Oprydning og deraf følgende digt.

Cleaning and a poem, but only in Danish, because MotherOwl only translated the Polish verse into Danish.

-- ✎ --

     I går ryddede Uglemor op - ja det gør hun hver dag i større eller mindre udstrækning - men i går ryddede hun sit skrivebord op, og det sker ikke så tit.
     Skrivebordet rummer normalt hvad der vist bedst kan beskrives som kreativt kaos. Men nu var Uglemors lille røde bog, paphjernen, oversigten over Ugleungernes lommepenge og mange andre nyttige ting blevet borte. Uglemor hentede kost og spand og gik i gang.
     Under oprydningen dukkede masser af ting op, der havde været borte i længere tid, blandt andet slutningen på et morsomt vers om seks kokkepiger på polsk, som Uglemor havde leget med at oversætte til dansk.
Her er det så:

Sześć kucharek
Wanda Chotomska

Było sobie sześć kucharek:
Jedna chuda jak sucharek,
jak bułeczka pulchna druga,
trzecia jak makaron długa,
czwarta miała mleczną cerę
i lubiła kluski z serem,
piąta niby pączek tłusta
i jak ocet kwaśna szósta.
Pięć kucharek w mlecznym barze
miało przez nią kwaśne twarze,
bo nic nigdy nie robiła,
tylko ciągle się kłóciła:
z tą najpierwszą o kakao,
co na blachę wykipiało,
a z tą drugą - o talerze
i o każdą dziurkę w serze,
o ryż - z trzecią, o sól - z czwartą,
z piątą zaś - o bułkę tartą...

Og på dansk
Der var engang seks kokkepiger,
hør nu efter hvad jeg siger.
Samme sted de arbejd' fik,
hør nu her, hvordan det gik.
Nummer ét var tynd og mager,
skønt hun elskede ost og kager.
Nummer to var tyk og fed,
ku' knap rokke sig afsted.
Nummer tre var ung og yndig,
hendes suppe næsten syndig.
Nummer fire derimod
var som dagen lang og god.
Nummer fem ku' li sardiner.
Alle fik de sure miner.
Kun på grund af nummer seks,
der var sur som nogen heks.

Der var altid noget i vejen.
Nummer et, pas nu på stegen!
Nummer to, jeg tror du sover,
se kakaoen er kogt over!
Hun ku' skændes med nummer tre
om hver gaffel, kniv og ske.
Selv den blide nummer fire
kunne hun forstå at tirre.
Fem fik skænd for sin dessert,
hvor selv raspen var forkert.

...og så er der ikke mer,
digtet slutter lige der.

Og den røde bog? Den er stadig væk!