera.


Her gelerer sæben smukt.
Gelling after the book.
17.14

     Spirillen var flere gange ude og kigge for at lære, hvordan det ser ud, når det går hedt for sig og sæben ikke bliver til en vulkan. Hvis man holder en hånd hen over, kan man mærke varmen fra sæben.
- o 0 o -

Marsupilam was called out to have a look more than once. He had to learn how soap is behaving when gelling normally and not turning into a volcano. It still gets real hot, a hand held over the gelling soap can feel the heat waves.


Voldsom gelering, men ikke en vulkan.
Gelling violently, but no volcano happening.
17.35

Så er den færdig med at gelere, den er stadig flydende og varm.
Gelling's done. The soap is still liquid and quite hot.
20.17


Og helt færdig i gang med at køle af. færdig. Kaffesæben fra i går ses øverst.
And all done, and cooling down. Yesterday's coffee soap is the topmost one.
21.29


Næste dag kunne bagepapirsindmaden let fjernes, men den strimmel af dækkeservietten, Uglemor havde lagt i bunden sidder stadig fast. Måske er bagepapir vejen frem, selv om det kreperer Uglemor med ting, der kun kan bruges en gang.
- o 0 o -

Next morning. The baking paper lining peeled off nicely. Not so the place mat strip that MotherOwl put in the bottom for added stability. Lining made form baking paper is way better, and MotherOwl has to consider using this in the future. Even though she's bothered by using disposable materials.


fredag den 17. februar 2017

Nye forsøg -- Soaping Again

      Til jul købte vi en pinjekogle. Den skulle så stå og lave små, hyggelige lyde medens den åbnede sig. Det eneste den opnåede var at Uglemor troede at der var en mus inde i stuen, en aften jeg var alene hjemme. Det larmede sådan.
     Da vi så i dag pillede koglen fra hinanden for at få frøene ud, lagde vi mærke til at vores fingre blev sorte og velduftende. Uglemor samlede det sorte støv sammen og lagde det i vindruekerneolie sammen med et par kogleskæl og hvad der ellers fulgte med. Olien blev helt sort og duftede en smule, nu må vi så se, hvad der sker.

- o 0 o -

This Christmas we bought a pine cone. It is supposed to stand in a warm place and make small cosy sounds and smell good. The only thing that happened was that MotherOwl looked after mice one night as she was home alone. The cone was the guilty one, but this was first discovered several days later, as it fell to the floor in many pieces.

As we picked out the seeds, our fingers turned black and smelled good. MotherOwl collected the dust lie substance and mixed with grape seed oil. The oil turned black and vaguely pine smelling. Time will show what happens.



     Det blev også til en kaffesæbe. Det er bare så længe siden, at Uglemor havde glemt, hvor meget formen kunne indeholde. Hun valgte den gale kolonne af tal, så det er altså kun en halv portion. Heldigvis er sæberne lige gode, hvilken facon de end har, for de må så skæres i dobbelt så brede stykker. 

 - o 0 o -

Today MotherOwl also made a new coffee soap.  My, it was long time ago. MotherOwl had forgotten which amount of oils etc. was the right for the wooden mould. It turned out she picked the wrong column, it's only half a portion. Well the soap will be cut into chunks instead of slices, and it is just as good that way.

