Økologi for enhver

Uglemor går stærkt ind for økologi - økologi for alle og overalt.
     Hun vil gerne købe alle sine varer i økologisk udgave, men det kompliceres af alle dem, der hægteer deres egen sag på økologien.

Økologi er ikke det samme som fuldkorn. Jeg vil gerne bede om
- hvide pastaskruer, ikke fuldkorn;
- Sigtet speltmel, ikke grahamsspeltmel.
- 2 kg hvidt roesukker ikke uraffineret rørsukker i små poser.

Økologi er ikke vegetarisk - hvor kommer næring til jorden fra, hvis ikke fra køer, grise, høns osv. Derfor savner jeg:
- Økologisk kødbouillon UDEN løg (det findes ikke-økologisk, så et lader sig gøre)
- Alle de andre dele af et dyr. Økologiske grise består så vidt jeg ved ikke kun af koteletter og hakket kød.
- Økologisk indmad.

Økologi er heller ikke helsekost. Jeg savner smag:
- sødmælksyoghurt, der ikke er sukkerreduceret eller med gojibær (erstat med næste modedille efter behag)
- sødmælksyoghurt med almindelig smag: jorbær, hindbær, peach melba, pære/banan - helt uden klamme vanille-bismage og alt muligt sært. 
- creme fraiche med 38 % fedt.
(og hvis alt det forudnævnte så kunne fås laktosefrit ... 😄 glad Uglemor).
-lagret ost.

Økologi er miljøvenligt, men skal chokoladen nødvendigvis pakkes ind i den ækle plast, der får den til at smage af plastik?
- slik og chokolade for børn og barnlige sjæle - til at betale og uden "voksenfyld" af vammel chokoladeganache eller hvad de nu hedder.

Kort sagt flere af de basisvarer, vi bruger som en stor familie.

Byerne dør

Sidste uges store nyhed i vores lille del af verden er at vores lokale Irma lukker. Måske åbner der (endnu) en discountbutik i stedet. I hvert fald bliver byen endnu en variation fattigere.

Efter at have været i et par andre byer, var der noget der slog mig: Det er ikke butiksdød, vi er vidner til.  Det er bydød. Prøv bare at gå en tur igennem en hvilken som helst provisnby en hvilken som helst hverdag. Der er nærmest uddødt, og de mennesker, der endelig er i byen, haster afsted, for de er ude i et ganske bestemt ærinde.
     Alle mennesker handler på nettet, så specialbutikkerne lukker i stadig hastigere tempo, for det er en selvforstærkende spiral. Man køber på nettet, en eller to butikker lukker. Man kan snart ikke få det, man kom efter, så man er nødt til at købe mere på nettet. Der lukker så en tre-fire butikker mere, og til sidst er der kun cafeer, livsstilsbutikker, frisører og smarte børnetøjsforretninger tilbage i bykernen.
     Biblioteket er rykket ud fra bymidten, og blevet stort set bogfrit. De har en kultursal med kulturarrangementer, 3D-printere, bestsellere, film, e-reoler og store, åbne rum. Ikke noget med at indsnuse duften af bøger og sidde lidt og læse i et hjørne.
     Posthusene har ikke længere frimærker og pakkeudleveringsskranken er i den store discountbutikker i byens udkant. Der ligger apoteket for øvrigt også ... og bageren. Og så sælger discountbutikken da også bøger, så man lige kan kigge i dem, inden man bestiller dem hjem.
     Banken ligger stadig inde i byen, men de har jo ingen penge, så der er ikke rigtig noget at komme efter.
     Nu lukker Irma så også. Der er kun discountbutikker tilbage til næste år. Endnu flere vil købe ind på nettet eller som mig tage andre steder hen på indkøb. Sørgeligt. 

      Vi bliver nødt til at nytænke bykernen.

På vejen hjem Ekko - fredag 26. oktober

Det er tid for nogle smukke, opmuntrende billeder her på bloggen.
I morges var det tid for en lille visit tilbage til Vejen hjem-billederne.
Dengang i 2015, var sommertiden allerede holdt op, i år sker det først på søndag.

Tirsdag 27. oktober 2015

Derfor er det naturligvis mørkere på mine billeder. Til gengæld er der lidt flere.

- 🌄 -

Throwback to when I wrote On my Way Home-posts. Today is 3 years since Tuesday 27. Oktober 2015.
This year DST ended earlier, of course my photos are darker, but on the other hand there's more of them. 

