Words for Wednesday ~ November 26

The original Words for Wednesday was begun by Delores and eventually taken over as a moveable feast with many participants supplying the Words.
    When Delores closed her blog forever due to other problems, Elephant's Child (Sue) took over the role of co-ordinator.
    Now, after Sue's demise River at Drifting through Life has taken over as our new coordinator. Thanks!

No matter what, how, where or who the aim of the words is to encourage us to write. A story, a poem, whatever comes to our mind.

This month the words are again supplied by Sean Jeating, who thankfully stepped in when our regular supplier was MIA, and can be found at River's blog.

If you are posting an entry on your own blog, please leave a comment on River's blog, then we can come along and read it and add a few encouraging words.

 It is also a challenge, where the old saying "The more the merrier" holds true.

So Please, remember to follow the links, go back and read other peoples' stories. And please leave a comment after reading. Challenges like this one thrives on interaction, feedback and encouragement. And we ALL need encouragement.

We were given these words:
Bird
Window.
Wings
Span
Open
    and/or:
Time
World
Laugh
All
Get

The words led me astray. I had sworn not to. I started a new story about Susan. Earlier; I thought I did so because Elephant's Child urged me on. Now I don't know any more ... Maybe she still does. Sometimes I felt like I wrote my stories for her alone, when time were tough and hot in Australia. ... I still miss her gentle presence in the blogosphere ...

A bird was pecking at the window. At first Susan did not notice, busy as she was with today's assignment on transformational magic and herbs. But as the poor creature beat its wings in time with the pecking, Susan noticed the sound. She looked up, and in the short span of time she noticed that it was a bird, she had never seen before and then a span of great, grey wings hovering in the near background. She jumped up and opened the window.

Now she had all the time in the world to look at the bird. It sure was a strange one. A bit larger that a blackbird, but cinnamon coloured, with black and white banded wings, a long, slender beak and a feather crest reminding Susan of a stegosaurus. The bird folded its crest onto a long, tapering plume with a black end. It looked at Susan with one of its black eye, then turned its head and looked with the other eye.
Then it opened its beak and squawked Oop-oop-oop.
Susan did not laugh at it, but she smiled widely. "What did you say?" was all she managed. Once again the bird opened its beak
"OOP-OOP-OOP!"  it said loudly, clearly impatient now.
"Sorry bird, Susan said, " I don't get it."


And as always now having used all the words in the order they were given, this is where I stop and hope to continue next Wednesday.

The bird in this chapter is an Eurasian hoopoe, a rare guest in Denmark. and the bird of the day on my Birds of Denmark calendar day before yesterday - today it's the blackbird.

- -  A  - -  B  - -  C  - -

     Bloglegen Words for Wednesday blev startet af Delores og udviklede sig til  en flytbar fest med mange deltagere, der leverede ordene. Da Delores lukkede sin blog for altid på grund af diverse problemer, overtog Elephant's Child (Sue) rollen som koordinator.
    Nu, efter Sues bortgang, er det stadig uklart, hvem der vil overtage denne rolle. River gør det i resten af 2025, men måske bliver Lissa vores nye koordinator.
     Uanset hvad, hvordan, hvor eller hvem, er målet med ordene at opmuntre os til at skrive. En historie, et digt, hvad end der kommer os i tankerne.

Denne måneds ord bliver leveret af  Sean Jeating og kan findes på Rivers blog.

Hvis du poster et indlæg på din egen blog, så skriv en kommentar på Rivers blog, så vi kan komme forbi og læse det og tilføje et par opmuntrende ord.
      Det er også en udfordring, hvor det gamle ordsprog "Jo flere, jo bedre" holder stik.

Så husk at følge linkene, gå tilbage og læse andres historier. Og skriv gerne en kommentar, når du har læst dem. Udfordringer som denne trives med interaktion, feedback og opmuntring. Og vi har ALLE brug for opmuntring.

Vi fik disse ord:
Fugl
Vindue
Vinger
Spændvidde, vingefang, omfatte,
Åben, åbne, åbn
    og/eller:
Tid, gange
Verden
Latter
Alt
Få, fatte, forstå

Ordene lokkede mig. Jeg havde lovet mig selv ikke at gøre det. Men ... jeg begyndte på en ny historie om Susan. Tidligere troede jeg, at jeg gjorde det, fordi Elephant's Child ansporede mig. Nu er jeg ikke sikker ... Måske gør hun det stadig. Nogle gange følte jeg, at jeg skrev mine historier kun for hende, når tiderne var hårde og varme i Australien. ... Hendes stille - eller ikke såå stille entusiasme var nogen gange nok til at bringe mig til tasterne.
     Jeg savner stadig hendes blide tilstedeværelse i blogosfæren ...

Eftersom jeg skriver på engelsk først, og så oversætter til/gendigter på dansk, er nogel af stikordenen uigenkendelige. For eksempel span her. Jeg oversætter det ved vingefan, spændvidde, men det kan også bruges om tid, ligesom det gamle danske et spand af år. Det blev bare til i det korte øjeblik på dansk.

En fugl hakkede på vinduet. Først bemærkede Susan det ikke, hun var opslugt af dagens opgave om transformationsmagi og magiske urter. Men da det stakkels dyr begyndte at slå med vingerne i takt med sin hakken, bemærkede Susan lyden. Hun kiggede op, og i det korte øjeblik, det tog hende at bemærke, at det var en fugl, hun aldrig havde set før, så hun også et par store, grå vinger i baggrunden. Hun sprang op og åbnede vinduet.

Nu havde hun god tidn til at se på fuglen. Det var en meget underlig fugl. Lidt større end en solsort, men kanelfarvet, med sort-hvidstribede vinger, et langt, slankt næb og en fjerkrone, der mindede Susan om en stegosaurus eller en punker. Fuglen klappede sin fjerkrone sammen til en lang, pids fjerting med en sort ende. Den kiggede på Susan med det ene sorte øje, vendte derefter hovedet og kiggede med det andet øje.
     Så åbnede den næbbet og skreg Uup-uup-uup.
    Susan lo ikke ad den, men hun smilede bredt. »Hvad sagde du?« var alt, hvad hun fik frem. Fuglen åbnede igen næbbet
»UUP-UUP-UUP!« sagde den højt og tydeligvis utålmodig.
»Undskyld, fugl,« sagde Susan, »jeg forstår det ikke.«


Og som altid, nu hvor jeg har brugt alle ordene i den rækkefølge, de blev givet, stopper jeg her og håber at kunne fortsætte næste onsdag.
Fuglen i dette kapitel er en hærfugl, en sjælden gæst i Danmark og fuglen i min kalender »Danmarks fugle« i mandags. I dag har vi en solsort.