onsdag den 30. september 2026

Words for Wednesday ~ Onsdagsord
June, the Solitary Hero ~ 8

The original Words for Wednesday was begun by Delores and eventually taken over as a moveable feast with many participants supplying the Words.
When Delores closed her blog forever due to other problems, Elephant's Child (Sue) took over the role of coordinator.
Now, after Sue's demise, River has taken the mantle of coordinator upon her shoulders.

No matter what, how, where or who the aim of the words is to encourage us to write. Poems, stories, subtitles, tales, jokes, haiku, crosswords, puns, ... you're the boss.
Use all Words, some Words, one Word, or even none of them if that makes your creative juices flow. Anything goes, only please nothing rude or vulgar.

This month the words are given
by River at Drifting through Life

If you are posting an entry on your own blog, please leave a comment on River's blog, then we can come along and read it and add a few encouraging words.

It is also a challenge, where the old saying "The more the merrier" holds true.

Please, remember to follow the links, go back and read other peoples' stories. And please leave a comment after reading. Challenges like this one thrives on interaction, feedback and encouragement. And we ALL need encouragement.

And for today we were given:
Mosey
Quicksand
Ashes
Wire
Wild
Twisted
And/or:
Clowning
Spilled
Villa
Reliable
Trusted
Mountain

I intended to use some of the words and then the story ran away with me. But as the Words for Wednesday preamble says: "Use all Words, some Words, one Word, or even none of them if that makes your creative juices flow" I do not feel bad about this. An who knows, I might return and write more, now using the words.
Continuing my story from here: June, the Solitary Hero - 7

I am really fighting to keep my poor June solitary, I might have to give up, as I have her stuck in a hard place in my mind.

June awoke to a beautiful sunrise. She debated with herself what to do now. As she entered the bathroom, she once again remembered her candlestick-clue. Looking through the hole formed by the two candlesticks, June was not in doubt. That big tree, that was where the land-bound signaller was placed. It had to be easy to find. A big oak, not that far from her house. She dressed in old, warm clothes and a sturdy, waterproof overcoat. At second thought she put a small notebook, some zip lock bags and a pair of rubber gloves in her pockets - one more reason to love that old coat. Really deep, waterproof pockets.
At third thought she went into the house and got her foraging basket. Inconspicuous was the clue.

At the gate to the wood she stopped, went back, got a saw from the shed and cut down a sturdy sapling. It would serve her as a walking stick, and as a weapon if need be. She still remembered her self defence, even if her style had grown rusty. She wanted training, she had to find a club or something in town. Still thinking she plodded through the woods in general direction big tree. Several times she stopped, looked at mushrooms, tasted the blackberries, and picked a goodly portion of ripe sloeberries.

Then the tree towered over her. No doubt this was it. It was thick, and a worn path led to it and halfway around the trunk. She waked up to it, looking up. It was an oak, the branches laden with acorn. She picked up one from the ground and peeled off the outer layer. Inside it was red and fresh. She picked some more and out them in another compartment of her basket. Acorn were useful, and picking them up was a good excuse for circling the tree and for standing still, listening. She saw and head nobody.

Where the worn path to the tree ended, the trunk was worn as from someone climbing up. June looked up, and noticed that climbing up here would be easy. The branches almost made a natural staircase and off the ground the branches forked and made a comfy seat.
She gathered some more acorns and noticed small pieces of torn paper at the ground. These she picked up too and stuffed them deep down into her pocket. She continued on past the tree for a short span. When she found a patch of king boletes she picked the best and decided to call it a day.

June returned home without mishaps and rinsed the berries, cleaned the mushrooms, and put the acorns out to dry before setting herself at the table with the small pieces of paper and a mug of tea.
The pieces were wet and musty from lying in the forest, and she laid them out to dry. Most of them seemed empty, with only a few words here and there. June lost patience and fetched her iron and board. Ironing the pieces with care, she noticed letters appearing. 'Invisible ink', she thought to herself, and carefully ironed all the small pieces. On most of them brown letters appeared, and stayed.
She took the papers back to the table and began putting them together. It was not east, many of them were torn, some were missing, and some still only half legible. But in the end she had what looked like a page from a notebook, with words and their meanings. All in a language she could not read. June looked up. The sun was already nearing the trees. She put away her puzzle and prepared the mushrooms. Sunset found her in bed with a nice book.
... to be continued