Dette indlæg er også udgivet på Uglemors Sæbeblog

torsdag den 16. februar 2017

Haveplaner -- Garden Plans

     Mandagens svada om havearbejde - eller mangel på samme - betyder jo ikke, at Uglemor slet ikke vil dyrke haven i den kommende sommer, snarere tværtimod. Snarere end at forsøge på at ligne en drøm fra et engelsk haveblad eller en illustration til en af John Seymours bøger, kommer Uglemors have nok snarere til at ligne heksemutters have.
     Haveuglen kommer som sædvanligt til at skælde Uglemor ud mange gange her til sommer. Men i stedet for at forsøge at forsvare sig eller undskylde, vil Uglemor nu tage skændene med oprejst pande og svare: "Ja, Haveugle, sådan er Uglemors nye haveplaner nemlig bare, ja!"
     Uglemor han endelig indset at vi lider af et par problemer udi havedyrkningen. Det første er plads: Vi kommer aldrig til at blive selvforsynende på vores knap 1.000 kvadratmeter. Der skal nemlig også være plads til at slå kolbøtter, skyde med pil og bue, træne med ninjastave og kastestjerner, save og hamre, drikke kaffe midt i solen, en masse bærbuske, og hvad Uglemor, Skribenten og 4 opfindsomme Ugleunger nu ellers kan finde på. Det andet problem er energi, og vel også lyst. Uglemor ved godt, at porrerne skal luges og kålen dækkes til, men når solen skinner og fuglene synger, er det sjovere at tage i skoven eller på stranden med Ugleungerne, farve garn eller karte uld, når man nu kan være ude med det der sviner, eller også falder Uglemor bare i staver over et eller andet midt i solen. Det er vist også et spørgsmål om prioritering.
     Der kommer til at gro urter i rå mængder i Uglemors have til sommer, og så morgenfruer, nælder og mælkebøtter (Ja, Haveugle, de har også lov til at gro her!), hør, nogle kartofler, bønner til at spise og til at farve med,  noget kål - hvis altså ikke dræbersnegle og kålorme æder dem som sidste år. Inde i domen gror der også som sædvanligt chilier, tomater og agurker. Piraten siger at der skal være majs og gulerødder, så det kommer der nok også. Hvalrossen elsker bønner og ærter, så jo. Og så ukrudt, alle vegne. Hønsene (som vi forhåbentlig snart kan få igen) spiser masser af det, og noget af det vil nok igen i år vise sig at være spiseligt eller spændende indvandrere, valmuer, baldrian og kvan er for eksempel indvandret. Og der skal være bær, oceaner af bær. Nok til at vi kan spise friske bær hver dag og lave syltetøj til hele vinteren til os alle sammen. Vi elsker friske bær og syltetøj, og brombær er altså så meget dyrere end kartofler.

      Dette indlæg bliver skrevet nu, fordi Uglemors have er altid bedst her i januar-februar. Der ser den nemlig helt perfekt ud - inde i Uglemors hoved!

Tilgroet og meget utilfreds Haveugle i juni måned
Overgrown and grumpy GardenOwl in the merry month of June.


This Monday's gardening rant does not mean that MotherOwl has given up gardening. No way! But rather than trying to make her garden look like something from Country Living or an illustration for one of John Seymour's books, MotherOwl solemnly swear to make her garden look like a witch's garden.

That olde, grumpy GardenOwl is going to grumble a lot this Summer as is his wont, while MotherOwl is forgetting the leek (once again) or is carding wool instead of weeding the kale. But instead of explaining away or trying to defend herself, MotherOwl is going to raise her head and answer: "Yes, GardenOwl! That's the way MotherOwl's garden is now!"

MotherOwl has finally realized that there's no way we're going to be self sufficient on 1000 square metres and we're not going to have an old English country garden as long as MotherOwl and the Owlets are turning somersaults, sawing and hammerng, practicing staff figths, bow shooting and throwing shuriken, drinking coffee in the sunshine with the Writer and the Walrus, going to the beach when it's hot, to the woods when the woodruff is ripe, and what else come to the mind of one MotherOwl, one Writer, and four inventive Owlets.

MotherOwl is going to have herbs, marigolds, flax, nettles (yes, GardenOwl, they are growing here too!),  some potatoes, beans for eating as well as dye, kale (if the slugs and butterflies do not get all of them), chilis, cucumber and tomatoes inside the dome, and weeds, weeds everywhere. Some of the weeds turn out to be edible as usual. Poppies and squash for instance. And berries, lots of berries. We love fresh berries and jam in the Owlery and berries are way more expensive than potatoes.

This post is written now because MotherOwl's garden is at its finest now - inside the head of MotherOwl. 

mandag den 13. februar 2017

Krydderuglen - The HerbalOwl

     Dette var i den grad ikke det indlæg, jeg satte mig ned for at skrive for to dage siden, men sådan endte det.

