Hvilken ræv - Which fox

torsdag den 28. november 2013

Halv! - et digt og et billede -- A poem and a picture

     De seneste par dage har dette digt af Peter Scindler ligget og luret i mit baghoved. Det er ikke så godt som jeg huskede det, men her kommer det alligevel.
     Prøv at læse forbi hans noget fortænkte stil ind til tankerne i digtet.


Fra digtsamlingen Bag Koøje og Klausur, København 1918.























Og så lige et billede fra solnedgangen i forgårs.











onsdag den 27. november 2013

Snyde-okonomiyaki

     Uglemor elsker japansk mad. Men der er langt til de butikker der sælger sære ingredienser som nagaimo-rod, bonitoflager og kombucha. Ind i mellem er der noritang og risvineddike i det lokale supermarked, og i sidste uge havde de oven i købet øgologisk tofu. Så køber Uglemor stort ind.Ind i mellem får Uglemor altså bare lyst til at prøve en ny opskrift af NU og HER uden at skulle vente på eventuelle postordre-ting - hvis de nogensinde kommer frem. Sådan opstod min Japansk-på-dansk opskriftsamling. Rigtige japanere vil helt sikkert synes det er en forbrydeklse, men nu prøver jeg altså Eventuelle japanere, der læser med, må gerne skyde på mig.Jeg siger ありがとう for alle kommentarer. 

     Det, jeg havde rædsomt lyst til forleden dag var okonomiyaki. Okonomi betyder noget i stil med hvad man kan lide / som man behager, og yaki betyder stegt. Det krævede en hel del ingredienser, jeg ikke havde på lager:
  • Nagaimo - en rod, der indeholder en del stivelse, og ikke smager af så meget. Jeg tænkte at meget fintrevne kartofler måske kunne bruges. Især hvis de bliver revet lige ned i dejen så stivelsen ikke går tabt.
  • Dashi - Fiskebouillon på japansk. Jeg bruger almindelig fiskebouillon - det er vigtigt at den er uden mononatriumglutaminat (MSG - det 3. krydderi) og det er ikke lykkedes mig at finde dashi uden det endnu. 
  • Beni shouga - en syltet, rød ingefær - vist mest for pynt - erstattes af superfinthakket rød peberfrugt.
  • Katsuobushi - Presset bonito - en slags fisk. Har jeg heller ikke fundet endnu. Bruges til at fremstille ægte dashi, og her også som drys - det må jeg leve uden. . 
  • Aonori - grøn nori. Sort kan også bruges, og det har jeg.

OKONIMIYAKI (Stegt som-man-behager)
120 g revet nagaimo (jeg bruger revne kartofler (1 stor eller to små))
1-2  spsk dashi (jeg bruger fiskeboullion)
60 g speltmel (kartoffel- og majsmel duer også)
3 æg
2-3 spsk finthakket beni shouga (jeg bruger rød peberfrugt)
4 spsk tenkasu (Sprøde dejstumper - forklaring følger)
2½ dl fintsnittet kål (Fy fy så jeg tager fintrevet squash og lidt salat)
6-8 skiver bacon, ikke røget hvis det kan fås. Jeg havde altså kun røget kalkunbacon i huset.
oliven- ellerrapsolie til stegning

Man kan også putte rejer i, eller porrer eller hvad man nu har lyst til. 

Til pynt
Noritang
Fintsnittet forårsløg.
mayonnaise, ketchut, soya, sennep ... (originalen siger Okonimi-sauce)

Sådan gør man
Pisk to af æggene sammen i en skål - brug en gaffel, skræl og riv kartoflerne ned i. Bland med dashi og mel. Det bør være en temmelig løs dej.
Hvis du ikke har nogen tenkasu (som er de små stykker dej der falder af, når man steger tempura)  varmes lidt olie i en lille stegepande. Dryp lidt af dejen i varm olie. Steg indtil de er gyldenbrune. Hæld olien fra, du kan bruge den til at stege okonomiyaki, og lad tenkasu køle af.
Tenkasu
Tilsæt de røde peberfrugter - meget finthakket, rør godt.
Dej med rød peber

Tilsæt så den fintstrimlede kål og salat til dejen
Tilsæt det sidste æg. Rør med en stor ske eller spatel.
Revet squash og fintklippet salat ovenpå dejen.