Og historien på dansk
June vågnede op til en smuk solopgang. Hun overvejede, hvad hun nu skulle gøre. Da hun gik ind på badeværelset, kom hun endnu en gang i tanke om sit spor med lysestagerne. Hun kiggede ud gennem mellemrummet mellem de to lysestager og var ikke i tvivl. Det store egetræ, hun kunne se i mellemrummet. Ham der havde signaleret inder fra land, måtte have siddet deroppe. Det kunne ikke være så svært at finde et stort egetræ ikke så langt fra hendes hus. Hun klædte sig i noget gammelt, varmt tøj og en robust, vandtæt frakke. Efter lidt overvejelse puttede hun en lille notesbog, nogle fryseposer og et par gummihandsker i lommerne – endnu en grund til at elske den her gamle frakke. Virkelig dybe, vandtætte lommer.
Efter endnu lidt overvejelse gik hun ind i huset og hentede den kurv, hun brugte til at plukke svampe i. Der var ingen grund til at henlede opmærksomheden på sig selv, hvis det kunne undgås.

Ved indgangen til skoven standsede hun, gik tilbage, hentede en sav i skuret og fældede et robust ungt træ. Det kunne hun bruge som vandrestav og som våben, hvis det blev nødvendigt. Hun kunne stadig huske det meste af det selvforsvar, hun havde lært, selvom hendes teknik var blevet lidt rusten. Hun havde brug for træning; hun måtte finde en klub eller noget i byen. Mens hun stadig tænkte over det, traskede hun gennem skoven i retning af det store træ. Flere gange standsede hun, kiggede på svampe, smagte på brombærrene og plukkede en anseelig portion modne slåen.

Så fik hun øje på et stort træ. Det måtte være det hun havde set hjemmefra, det ragede højt op over hende. Det var tykt, og en næsten usynlig sti førte hen til træet og halvvejs rundt om stammen. Hun fulgte den utydelige sti og kiggede op. Det var en eg, hvis grene var tynget af agern. Hun samlede et op fra jorden og skrællede den hårde yderskal af. Indvendigt var det rødt og frisk. Hun plukkede nogle flere og lagde dem i et andet rum i sin kurv. Agern var nyttige, og at samle dem op var en god undskyldning for at gå rundt om træet og for at stå stille og lytte. Hun så og hørte ingen.

Der, hvor stien endte, var stammen slidt, som om nogen havde klatret op ad den. June kiggede op og bemærkede, at det ville være let at klatre op her. Grenene dannede næsten en naturlig trappe, og lidt over jorden forgrenede de sig og dannede et behageligt sæde.
Hun samlede nogle flere agern sammen og lagde mærke til at der lå små stykker iturevet papir på jorden. Dem samlede hun også op og proppede dem ned i en pose, og så dybt ned i lommen. Hun gik videre, bort fra træet, og da hun lidt senere fandt et sted med mange rørhatte, plukkede hun de bedste og besluttede at slutte for i dag.

June vendte hjem uden at opleve noget som helst, skyllede bærrene, rensede svampene og lagde agernene til tørre, før hun satte sig ved bordet med de små papirstykker og en kop te.
Stykkerne var våde og sarte efter at have ligget ude i skoven, og hun bredte dem ud til tørre. De fleste af dem så tomme ud, med kun et par ord her og der. June mistede snart tålmodigheden og hentede sit strygejern og strygebræt. Mens hun omhyggeligt strøg papirstykkerne, bemærkede hun at der dukkede bogstaver op. 'Usynligt blæk', tænkte hun ved sig selv, og strøg omhyggeligt alle de små stykker. På de fleste af dem dukkede der brune bogstaver op, som blev stående.
Hun tog papirerne med tilbage til bordet og begyndte at sætte dem sammen. Det var ikke let; mange af dem var revnede, nogle manglede, og nogle var stadig kun halvt læselige. Men til sidst havde hun noget, der lignede en side fra en notesbog, med ord og deres betydninger. Alt sammen på et sprog, hun ikke kunne forstå. June så op. Solen var allerede ved at nå toppen af træerne. Hun lagde sit underlige puslespil væk og gjorde svampene klar. Da solen gik ned, lå hun i sin seng med en god bog.

mandag den 28. september 2026

Poetry Monday :: Bonfire & A Year Ago
Mandagsdigtet :: Bål & Et år siden

Poetry Monday is a blogging challenge started by Diane @ On the Border in February 2017; later it was picked up by Delores @ Mumblings and Jenny @ Procrastinating Donkey.
    Then Dolores took over the hosting duties; but when Dolores left the internet, Diane returned and took over hosting duty again with her and Jenny taking turns suggesting a topic.

    Now Mimi @
Messymimi's Meanderings and I have taken over, as Diane seems disinclined to take up Poetry Monday again.

The prompts are now taken from 365 Days of Drawing Prompts and other Arts group. This is a Facebook group with a (drawing) prompt for each day of the year, but no worries, the prompts will still be here and at Mimi's blog. And they mostly lend themselves perfectly for poeming as well. 


