Sider

fredag den 20. november 2020

En uges madudfordring

Advarsel! Meget langt og billedrigt indlæg.

Warning! Long, ranting and picture heavy post. 

And sorry, Danish only. You might try my newfangled Google Translate device in the top of the right sidebar.
 
It's about food preferences, about hospitals and so on only catering for religious and ideologically based food preferences, while allergies are mostly neglected.
  And about the vegan ideology sweeping through the media. You can't open a paper or go shopping without seeing vegan this and vegan that touted as world-saving devices. FODMAP-intolerances and allergies make it impossible for me to eat vegan without ending up being either ill or severely malnutritioned. I take up the challenge to show the world ... or at least you ...  what I eat during a week with comments and explanations.


Et af de store samtaleemner i lille Danmark for et par uger siden var et forslag om at servere kun vegetarretter to dage om ugen i offentlige kantiner. Det endte heldigvis også med ikke at blive vedtaget.
    Rent bortset fra at jeg har meget imod når nogen vil bestemme over andre ud fra deres egne ideologiske principper - hvad med at sætte prisen ned på de kødløse alternativer i stedet - så er kødløse dage da ikke noget nyt. Men ærligt talt. Skal der så mon også indføres en tvungen kød-dag? Eller hvad med fiske-fredage?
     En anden ting, jeg faktisk er temmelig knotten over er, at der på hospitaler og lignende steder bliver taget hensyn til religiøse og ideologiske spiseregler, men ikke til allergier og intolerancer. Det er da temmelig sært især på et sygehus, hvor folk ikke lige kan gå ud og spise, hvis de ikke kan tåle maden. Jeg har flere gange måttet gå sulten hjem efter heldagsundersøgelser, og sat adskillige søde sygeplejersker grå hår i hovedet.
     Og så kom vi til endnu en grund til min modstand mod kødløse dage ... nej ikke kødløse, for det ville vel sige, at man kunne få fisk, havregrød eller lignende, men netop vegetariske dage.
     En sådan ordning ville nemlig betyde, at jeg og mine med-FODMAP-udfordrede ikke ville kunne spise i kantinerne mindst to gange om ugen. Fortalerne siger så at jeg bare kunne tage madpakke med. Kunne de ikke selv medbringe vegetar-madpakker, hvis det betyder så meget for dem?
     I forvejen er det en udfordring at spise ude, når man følger FODMAP-diæten, som stadig er min redningsplanke. I vegetar-udgaven bliver det altså mega-svært.

Se her:
- ingen løg. Heller ikke porrer, rødløg, hvidløg eller nogen andre løg.
- ingen svampe.
- ingen ærter, bønner eller andre bælgfrugter. Kikærter, sojabønner og linser også hører til her.
- ingen nødder eller mandler.
- ingen æbler, pærer eller andre i den familie.
- ingen blommer, kirsebær og så videre.
- ingen vandmeloner.
- ingen beder, hverken rød-, sølv- eller bladbeder.
- ingen gulerødder (ikke FODMAP, men birkepollenallergi).
- ingen rug eller hvede.
- ingen rucola og spinatblade.
- ingen kunstige sødestoffer af sukkeralkohol-familien ( Sorbitol, mannitol, xylitol, maltitol og Isomalt).
- ingen flydende honning.
- ingen mælk - laktose er den skyldige her, og det findes i mange færdigretter også så overraskende steder som sodavandsis og kransekager.

     Det er svært, for ikke at sige umuligt, at finde vegetarretter, der ikke indeholder mindst en af de ovennævnte ting.
     Og jeg har da også flere gange været til diverse arrangementer, hvor jeg ikke har kunnet spise en bid af maden. Ofte er kød og kartofler og salaten - uden dressing, og hvor jeg piller fetaost, pistacienødder, croutoner og andre fancy ting fra, det eneste, jeg har at spise.

Hvad kan man så spise:
- alt rent kød, også fisk, skaldyr, æg og fjerkræ.
- alle olier og fedtstoffer.
- bananer, citrusfrugter, vindruer, ananas, jordbær,
- Pastinakker og persillerødder i mindre mængder.
- spelt og havre
- En lille smule af den grønne del af forårsløg.
- kål i meget små mængder Broccoli og blomkål kun hoveder og broccolini kun stilke.
- Røde peberfrugter, agurk, tomat (få), salat, squash, auberginer, ingefær.
- Laktosefri mælkeprodukter, lagret ost og snør.
- sukker, salt, krydderurter, rapshonning,

     Heldigvis får jeg "kun" ondt i maven af hvede, så i nødstilfælde står den på brød og smør.
 