Tilsæt de øvrige ingredienser undtagen bacon. Smuldr tenkasu lidt, før det tilsættes. Bland godt.
Opvarm en stor stegepande. Tag et stykke køkkenrulle og spred et tyndt lag olie på panden.
Varmen skal være middel-lav. Øs 1/3 til 1/2 af dejen i en cirkel på panden. Hvis dette er første gang, så vil den mindre størrelse gøre det lettere at vende.
Placer 2 til 3 strimler bacon så fladt som muligt på toppen af ​​dejen.
Ikke bacon, men runde skiver skinke.
Vi synes at bacon smager bedre.
Måske vil lufttørret skinke være perfekt.

Læg låg på, og lad det dampstege i ca 5-6 minutter.
Når kødet har skiftet farve, er det tid at vende okonomiyaki.
Tag to spatler og vend forsigtigt. Fortsæt stegningen uden låg i ca 3-4 minutter mere. Sænk varmen, hvis det går for hurtigt, eller skru lidt op hvis det går for langsomt. Modstå trangen til at trykke ned på okonomiyaki,  det vil presse noget luft og "fluffiness" ud af okonomiyaki.
Vendt første gang. Den kan godt tåle en anelse mere varme.

Vend en gang til så kødet vender op, og drys med katsuobushi og aonori.
Skær i 2 eller 4 stykker (Man kan gøre det på panden med en spatel, men man kan også bruge en kniv på et skærebræt).
Den indvendige skal netop være gennemstegt, ikke dejagtig eller flydende. Spises rygende varm.
Pensl med sovs efter eget valg - okonomiyaki sauce, en blanding af okonomiyaki sauce og mayonnaise, sojasovs mv.


  • Jeg har også tilføjet en ny knap: FODMAPløget. Hvis man klikker på ham, kommer man til alle de poster, der indeholder FODMAPvenlige opskrifter. 

Strikkeonsdag -- Yarn Along 11-27

     Det er alt for længe siden at jeg har deltaget i Ginnys net-strikkeklub. Og det er ikke fordi jeg ikke har strikket, men bare fordi ...
     I dag er jeg så nået til hælen på den første strømpe til Spirillen. Denne gang er garnet en noget kedelig grå, men der kommer en blå ribkant på, når jeg når så langt.
     I dag læser jeg ikke noget, for jeg har været hos øjenlægen, og dråberne hun brugte, gør det hele ret sløret. 
 - - - - -
Too long time has passsed since I last participated in Ginny's Yarn Along. Not because I have not been knitting, cause I have, but just because.
Today I have turned the heel of the first sock for Marsupilami. He has outgrown and out-loved last winter's socks. This yarn is a neutral grey., but I'll add a blue rib border. 
I'm not reading today, as I was to the optometrist's, and she used some eyedrops which make everything quite blurry.

fredag den 22. november 2013

Fristelse -- Temptation

Pia fra Colour Cottage har med al sin snak om billeder og PhotoShop forledt mig til at hente en prøveversion af PhotoShop ned på min computer. Der er jo helt morsomt pludselig at kunne male.  Det er morsomt, men måske er det morsommere at prøve end at se på og læse om andres famlende forsøg. Men se nu bare her.
 - - - - - - 
Pia from Colour Cottage has led me into temptation. Although I have more than enough to make me do other than I ougth to, her showing of photoes re-made into paintings, has temped me to download a trial version of Photoshop. I'm not proficient at using the programme yet - and probably will never be - but have a look at the result of my first try. 


  Man kan jo ikke se, at det er et fotografi fra vores ferie i sommerhuset i juni.
 - - - - -
Well, this is really a photo from our stay in a cottage in June.

Her er originalen  --  Here's the original: 
  • Jeg er overbevist, og ved godt, hvad jeg skal ønske mig i julegave i år. 
  • I'm sold. And I think I know what will be at the top of this year's wish list. 

Endnu flere fletterier -- More weaving once again

     Så langt, så godt. 4 kurve til at sælge sæbe i til julesalget - der skal laves flere, håber jeg - og så den blå til mig. Men nu trænger hoved og fingre til afveksling. Jeg er klar til noget stort... virkelig stort.
 - - - - -
So far, so good Four baskets for soap sales (I hope I'll need more), and the blue one for me. But now my fingers are tired of tiny squares. I want something big ... real big.



Så stort!
 - - - - -
Like this!