     Det her er hvad Uglemor har lavet i det dejlige solskins- og snevejr: Fortsat oprydningen af Uglehulen - der begyndte med kassen til frø - med at rydde ud i det store lager af urter og olier, lave salve af den færdige morgenfrueolie. Samtidig blev der sat ny morgenfrueolie over, og sat nælde- og mælkebøtteolie over til forårets sæbeproduktion.  Jeg fandt også et forsøg med kryddersalt tilsat nældefrø. Det skal prøvesmages i den kommende tid.
     I løbet af denne proces er det gået op for Uglemor at hun er en Krydderugle (som min blog jo hedder), og ikke en Grøntsagsugle (der også er en slags natsværmer). Jeg finder stor fornøjelse i at spise mine nye kartofler, friske bønner og bær, masser af bær! når der er sæson for det - og lave syltetøj ... Tomater og chili fra domen er også herligt, og tomater kan henkoges og chilierne kan uden problemer strække til hele året som chilisalte og -sukker, tørrede eller frosne. Det nyder jeg, og vil gerne gøre en indsats for at det lykkes.
     Men det at planlægge og spire så tidligt som muligt om foråret; luge, vande, tænke og hitte på om sommeren og om efteråret; dække og grave ned om efteråret og frygte frosten om vinteren for at have supertidlige eller mange kartofler, kål nok til hele året, eller salat midt om vinteren, det er en form for slaveri for mig. Det er ikke fordi jeg ser ned på folk, der kan og gør den slags. Tværtimod, jeg følger med åben mund og beundring Karna Majs haveblog. Det gik bare op for mig at folk er forskellige også på dette punkt. Og det gik op for mig hvorfor det er at lige meget hvor meget, jeg synes jeg prøver, så bliver mine porrer kun til græsstrå og kålsommerfugle og dræbersnegle æder de fleste af mine kålhoveder. Og grunden er ikke, at jeg ikke ved hvad der skal gøres eller at jeg  mangler energien til det, men ene og alene at hjertet ikke er med i det.
    Krydderurter derimod, det er en helt anden snak. Jeg holder troligt liv i laurbærplanter og timian ude i badeværelset hver vinter. Prøver - indtil videre forgæves - at få de japanske shiso til at spire, helst den røde; hæger om fem forskellige timianbuske og to salvier, og flytter pebermynterne hver sommer. Desuden sår jeg  mindst 1.000 forskellige morgenfruefrø og plukker morgenfrueblomsterne hver aften inden duggen falder og det ikke lige regner. Blomsterne bliver omhyggeligt tørret og viderebehandlet til olier, sæber og salver.
     Det begyndte at dæmre for mig, da jeg gik og sorterede frø. Der var lige så mange krydderurtefrø, hvis ikke flere, end grøntsagsfrø. Og helt sikkert flere sorter. 5 forskellige slags dild for eksempel, ud over de tyske, jeg ikke kan huske, hvad hedder, men som overtager drivhuset, hvis de får lov - og det sker jo ...
     Til sommer skal Uglemor dyrke nælder, høste nældefrø, lave nældesæbe og nældefibre, bage nældebrød og meget andet.
 

    Hvis nu jeg var Archimboldos arvtager, ville jeg lave et ugleportræt med morgenfrueøjne og persilleører osv. Med det er jeg ikke, så jeg må nøjes med dette billede af en fin vindueskarm med funklende olieglas. 

- o 0 o -

This post was not what I sat down to write two days ago. That's how long the writing, and the thinking mostly,  took.
This is what MotherOwl has been doing in these crisp, sunny and snowy days. Cleaned out the herbs in the project room, used the already infused mayflower oil for un-petroleum jellies. Set new portions of oil wiht marigolds, nettles and dandelions.
During this process MotherOwl realized she's a HerbalOwl (The adress of this blog means "HerbalOwl"), not a VegetableOwl. New potatoes, broad beans from the pod, and berries, lots of berries fresh and for jam. That's delicious, and I want to do it, but working, thinking and tinkering all summer and all autumn and fearing frost all winter and planning and sowing as early as possible in spring in order to have everything fom my own garden all year round. That's not what I want to do. I greatly admire those able to do this, but it's drudgery for me. Herbs on the other hand can make me rise early and go to bed later because it's the right time to do this or that. In short. herbs have a place in my heart, vegetables only in my garden.