    Men måske burde svaret ikke være så sort-hvidt: Vegetarisk (eller allerhelst vegansk) kontra kød. Måske er svaret mindre kød. Bedre kød. Økologisk kød. Kød avlet i nærområdet, slagtet i nærheden, skudt i naturen og lignende. Ja, vel er det dyrere, men så kunne man jo spise mindre - og var det ikke det, der var meningen?

     Jeg har derfor taget det som en udfordring. Hver dag i en uge har jeg taget et billede af min aftensmad og givet en kort forklaring og indholdsdeklaration.

-- 🍲  Dag 1 --

Dag 1 er et japansk-inspireret måltid.  Pastinakker og figner i appelsinsaft er noget, vi engang fik serveret på et museum. Det er en lidt sær blanding, men smager forbløffende godt.
     Jeg tog ingen champignoner. Alt er økologisk, bortset fra radiserne - det findes ikke, og jeg spørger efter det med jævne mellemrum. De syltede tomater er fra egen have.

     Og efter at have taget, ser det sådan ud. Det var tilfældigvis mortensaften, men anden skulle lige have lidt til.


--  Dag 2 🥘 --

     Dag 2 var nok engang med japansk inspiration. Okonomiyaki betyder noget i stil med stegt hvad man kan lide. Min udgave er temmelig meget "i stedet for", fordi der er masser af japanske ingredienser, jeg ikke lige har i huset. Det har jeg skrevet om før HER.
Salaten var denne gang med tomater fra egen have. Igen er alt økologisk undtagen radisen.


-- 🥘   Dag 3 --

Dag 3 bød på dansk med et twist. Meget af det grønne er gengangere ... når man åbner et glas med hjemmesyltede tomater, skal de spises inden de mugner. Når man køber radiser, avocado, blomkål osv. skal det også spises inden det bliver kedeligt. 
     Alle æggene og alle krydderurterne kommer fra egen have.
     Og igen er alle ingredienser økologiske - undtagen dem fra egen have, de er dyrket efter økologiske principper, gift- og sprøjtemiddelri, fodret med øko-foder osv. ... andet må man nemlig ikke sige uden at være kontrolleret, og det er jeg ikke. 
NB. Jeg spiste ikke al blomkålen, der var for meget til at det var FODMAP-venligt. 


--  Dag 4 🍲 --

     Dag 4 er meget dansk ... fiskefrikadeller.
     De er lavet efter en ny opskrift, hvor de indeholder æg. Det syntes jeg var synd, da æggesmagen overdøvede fiskens fine egensmag. Dild var derimod en god tilføjelse. De er rørt med finthakket torsk (købt hakket - vild luksus), laktosefri fløde, salt, syvpeber, æg, speltmel og dild. 
     Nogle af Ugleungerne spiser ikke så gerne fisk, så de fik majstortillas. Jeg snuppede lidt ananas og majs fra dem, og kartoflerne fik en smørklat inden de blev spist.


-- 🍲  Dag 5 --
 
     Så bliver det visk ikke meget mere dansk. Uha, jeg har ikke brudt mig om flæskesteg siden jeg var lille, og fik den der klamme med masser af fedt, man IKKE måtte skære fra. Denne her kunne spises, men det eneste formildende var de meget lækre, sprøde svær. Det behøver vi altså ikke at prøve igen.
     Ovnbagte rodfrugter står på menuen med jævne mellemrum. De bliver vendt i olivenolie og drysset med krydderurter - masser af timian! - og salt og syvpeber. Så helt 100% dansk blev det heller ikke.
     Igen er det økologiske varer eller fra egen have hele vejen rundt. Der var også Tacos og pasta, som jeg ikke kunne spise.

     Noter om flæskesteg: Det er en vare med et stort spild. Vi købte en stor én på 1.918 g. Jeg ville have sagt, at der i hvert fald var til to dage i sådan én, men deraf stegte vi fedt af i ovnen og skar fedt fra ved bordet, det var i hvert fald 393 gram (som blev givet til hønsene, rørt op i korn, så det gik ikke til spilde). Fordampningen har jeg ikke regnet ud, for så skulle jeg jo have vejet stegen inden vi begyndte at spise. Det vil sige, at der var ca. 1.525 gram til at spise. Vi spiste ikke op, der er 168 gram til rest til dag 6, så vi spiste højst 1.357 g. De lyder voldsomt, men husk, det skal deles på 6 mennesker, deraf tre sultne Ugleunger (teenageeedrenge).  Det giver 226 g. pr. næse.
     En mand spiser i gennemsnit 60 kg, og en kvinde 38 kg kød om året ifølge DTU, så vi burde sætte 957 g kød til livs om dagen i vores familie. Ja vel egentlig mere, for hvis det er et gennemsnit, er de der slet ikke spiser kød regnet med, og vi 'forventes' at indtage deres portion. Så meget kød spiser vi normalt ikke, dag 5 var meget atypisk.