     Så jeg snuppede en hel avis og foldede løs. Vi trænger også til en ny papirkurv. Det er dejligt nemt. Et par millimeter fra eller til, gør ikke det spor, heller ikke hvis man folder lidt skævt, og der er plads til fingrene inden i leddene, når de skal sættes sammen. Det går også dejligt hurtigt. Måske er sådan en papirkurv det ideelle begynderprojekt. Man skal bare lige bevæbne sig med en stabel aviser. Til de to ringe her, har jeg brugt næsten tre numre af "Ugeposten", vores lokalavis.
 - - - - -
I grabbed the local paper and folded some squares. This might be the ideal start up project. you don't have to measure like 4.5 cm and not 4.6, but just cut off roughly,and if you fold a bit out of bias it's OK as well. Even the weaving together of the rings is easy, as you can tuck your fingers inside with the ends. And the end result is a nice, solid waste pater basket. A moderate measure of patience is required, and a lot of newspapers. I used up almost 3 issues of "Ugeposten" our local free paper for two rings as shown.



Jeg er ikke færdig endnu, men det kan ikke vare længe. Jeg glæder mig til at sy de monsterringe sammen. Hvilken tråd mon det vil være godt at bruge?
- - - - -
I'm not done yet. Pictures will be coming sporadically.- I'm looking forwards to sewing those big rings together. What'll be the ideal thread?



Vores gamle papirkurv fra da den var ny - januar 2010. Nu er den meget slidt. 
 - - - - -
Our old waste paper basket, when it was new January 2010. It's very worn now.

onsdag den 20. november 2013

Hymne til Troens år.



 I anledning af Troens år, der slutter på næste søndag 25. november, er der skrevet en hyme. Da jeg ind i mellem oversætter digte fra andre sprog, fik jeg lyst til at prøve kræfter med det. Originalen (på italiensk) kan ses og dovnloades her: Troens års hymne. Kritik er velkommen.
  - - - - - 
The Year of Faith is drawing to a close. As nobody translated the official hymn  into Danish, I gave it a try. 

Se, vi vandrer fulde af forventning
og med længsel gennem natten.
Du der møder os i adventstidens mørke,
vær for alle vor Herres Søn, vor Frelser!
Credo Domine, credo!
Med de helgener der følger os på vejen
vi beder til dig vor Herre:
Adauge, adauge nobis fidem!
Credo Domine! Adauge nobis fidem! *

Se, vi vandrer vildfarne og svage
uden brødet som du bryder,
Du der nærer os med juletidens lysskær,
vær for alle her håbets morgenstjerne.
Credo Domine, credo!
Med Maria, den første af de kristne,
vi bønfalder dig, vor Herre:
Adauge, adauge nobis fidem!
Credo Domine! Adauge nobis fidem!

Se, vi vandrer, lidende og trætte
fuld af åbne sår der bløder.
Du der læger den der søger dig i ørknen,
vær for alle her Herrens hånd der heler.
Credo Domine, credo!
Med de fattige der venter dig ved porten,
vi beder dig, åh vor Herre:
Adauge, adauge nobis fidem!
Credo Domine! Adauge nobis fidem!

Se vi vandrer tyngede af korset,
og vi følger i dit spor
Du som opstod i påskens morgenrøde
vær for alle den Gud der lever evigt.
Credo Domine, credo!
Med de ydmyge der længes efter Himlen,
vi råber til dig vor Herre:
Adauge, adauge nobis fidem!
Credo Domine! Adauge nobis fidem!

Se vi vandrer, lyttende til kaldet
som vi møder nyt hver pinse.
Du der skaber verden ny og sender Ånden,
vær for alle det ord der skaber fremtid.
Credo Domine, credo!
Med din Kirke der forkynder glædens budskab,
vi beder til dig, vor Herre:
Adauge, adauge nobis fidem!
Credo Domine! Adauge nobis fidem!

Se vi vandrer hver dag som du giver
og vi vandrer her som brødre.
Du der leder os på alle verdens veje,
vær for alle det håb der leder sikkert
Credo Domine, credo!
Hele verden hvor Du er midt iblandt os,
den råber nu til dig Herre:
Adauge, adauge nobis fidem!
Credo Domine!Adauge nobis fidem!

