-- 😡 💬 💣 --
Uglemor har altid syntes, at en af de helt store fordele ved det danske sprog i modsætning til for eksempel tysk, er at vi siden en gang i 1960'erne ikke har kønsvisende stillingsbetegnelser, som lærerinde, danserinede osv. Nu er der så ved at gå kønspolitik i det hele igen-igen.
En i mit lokalområde er for nyligt blevet valgt til forperson - Æv, æv og tre gange æv! som Store Stygge Ulv siger. Hun er altså min formand! Det der andet PC-ord, får mig til at falde over sætningen, til at irriteres og tænke: Hun er ikke min for'person' altså!
Det er OK, når det kan gøres elegant og med et glimt i øjet, som en Webmoster for eksempel.
Det bliver totalt udlideligt, når det går ud over i forvejen kønsneutrale ord, som det engelske 'hero' (=helt), der bliver til en shero. For 'he'-delen her er ikke er en 'ham' men bare en stavelse i ordet heros, der betyder forsvarer, helt, halvgud på græsk/latin.
Skal vi nu til at sige brandperson, pølseperson, jordeforælder og hvad vi ellers kan finde på. Og hvad gør vi ved de mandlige sygeplejersker? Stop det fnadder, altså!
Hvis jeg nogensinde (Gud forbyde!) skulle blive formand for noget som helst, vil jeg insistere på at være og kaldes formand, med trussel om at gå af, hvis det ikke respekteres.
For mig er det ideelle sand 'neutralitet', altså hvor man ikke dyrker ordmagi, men ser på mennesket i stedet for overfladiske biologiske og sociale markører.