17. november 2017

Broder Antonius - en historie for børn (17. november)

Dagens historie er en fortælling for børn. Broder Antonios historier. Den foregår et eller andet sted i Italien, ikke i Asissi, men et sted der ligner. Det er en ramme for genfortællinger af Fioretti (en række beretninger om Frans af Assisi og hans første brødre) for børn.

 - o 0 o -

 Today's story is the beginning of a children's book. "The tales of Brother Antonio". The setting is an Italian village, not Asissi, but somewhere near. It's an excuse for recounting stories from Fioretti ( the life of St. Francis of Assisi and his early companions) for children. Again I'm so sorry, nothing in English.

 - - - 🐟 - - -

     Klara var sur. Sådan rigtig arrig. Hun sad på en lav mur og bankede hælene ind i muren i takt med en arrig sang. "Dumme mor - dumme far - dumme Mads - dumme, dumme Frans! Dumme by - dumme sted - dumme Nonna!" Det gav et sæt i Klara: "Nej undskyld, det mente jeg ikke. Du er den eneste, der ikke er dum, men hvorfor er du ikke her?" Klara var stadig sur, men nu blev hun også ked af det, Nonna, hendes elskede farmor, var død samme vinter. Og nu var de oven i købet rejst langt væk, godt nok til Nonnas elskede Italien, men hun var jo ikke med. Øv, hvor er det altså kedeligt, og så den dumme lillebror, ham kan man ikke lege med, og Mads er bare i skole hele tiden.
     Pludselig faldt der en skygge over Klara "Hvad er det for nogle sære lyde du laver? sagde skyggen. Klara så op. Foran hende stod der en ung mand i brun dragt. Han havde brune øjne og masser af mørkebrunt, krøllet hår. Klara havde lidt svært ved at forstå hvad han sagde. Han talte nemlig italiensk. "Jeg synger bare," svarede Klara langsomt. Nonna havde jo altid talt italiensk til hende og Mads, men det var stadig svært for hende at tale italiensk, selv efter to måneder i Italien.
     "Nåh, svarede han, det lød altså ikke særligt pænt, synes jeg. Hvad hedder du?
     "Jeg hedder Klara," svarede Klara, "og jeg er 6 år og jeg er sur!"
     "Nå da. Jeg er ikke sur - ikke i dag i hvert fald," svarede den unge mand. "Jeg hedder Antonio, broder Antonio for at være nøjagtig. Jeg er munk, og jeg bor henne i klosteret der ved kirken. Jeg er den yngste munk der, og det kan jeg godt blive lidt sur over af og til. Så bliver man nemlig sat til alt det der ikke er sjovt. Er det også sådan du har det?"
     "Nej," svarede Klara. "Det hele er bare sådan ... øh ... dumt i dag. Mads er i skole, Nonna er død, far skriver, og mor maler, hvis altså ikke de har travlt med Frans eller de skændes med Rosa."
     "Av sikke en masse mennesker," sagde broder Antonio. Lad mig gætte: Rosa er din storesøster, Frans er din lillebror og ... ham med det sære navn er din storebror."
     "Nixen bixen!" sagde Klara og rystede på hovedet. "I hvert fald ikke helt. Mads er ganske rigtigt min storebror. Men det er altså ikke noget sært navn, det er bare dansk, ligesom min sang før, men Rosa er vores sure nabo, hun råber altid af os."



Ingen kommentarer:

Send en kommentar