__________________________________________
*Forøg, forøg vor tro! Herre, vi tror! Forøg vor tro





fredag den 15. november 2013

Kurve igen -- The two Baskets

1
      Kurv nummer 1  - nu i farver.  Den er min og min families favorit.Men som begge mine læsere siger, så er den mere ujævn i det. Det er sammensyningen af de mange lapper i forskellige størrelser, der gør det.
     Kurv nummer 1 er nemlig også den der er fremstillet af 120 lapper i tre forskellige størrelser, og altså tog mig ca.12 timer fra start til slut. Er den det så værd? Det synes jeg.Men denne kurv bliver hjemme hos mig. .
 - - - - -
Basket # 1 The favourite of my family and me. But as my readers both of them - thank you :) - notice it's not so smooth. It is also the one mader from 12 squares in three different sizes, and the one that tokk me 12 hours to make. It's the sewing that makes it not quite smooth. Is it worth it?
I think so, but this basket stays at home with me.  





2

      Den anden kurv er sølvfarvet, det er altså er farvebillede det her. Det er den, der er hurtigst at fremstille. Den jævnere vævning fra de lange strimer, giver den som allerede bemærket en glattere finish.
     Hvis jeg kunne sælge kurvene for hundredvis af kroner ville jeg ikke betænke mig på at fremstille en massse buttede kurve. Men tanken er at de skal sælges med sæber i på det kommende julemarked. Og da prisen ikke bliver over 100 kroner for kurv og sæber, kommer Uglemor til at fremstille flere kurve af type 2 i de kommende uger.
     Med øvelsen - og en smule bredere strimler går det meget hurtigere. Nummer to er næsten allerede færdig.
 - - - -

The other one is made from silver paper. This is a  photo in colours ;) It is this one that takes me 4 hours to make, or rather less with practice and sligthly broader strips. The long strips make for a smoother finish.
If I could sell these baskets for hundreds of kroner, I would weave a lot of the chubby basket type. But as I have imagined selling them with soap in them on a christmas market, I'll continue making the long-strip.type
There's just no way I could spend 12 hours on each basket.

torsdag den 14. november 2013

Er det det værd? -- Worth it or not?

     De sidste 4 dage har Uglemor flettet to kurve. Der er stor forskel på de to. Materialerne er som følger:

Den ene kurv:                                

150 x 69cm gavepapir skåret i 220 firkanter og foldet og syet sammen med
ca 10 m sytråd. Det tog
ca 12 arbejdstimer.

Den anden kurv: 
80 x 69  cm gavepapir skåret i 20 strimler, foldet og flettet. Det tog
ca 4 arbejdstimer. 

Nedenunder er de i sort/hvid, fordi farven gør en stor forskel. 

 - - - - - 

 For the last four days MotherOwl has been making baskets. Two baskets to be precise. The materials for the two baskets are as follows: 

One of the baskets: 
150 x 69 cm gift wrap paper cut into  220 squares, folded and sewn with 
app. 10 m sturdy thread.
app. 12 hours

The other basket: 

100 x 69 cm gift wrap paper cut into 20 strips, folded and wowen
4 hours 

The pictures are black and white because the colours make a difference.


1                                                             2
And which basket is the winner?
 - - - - -
Hvilken kurv er så den flotteste?



to be continued ... 
fortsættes ...

søndag den 10. november 2013

Så ka du lære det -- A Lesson Learned

     Næsten hver dag hænger Uglemor et ark op ude på toilettet. Der er dagens læsninger, dagens helgen og måske en bøn. Sådan en seddel hang der også i torsdags, og på vej til skole sagde en af Ugleungerne: "Mor, jeg kunne ikke helt forstå de mennesker i evangeliet. Hyrden startede med at have 100 får, og mistede så et, alligevel blev han så glad over at finde nummer 100 selvom han i det store og hele ikke fik noget. For damen gælder det samme, hvorfor blev hun så glad for at finde sin tabte mønt."
    Uglemor skulle lige til at svare, men han fortsatte.
     "Og ved du hvad, så her i morges, da jeg skulle pakke taske, så havde jeg puttet min computer og min mus ned i rygsækken, men jeg havde glemt strømforsyningen. Da jeg så ledte og fik øje på den, blev jeg så rigtig glad."

Mon ikke det var Guds måde at sige "Så kan du lære det" på?

