Hver gang, jeg læser om mikro- eller makroplast, undrer jeg mig over at der aldrig er nogen, der kommer med den helt indlysende betragtning, at al den plast kun er i naturen, fordi vi ikke kan ramme skraldebøtterne.
Så ville det ikke være det oplagte sted at starte? Altså kort sagt: Brug bare plasten og se så for #¤”§ at putte den i skraldebøtten eller allerhelst genbrugscontaineren bagefter.
Hvorfor opstiller så mange miljøforkæmpere helt uopnåelige mål: Brug ikke noget plast, ingen tandbørster, ingen bæreposer, ingen sugerør ... altså! Brug din egen kurv, dine egne poser, ... alt sammen kun noget, der lader sig gøre i København med tæt til alt og et Løs-marked rundt om hjørnet.
Hvorfor skal vi ikke først fokusere på de lavthængende frugter, på alt det, vi alle sammen burde kunne overkomme: Brug posen til den er slidt op! Smid dit plast i skraldebøtten! Smid dit plast i genbrugscontaineren.
Måske er svaret at alle de urealistiske tiltag ikke koster penge for andre end os almindelige mennesker?
Vi køber strikkegarn til karklude, indkøbsnet i stof, bambustandbørster, ækle papsugerør osv. Og der er jo faktisk nogen, der tjener penge på vores dårlige samvittighed ved at sælge bee-wrap, silikonelåg og alle de mere eller mindre uduelige løsninger, de hitter på i stedet for husholdningsfilm ... forsæt selv remsen.
Hvorimod hvis der skulle være flere skraldebøtter, flere genbrugsstationer, måske endda et par gadefejere, så var der jo nogen, der skulle have penge op ad lommen.
Er svaret mon så enkelt?
Så ville det ikke være det oplagte sted at starte? Altså kort sagt: Brug bare plasten og se så for #¤”§ at putte den i skraldebøtten eller allerhelst genbrugscontaineren bagefter.
Hvorfor opstiller så mange miljøforkæmpere helt uopnåelige mål: Brug ikke noget plast, ingen tandbørster, ingen bæreposer, ingen sugerør ... altså! Brug din egen kurv, dine egne poser, ... alt sammen kun noget, der lader sig gøre i København med tæt til alt og et Løs-marked rundt om hjørnet.
Hvorfor skal vi ikke først fokusere på de lavthængende frugter, på alt det, vi alle sammen burde kunne overkomme: Brug posen til den er slidt op! Smid dit plast i skraldebøtten! Smid dit plast i genbrugscontaineren.
Måske er svaret at alle de urealistiske tiltag ikke koster penge for andre end os almindelige mennesker?
Vi køber strikkegarn til karklude, indkøbsnet i stof, bambustandbørster, ækle papsugerør osv. Og der er jo faktisk nogen, der tjener penge på vores dårlige samvittighed ved at sælge bee-wrap, silikonelåg og alle de mere eller mindre uduelige løsninger, de hitter på i stedet for husholdningsfilm ... forsæt selv remsen.
Hvorimod hvis der skulle være flere skraldebøtter, flere genbrugsstationer, måske endda et par gadefejere, så var der jo nogen, der skulle have penge op ad lommen.
Er svaret mon så enkelt?
-- 🥤 -- ♴ -- ♻ --
Every time I read about micro or macro plastics, it strikes me that no one ever makes the obvious point: that all that plastic is only ending up out there in nature because we can't seem to hit the rubbish bins.
So wouldn't that be the obvious place to start? In a nutshell: Just use the plastic and then make sure to put it in the rubbish bin or preferably the recycling container afterwards.
Why is it that we're always shown unattainable goals: Don't use any plastic, no toothbrushes, no carrier bags, no straws... I mean! Use your own basket, your own bags, ... all things that are only possible in big city with its short distances and a bulk food market just around the corner.
Why don't we focus on the low-hanging fruit first, on all the things we should all be able to do: Use the bag until it's worn out! Throw your plastic in the rubbish bin! Throw your plastic in the recycling bin.
Perhaps the answer is that all the unrealistic solutions doesn't require any but us ordinary people to spend money. We have to buy yarn for dishcloths, shopping nets, bamboo toothbrushes, disgusting cardboard straws, etc. And someone is actually making money off our guilty conscience by selling bee wrap, silicone lids and all the more or less useless solutions instead of cling wrap ... you name it.