Solopgang 8.07 solnedgang 7.42 Daglængde 9.35, aftaget 8 timer

Udsifgt over markerne -- Over the fields.

Næsten hjemme -- Almost home.

Jeg vender mig om --  Turning around.

Månen helt tæt på -- The Moon up close.

Og en lille bonus. Denne smukke plante fandt jeg, medens jeg ventede på bussen forleden dag.

- 🌱🌱🌱 -

And a bonus. I saw this pretty plant waiting for the bus last week

Mormormad -- Granny Food

This is a rant about how industrialized food is almost not food at all, but additives, preservatives and other -ives. Fo a similar rant in English, go sample Deborah's ramblings here.

- - - - - - - - - -

Hvad er mad?
     Hver gang Uglemor går på indkøb og kigger bag på varerne, og især ned i andre menneskers kurve, når hun venter ved kassen, bliver Uglemor deprimeret. Så meget ækel mad, der næsten ikke fortjener dette navn.
     Har nogen af jer nogensinde læst bag på en let-mayonnaise? Der er næsten ikke æggeblommer i, det er bare vand, olie og holde sammen på det hele-stoffer.
     Neturalmarinet kød er bare et dæknavn for verdens dyreste vand.
     Folk har ikke råd til ordentlig mad, siger de. Eller tid. Og nej, svaret er ikke convenience food. Hvis du virkelig har råd til at betale et dobbelte eller mere for revne gulerødder eller kål i strimler. Så kunne du måske ansætte en au-pair eller hushjælp for de samme penge.
     Men hvis nu man købte en pose gulreødder i stedet for  revet gulerod til det dobbelte, lavede sin egen rasp (gratis), så kunne der blive til lidt ordentlige råvarer, som man bliver mæt af i stedet for industrialiseret pap-mad hvad så? Desuden er danskerne det folk i Europa, der bruger syvendemindst på deres madbudget, så måske kunne de fleste af os bruge bare lidt mere uden at blive ruineret.

- o 0 o -

Lone Landmand har skrevet en bog, der hedder Mad vs. fødevarer. Og en amerikansk blogger/gedeavler, jeg tilfældigvis faldt over, taler også om det. Der er så mange ting at undre sig over, så mange ubesvarede spørgsmål. Svaret lader til at være penge og profit, men samtidig bliver svaret sygdomme, naturødelæggelser, allergier og mange andre ubehagelige svar.

 - Hvorfor pasteuriserer vi stadig mælk 35 år efter at tuberkulose blev udryddet i Danmark
- Mon for holdbarhedens skyld?

- Hvorfor giver avlerne smågrise penicillin, når det rette foder holder diareen på porten?
- Måske fordi penicillin virker vækstfremmende?  (Hvis DR's link ikke længere virker, så prøv her).

• Tillægsspørgsmål: Når så mange børn får øreproblemer af dårlig mælk og sammenstuvning i institutioner, er der så en sammenhæng med deres penicillinkure som små og deres tidlige pubertet/senere overvægt?

Læs HER  nu.

Kalorier osv. nej tak

Kære venner, fjender, med- og modarbejdere, guruer og livsstilseksperter!
     Nu har jeg fået nok af at høre om onde kalorier og slankekure. Fra nu af vil jeg spørge om det smager godt, om det gør mig glad, om jeg får ondt i maven af at spise det eller om jeg føler mig veltilpas. Jeg vil ikke høre mere om: "Den mætter mest for færrest kalorier" eller hvor få/ mange kilometer man skal løbe for at forbrænde dette eller hint. Jeg er ikke interesseret i at være åleslank eller hvor meget jeg egentlig vejer.
     Jeg vil virke uden at knirke, det er det, min træning skal tage udgangspunkt i. Jeg vil ikke plage mig selv og følge indviklede kure for ikke at tage 600 g på.
     Jeg vil nyde maden, spise friskbagt brød med smør og hjemmelavet syltetøj. Mad er ikke syndig, med mindre man frådser så meget, at man ruinerer sig  selv eller burde give nogle af de - for mange - penge man bruger på maden til et bedre formål. Fløde er ikke synd. Gulerødder er ikke dyd.
Hvis nu vi i stedet for de fortænkte kure holdt op med at spise billigt bras og spiste lidt mindre, men af en ordentlig kvalitet, og kun spiste ting, vi kunne reproducere i eget køkken - ting som min mormor ville kunne forstå. Jeg tror hun ville tænke sådan her:

- Hydrolyseret vegetabilsk olie? Hjælp, hvor er min hydrolysator?
- Fedtreduceret kakaopulver. Hvordan får jeg mon fedtet ud af kakaobønnerne, skal de presses eller sies?
- Mononatriumglutaminat, hvilken plante skal jeg mon plukke det krydderi fra?
- Fruktosesirup ...  øh,  Wikipedia forklarer faktisk hvordan. Stik mig lige en flaske α-amylase (og hvis du kan læse engelsk, så prøv lige at læse den i stedet - den danske er MEGET overfladisk).

Hvis alle efterlevede disse råd ville vi se en revolution, både sundhedsmæssigt, miljømæssigt og økonomisk. Kalorierne er ikke fjenden, møjmad er!

Dear friends, enemies, dietists, gurus etc.
MotherOwl has heard more than enough about sinful calories and dieting. From now on, I'll ask if it tastes good, if I'm happy eating it or whether my stomach feels comfortable. I do not want to hear more like: "This will make you feel sated for less calories" or how many miles I'll have to run to burn this or that. 

I'm not interested in being thin as a rail or in how much I really weigh.
I want my body to function without creaking, and that's what my training should be aimed at. I do not want to maltreat myself and follow complicated diets in order to not gain 600g.
I want to enjoy my food, eat freshly baked bread with butter and homemade jams.
Food is not sinful unless you indulge enough to ruin your health or if you really should give some of the money spend on the food for a better purpose.
Cream is not sin. Carrots are not virtue.
If, instead of the ingenious diets, we stopped eating cheap junk and ate a little less real food of  good quality and only ate things we could reproduce in our own kitchen - things that my grandmother could understand. 

I think she would for instance think like this:
- Hydrolysed vegetable oil? Help, where is my hydrolyzer?
- low-fat cocoa powder How do I get the fat out of the cocoa beans, should they be pressed or sieved?
- Monosodium glutaminate, which plant should I pick that spice from?
- Fructose syrup ... oh, Wikipedia actually explains how to. Hand me a bottle of α-amylase, please.

If everyone followed these rules, we would see a revolution, both health-wise and environmentally The calories are not our enemy! Junk "food" is!

Engagerede forældre? -- Committed Parents

     Hvis man bager kage til klassens time - eller endnu bedre skærer en million grøntsager i tern, kører ungerne til alverdens ture og stiller op til festudvalget, ja så er man en engageret forældrer.

     Hvis man spørger ind til de bøger, børnene læser i dansktimerne, forholder sig til emneugens indhold (måske skulle vi lave noget andet end "krop og bevægelse" i år?) eller kommer med forslag til undervisningsmaterialer, ja så er man en blandemaskine og en pest.

Hvad er lige vigtigst for os som forældre?

     Dette skrev jeg i foråret 2017, men fik aldrig lige trykket på "udgiv". Nu lader det til at i hvert fald den første halvdel af svadaen her bliver taget op i den offentlige debat.

     Gad vide, hvorfor der er at skolen tror at vi skal hjælpe med alt det praktiske. Jeg ville faktisk foretrække at sende mine børn i skole hver morgen til tiden - udhvilede, med spidsede blyanter (nå nej, opladt computer), madpakke osv - og så bage en kage til deres fødselsdag.
     Gad vide hvorfor skolen tror at jeg har lyst til at køre mine børn alle mulige underlige steder hen på tossede tidspunkter, ligge i telt med en gang 4.-klasses rødder på nattergaletur eller køre 20 km. kl 22.00 for at afhente børn, der har været i teateret eller på hyggetur med klassen. Er der ikke noget med, at de skal afleveres på skolen igen efter udflugter?


English summary.

If you bake muffins for the class - or even better cut up a zillion carrots, drive all the kids to an amusement park, arranges get together events for the parents ... you get the drift.
Then you're classified as committed parents.

If you question the books read in class, have an opinion on the subject for the feature week (why is it always PE and group mechanics), or have a suggestion for the next book.
Then you're considered a nuisance and a busybody.

I aks myself what's most imoprtant?

Kurt og angsten for den daglige avis

Nogen gange tænker jeg på om folk i 30'ernes Tyskland mon havde det lidt på samme måde som Kurt og jeg har det? Foldede de mon hastigt avisen sammen igen? Fik de næsten ondt i maven af at tænde for radioen? Kunne de ikke rigtigt holde ud at høre andre mennesker diskutere over kaffen?