  I have something to ask of you: If you read this and the poetry of others via the links, would you please leave a comment.
  Half - if not more - the fun of these challenges is receiving the responses of others
.


Today the prompt is
Bonfire  which did not speak to me. And then I looked at the date and realised that Elephant's Child left this world today a year ago. Then I ran out of steam.

In Canberra, where EC lived, it's now once again time for the Floriade, the spring festival. She often visited, and in 2024, she took this wonderful picture of a kangaroo and her joey.  The statue is a permanent fixture. 



Og så på dansk!

Mandagsdigtet
er en blogleg, som blev startet af Diane fra On the Border i februar 2017; senere blev den videreført af Delores fra Mumblings og Jenny fra Procrastinating Donkey.
    Derefter overtog Delores værtsrollen; men da Delores forlod internettet, vendte Diane tilbage og overtog værtsrollen igen, hvor hun og Jenny skiftevis foreslår et emne.
    Nu har Mimi
fra Messymimi's Meanderings og jeg overtaget, da Diane ikke synes at have lyst til at genoptage Poetry Monday.
    Stikordene hentes nu
fra 365 Days of Drawing Prompts and other Arts. Det er en Facebook-gruppe med et (tegne-)stikord for hver dag i året, men bare rolig, stikordene vil stadig være her og på Mimis blog. Og de egner sig for det meste også perfekt til at skrive digte om.

  Jeg har en opfordring til jer: Hvis I læser dette og andres digte via linkene, vil I så ikke være så søde at skrive en kommentar?
  Halvdelen – hvis ikke mere – af det sjove ved disse udfordringer er at modtage andres reaktioner.


I dag er stikordet
Bål, hvilket ikke sagde mig noget som helst. Og så fik jeg kigget på datoen, og så at det er et år sidne at Sue, Elephant's Child, døde. Så mistede jeg gejsten.
    I
2024 var hun, som så ofte før, på Floriade, forårsfestivallen i Canberra, hvor hun boede, og tog dette herlige billede af en kænguru med sin unge. Det er en statue, der altid står der i parken.


- - - - - Coming Prompts // Kommende stikord - - - - -

September 28 Bonfire  -  Bål
October 5 Rocket   -  Raket
October 12 Contents of the safe  -  Pengeskabets indhold
October 19 X-ray vision - Røngtensyn
October 26 Clam - Musling
November 2  Big Birds _ Store fugle
November 9  Planes - Fly, høvle, plataner

søndag den 27. september 2026

Sunday Selections & Colour26
Søndagsbilleder & Månedens farve

It's hard to show off photos from the week, when the camera containing them suddenly is acting sttrange and spouts Error codes at me.  I have given it a day off, and hope it will return hale and healthy, but I fear not.
Here's a few from previous weeks.

... 🧡 🧡 🧡 ...

Det er svært at vise søndagsbilleder, når kameraet strejker. Det opfører sig sært og fyrer fejlkoder af. Jeg håber, det går over af sig selv, men frygter, det ikke gør.
    Her er et par billeder fra tidligere på måneden.

Waterworks - Vandværket arbejder:
Vivid Tangerine


Svampe -- Mushrooms.

Og ugens gode nyhed. Skærmdump fra en lokal avis
--
And the good news of the week. Screenie from a local paper

Min længe ventede cykelsti bliver endelig en realitet! HURRA!
My long awaited cycle path will finally be made! YAHOOO!

torsdag den 24. september 2026

Colour of the Month ~ October ~ Månedens farve

The colour of the Month for October is  ~  Månedens farve for oktober er


onsdag den 23. september 2026

Words for Wednesday ~ September 23 ~ Onsdagsord
June, the Solitary Hero ~ 7

The original Words for Wednesday was begun by Delores and eventually taken over as a moveable feast with many participants supplying the Words.
When Delores closed her blog forever due to other problems, Elephant's Child (Sue) took over the role of coordinator.
Now, after Sue's demise, River has taken the mantle of coordinator upon her shoulders.

No matter what, how, where or who the aim of the words is to encourage us to write. Poems, stories, subtitles, tales, jokes, haiku, crosswords, puns, ... you're the boss.
Use all Words, some Words, one Word, or even none of them if that makes your creative juices flow. Anything goes, only please nothing rude or vulgar.

This month the words are given
by River at Drifting through Life

If you are posting an entry on your own blog, please leave a comment on River's blog, then we can come along and read it and add a few encouraging words.

It is also a challenge, where the old saying "The more the merrier" holds true.