However, if there were to be more rubbish bins, more recycling centres, maybe even a few street sweepers, then someone not us ordinary people would have to come up with some money.
Is the answer that simple?
Is the answer that simple?
Our plastic recycling has stopped here. The company went bust and stockpiled immense amounts of plastic before they admitted to their problems. Big sigh. For the moment we bin it. And try and use as little as possible. And reuse when we can.
SvarSletBin is way superior to through the car window :) I am sure something will arise again. Look at my answer to Denise Covey Writer. If it is possible in Germany, it also possible in Denmark and Australia and elsewhere.
SletWe are blessed to have large recycle bins picked up every week from our homes, and we can throw all kinds of solid plastics in them. Plastic bags and film can be brought back to the store and put in their recycle bins.
SvarSletThe problem here is many people are just lazy and rude and throw all their trash on the ground, many of the streets looks like garbage pits from people simply dumping trash right out of their cars.
Yes, I think this is the greastes problem, people beinhg lazy and dropping their plastic refuse all over. First step should bbe a massive education campaign teachen everyone to use the bins!
SletLater we could do more, but first things first.
These are big questions but seem to be out of the rheum of possibility for politicians to answer. Recycling was a nice idea, but the sheer amount of recyclable materials make keeping it going impossible.
SvarSletYes, maybe, I don't know. I only know that plastic put in the bins and burned to water and Co2 do not end up as microplastic in the oceans or woods. That's why I speak warmly for this base line as starting point. Recycling works, and have worked in Germany for way longer than 20 years, so it IS possible, but it requires massive will and information campaigns. GrünerPunkt, look here: https://www.gruener-punkt.de/en/politics-and-society/consumer-information
SletThe answer could be that simple but there is no money in it for those who wish to make even more profits than they already do. I already take re-useable bags to the shops and have done for years, using each one until it falls apart then it goes in the recycle bin. They last a long time and I have a huge supply.
SvarSletI don't buy yarn amd make dishcloths though, a few years ago it was a "big thing" on the internet with people knitting their own and showing them off, so I biught yarn and made one and decided it was far too pretty to use in the sink and get it all stained and greasy, so now it is a mat in my bedroom on one of the smaller chests of drawers. I'll take a photo.
Hehe I totally get this. I had to spak roughly to myself to get those knitted ones in use. Only I used my old stash-yarn all the way back from the 70es.
Slet"bought" yarn!
SvarSletDer er så mange dejlige ideer fra den store verden, med ideer til det enkelte. Mange af disse svar er jeg opvokset med, og mange i min generation, hm. i dag ser jeg flere af samme generation "tabe" hundens efterladenskaber, Mc. Donalds take away, købe plastposen ved indkøb, så den gode intention med lede os til at "tænke med hovedet".
SvarSletJeg hørte en mor i 30 erne udtale sig i medierne den 1/7 - hvor vi nu er oppe på 10 affaldsfraktioner til sortering. Hun smed en del i resteaffald der ved rengøring kan fordeles til plast blandt andet. For hende var det tiden, og en anden fulgte op med vandforbruget.
Jeg har det som du, hvorfor kan vi ikke alle feje for egen dør asap. Jeg undre mig.
Virkeligheden bliver et meget langt sejt træk til at ændre denne adfærd, og kva mit skriv tidligere, er der laissez faire for flere, og det er præcis den borgergruppe der bosætter sig udenfor Kbh. Det kræver penge, endda lovgivning for du, jeg alle finder den rigtige vej, hellere i går end i morgen.
Ja, alle de der "tabte" ting ... det er vel i høj grad dem, der er problemet.
SletTiden ... hmm, så kunne man vel lade mobilen ligge så længe. Genbrug har jeg aldrig savnet tid til, det er jo en investering i fremtiden - og det er noget, man burde lære i skolen - det gør man altså i Tyskland, hvor skraldebøtter både på skoler, banegårde og mange andre steder er fraktionsopdelte. Jeg var i praktik i en tysk skole i 1986, og allerede der havde de opdelte skraldespande, og en 2.klasses pige belærte mig om at alu-folie altså skulle i metalbøtten, ikke restaffald ;)
Bøder og opdragelse er nok vejen frem.