If I was the heir of Archimboldo (yes the link leads to the Danish wiki, but there the paintings are more prominent, and a single click takes you to the English version), I would paint a portrait of MotherOwl with parsley-ears, marigold-eyes and so on. But I'm not that good at painting, ergo a photo from the newly cleaned prject room of the jewel-like oil bottles in the window sill is all you get.
Ja, der ligger en forstening under glaspladen, og Shrek er ovre
i den anden side af vindueskarmen sammen med urterne.
Yes, there's a fossil beneath the sheat of glass.
Shrek lives in the other half of the window sill with the dried herbs.


onsdag den 8. februar 2017

De løsslupne fjerkræ - en haveinstallation -- Modern Times

     Som sædvanlig er Lone Landmand kommet mig i forkøbet med sit nyeste indlæg:  Hermed erklæres denne gårds høns for udstillingsfugle. Det med udstillingshønsene var også min første tanke, da det forlød, at tre gæs (naturligvis gæs. De bliver syge, men skal ikke spærres inde) på Frilandsmuseet i Maribo var blevet aflivet og sendt til laboratoriet. Der var yderligere fem høns på museet, som er blevet aflivet og destrueret. Men fordi fuglene ikke blev brugt til produktion af kød eller æg, vil der heller ikke blive oprettet zoner omkring frilandsmuseet. Det forlød ikke, om Frilandsmuseets høns skulle holdes under tag eller ej.
     Her i Uglebo skal vi have nye høns. De gamle fik lov til at få en enkelt søndag i frihed, inden de skulle slagtes – de lagde nemlig ikke længere æg – og så kom ræven forbi og åd dem.
     Nu skal vi så indkøbe nogle nye hønniker, det bliver Grünleger der lægger turkisgrønne æg. Selve hønsene er sorte, vildtfarvede, hvide og brogede. Det er da lige til en udstilling, og når det nu er hønniker, så lægger de jo slet ikke æg. Ergo er Ugleboets høns da også ren udstilling til fornøjelse for mig, ægtemanden og vores 4 børn – eventuelle naboer og forbipasserende må også gerne nyde synet!
      Jeg erklærer haveinstallationen “De løsslupne fjerkræ” for åbnet.

Dette billede er ikke voresn nuværende høns, men fra september 2012
These are not the hens eaten by the fox. It's an old photo from 2012, but it shows
the red branhces and one of the blue balls.


In Denmark geese and ducks, and sometimes a gull or other wild birds are struck by bird flu (H5N8). No hens have so far been affected, but the precautions declare, that all hens are to be kept indoors, not geese or ducks. The reason for this strange behaviour from our legislators are unknown, but we are many who believe, that money is at least a part of the explanation. Eggs can - and have been until yesterday at midnight - sell as free range or organic even though the hens are indoors. Free range ducks and geese on the other hand have to be just that - free range - to sell on the EU market.
A second reason might be - and here we move into the realm of pure speculation - that many house owners, among those MotherOwl, do keep a small flock of chicken to provide eggs for their household. Whereas almost all ducks and geese are kept in larger flocks at farms. And if we have our own hens, we do not buy eggs.
Yesterday the exception to the law requiring free range hens to be outdoors expired. We have not heard one word form the relevant legislators.

Yesterday 3 geese turned ill at an agricultural  museum.  (Geese of course, remember geese are free range, and get ill) They were killed together with 5 hens from the same place. The hens were not ill.

Yesterday the news told that no quarantine zone would be enforced around the museum. This normally happens. But the birds there were for decorative purposes only. Not for eating, so they do not count.

Do all this sound the least bit kafkask to non-Danes?

Today MotherOwl has decided that her new chicken - not yet here - will be for decorative and educational purposes only. As we buy pullets they'll not be laying. And we have no intention of eating them (We tried once, but laying hens are not made to be eaten, old and stringy they were).

Today MotherOwl declares the garden installation The roaming pullets for open. It's not yet perfect, in a month or two the pullets - greenlayers (laying turquoise eggs when they grow up, and being divers of colour)  will be joining the red bushes and blue balls in the garden. Thus creating an always shifting, kaleidoscopic pattern, changing with the time of day, and perfectly adapted to soothe the spectators' mind and allay their troubles - There. That sounds good, doesn't it? I'm going to admit spectators if any want to come, but the primary audience is the inhabitants of the Owlery and their neighbours.

Nældefeber -- Nettle Fever

Nældefeber! Nej Uglemor har ikke kløende blærer over det hele. Hun er begyndt på at tænke over nældefibre igen. Der er en artikel i det svenske Hemslöjd ved navn  Nælderne blomstrer  der handler om nældedyrkning til medicinsk brug og til især fibre. Der står blandt andet at jo tidligere, man plukker nælderne, jo lysere fibre får man ud af det. Og det er jo god viden at have. Der står også noget om rødningsmetoder og spinding af fibre. Det er kort sagt en spændende artikel.
Den svenske gruppe "Nellorna" der står bag denne artikel, har både udgivet en bog, og har en facebookgruppe.   

