tirsdag den 27. december 2016

Vanter - Mittens

Vi fejrer stadig jul  --  It's still Christmas




      Hver gang Uglemor hører ordet "mittens", det engelske ord for luffer, begynder Marias sang fra "Sound of Music" at køre inde i hovedet. Sound of Music har jo en helt  særlig betydning for Uglemor.  Vi har ingen nypudsede kobbergryder og ingen killinger, vi pakker heller ikke længere vore gaver ind i brunt papir med rød-hvide snore rundt om (selvom Uglemor kan huske den slags fra sin barndom - oven i købet med bærepinde i. Jo så gammel er Uglemor altså). Men varme, uldne vanter? Det kan vi stadig klare.
     I denne måned har Uglemor strikket på et par til Skribenten. Han cykler ofte, også om vinteren, og de vanter, Uglemor strikkede for nogle år siden, var slidt op.

Every time somebody says "mittens" MotherOwl hears this: 

"Raindrops on roses and whiskers on kittens.
Bright copper kettles and warm woollen mittens.
Brown paper packages tied up with strings.
These are a few of my favourite things."

 Maria's song from The Sound of Music., which is of  special importance for MotherOwl.
We haven't got copper kettles or kittens, we do not tie our packages up with those special red-white strings, I still remember from my childhood (yes I'm that old), but warm, woollen mittens? Yes please.
Some years ago MotherOwl knit some for the Writer. They're now worn, and as the Writer often go by bike, even in winter, warm mittens are important. 



      Her er starten. Man strikker først på vrangen, det der bliver til en manchet, og så vender man om og strikker på den anden side, så retten kommer ud på manchetterne, når de bukkes om.
     Her er Uglemor nået til tommelfingeren - og lærte noget nyt.

Thus we begin. when the first 13 rows or so are knit, the work is turned inside out. Then when the bottom is turned up - as it is supposed to be - it's right side out.
Here MotherOwl has reached the thumb - and learned something new.




      Tommelfingeren tæt på. Opskriften sagde: Når markeringstråden er strikket ind, sættes maskerne tilbage på pinden og strikkes med garnet. Selvfølgelig! På den måde får man ikke den irriterende tråd på bagsiden, og det bliver oven i købet pænere.

Close up of thumb marking. The instructions read, When the scrap yarn has been knit in, put back the stitches and knit them again with the mitten yarn. Voila! No dangling thread and it's even nicer to look at.




      Så mangler der næsten kun tommelfingre. Toppen blev strikket om på det ene par, for den lignede et hus, så spids var den - det er der så ikke noget billede af.

Thumbs and a bit more missing. The top of the first mitten was frogged and knit. It tapered so much it looked like a house, no, no photos.




 En færdig, en mangler at få hæftet ender. Broderiet på opslaget er traditionelt og karakteristisk for den slags vanter i Lovikka-stil. Så skal de vaskes og krattes op med en karte, for at være ekstra varme og næsten vandtætte.

One mitten done, one needs to have the ends darned in. The embroidery on the border is traditional and almost a signature for this kind of mittens - Lovikka style mittens. Next up is washing and roughing up with a card to make a warm, water repellent finish.

Linking up with Ginny at Small Things.

2 kommentarer:

  1. Jeg kan godt huske min barndoms våde, slaskede, hjemmestrikkede vanter, så det er da rigtig smart hvis man kan gøre dem mere tætte. Krymper de meget af behandlingen, selvom det kun er overfladen der filtes?

    Jeg har også set opskrifter der bruger små totter uspundet uld på indersiden, lagt ind mellem trådene mens man strikker. Når man så har dem på, får håndvarmen totterne til at filte sammen til et vindtæt lag.

    SvarSlet
  2. Våde og slaskede, ja, dem husker jeg også. Når man var færdig med at kælke, bankede man dem mod nærmeste træ, for at drive vandet ud, så de holdt fingrene varme på cykelturen hjem. De her vanter kryber ikke nævneværdigt af behandlingen, en anelse af vasken i varmt vand, som går forud. Men de skal ikke laves større af den grund. Jeg har også set på de der tot-vanter, og hvis vi boede i polarklima, ville jeg afgjort strikke sådan et par. Skribenten er tilfreds med dem her, så jeg er glad. Det bliver spændende at se dem i brug i den kommende tid.

    SvarSlet