I år er det igen en ganske almindelig hverdag. Ugleungerne og Skribenten er væk hjemmefra, arbejde og uddannelse kalder.
Jeg savner Store Bededag!
Store Bededag var en fridag, der betød meget for mig. Det var så at sige en "gratis" fridag. Butikkerne var lukkede, så vi kunne ikke tage på indkøb. Vi fik ikke gæster, vi skulle ikke i kirke. Kort sagt, vi havde bare fri, og der var ingen, der forventede noget af os, ingenting vi skulle.
Det savner jeg i den grad ... den her lette, boblende frie fornemmelse, når dagen ender af "Tænk, det er kun lørdag i morgen!"
Today is Friday in the 4th week of Easter. Until now it was a holiday, Common (or great) prayer day, but again this year it is just another Friday. The Owlets and the Writer are off to jobs and training.
I miss this holiday. It was a breathing space in the busy spring, the period for exams, digging, doing ...
It was so to say a "free" holiday. Nobody expected anything from us, the shops were closed, so no shopping, we were not having any guests, we were not supposed to go to church (this was a Protestant prayer day only 😉). Not a thing in the calendar, and when the day ended, I always have had this light, bubbly feeling: Tomorrow is only Saturday! This feeling - of a week with two Saturdays - I am sorely going to miss in years to come.
I really do not think that this feeling of frustration and loss will make me a better, more industrious citizen!
Men stadivkæ:
Derfor måtte jeg, der ellers ikke bryder mig særligt om rødbeder, bestemt så en stribe af dem i dag. For at det hele ikke skulle blive for rødt, valgte jeg en bolchestribet sort.
God rødbededag.
- o O o -
A Danish pun, that led to MotherOwl sowing beetroots.
And yes the beetroots are supposed to be striped inside, like a candy cane.