And yes, dear English - and Australian - readers. I know that Nettle Fever is not a thing in English. It is a pun, and also a direct translation of the Danish "Nældefeber" meaning hives, as in the itching skin conditions also known as nettle rash or urticaria. The root of this word is Urtica, Latin for nettle. And nettles is the theme of todays blog post. Do you still remember the nettle to yarn project? Well it seems that nettle fibre is the new black. A Swedish journal, Hemslöjd, meaning crafting, is writing about nettle fibres and yarn.  Nælderne blomstrer   It's very interesting, and MotherOwl wants to begin nettling along NOW! but snow is falling, and nettling has to wait ingtil later.

mandag den 6. februar 2017

Råvarer - convenience - færdigretter

A part of MotherOwl's food related rantings

Råvarer - convenience - færdigretter, lyder overskriften.

Hvad er hvad? Er der forskel? Eller er det bare forskellige navne for det samme?
Som Uglemor fik skrevet over hos Lone Landmand der var den, der gjorde opmærksom på Miljø- og fødevareministeriet madindeks 2016. så lægger rapporten op til en glidebane-forståelse af begrebet "Convenience food".

Men hvorfor interesserer Miljø- og fødevareministeriet sig overhovedet for folks brug af convenience?

De skriver selv: "Vi undersøger derfor, hvordan danskerne opfatter forholdet mellem det hjemmelavede måltid og brugen af forskellige convenience-produkter. Det er relevant at se på, fordi convenience-mad og færdigretter ofte har et så højt indhold af bl.a fedt, sukker og salt, at de gør måltidet usundt. Miljø- og fødevareministeriet anbefaler derfor, at man begrænser, eller i hvert fald tænker over, hvor ofte man serverer færdigretter, for at holde saltindholdet i kosten nede."

Det, rapporten ifølge mig lægger op til er altså at der er en glidende overgang fra råvarer over convenience til færdigretter, og at vi skal passe på ikke at spise for salt, sødt og fedt. Men hvor går skellet, og kan vi blive enige om, hvor det findes?

Med risiko for at virke fordømmende, øge folks madstress, være frelst osv. vil jeg påstå, at kun de to øverste billeder på skalaen her til højre er råvarer.

Snittede champignoner og conveniece-mærket salat er naturligvis convenience. Men hvad med frosne pommes frites og frosne kødboller?

Dybfrossen pizza er naturligvis en færdigret.

Det snedige greb i rapporten, er at det gode ord halvfabrikata slet ikke bruges.

I Miljø- og fødevareministeriets madindeks kapitel 3 kan man læse:
Læg mærke til, hvordan færdigsnittede grøntsager og færdiglavet sovs sættes på samme niveau. Det kan godt være, at convenience ikke er nogen ny opfindelse, men ordet convenience er nyt i det danske sprog. Det har vel omkring 10 år på bagen indenfor fødevareproduktionen, og noget mindre i almindelige menneskers sprogbrug. Derfor må det være på sin plads med en definition og en afgrænsning af, hvad convenience er og ikke er.
Uglemor mener, at skellet går der, hvor jeg - ved at bruge råvarer, tid og de redskaber, jeg har i mit køkken - kan frembringe præcis det samme resultat. Desuden skal convenience ikke tilberedes på nogen måde, bare hældes op, måske blandes med andet og serveres.
Når jeg køber en pose gulerødder, vasker, skræller og river dem, så svarer det, der ligger i skålen præcis til hvis jeg købte en pose revne gulerødder og hældte i.
Denne her salat ville Uglemor uden problemer
kunne reproducere hjemme på køkkenbordet.
      Det er convenience - ordet betyder jo bekvemmelighed eller magelighed, og det er præcis, hvad det er. Jeg betaler andre for deres tid. Jeg gider ikke, eller føler ikke at jeg har tid til at rive gulerødder. Derfor betaler jeg forskellen i kilopris (fra 8,- for hele gulerødder til 50,- for de revne).

En frossen pizza eller en færdig lasagne på køl er ikke convenience, det er en færdigret. Den skal bare varmes og er så klar til servering.