-- Dag 6 🥘 --

     I dag fik vi pizza og mere. Der bliver meget ofte lavet to retter, eller rester og en anden ret. Dels er der jo mine intolerancer og allergier, dels er vi 6 personer med forskellige præferencer og livretter.
     En bageplade med pizza rækker ikke til seks personer, så der  må suppleres. Kartofler fra dag 4 blev braset, og så fik de voksne dem + et spejlæg hver, så der var nok pizza til Ugleungerne
     Pizzaen er næsten helt hjemmelavet. Dejen er med speltmel, tomatsovsen er hakkede tomater (halvfabrikata fra Irma), krydderurter, olie og salt, ansjoser (ikke økologiske) og reven ost.
     Tomaterne i salaten er nogle af de sidste fra haven. 


-- 🍲 Dag 7 --

     I dag var Skribenten ikke hjemme. Ugleungerne ville gerne have tortillas - igen, og jeg stegte to kyllingelår, delt i over- og underlår til mig og Hvalrossen.
     Egentlig skulle der have været gomasio - ristede sesamfrø og salt - på kålen, men der var ikke flere sesamfrø.
     Der er kylling, perlespelt og majs til overs til en kyllingetærte i morgen.  Vi ender nok med speltmelspandekager efter en let forret.

6 kommentarer:

  1. I feel for you. I am vegetarian because meat does not agree with me. If I eat meat (any meat including fish I get migraines). I suspect it is not the meat but the things we do to it, but when it became obvious that meat was the problem organic meat was rarely available and VERY expensive. It is still expensive.
    I have some intolerances as well (oranges in any form) and tomatoes (which I love) except in small amounts.
    And no, hospital food does not cater for intolerances at all. Nor restaurants. And sadly quite often friends/family fail too.
    I don't envy you juggling to meet your needs and other people's preferences. Feel free to vent at any time. And yes, the translate button works pretty well.
    Sorry for the loooooong comment.

    SvarSlet
    Svar
    1. Long comments to long blog posts are appropriate.
      Good meat in small amounts is for me - and I think for everybody who does not get ill in some way from meat - the easiest way to get our essential amino acids. If we all bought organic meat, the world would become a better place for us all. Normally I don't talk about this subject, but as the media have been overflowing from vegan world saving advertisements for quite some time now, and I got irritated enough to write about it here.
      I can't really blame friends and family for not understanding that just a teeny sip of this or a smite of that can be so bad. But the professionals in hospitals and so on? They should know better. Restaurants actually do best in my experience.
      Oranges ... that sounds bad. I hope you at least can enjoy the smell - that's what I do with many things.

      Slet
  2. Meat does not agree with me, either, but i never tell others they must be vegetarian. You are right, we need to make sure our meat is coming from good sources, rather than ban it outright, especially for FODMAP diets.

    SvarSlet
    Svar
    1. Yes, better meat and less meat instead of no meat. That's what I'm saying too, but like you I accept that people do not eat this or that - without preaching :)

      Slet
  3. That is an extremely restrictive diet, Charlotte. And the extra work you must do to take into consideration the different allergies and palates is mind-numbing and endless. I'm with EC - feel free to vent here anytime.

    I haven't been in the hospital for many years (knock on wood) and at that time I did not have the GI issues I do now, so I'm not sure how well our system of hospitals caters to those with problems. I do recall when my father was in hospital for weeks at a time - the food was plain, and could be bland, which I thought was intentional to cover most dietary needs. But I have no idea if there were alternative meals for either vegetarians or those with allergies, or if those patients simply had to go without half of their meal every time they ate. It's something more institutions and even individuals need educating on.

    The translation button works very well.

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you for testing the translation. It gets better over time, I see.
      I think much of the "special diets" in hospitals are go without ones - at least the milk free one was when I tested it, there was a little substitution going on, but mostly subtraction. I hope that you won't see the inside of a hospital for times to come.

      Slet

Jeg bliver altid glad for en kommentar, og prøver at svare på alle kommentarer .

I am grateful for all comments, and try to reply meaningfully to all of them.