 - - - - - -

Almost every day MotherOwl makes a sheet with the readings of the day, the saint of the day, if any and maybe a prayer. She also did this last Thursday. Friday one of the Owlets asked me a question.
"You know Ma, I read this reading about the shepherd looking for a lost sheep, and the lady looking for her lost coin. And I found them stupid. Why did they not rejoice in what they had, and just looked?"
I was about to answer, as he continued.
"Well, then when I was off to school. I stuffed the things into my backpack. I put in my laptop and the mouse, but I could not find the adaptor. I looked for it, and when I finally found it, and I was very happy. I learned the lesson"

lørdag den 9. november 2013

Sært tøj -- Desssing strange

     Når man læser på Facebook og forskellige blogs, finder man ind i mellem de særeste ting. Det meste får bare en hovedrysten med på vejen, men inden for de seneste par døgn har Uglemor fundet et par ting, der kunne være en overvejelse værd:
 - - - - -
When surfing the net, reading blogs and following peoples' doings on Facebook, you see lots of strange things. Most of them just make you shake your head and read on, but in the last few days, MotherOwl has found some pictures to make her want strange clothing :)



Først Swants. Hvem i alverden vil dog drømme om at sy sin gamle sweater om til varme bukser? Det er der nogen der har gjort. Se nu bare her.
 - - - - -
Number one: Swants who would dream of making pants from an old sweater? Well somebody did:

Source -- Kilde
     Det var Birthe Pedersen fra GarnGalleriet der gjorde mig opmærksom på swants.

     Det andet billede fandt jeg hos Makiko Itoh på Facebook. Nej det er ikke et billede af hende, men et af en serie, hun har fundet på nettet. Det er en hyldest til fotografens bedstemor og hendes venskab med Fukumaru med de forskellige øjne. Bemærk de vidunderlige ninja-gummistøvler - jikatabi. Sådan et par drømmer Uglemor om, men turen til Japan må vist vente et par år endnu.
     Makiko skriver (mindst) to blogs som jeg læser, JustHungry om japansk mad og JustBento.
 - - - - - -
The other picture was found at Makiko Itoh's Facebook. No this is not a portrait of Makiko, but a photo salute to the photographer's grandmother. It's a wonderful series of a grandma and her odd-eyed cat Fukumaru . I hope the link below the picture is to the original series.
When you're through admiring grandma's spunk and sheer pleasure at life, then please note her boots. Ninja boots - called jikatabi. MotherOwl wants a pair of those!
 
Kilde  --  Source


Når jeg bliver gammel, vil jeg luge ukrudt iført swants og jikatabi!
 - - - - -
When I grow old, you'll see me tending my garden dressed in jikatabi and swants!




Stupid MotherOwl!

      En undskyldning til mine danske læsere. Dette digt poppede op i mit omtågede hoved i morges tidligt, men kun på engelsk.


 - - - - -


A poem spawned in my head in the wee hours of this morning: 

Source

 I ate something
     I should not have eaten.
Now my brain is fogged
     And my innards feel beaten.
My bowels are burning,
     My eyes oh so heavy.
Oh why, MotherOwl,
     Did you taste that darned gravy?








 - - - - - -

Og så er digtet oversat til dansk. Jeg er ikke helt så tilfreds som med den engelske udgave.


Dagen derpå
Skal jeg virkelig op nu,
    jeg kan ikke mere.
Mit hoved er tungt
    og min puls galoperer.

Min mave den brænder
    og tungen slår knuder.
Mine øjne er tunge,
    lad mig ligge blandt puder.

Det føles som om
    jeg er hundrede år.
Kun fordi at jeg smagte
    på kagen i går.




fredag den 8. november 2013

Sortemis på eventyr -- Blackie the Cat

     Forleden dag da Piraten og jeg stod og ventede på bussen, hørte vi nogle råger, der råbte op. Vi kiggede op i et valnøddetræ på den anden side af vejen og så ...

Some days ago Pirate and I were waiting for the bus. We heard some crows scolding, and we looked up. In a walnut tree on the other side of the road we saw this  ...


     Men hov! En af rågerne er jo ikke en råge. Det er en ualmindelig sort kat, ikke et hvidt hår fra snude til halespids, en rigtig heksekat. Vi har hilst på den før ved det her busstoppested, og vi ved at den bor i huset med valnøddetræet, og at den tit går på eventyr. Vi kalder den Sortemis. Det er måske ikke særlig originalt, men navnet passer til ham.
- - - -
One of the crows is no a crow. It's a cat. We've met this cat ealier. It lives in the house with the walnut tree, but we have met it running around in several times before. It is jet black with non a single white hair anywhere. Truly a witch's cat, and we call him Blackie, not so very original maybe, but the name fits him.



     Der samlede sig langsomt flere råger, der fløj truende rundt, skældte ud og lavede et farligt spektakel. Sortemis strakte sig og begyndte at klatre.
 - - - - -
Slowly more and more crows gathered, flew around the tree,  and scolded the cat, They made a big noise and Blackie the cat stretched and began climbing. .



