Det er efterhånden en del tid siden, jeg så ideen hos Bellas bedrifter, men ind i mellem går tiden for hurtigt. Den dag, jeg læste hendes blogopslag, var jeg ikke spor i julehumør, og jeg var ved at rydde op - og derfor let at distrahere. Det, jeg ryddede op, var gamle turfoldere og kort, og det kunne da mageligt blive til en stjerne. Jeg kan nemlig lide stjerner året rundt. Dengang skrev jeg:
Fordi Instagram ikke kan lide mig, og fordi jeg godt kan lide
skrevne vejledninger, valgte jeg at følge den norske bloggers
anvisninger (jeg har ingen problemer med at læse norsk).
Hvad jeg ikke lige havde set, var at både Bella og den Instagram-vejledning hun anbefalede, foldede en stjerne med ni moduler, hvor den norske kun havde otte. Så jeg snuppede en gammel kortfolder, delte den i otte og foldede løs. Det var ret enkelt, kun lidt bøvlet at sætte den sammen.
Hvad jeg ikke lige havde set, var at både Bella og den Instagram-vejledning hun anbefalede, foldede en stjerne med ni moduler, hvor den norske kun havde otte. Så jeg snuppede en gammel kortfolder, delte den i otte og foldede løs. Det var ret enkelt, kun lidt bøvlet at sætte den sammen.
Videre fortalte jeg om det maksimale antal moduler, man kunne bruge:
Modulerne kan altså skubbes tættere
sammen eller hives ud, så de danner en mere åben stjerne. Hvor mange
moduler kan der mon blive plads til, hvis man skubber dem helt tæt
sammen? Jeg gættede på 16, det dobbelte af de minimale 8 moduler. men
jeg kunne kun få plads til 15 lige meget hvor meget, jeg skubbede.
Senere fandt jeg ud af, at jeg havde ret. Jeg pillede stjernen fra hinanden og glattede alle folderne med et falseben - en teske eller lignende kan også bruges. Og så kunne der lige præcis blive plads til 16 moduler:
16 moduler er måske lidt i overkanten, og 8 lidt vel lidt.
Siden har jeg foldet et par stykker til. de fleste af dem har ni takker som den grønstribede, men der er også flere med otte og enkelte med et andet antal. Der kommer nok mere om dem senere.
De to er foldet i tebrevsposer, som jeg jo har en overflod af.
De kan foldes i næsten alt papir, men man gør det afgjort lettere for sig selv, hvis man limer den lille flap bagpå fast på det første modul, når man forsøger sig med de helt små.
Trekanten markeret med gult, limes fast inden jeg folder færdig.
They are beautiful. Yes, there is a limit, just as paper can only be folded a certain number of times, depending on the length and thickness of the paper.
SvarSletThe stars are beautiful, will you hang them for Christmas?
SvarSlet