Et demokratisk problem?

Herunder forsøger Kamilla Groth og Louise Døssing at fortælle os, at det er et demokratisk problem, at der er for få kvinder i politik.

Læs hele artiklen nederst på siden

Hvis det er et problem, fordi Kvindelige rollemodeller er vigtige  er det så ikke også et problem at kun en forsvindende lille del af kandidaterne er af anden etnisk herkomst, eller yngre end 50, eller jøder, muslimer, katolikker, handicappede, LTGBQ og så videre?

Kort sagt, hvorfor er det kun kønnet, der er et demokratisk problem ... og er det overhovedet et problem? Føler jeg mig ikke repræsenteret af andet end en, der ligner mig? For mig i hvert fald er det synspunkterne,  mærkesagerne og den slags, der tæller. Jeg stemmer ikke på en dame over 50, hvis hun samtidig går ind for privatisering, højhusbyggeri og bredere motorveje.

Som jeg skrev forrige gang, der havde været kommunalvalg:
... flere har sagt: "Du er jo en midaldrende kvinde, så du må stemme på NN!" (ikke den samme NN, men de var alle kvinder i min aldersgruppe).
     Så er det, jeg spørger: gør det, at jeg er en midaldrende kvinde, at jeg er så dum, at jeg har lyst til at spilde min stemme?

     For de fleste af opstillede kvinder, der bare havde en chance for at komme ind i byrådet var enten
- fremmedfjendske,
- pro-abort (eller som de siger: For kvindens ret til selvbestemmelse),
- anti-økologi (eller som de siger: For landmandens ret til selvbestemmelse),
- for motorveje = mod ordentlig offentlig trafik og cykelstier,

- eller endog flere af de ovennævnte.
     Så jeg skulle altså stemme på én, jeg var 99 % sikker på, ikke ville komme ind, og hvor stemmen så måske oven i købet ville gå til en med de ovennævnte meninger. Nej tak!

Selvom jeg er

- midaldrende (det kan jeg ikke gøre noget ved, jeg bliver et år ældre om året ligesom alle andre, og alternativet giver mig ikke stemmeret)
- fed (det kunne jeg jo nok ændre)
- grim (det er der nok ikke så meget at gøre ved, plastik-operationer er dyre og mener jeg, umoralske (hvis man virkelig har råd til det, burde man måske gøre noget bedre med pengene))
- kvinde (kan jeg altså heller ikke gøre så meget ved, se under "grim")  

mener jeg at jeg har ret til at vælge den, kandidat, der - uanset alder, køn, hud- øjen- og hårfarve - har de rigtige meninger.

Skal man virkelig være ung, fit og af hankøn for at måtte stemme efter sin overbevisning?

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

- Mændenes problemstillinger kommer til at fylde alt for meget. Det betyder, at det, der foregår kommunalpolitisk, ikke afspejler de interesser, der er i befolkningen.

Der skal arbejdes på arbejdsklimaet i byrådene, før kønsfordelingen kommer til at se anderledes ud helt generelt, mener hun.

- Det kræver, at man i byrådene faktisk tager det op og tager det alvorligt. Simpelthen siger, "hvad kan vi gøre for at gøre det mere attraktivt for kvinder", foreslår Eva Sørensen

Kvindelige rollemodeller er vigtige
Mens det gennemsnitligt er hver tredje kandidat på opstillingslisterne i Midt- og Vestjylland, der er kvinde, så halter de endnu mere bagud i Lemvig Kommune.

Her er kun hver fjerde kandidat en kvinde. Sådan er det blandt andet blevet, fordi partier som eksempelvis Konservative ikke har formået at få flere kvinder til at stille op for dem.

Kun en ud af de i alt otte konservative kandidater er en kvinde. Det ærgrer borgmesterkandidat for de konservative i Lemvig kommune, Jens Lønberg.

- Det er virkelig noget, som vi er kede af. Vi har brug for mangfoldigheden både inde i byrådssalen og i hele kommunen, og det er vi ikke kommet i mål med. Det er ikke godt nok.