Det var så de to yderpunkter. Råvarer er der vel ingen grund til at præsentere.

Så er der halvfabrikata tilbage. Det er ting, Uglemor kun med stort tidsforbrug og besvær måske ville kunne fremstille helt fra bunden selv. Her er der faktisk en glidende skala, fra tørret pasta, frosne grøntsager og pommes frites, over fiskeboller og flåede tomater på dåse, frosne kødboller og lignende til sovse i papkartoner, pølsebrød og måltidskit, som Uglemor selv med al den tid og alle de råvarer hun kunne ønske sig, bare ikke ville kunne fremstille magen til, fordi det enten indeholder ingredienser eller involverer processer, som ikke findes i et normalt køkken.
- Hydrolyseret vegetabilsk olie? Hjælp, hvor er min hydrolysator?
- Fedtreduceret kakaopulver. Hvordan får jeg mon fedtet ud af kakaobønnerne, skal de presses eller sies?
- Mononatriumglutaminat, hvilken plante skal jeg plukke det krydderi fra?
- Fruktosesirup ... øh, Wikipedia forklarer faktisk hvordan. Stik mig lige en flaske α-amylase.

Fødevarestyrelsens rapport fortsætter med at fortælle, hvad der undersøges og hvad folk spørges om. Her er kriterierne for, om maden skal opfattes som hjemmelaver eller ej:
Hvor blev convenience af? Der er ingen snittet salat, eller revne gulerødder her. "Færdigkøbt" har faktisk overtaget pladsen fra både convenience og halvfabrikata.
Læg igen mærke til, at færdigretter opfattes som en underart af convenience til sidst.


Og til sidst det mest skræmmende fra rapporten. Læg mærke til, hvor mange mennesker, der på trods af vejledningen ovenfor for eksempel ville opfatte tarteletter (købte) med stuvning (mel, smør, mælk/vand og salt) og frosne rejer og fiskeboller på dåse som helt og aldeles hjemmelavet aftensmad!
Den røde kasse er Uglemors tilføjelse.


Konklusionen? Der er ingen. Uglemor er gået ud for at bage brød og lave mad!

Grydebrød

lørdag den 4. februar 2017

Frø i kasser - Seed in Boxes

     Som trofaste læsere vil vide, er Uglemor meget glad for japansk mad og for selvforsyning. Det kan godt være ingefær og citrongræs ikke er dyrt i indkøb, ikke engang i økologisk kvalitet, men alligevel. Og der er altid alt alt for meget ingefær i de pakker. Og citrongræs kan man kun få sporadisk
     For nogle år siden dyrkede Uglemor ingefær selv, og det var faktisk en succes. Så det skal prøves igen. Nogle knolde lå og spirede i bakken. Her er den største spire, der lige når op over jorden. De skal vis bare have en rigtig stor, flad potte at gro i, når de kommer i gang.


As readers returning here will know, MotherOwl likes all things Japanese and sustainable. Maybe ginger and lemongrass are not the biggest posts in my shopping budget, but ginger is always sold in humongous amounts, and lemongrass is not always available. Both come from far away.
Some years ago MotherOwl grew her own ginger, it was a success. So when the latest batch of ginger started shrivelling and budding, they were planted. Here's the largest bud saying hello. 

     De her tre triste stængler citrongræs var på tilbud for 2,- Og oven i købet også økologiske. De har stået i vand i køkkenet i flere uger og nu. Nu er de faktisk spiret. De skal også have en stor potte, Jeg mener, at de kan stå ude om sommeren, men de kan helt sikkert ikke tåle frost. Det skulle blive en stor, smuk tue. Den skal nok have en rulledims at stå på.

   These 3 sad lemongrass stems were down-priced at our local marked. As good as free, and they were organic too. I stood them in a jar in the kitchen, changing the water and rinsing them when I remembered. And look now ... Roots!
They'll need a big pot as well, as they grow into large tufts of plants. They'll need wheels too as they cannot stay outside during winter because of frost.



     Så var jeg jo misundelig på Karnas fine frøkasser. Jeg kunne ikke lige lave noget tilsvarende, og Ugleungerne var ikke i humør til at hjælpe. Så jeg tog en papkasse og skar i stykker, så endte det sådan her´. Og det er da helt fint.