Nødvendige forholdsregler
Ikke åbne for gaveboden
Fornuftige besparelser
For eksportens skyld
Landbrugets krav
Ansvarlig politik
Håndtrykspåbud 
Scan selv-kasse
Skønhedsideal
Besparelser
Selvcensur
Selvskade
Varm luft
NemID
Bidød 
#metoo
Fedtlag
Besparelser
Burkaforbud
Overvågning
DJØF'icering
Krammeforbud
Utåleligt ophold
Gør det selv-service
Funktionelle lidelser
Hvidvaskningsskandaler
Rygeforbud på matriklen
Arbejdsprøvning med seng

Ligesom Kurt har jeg lyst til at udstøde et fuldtonende AAAAARGH!

Var det sådan, folk reagerede i 30erne?
Gik de i indre eksil?
Ventede på at det gik over?
Håbede at det ikke ramte nogen, de kendte, eller deres familie?

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg vil sige med dette indlæg. Jeg føler bare, at det vi gennemlever lige nu, er så ubehagelig og menneske-uvenlig -uegnet, -u alt muligt andet, at jeg ikke rigtig kan holde det ud. Men hvad skal en stakkels Uglenor gøre?

Words for Wednesday 17. October -- Unicorn Farm 4

Words for Wednesday over at Elephant's Child:

Here's my bit. Still a part of my mock autobiography.
I'm only using the misty photo.


"We need to go to the far end of this isle," Kai said. "The lake, where the Kelpie lives is down there."
"But we can't go by the normal road, the police have a guard down there, and we can't use any magic tonight. The enemy will sense it and be aware of us."
"We must all be inside the Old Hunter's Lodge by sunrise." Sandra stated. Her black hair seemed dark as the night itself, and her eyes were starry holes beneath the bangs.
"But how, The water has risen because of the storm, spring tides and syzygy." The marches are dangerous tonight. No moon and lots of water, bog holes, will o'the wisps and elven maidens galore.
All the faces turned bleak, despondent. Tonight at midnight Thursday began. A new victim would sure as as the sun rises find his or her way to the Stag Lake. .

"Did you know that there once was a private railway out there?" Kai asked. "I'm not sure all the tracks are still there, but the embankment sure is. We can use it to cross the marches."

In the early morning they crossed the swamp on the old railway embankment.
As they arrived at the other end of the embankment they followed the old trackbed. As they entered the woods, tracks appeared on the gravel. "They look as though they're used!" Susan exclaimed in a loud whisper.
"But we would hear a train going here, even as far as the Farm, it that was so" Tue whispered back. "Quiet!" Kai hissed.
The end of the tracks were hidden in mist. The brewings of Mother Bog rose almost to the tops of the trees. Everything was still.

- - 💜 - - og så på dansk



"Vi skal ned til den fjerne ende af øen," sagde Kai. "Søen, hvor Nøkken bor, er dernede." "Men vi kan ikke gå ad den normale vej, politiet har spærret den, og vi kan ikke bruge nogen magi i aften. Fjenden vil mærke det og blive klar over, at vi er der."
"Vi må alle være inde i Jagthytten ved solopgang," sagde Sandra. Hendes sorte hår syntes mørkt som natten selv, og hendes øjne var stjerneklare huller under pandehåret.
"Men hvordan, Vandet er steget på grund af stormen, tidevandet og nymånen.." Marsken er farlig i nat. Ingen månelys og masser af vand, mosehuller, lygtemænd og elverpiger.
Alles ansigter blev dystre og modløse. I nat ved midnat begyndte en ny torsdag. Et nyt offer ville så sikkert, som amen i kirken, finde vej til Hjortesøen.

"Vidste I at der engang var en privat jernbane derud til?" spurgte Kai. "Jeg er ikke sikker på, at sporene stadig er der, jernbanedæmningen ligger der stadig. Vi kan bruge den til at krydse marken.
Tidligt om morgenen krydsede de sumpen på den gamle jernbanedæmning.
Da de ankom til den anden ende af dæmningen, fulgte de det gamle jernbaneterræn. Da de nåede ind i skoven, var der pludselig skinner i gruset. "De ser ud som om de bliver brugt!" hviskede Susan gennemtrængende.
"Men vi ville kunne høre et tog der kørte her oppe på gården," hviskede Tue som svar.
"Stille!" hvislede Kai.
Enden af sporene var skjult i tåge. Mor Mosekonens bryg steg næsten til toppen af træerne. Alt var stille.