Lidt mere end hver tredje kommunalvalgskandidat på landsplan er en kvinde

Når danskerne går til stemmeboksene 18. november er 34,9 procent af dem de kan stemme kvinder. Det er lidt mere end det midt- og vestjyske gennemsnit. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I alt stiller 9217 kandidater op til kommunalvalget på tværs af hele Danmark - 3217 af dem er kvinder.

Antallet af kvinder er højere end ved valgene i 2017 og 2021, hvor andelen af kvindelige kandidater lå på henholdsvis på 31,78 procent og 34,05 procent.

Anderledes ser billedet ud i Ringkøbing-Skjern Kommune. Her er 40 procent af kandidaterne kvinder.

For første gang nogensinde er det da også lykkedes Venstre at stille med lige mange mandlige og kvindelige kandidater i kommunen.

- Mændenes problemstillinger kommer til at fylde alt for meget. Det betyder, at det, der foregår kommunalpolitisk ikke afspejler de interesser, der er i befolkningen.
Eva Sørensen, professor i demokrati ved Roskilde Universitet

Her kan spidskandidat Lone Andersen konstatere, at det i denne omgang ikke har været svært at finde nok kvinder til deres valgliste, og hun har også et bud på hvorfor.

- Måske er det, fordi vi har en kvindelig spidskandidat, altså mig. Det kunne godt være med til at motivere flere, siger Lone Andersen.

Og hvis man spørger professor i demokrati Eva Sørensen, så er Lone Andersens bud ikke helt ved siden af.

- Når man skal ændre en kultur, som har været for mandsdomineret, så er rollemodeller helt vildt afgørende, siger hun.

Flere kvinder tvivler på deres evner og vil andre emner
Der er mange forklaringer på, hvorfor der er flere mænd end kvinder på kandidatlisterne. En af dem er, at flere kvinder end mænd tvivler på, om de har evnerne til at gå ind i kommunalpolitik.

- Mange kvinder har mindre selvtillid og tro på, at de faktisk kan gå ind i sådan et politisk ledelsesjob og sætte sig igennem, end mænd har, fortæller Eva Sørensen.

Det kan Annette Mosegaard, byrådspolitiker for de konservative i Ikast-Brande Kommune, ikke nikke genkendende til. Der står da også flere kvinder end mænd på hendes partis opstillingsliste.

- Jeg synes, at det er super ærgerligt, hvis man siger, at kvinder ikke har selvtillid. Det har de, bare på en anden måde end mænd, siger hun.

Det kræver, at man i byrådene faktisk tager det op og tager det alvorligt. Simpelthen siger, "hvad kan vi gøre, for at gøre det mere attraktivt for kvinder". Eva Sørensen, professor i demokrati ved Roskilde Universitet

Det, hun oplever, når hun taler med andre kvinder i politik, er, at de stiller op, fordi de gerne vil repræsentere et lokalområde eller vil gøre en forskel for børn eller ældre, hvorimod nogle mænd nok stiller op for magtens skyld.

- De går ikke ind og overvejer, at det skal være en magtkarrierevej, så på den måde er der en forskel, fortæller Annette Mosegaard.

Hun indrømmer dog, at hun dog i sin politiske karriere har tvivlet på sig selv undervejs og kæmpet med selvtilliden.

- Men jeg har prøvet at stå i egen ret og være tro mod det, jeg tror på, og gå i den retning, som jeg har følt er den rigtige. Ja, det har givet nogle knubs på vejen, men det er også, fordi jeg har stukket næsen frem, siger Annette Mosegaard.

En anden forklaring på, at færre kvinder er i kommunalpolitik, er, at kvinder gerne vil beskæftige sig med andre emner end mænd.

- Vi ved fra forskningen, at de emner, som optager kvinderne, er nogle lidt andre end mænd, siger professoren i demokrati, Eva Sørensen.

Og selvom hun ikke har lagt meget mærke til det, så kan borgmester i Herning Kommune Dorte West (V) godt se, at der er udvalg i byrådet, som er mere kvindedomineret end mænd. - På ældre- og børneområdet er der typisk flest kvinder, og så kan der være udvalg, som eksempelvis teknik og miljø eller byplanlægning, hvor der typisk sidder flere mænd, fortæller hun.