MotherOwl was envious. Karna had such great boxes for her seeds. MotherOwl could not find suited pieces of wood, the Owlets did not feel like helping. So a big box of corrugated cardboard was what I found. I'm quite satisfied with the result.



     Det bedste er, at næsten alle frøene faktisk kunne være i kasse. Kun dem, der er i glas eller bøtter må stå udenfor. Nu er der orden i frøene!
 - o 0 o -

The best thing is, that all the seed bags fit in. It's only the bottles and jars left over now.

Alle frøposerne, I de øverste to riller grøntsagsfrø i alfabetisk rækkefølge. + lidt blomster
Nederste rille indeholder salater og krydderurter, sidstnævnte også alfabetisk.
Udenfor kassen er der morgenfruefrø, sorte bønner til farvning, akelejefrø fra haven, kørvelfrø og nigella.
All the seed bags went in the box, + some corn on the cob and sugar beet seeds.
Outside are marigolds, black beans for dye, chervil and a flower from the garden and Nigella seeds baking.


fredag den 3. februar 2017

Frø -- Seeds

     Hver år sent i januar eller først i februar kommer der en dag, hvor Uglemor ikke kan vente længere. Nej det er ikke sommertøjet, der skal luftes eller gardinerne der skal vaskes. Det er frøposerne der skal ryddes op. Ligesom Karna Maj lader jeg også poserne ligge i kassen, der hvor de nu falder, når jeg bruger dem for sidste gang i løbet af efteråret. Men så ...

- o 0 o -

Every year the day arrives, either in the end of January or the beginning of February, where MotherOwl is unable to keep her fingers away. No it's new clothes for spring, or the curtain needing a wash after winter's darkness. Not it's the seed bags calling. Like Karna Maj tells in her blog, the seed bags are just dropped off in Autumn when they're not needed any more. But now ...

Ja, det er en æblekasse fuld af frø. - Og ja, jeg samler selv mine egne frø.
Frøene i plastikposen er nytilkomne.
Yes this is an apple crate filled with seeds. And yes I collect my own seeds.
The seeds in the plastic bag are new from this year.


     Og hvert år tænker Uglemor ... i år behøver jeg vis ikke at købe flere frø - bortset fra lige dem og måske dem her ... de var vist lidt gamle, dem jeg havde. Og vupti er samlingen blevet endnu større. Jeg må vist lave et par kasser i stil med dem Karna Maj har sine frøposer i.

Like every year MotherOwl says to herself that no new seeds will be needed. Except maybe for some of those ... and those, they are maybe a tad old. And oops! The seed collection has grown again.  I have to make some seed crates like the ones Karna Maj has.

 - o - 0 - o -

     Her er billeder fra årets første såning. Det er dels test af spireevnen, dels lyst til krydderurter på maden, der har fået mig til at forsøge mig allerede. 
- o 0 o -

   Pictures of the first seeds sown this year. It serves  a dual purpose. Testing of the germination and giving us some fresh greens for cooking.
24. januar





 Første spirer - 27. januar - First sprouts.




torsdag den 2. februar 2017

Tøm tønden -- Stash bashing

     Og efter madudfordringen er Uglemor nu tilbage til normalen, hvis noget sådant findes i Uglebo. Men der er en ting, der er sikker. Ugleunger vokser. Og når man vokser, har man brug for nye strømper. Spirillen er vokset meget i det forgangne år, altså har han mest brug for sokker.
     Uglemor stod endnu engang på hovedet i garntønden, der i mellemtiden er havnet i kasser, og fandt garn, der passede til formålet.
- o 0 o -

After the cooking challenge we're back to normal, if normal even exists in the Owlery. One thing is certain. Owlets grow.And growing means a need for new socks, as the feet are too big for last year's. Marsupilami has grown a lot, and he needs new socks.
MotherOwl dived into her stash barrel (the contents have moved to boxes and has been sorted) and came out again with the right yarns.


     En tråd multifarvet strømpegarn for varme og holdbarhed, en tråd blå hør til at holde sammen på farverne og suge vand fra varme fødder.
- o 0 o -

One strand multi coloured sock yarn for warmth and durability, and one strand blue linen to keep hot feet dry and the colours together.
- o - 0- o -

     Også i køkkenet var det "tøm tønden-torsdag" Vi spiste resten af kødet fra i går, den sidste 1½ porre, den påbegyndte broccolistilk. Kort sagt blandemad.