Words for Wednesday 10. October -- Unicorn Farm 3

The prompts will be at Elephant's Child's this month but are provided by Margaret Adamson, and her friend Sue Fulton.  They may also include photographs taken by Margaret's friend  Bill Dodds.
This time I'm a bit late to the party, and once again I wrote a small chapter from my autobiography

Let the cat out of the bag 

and/or 

Best thing since sliced bread 
- I only used the first prompt.

"Let the cat out of the bag!" Heidi's father yelled. Susan was once again visiting Heidi and her wonderful, if unusual family on her way to school.
Heidi's father was a magician in both meanings of the word. He earned his living as a stage magician, pulling coins and flowers out of peoples' ears and hair. As he used to say: "People expect a magician to be fake, a bluff. Well I'm the real thing, and nobody will ever suspect me. It's the perfect cover." Heidi's mother, Sandra, was working as a supermarket cashier in the busy seasons, and were a stay at home mom the rest of the year. In the summer, when Heidi and her twin siblings, Tue and Carla, attended the wizarding school at The Unicorn Farm, she usually stayed at home and lend Kai a hand with his magic. The stage variety that is. Although Sandra was an accomplished witch in her own right, she was afraid of discovery. That's why she forbade Heidi and the twins any use of magic, except inside the house behind closed doors.
But now was the time. Susan had walked into a full blown family drama this Tuesday as she came over to tag along with Heidi and the twins. She almost left again, but Heidi called her over with a wave of her hand. Together they listened to Kai and Sandra. "It's time to show those demon-loving scoundrels that we're not afraid to fight them!" Kai said in a low, determined voice.
"But," Sandra said, almost as loudly, "haven't you learnt anything from history? We'll be persecuted, burned, hanged and quartered once again. Th non-magic society is not ready for the truth.."
"When will they ever be?" asked Kai in an exasperated tone. "But with a child dying every Thursday -- an innocent child, not having anything to do with magic at all -- we just got to intervene! The Police has no idea of magic monstres. No idea of where to look and what to do. They're still looking for a madman. We know the truth. We got to do something about it. We got to do something about that band of idiots or at the very least stop that Kelpie."
Sandra seemed to grow smaller. "Kai, even though I think you're over dramatizing you have a point. Those children ... My mind is reeling with implications. We are at a cross road in Time. What we do now will affect so much more than the life of a few non-magic children. But yes. Something has to be done. Not today though, the omens are bad. We must wait."
"Wait?" Kai yelled. But his voice had lost some of its force. "Always wait. Sandra, my dearest, when will be the rigt time?"
Sandra closed her eyes, her face went blank. Susan was afraid, she was going to faint, but a few heartbeats later, Sandra opened her eyes. Determined-looking she faced her husband: "Tomorrow is the time," she said. "And children," Sandra added, "I know you're out there, listening. Don't go and do something stupid. You are not prepared to meet black magicians, let alone a Kelpie at it's worst. Come back here after school tomorrow, bringing those willing to come and whom you trust unconditionally."