Please, remember to follow the links, go back and read other peoples' stories. And please leave a comment after reading. Challenges like this one thrives on interaction, feedback and encouragement. And we ALL need encouragement.

And for today we were given:
Pudding
Letters
Calculations
Laundry
Candlesticks
System

I continue my story about June, the Solitary Hero from here:
June, the Solitary Hero  ~  Part 6
I used the words in the order they were given.


June sat for long on a log by the sea, just staring out over the ocean, not feeling the cold or noticing the encroaching darkness.
What made her wake up, was a ship at sea, once again emitting dots and dashes. She pulled out her notebook and pencil and just copied what she saw. Surely it would not be faultless, but she hoped for it to be good enough for her to read. She could not see the answering flashes from the woods, the angle must be wrong. The boat sent off two more times, and she jotted down all she could catch.

She returned home and suddenly she felt hungry, really hungry for the first time. She looked into the fridge, and found leftover cake from the mail-man's visit and a small pudding in a plastic container. She did not remember buying it, and she went to check her receipts in the dust bin. No, no puddings anywhere. But there were some letters in the envelope on the dresser  in the hall. She looked at them, yes, they were for her. Maybe the mail-man had forgotten to give her some and returned with them when ending his tour? But this did not explain the pudding.
She refrained from eating the pudding, but devoured the left over pie with a big mug of tea. Then she sat down and tried transcribing the dots and dashes from the sea. She sat for long, trying to make the scribbled dots and dashes transform into words she could read. But the meaning eluded her. It seemed to be some code within a code. Maybe some calculations included? 'No', she thought. the answers from the two participants came too close and fast. It must be immediately understandable. complex codes need time.'
She decided to let her brain work on it while doing something else. She did the laundry, polished the silver candlesticks, and then remembered the marking she had done with the bathroom candlesticks.
'Tomorrow I'll go to the place in the woods and look.' She thought. 'Maybe that'll help me crack their coding system.'


PÅ DANSK

Words for Wednesday - Onsdagsord - er en blogleg eller -udfordring, som efterhånden har varet mange år. I september 2026 er det
River fra Drifting through Life, der giver os ordene. I dag har vi fået:
Budding
Brev
Beregninger
Tøjvask
Lysestager
System

Her fortsætter jeg min fortælling om June, herfra:
June, den ensomme helt  ~  Del 6
Hele historien kan også læses her:
June.
Jeg brugte ordene i den rækkefølge, de blev givet.

June sad længe på en træstamme på stranden og stirrede ud over havet, uden at mærke hverken kulden eller det indtrængende mørke.
Det, der fik hende til at lægge mærke til sine omgivelser igen, var et skib på havet, der nok en gang sendte meddelelser i morsekode. Hun tog sin notesbog og blyant frem og skrev det ned, hun så. Hun var helt sikker på at det ikke ville være fejlfrit, men hun håbede, at det ville være godt nok til, at hun kunne få mening i det. Hun kunne ikke se svarene fra skoven; vinklen måtte være forkert, men hun gik ud fr at der var nogen, ligesom sidst. Båden sendte signaler to gange til inden den sejlede videre og ud af syne. June noterede alt, hvad hun kunne fange.
    Hun vendte hjem og følte sig pludselig rigtigt sulten for første gang i lang tid. Hun kiggede i køleskabet og fandt resterne af kagen fra postbudets besøg og en lille budding i en plastikbeholder. Hun kunne ikke huske at have købt den, så hun gik hen for at tjekke sine kvitteringer i papirkurven. Nej, ingen buddinger nogen steder. Men der lå nogle breve i konvolutten på kommoden i entreen. Hun kiggede på dem – de var til hende. Måske havde postbudet glemt at give hende dem og var vendt tilbage med dem, efter at have afsluttet sin runde? Men det forklarede stadig ikke buddingen.
Hun lod buddingen stå, men spiste resten af kagen med en stor kop te til. Så satte hun sig ned og forsøgte at transskribere prikkerne og stregerne fra havet. Hun sad længe og forsøgte få mening i det. Måske var der en kode inden i koden? Måske indeholdt den nogle beregninger? 'Nej', tænkte hun. 'det tror jeg ikke på. blinkene fra de to steder kom for tæt på hinanden og for hurtigt. Det må være umiddelbart forståeligt. Komplekse koder kræver tid.'
Hun besluttede at lade hjernen arbejde med det, mens hun lavede noget andet. Hun tog sig af vasketøjet og polerede sølvlysestagerne og kom så i tanke om den markering, hun havde lavet med lysestagerne i badeværelset.
'I morgen tager jeg ud til det sted i skoven og kigger,' tænkte hun. 'Måske kan det hjælpe mig med at knække deres kode.'