     Piraten og jeg var sikre på at Sortemis ville klatre op og give de frække råger hvad de havde fortjent. Men det var slet ikke det, han havde til hensigt. Sortemis vidste bare at man ikke kunne komme ned ad den gren, han sad i.
     Desværre kom bussen og Uglemor kunne ikke tage filmen færdig. Historien ender med at Sortemis klatre ned ad den anden gren og redder sig i sikkerhed ved at springe ned på postkasserne lige udenfor billedet og derfra videre ned på jorden. Vi fik lige et sidste glimt af en sort hale der rundede hjørnet, inden bussen kørte.
 - - - - -
The Pirate and I agreed that the cat was going to chase away those impertinent and noisy birds, but Blackie id not climb upwards. The many crows had scared him, and he was on his way down. Unfortunately the but arrived and MotherOwl was unable to finish her film.
Blackie climbed down the other branch, and jumped to safety via the letter boxes just outside the picture.
We had a last glimpse of a black tail round the corner as the bus drove off.

onsdag den 6. november 2013

Valfart 8, sidste dag -- Pilgrimage 8, last day

     Den sidste dag på valfarten var lige så proppet med begivenheder som de 7 foregående. Efter morgenmaden hos salesianerne gik vi ind til byen.
 - - - - -
The last day of our pilgrimage was just as crammed as the previous 7. After breakfast at the Salesian house, we walked to town.

Don Bosco





     På vej ind mod byen kom vi forbi et loppemarked, hvor vi købte lidt gaver og så alle mulige vidunderlige ting, malerier der passede sig for store paladser, hatte, gammeldags papegøjebure, Knapper, bånd og bændler og en imponerende samling knive. Uglemor blev fascineret af nedenstående spændende kniv.
 - - - - -
On out way to town, we came across a flea market, where we bought some last minute gifts. We saw all kinds of wonders, paintings fit for a palace, hats, parrot cages, buttons and suchlike, a million owls, and knives of all sorts. Mother Owl was fascinated by this one:
En folde-vingårdskniv  --  a foldable pruning hook



     Dagens messe var søndagsmessen i Firenzes domkirke. Den foregik helt på latin til stor fryd for Uglemor og Minimax, der godt kan lide latin. Vi ved ikke rigtig om latinen var til ære for os, eller om det altid er sådan. Skønt var det i hvert fald. Uglemors bønnebog er jo også på latin, og det var første gang at vi fik brug for alle de latinske tekster. Læsningerne og prædikenen var dog på italiensk, men vi havde fået teksterne på forhånd.
 - - - - -
The Sunday mass was celebrated in the duomo, and it was an all Latin Mass with Gregorian chant to the joy of MotherOwl and Minimax, who both love Latin masses. Of course the readings and the homily were in Italian, but we had the texts handed out. MotherOwl has made a missal for the Owlets and this was the first time that we used all the Latin parts of it.
  • Alteret i il Duomo efter messen, koret øver stadig. 
  • The altar in the Duomo after the Mass. The choir are still practising.



      Efter messen var der heldigvis mere tid til at vandre rundt i byen. På torvet (Mercato nuovo, "nytorv" fra ca. 1550) er der et vildsvin, og traditionen siger at dem der klapper vildsvinet på trynen, vender tilbage til Firenze igen. Vildsvinets tryne er slidt helt blank, og vi klappede alle vildsvinet på trynen!
 - - - - -
After mass we had some time just to walk around in town. We went to the Mercato nuovo (New market from 1550) There's a statue of a wild boar. Tradition has it, that if you caress the snout of this statue, you'll return to Florence. The snout is golden from people touching it, we of course did so too.
Hvad mon vi kigger på -- What's so exciting to the left?



     Så var det tid for en sidste is. Heldigvis fandt vi et sted med indholdsdeklaration på isene igen, så her er et nærbillede af Uglemors sidste italienske is i denne omgang: Hindbær/citron.
 - - - - -
Then it was time for our last Italian ice. We found a place with dairy free ice again. This is MotherOwl's ice, lemon and raspberry - yummy.





     Vi skulle med busser tilbage til lufthavnen i Rom. Denne gang havde de sørget for tilladelserne, der hang fuldt synligt i forruden.
     På vej hjem var det den blå gruppe, der havde dødschaufføren. Vi bad en rosenkrans for deres sikkerhed, og vi nåede trygt til Rom alle sammen. 
 - - - - -
Then we drove back to Rome airport for the flight home. The permits were in place, situated in the windows.
On this trip we had the good driver, and prayed a rosary for the safety of those in the other bus. We all made it safely to Rome.



