torsdag den 30. marts 2017

Madam Mim-kjolen -- The Madam Mim Dress

     Her er så Uglemor iført Madam Mim-kjolen. Den er ikke helt færdig endnu, men det begynder at ligne. Og eftersom Uglemors fingre nu føles som om hun havde klappet et pindsvin eller to bliver der ikke syet mere de næste par dage.

Here's MotherOwl dressed in the Madam Mim dress. It's still missing some stitches, but it looks fine. And ad MotherOwl's fingers feel as if she's been patting hedgehogs all day long, sewing will be discontinued until Friday or Saturday.

     Og så bagfra, bemærk de sjove side- og skuldersømme, der er trukket om mod midten af ryggen. Mønsteret er lidt svært at lave, men pasformen er fantastisk.
     Mamelukkerne er nu også blevet færdige. Det vil sige, der skal gøres et eller andet. Mine ben er åbenbart ikke lige tykke, for elastikken sidder og sjasker på det enen, og elastikkerne var altså lige lange. Underligt.

A view from behind. Notice how side and shoulder seams are pulled toward the back. It makes for peculiar patterns, but the fit is great.
The bloomers are finished as well, they might need a stitch or two still, but thy're usable.


     Et blik på ryggen tættere på.

A closer look at the back.



     Og endelig et blik ind i det indre af kjolen. Smækken er klappet ned, og de indre bindebånd kan ses.

And finally a look of the inner workings of the dress. The drop-front is dropped and the laces and tie-strings keeping the dress in place can be seen.





     Det eneste svære ved at tage denne kjole på, er at binde bændlerne på livstykket selv. Men det kan lade sig gøre.
     Helt sikkert er det, at de knappenåle der holder smækken på plads, skal erstattes med noget der ikke stikker. Faktisk lader det til at man lukkede både livstykke og smæk med knappenåle før i tiden. Jeg fatter ikke, at det kunne lade sig gøre at arbejde uden at komme galt afsted. Jeg er i hvert fald en tøsedreng, og foretrækker knapper, bændler, bindebånd ... et eller andet fredeligt.
     Så ska der også lige sys et underskørt og et forklæde. Det er ikke "lige" for en Uglemor der ikke har syet noget mere indviklet end lagener før hun kastede sig over den blå trøje. Der er en læreproces med masser af fejl og blindgyder, men heldigvis er opsprætteren opfundet.

The only trouble dressing like this, is tying the laces yourself. It can be done.
The pins holding the drop-front in place absolutely need replacing with something not as pointy. I'm still thinking. It seems people actually used pins for closing the bodice and holding the drop-front in place also while working! I'm a sissy, and want laces and buttons.
Next in line is a petticoat and an apron. This is a giant project for poor MotherOwl, who did not for many years take on something more complicated than cases for doonas. I'm learning as I sew, and thankfully the ripper has been invented.

2 kommentarer:

  1. Du har da fået en rigtig god pasform! Jeg tør ikke sy noget så tætsiddende, men nu kan jeg endelig se fidusen med den smæk, som jo er nødvendig for at kunne få det hele på - en moderne kjole ville i stedet have fx. en lynlås i ryggen (som heller ikke er sjov at sætte i!)

    Her er i stedet et stykke tøj som rent faktisk lægger sig selv ud hvis man spiser en kage for meget, i stedet for at knapperne sprænges over barmen. ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også selv forbløffet. Mønsteret har jeg lavet helt enkelt ved at måle mig selv, afsætte målene på en udfoldet avis og så tegne rundinger de nødvendige steder.
      Lynlåse er mit mareridt, og jeg har jo kun den vidunderlige gamle maskine at sy på.
      Normalt er jeg heller ikke til kropsnært tøj, men denn her model er forbløffende behagelig. Måske ville det være smart med en bikinioverdel/sportsBH eller lignende indenunder, så kunne man snøre mindre stramt og binde lidt løsere, når man spiste. Jeg har kun den blå trøje på, der ses på billedet, så kjolen holder på alle de kvindelige former ;)

      Slet

Jeg bliver altid glad for en kommentar, og prøver at svare på alle kommentarer .

I am grateful for all comments, and try to reply meaningfully to all of them.