Grøntsagsspiservisen

English summary:

   One of my idols, the Norwegian Thorbjørn Egner, wrote a song called the Vegetable Eaters' Song. In the book Dyrene i Hakkebakkeskoven (The Animals of Huckybucky Forest) it is sung to celebrate the new law, prohibiting all inhabitants of the forest to eat one another.
  I have re-translated bits of it, because I think that the vegetarian bias present in the Danish version is not true to the original's more bantering spirit.

-- 🥕 --

     For en gangs skyld vil Uglemor tillade sig at kritisere Halfdan Rasmussen. Hans oversættelser af sangene fra Thorbjørn Egners bøger er jo ellers helt geniale, og Thorbjørn Egner forbedrede endda engang en af sangene efter at have læst Halfdans oversættelse.
     Men lige Grønstagsspisevisen fra Dyrene i Hakkebakkeskoven synes Uglemor ikke han har været heldig med. Som den fremstår nu, er den nærmest en slags vegetarernes kampsang.
     Det synes Uglemor ikke passer til den legende og sammenholds-opfordrende tone i bogen. Visen er jo i bogen skrevet for at fejre den nye lov efter hvilken dyrene i Hakkebakkeskoven ikke længere må æde hinanden. Og så synes hun også at det er synd og skam at pebernødderne ikke er med på dansk. Bogen handler jo trods alt også om peberkager.

Her er så først den norske original:

Den som spiser pølsemat og kjøttmat hele dagen,
han blir så doven og så lat og veldig tjukk i magen.

Men den som spiser gulrøtter, knekkebrød og peppernøtter,
tyttebær og bjørnebær og kålrot og persille.
Han blir sånn passe mett i magen, glad og lystig hele dagen
og så lett i bena at han ikke kan stå stille.


Den som vil ha bare kjøtt og spiser sine venner,
han blir så doven og så trøtt og får så stygge tenner.
Men den som spiser gulrøtter, knekkebrød og peppernøtter,
tyttebær og bjørnebær og kålrot og persille.

Han blir så grei mot dem han kjenner og får mange gode venner,
og får like fine tenner som en krokodille.


Og så Uglemors udgave af Halfdan Rasmussens oversættelse fra 1953:

Den som spiser flæskesteg og store røde bøffer
Bli'r dum og blød som bolledej og går omkring og øffer

Men, den som spiser gulerødder, knækkebrød og pebernødder,
stikkelsbær og tyttebær og grønkål og persille.
Han bli'r så godt tilpas i maven, glad og lystig, aldrig gnaven,
benene bli'r lette, så han ikke kan stå stille


Den som vil ha' kød hver dag og æder sine venner,
han får en bred og doven bag og grimme, gule tænder.

Men, den som spiser gulerødder, knækkebrød og pebernødder,
stikkelsbær og tyttebær og grønkål og persille. 
Han æder ikke sine venner, men er flink mod dem han kender
og får ligeså stærke tænder som en krokodille.