     I København tog vi afsked med resten af gruppen, afleverede ministrantdragterne og begyndte vores hjemtur. Denne smukke springvandsmælkebøtte tog Minimax et billede af, før alt kaosset startede, og fik vores hjemrejse til at vare lige så længe som turen Firenze-København. Men mere derom i blogposten Et kaotisk døgn, der kommer senere.
 - - - - -
In Copenhagen we said goodbye to the rest of the group, handed in the mass servers' vestments and began our journey home. It was to become as long as the trip Florence-Copenhagen, and deserves its own blogpost - Our chaotic 24 hours - coming later.

tirsdag den 5. november 2013

Valfart 7, Lørdag -- Pilgrimage 7, Saturday

     Vi var efterhånden ved at være lidt trætte, men vi fulgte alligevel med Skribenten på rundvisning - Firenze i Niels Steensens fodspor. Og vi havde endnu en herlig valfartsdag.
 - - - - -
The Owlets were a bit tired, and MotherOwl as well, but we followed the Writer on his tour of "Florence in the footfirnts of Bl. Niels Steensen". And it was yet another good day of our pilgrimage.



  • Skribenten fortæller i klosteret ved San Lorenzo-basilikaen. Her studerede han teologi ved biblioteket på 1. sal, det findes stadig bed folianter lænket til læsepultene som på hans tid. Her lå han begravet i Mediciernes gravkapel, her blev den første - og slet ikke vellignende - mindatavle sat over ham, og her i basilikaen ligger han begravet endnu i dag. 
  • The Writer tells about Bl. NIels Steensen in the cloister belonging to San Lorenzo basilica. Steensen studied theolgi in the library on first floor. It's stiil there with big books chained to the shelves as in his days.  He was frst buried here, in the medicean chapel, the first memoral plate is here - the Writer is pointing at it, it does not look a bit like him. Adn he is still buried here.



  • Minimax gad ikke høre foredrag, så han balancerede i stedet på gelænderet på kirkepladsen. 
  • Minimax was boreb with the tour, and practised his acrobatic skills outside the church.



  • Dagens messe ved nådebilledet i Santissima Annunciata. Her blev Niels Steensen præsteviet og læste sin første messe i 1675. 
  • Our mass in front of the  Annuntiation chapel in ss. Annunziata. Here is where Bl. Steensen vas ordained and celebraded his first mass in 1675.



  • En meget kunstnerisk portion tiramisu. Den smagte ikke fantastisk, men anretningen var det hele værd.
  • AN artistic tiramisu. The taste was rather bland, but the looks ...



  • Trold fik en ubændig trang til at spille klaver. Heldigvis boede vi på en skole, så Skribenten fik fundet pedellen, og så spillede Trolden. Vi andre stod under vinduerne og smuglyttede. Der blev klappet voldsomt, da han var færdig. 
  • Trooli missed his piano after a week. As we stayed at a Salesian scool, it was possible to find a piano in one of the classrooms. A lot of the pilgrims listeden utside the windows, and applauded Trolli at the end of his impromptu concert.

søndag den 3. november 2013

Valfart 6 fredag -- Pilgrimage 6, Friday

     I dag var en anden stor dag på turen. Vi havde jo tilbragt selve jubilæumsdagen for saligkåringen med generalaudiens på Peterspladsen. I dag skulle vi så til Firenze, hvor Streensens jordiske rester befinder sig i en antik sarkofag i San Lorenzo-kirken.
     Niels Steensen døde i Schwerin i Nordtyskland, men Fyrsten af Toscana ville have hans jordiske rester, og fik ham sejlet til Firenze forklædt som en kasse bøger.
     Vi mødtes der med de tyske pilgrimsgrupper og fejrede en højtidelig messe. Bagefter stimlede vi sammen om Steensens grav, fik en særlig velsignelse og en lejlighed til at bede ved graven. 
 - - - - - 
Today was another big day. We were going to Florence, where Bl. Niels Steensen lays buried. He died in Schwerin in northern Germany, but the duke of Tuscany had a soft spot for Steensen and had his earthly remains carted to Florence, disguised as a crate of books. He was buried in the Medicean burial chapel, and in 1953 moved to an ancient sarcophagus in a chapel inside the church of San Lorenzo. We met there with the German pilgrim groups and celebrated mass there. After the mass we crowded around Bl. Steensens grave, had a special blessing and a chance to pray at his grave.