Det der kan undre mig er, mine børn og jeg selv er opdraget med affald ikke bare må smides hvor det passer os, det skal i rette beholdere. Det samme blev mine og deres venner. Når vi og de er blevet teens og voksne, blev reglerne sjove at bryde eller gå lige til grænsen. Husker min gamle far sige, sådan har det altid været. Når den voksne er klar til at kalde sig voksen, nogle som 20 årig og andre som 50 årig, har de skabt deres eget sæt regler, uanset hvordan opdragelsen har været. Det er tanker jeg har taget med mig, og givet videre til mine børn, og de har givet videre til deres. Og det kan så viderebringes til hvorfor legekammeraten ikke tager hunde efterladenskaberne med sig når hen er 60+, måske fordi lovgivningen ikke er tydeligt nok. Ordensmagten har ikke kapacitet til at stå vagt til udskrivning af bøder, og udviklingen er med til justeringer i vores kultur. Det leder sig hen til en af dine teser, hvorfor kan andre lande så have det med i undervisningen. Det har de jo også allerede fra vuggestue niveau her i DK, både mine børn, og nu børnebørnene har emne uger, dukseordning og der har duksen ret til at peje fingre af kammeraterne hvis de "taber" noget affald. Aula fortæller gør forældrene opmærksom på vigtigheden af at samles i flok, det fortæller mine børn mig. Ved så ikke hvad de gør anderledes andre steder.
SletDet at være en 59 model, gør jeg kun har levet med den øgede forbrug, og derved følger affald. At det er den eneste løsning for vores velfærdssystem kan hænge sammen, iflg. vismændene er så en helt anden snak, om jeg er enig kan du gætte på. Det jeg bare vil sige med det, er hvis vi havde et land med typer som denne butik RAA Aarhus (https://www.raa-aarhus.com/) - Så tænker jeg vi fik løst problemstillingen samtidig med vi alle "skiftede gear" at vores kalender ikke skal være klistret til med arbejde, træning, socialt samværd, legeaftaler, teater, koncerter, udenlandsrejser, og den ledige tid der så er tilbage, have hovedet dybt begravet i mobilen, og den er så en helt anden snak.
Tak fordi jeg måtte melde ud hvad jeg tænker. Det har nemlig altid været et af mine favoritemner, allerede i 5 - 6 klasse begyndte mine holdninger at komme til udtryk. Miljø, klima mm. har stået højt på listen, siden begyndelsen af 70´erne. Tvind Møllen var et projekt jeg fulgte, nød perioden med bilfrie søndage.
Og ja, vi er enige, det er vejen til målet vil har lidt tvist omkring. Hvor vi har forskellige oplevelser, og derfor forskellige tanker for at tydeliggøre.
Det der faktisk undrer mig allermest, er når jeg iagttager nogen - mest mellem 15 og 30, der er veganere osv. for klimaets skyld, men smider alt affaldet i én pærevælling i skraldespanden. De har tid til at stå i timer, for at få auberginer og havreprodukter til at ligne og smage som karrysild, men de par minutter, det tager, at sortere affaldet. Næh, nej dem har de ikke. Der er et eller andet helt skævt i det billede for mig.
SletOgså at børnene i skolen lærer om olieforurening, rydning af regnskovene, atomkraft, osv., men ikke om affaldssortering - hvad de selv kan gøre ved det. Min teori er, at det ofte fører til at børnene føler sig magtesløse og opgivende. Det har også altid undret mig at dukseordningerne ikke virkede her i landet.
Men ja, svaret er nok en holdningsændring. Lige nu er vi i hvert fald ret meget på vej den gale vej med affald i alle grøftekanterne, hærværk og folk, der ødelægger teaterforestillinger osv. og føler sig berettiget til det fordi de jo har betalt! Men det er vist for lang en diskussion til en blog-kommentarer.
Lige som dig fulgte jeg Tvind-møllen (der ikke er så fantastisk når man er afhængig af at den drejer, for at kunne få et varmt bad efter dagens beskidte arbejde ;) ) og nød de bilfrie søndage. Og jeg undres lidt, for jeg er selv model 61, og mine bedsteforældre var ikke med i forbrugsræset. Der var luft, tid til undren, til planter og dyr og sparsommelighed og genbrug ... Der lærte jeg meget, der har fulgt mig sidenhen.
Vejen til målet ... jeg famler lidt, ser ud på den store verden og ser, hvad de gør og undres over at vi ikke kan her i landet.