- - 💜 - - og så på dansk


"Så er det tid at smide maskerne!" råbte Heidis far. Susan var endnu en gang ovre hos Heidi og hendes vidunderlige, hvis usædvanlige familie på vej til skole.
     Heidis far var magiker i begge betydninger af ordet. Han tjente sit levebrød som magiker til fødselsdage og lignende arrangementer. Han trak mønter og blomster ud af folks ører og hår. Som han plejede at sige: "Folk forventer, at en tryllekunstner er det rene snyd og behændighed. Nå, jeg er så den ægte vare, og ingen vil nogensinde have mistanke om mig. Det er perfekt." Heidis mor, Sandra, arbejdede i et supermarked i de travle perioder, og var hjemmegående mor resten af året. Om sommeren, medens Heidi og hendes søskende, tvillingerne Tue og Carla, deltog i magiundervisningen på Enhjørningegården, blev hun normalt hjemme og gav Kai en hånd med magien. Scenemagien altså. Selv om Sandra selv var en habil heks, var hun bange for at blive afsløret. Derfor forbød hun også Heidi og tvillingerne at udøve nogen form for magi, undtagen inde i huset bag lukkede døre.
     Men nu var det nok. Susan var gået lige ind i et familiedrama for fuld udblæsning, da hun tirsdag morgen kom over for at følges med Heidi og tvillingerne. Hun gik næsten igen, men Heidi vinkede hende til sig. Sammen lyttede de til Kai og Sandra. "Det er på tide at vise de dæmoniske skurke, at vi ikke er bange for at kæmpe mod dem!" sagde Kai med en lavere, men stadig bestemt stemme.
     "Men," sagde Sandra næsten lige så højt: "Har du ikke lært noget af historien? Vi bliver forfulgt, brændt, hængt og parteret igen. Det ikke-magiske samfund er ikke klar til sandheden."
"Hvornår vil de nogensinde være det?" spurgte Kai i en fortvivlet tone. "Men med et barn der forsvinder hver torsdag - et uskyldigt barn, der ikke har noget at gøre med magi overhovedet - må vi bare gribe ind! Politiet har ingen kendskab til magiske monstre. Ingen anelse om hvor de skal lede og hvad de skal gøre De søger stadig efter en galning, vi kender sandheden. Vi skal gøre noget ved det. Vi skal gøre noget ved den gruppe galninge, eller i det mindste stoppe Nøkken."
     Sandra syntes at blive mindre. "Kai, selvom jeg tror du overdramatiserer, har du fat i den lange ende. Børnene ... Jeg bliver helt ør af alle de ting, der kan ske, vil ske eller måske ikke sker. Vi er på en korsvej i tiden. Hvad vi gør nu, vil påvirke så meget mere end nogle få ikke-magiske børns liv. Men ja. Noget skal der gøres. Men ikke i dag, varslerne er dårlige. Vi må vente. "
     "Vente?" Kai råbte stadig, men hans stemme havde mistet noget af sin styrke. "Vente, altid vente. Sandra, min kæreste, hvornår er det rigtige tidspunkt?"
     Sandra lukkede øjnene, hendes ansigt blev hvidt og udtryksløst. Susan var bange for at hun skulle besvime, men et par øjeblikke senere åbnede Sandra øjnene. Fattet vendte hun sig mod sin mand: "I morgen er det tid," sagde hun. "Og børn," tilføjede Sandra, "Jeg ved, i står derude, lytter. Gå ikke hen og gør noget dumt. I er ikke parate til at møde sorte magikere, endsige en Nøkke i dårligt lune. Kom tilbage her efter skole i morgen og bringe dem, der vil komme og som I stoler ubetinget på."

Kim Larsen

Nu er han død, og han var åbenbart fantastisk. Well, De mortui nil nisi bene, men jeg vil nu alligevel fortælle, hvorfor jeg ikke deltager i massehysteriet over hans død. 

Hans musik var også en del af lydtæppet til min barndom og ungdom. Sammen med Shu-bi-dua, Tommy Seebach, AC/DC, Anette Klingenberg, Vesterbro Ungdomsgård, Boney M, The Dubliners, Bifrost, Peter Belli, Erik Grib, Susanne Lana, Steppeulvene, Mette, Pentangle, Lasse og Mathilde, og en million andre.
      Der var mange af os, der godt kunne lide Kim Larsens blanding af iørefaldende melodier, social indignation og tjald.
     Hvad var en fest lige uden Inga, Katinka og Smukke Charlie eller Rabalderstræde spillet for fulde gardiner.
     Hvad var en protestdemonstration uden Østre Gasværk.
     Hvad var et lejrbål uden Kvinde min.
     Jeg har sunget Blaffersangen undervejs til Korsør på tommelfingeren og snublet over de underlige stavelser i Laphophora Williamsii (planten hedder for øvrigt Lophophora Williamsi).

Så gik der tid ... jeg fik andet at lave end at feste, demonstrere og synge. Børn, studier, osv fyldte i tilværelsen. Musik var baggrundsmusik, helst ikke for højt, så børnene vågnede, Kim Larsen i forskellige konstellationer var en naturlig del af den baggrundsmusik. Haveje, Pairsklip. Hvileløse hjerte og Solsortevej. Vend kajakken og  De smukke unge mennesker. Der var længere mellem snapsene, men jeg havde for travlt til rigtig at bemærke det. 