 
  •      Først et billede fra vores bustur fra Rom til Firenze. Vores chauffør var småtræt, sad og pillede ved sin musik-dims meget af tiden og kunne ikke finde på at tænde for udluftningen. Det var hårdt for os (alle) med sarte nerver, hvilket førte til mange bønner, især fra folk længst fremme i bussen, og for flere med sarte maver. Vi nåede dog Firenzes udkant uden uheld - så blev vi opholdt en times tid, for bussen havde ingen tilladelse til at køre ind i centrum. Vi sad først i busserne, men blev så sluppet ud. Øverst står Skribenten uden for vores "røde bus", den anden var blå. Piraten og Minimax leger under et johannesbrødstræ. Sådan ét havde de aldrig set før. Spirillen har fundet sig et godt sted til at sidde og læse
  • First of all a picture form the bus ride Rome-Florence. Our driver was tired, had problems with his music player and generally drove terribly. He also did not want to turn on the air blowers. This trip was hard on our nerves - leading to many prayers - and out stomachs - not leading to any accidents, phew. As we reached the outskirts of Florence we were stopped for an hour, waiting for our permission to enter the city by bus. The topmost picture shows the Writer outside our "red bus" - the one with the terrible driver - the other one was blue. Pirate and Minimax play beneath a carob tree. They were fascinated by the big pods, which they used as swords. Marsupilami found a nice place in the shade and enjoyed his book. (Harry Potter 3)

  
  •  Messen i San Lorenzo. Steensens portræt er meget symbolsk gemt bag korset. Messen blev holdt på tysk, dansk og lidt latin.  Vores biskop prædikede på tysk, men vi havde fået teksten udleveret ved staren af messen.
  • Mass in San Lorenzo Bl. Niesl Steensen's portrait is almost hidden behind the cross. The mass was celebrated in a mixture of German, Danish and Latin. Out Bishop gave the sermon in German (we had a translation handed out)



  •  Bøn ved Niels Steensens grav. Det er skik at lægge små sedler med bønner på hans grav. Det gjorde vi også næste dag.
  • Praying at the grave. The placing of slips of paper containing prayers or thanks to Bl. Steensen is a local costume. We placed out prayers the next day.





  •  Niels Steensens alter. Hjertet fra hans bispevåben er som han selv tegnede det, asymmetrisk. Sådan ser et hjerte ud, og Steensen var jo også anatom. 
  • Bl. Steensen's altar. The symbol is from his episcopal coat of arms.The heart is asymmetrical, as a real heart is, and Steensen was an anatomist before he became a priest.



  • Dette er orgelet i basilikaen. Minimax er jo lige så nysgerrig som et desmerdyr, hvis motto ifølge Kipling er "løb hen og se" Så han kunne naturligvis ikke holde fingrene fra de flotte knapper på orgelet. Det inkasserede ham en skideballe fra den kvindelige organist, men det afskrækkede ham nu ikke fra at tage dette billede af det fristende orgel, hvorefter organisten stak ham et stort, venligt smil. 
  •   This is the organ of the basilica. Minimax is a mongoose, or at least as curious as a mongoose, and he just had to go and touch the buttons on this organ. The organist scolded him, but he was not more subdues than he pulled out his camera. And had a big smile from the organist.



  •  Vi havde ikke regnet med at Uglemor ville få ret meget mad, eftersom hun ikke kan spise hverken mælkesukker eller hvedemel. Men det gik faktisk godt. Dette var dagens aftensmad på et nærliggende pizzeria. Carpaccio, tynde skiver råt kød med olivenolie, citronsaft, rucola og parmesanost (der er så lagret, at det ikke indeholder mælkesukker) var en god og mættende spise.
  • We had not counted on MotherOwl being able to eat very much in Italy as milk and wheat is off limits. But surprisingly many thing were dairy-free, or at least without milk sugars. Friday evening's dinner was this decorative plate of carpaccio, thin slices raw meat with olive oil and lemon juice, served with rucola and parma cheese. Nice, tasty, and filling.


  •  Et stemningsbillede fra aftenslentretur i Firenze, Vi er stoppet på en af broerne over Arno-floden. Det gyldne tårn er Santa Croces tårn. 
  • Florence by night, crossing the Arno. The golden tower is the belfry of Santa Croce, the Franciscan church.