tirsdag den 23. juli 2013

Plantefarvning med perikon og tagrør -- Plant dyeing with St. John's wort and Reed flovwers

     Så lykkedes det mig endelig at tage et billede hvor farverne er nogenlunde fornuftige. Og jeg har i den grad lyst til at vise dem frem.
     De seks bundter er alle fra den samme portion friskplukkede perikonplanter. Først blev bundt 1 varmet op med planterne til 85 grader og fik lov til at simre i 10 minutter, så kom de op, og i med bundt 2 der fik en time, og kølede af til næste dag. Så gentog jeg bare dette fire gange mere, bundt 3 fik dog ikke lov til at ligge så længe i gryden, kun til jeg kunne røre ved det uden at brænde fingrene.Bundt 4 lige så. Bundt 5 lå til næste dag og bundt 6 også.
     Bundtet længst til højre er farvet med tagrør. Der er ca. lige så meget plante som uld, måske mindre plante. Det afgav ingen farve i 2. bad. Farven er mere "skrigende" i virkeligheden, nærmest neongrøn .

 - - - - -

I finally succeded in making a picture of my plant dyed wool where the colours are not too strange. And I need to show off
The 6 numbered bundles are all from the same dye pot with one biggish portion of St. John's wort. #1 was heated with the plants, and simmered for 10 minutes. I pulled it out into a pot of hot water, wherein I had pre-heated #2 which went into the pot and simmered for 1 hour. Next day, I pulled up #2, put in #3 and heated again, simmered for 1 hour, and picked it out as soon as I could without scalding my fingers. The same happened to #4. #5 then simmered for 1 hour and was left to cool off. Nex day #6 went in and cooled for a day or so.

The rightmost bundle is dyed with reed flowers (Phragmites australis) . They had no dye left for an afterbath. I used rather less plant material than wool. This green is more luminous than the picture.



Et link til Colour Cottage, hvor Pia også forsøger sig med perikon - - - - - A link to Colour Cottage, where Pia relates her dyeing expeirences.

5 kommentarer:

  1. Aha, så er der alligevel forskel! Du putter garn i med det samme, jeg har fulgt de engelske madammers opskrift og simret planterne først og siet. Desuden putter de fed 3 i og lader det ligge til dagen efter, og opvarmer igen, det er sådan jeg har fået blegabrikos i stedet for dine flotte orange. Så du opvarmer og køler flere gange, men jeg har slet ikke noget farve tilbage der bider når jeg kommer så langt. Vejer du garn og planter? Jeg synes jo det er spændende, at 3 +4 er lidt fesne og så kommer der knald på igen? Jeg ved heller ikke hvorfor jeg troligt blev ved med de ubejdsede ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har læst Mama Ladkas fremgangsmåde (http://mamaladka.blogspot.dk/). Hun er en ren troldmand, når det kommer til perikon, så jeg varierer lidt over hendes metode. Jeg har ikke fundet nogen forskel på at varme op først og så bare putte alt i gryden sammen, så er det jo meget lettere at starte med det samme - hvem sagde utålmodig? Om jeg lader det ligge til næste dag eller kun til det er kølet nok af, kommer mere and på tiden på dagen, mine andre gøremål og utålmodighed, end på nogen plan. Og jo, jeg vejer efter bedste evne. Alle garnfed er ca 20 gram, jeg vejer, opdeler og bejdser garnet ved indkøb. Der var 249 g perikonplanter. Jeg kunne nok have farvet mere garn, men jeg gad ikke blive ved med stadigt blegere kobbergyldne bundter. Jeg skulle nok have ladet bundt 1 blive længere og opsamle mere af den grønne, så var det blevet flottere, og de efterfølgende to mere abrikosgyldne. Der er meget grønt i 2 stadigvæk. Jeg kan ikke huske lige hvor, jeg ha Mama Ladkas fremgangsmåde, men jeg linker, når jeg finder den.

      Slet
  2. Dvs. en del mere plante, end når jeg kun bruger blomster, det er nok derfor nr. 1 tager det hele. (100 g til 4x25 g garn)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kan du have ret i. På den anden side siger man jo 4 dele plante til 1 del uld og så burde 249 g plante jo kun række til ca. 60 g. og 6 bundter af 20 g. giver 120, altså det dobbelte. Jeg tror også der er mere farve i perikon generelt og især i blomsterne. Laver du alkohol-udtræk, eller koger du dem bare?

      Slet
  3. Jeg koger dem bare. De engelske bøger siger 1:1 (men det gør de nu med det meste).

    SvarSlet