     Spirillen havde bagt bananmuffins til vores aftenthe.
     Eftersom ovnen jo allerede var varm, bagte Uglemor en gratin med alle grøntsagsstumperne. Tilsæt kun æg og krydderier ;)
- o 0 o -

Stash bashing happened in the kitchen as well. Rounding off MotherOwl's cooking challenge, she prepared the left over meat from yesterday, the last of the leek, the rest of the first head of broccoli, in short, it was colourful.

Marsupilami made banana muffins for the evening tea.

And as the oven was already hot, MotherOwl made all the stashed vegetables into a quiche. Just add egg and spices.

Tomater, porrer og broccoli er smukke sammen. Gratin er også flot.
Den er desværre allerede faldet sammen her.
Tomatoes, leek and broccoli ar pretty together. They tast good as well.
Unfortunately the quiche is not fluffy anymore.

Uglemors aftensmad.
MotherOwl's dinner.

onsdag den 1. februar 2017

Madudfordring dag 7 og sidste

     I dag var menuen kartofler, pasta, grøn dragesovs og kød. Dertil fik vi blandet salat og små saltkiks. 
     Egentlig var formålet med denne madudfordring at vise, at det ikke krævede lang tid at lave mad fra grunden. Det gør det heller ikke, hvis man er den planlagte, strukturerede type. Det er Uglemor ikke. Hun nyder at snakke med Ugleungerne om maden, hvor den kommer fra, hvordan den bliver dyrket osv. I dag var ingen undtagelse.
     Vi startede 18.08 (kamearet påstår 18.12, så det er det, vi regner med). Piraten var i køkkenet og kiggede på at Uglemor skrællede kartoflerne, vi snakkede om, hvorfor kartoflerne var spiret, og om hvor lange spirene kunne blive.

      Svaret er mindst ½ meter, det ved Uglemor, fordi læggekartoflerne blev væk et år, og gav sig til kende ved at vokse ovenud af den bærepose, de hang i. Vi snakkede om, hvorfor det ikke var lige nu, vi skulle lægge kartoflerne, det er nemlig både for koldt og især for mørkt. Vi snakkede om forskellige sorter, der kunne lide forskellige jordbundstyper og at de her var de gale til vores jord.
     Derfor tog det Uglemor hele 10 minutter at skrælle de kartofler, man ser her. Og så skrællede hun lige tre mere, for der var ikke nok.








     Kartoflerne blev sat over, de tre sidstte i små stykker i en gryde for sig - de skulle blive til dragesovs.
     Her er smagsstoffern til dragesovsen. I sigten blancheret broccoli med "broccoliben", og i skålen er der porretop, chili og ingefær. Og nej der bliver ikke brugt løg i Ugleboet. Løg, mælk og sorbitol er de værste ting for Uglemor, så de bliver ikke brugt i madlavningen. Sorbitol forekommer naturligt i en masse frugter, og det er opkaldt efter rønnebær, der hedder Sorbus aucuparia på botanisk.
     Derudover kommer der masser af urtesalt, salt peber og en stor spsk creme fraiche i.




     Her er kødet. Uglemor skar den ene skinkeschnitzel og begge de engelske bøffer i strimler.
Så kaldte hun på Ugleungerne.
     Spirillen stegte kødet og krydrede det med rigelige mængder 7peber, Piraten kogte nudler og Minimax skar salat. Salaten indbefattede savoykål og fennikel i rustikke  strimler, hver i sin lille skål, så man kunne tage efter lyst.
     Minimax fik at vide, at groft er godt, men grovsalat måske mindre godt. Man spiser bare mere salat, hvis det er fintsnittet.
     Og bare fordi vi havde lyst, fandt vi en bøtte saltkiks frem inde fra skabet.




Den grønne dragesovs er på bordet. Tidsstemplet siger 19.06.

Det har altså i alt taget 54 minutter at lave maden i dag, men vi snakkede, legede og lavede andre ting undervejs, og sådan vil vi helst have det i Uglebo.


     Pengeforbrug:
½ pose kartofler: 7,50. Porretop, broccoli, ingefær og chili: 3,- Creme fraiche (laktosefri): 5,- Kød: 60,- Saltkiks: 10,- Pasta 9,-
I alt 94,50  pr. mand:  13,5