     Så kom Sange fra Glemmebogen, Jeg lyttede, og undredes. Hvis glemmebog? Ikke min, de fleste af de sange, der var på albummet, kendte og sang jeg stadig. Og så havde han lavet om på dem. Udeladt vers, lavet om på formuleringer. Hvorfor? Ikke af pladsproblemer, som i gamle dage, hvor en sang ideelt skulle vare 3:14 af hensyn til omdrejningerne på en plade. Og allerværst. Han sang "Alfred var af stand velbåren" og jeg glædede mig til at høre ham synge mit yndlingsvers:
     Thoras onkel, stabssergenten,
     da han fatted, Thora var ej mer,
     skød han sig, og 11 børn og tanten
     med røgsvagt krudt fra et repetergevær.
og så havde han udeladt det!
     Jeg håber Sankt Peter griller Kim Larsen et år for hvert ord i det skønne vers!

     Og så kom det, der for mig betød et knæk: Kom igen fra Mine damer og herrer, som han også sang for dronningen. Den melodi havde han ikke selv skrevet. Det er Henry Mancinis. Den er brugt som tema i Tornfulgene, Lene Siel bruger den også i sin Fuglene (2008 eller tidligere), hvor hun da pænt krediterer Mancini for melodien.
     Det kan godt være at han rent teknisk ikke snupper mere en 8½ takt ad gangen, og dermed undgår plagiat-loven. Men for mig var det Kim Larsens store syndefald. Han var rig nok og kendt nok til ikke at behøve den slags numre. Til dato fatter jeg ikke, at han kunne slippe af sted med det.

Plantefarvning NU - updated - Plantdyeing in October

 Naturen er gået amok. Regnfan, lugtløs kamille og mange andre har lige nu en 2. blomstring med klarere og mere intense farver end i sommers.

 - ☘ -

 Right now nature has gone mad. Tansy and scentless mayweed are once again flowering.  And this flowers contain more dyestuff than the summer ones.

- ☘ - ⚘ -

Prøv bare at se den lille smule regnfanblomster, jeg kogte op i går. 

 - ⚘ -

Look here, a small portion of tansy. Only the flowers with a little bit of stems. No leaves.  

     Egentlig var jeg i gang med et "Inktober - lav dit eget blæk" projekt, men da jeg så den grønne, måtte jeg lige prøve med en tråd garn. Og søreme. Den blev grøn. 
     Heldigvis at jeg prøvede, for det vand, jeg hældte fra for at lave blæk, blev en kedelig tissegul farve helt af sig selv. 

- ☘ -

 I was going to make my own ink for InkTober, but I just had to try and dye some wool in this green dye soup. And the yarn turned out green!

I'm happy that I tried this. Because the green water, that I put aside for ink, has turned yellow in the days since. 

Ud og plukke flere!

 - ⚘ -

Gone out to pick some more! 

Miljøvenlig eller hvad?

     Det er som altid de private, der pålægges bøvlet og udgifterne ved regeringens miljø-udkast.
Nu er det brændeovne i stedet for lastbiler osv.  Landbrug, handel og industri er som sædvanlig fredet, eller bliver kompenseret. Hvor kan jeg mon gå hen med redningen på min brændeovn? Nej vel.

 -  💣- 💩 - 👵 - 👴 - 💀 - 👹 - 😈 -

Sidst var det sparepærer.
     At der er et par ældre mennesker, der falder i halvmørket og brækker noget - det tæller ikke med i regnskabet. De dør jo bare, og det giver flere besparelser.
     Hvis jeg var billedkunstner ville jeg trække et par dagslys-pærer fra i skat (det må man sikkert ikke). Men jeg ved at jeg ikke kan spille Master Mind med Ugleungerne i lyset fra en sparepære fordi gul & hvid og grøn & blå er næsten ens.
     Butikkerne har alt lyset brændende hele tiden, weekender og nætter, året rundt.
     Nogle butikker har også deres reklameTV kørende i døgndrift. Også selv om de ikke kan ses eller høres uden for. Er de mon bange for at glemme at tænde dem?
     Rullereklamerne på alle landets statoner, et utal af supermarkeder, biografer, tankstationer og så videre ruller i døgndrift. Også når ingen ser på dem. 
     Hvor mange sparepærer skal der mon til at opveje det!

Manipulation

Når en børnelokker gør det, kaldes det grooming.
Grooming: Begrebet betyder at skabe et tillidsforhold, oftest via internet-chat eller mobiltelefon, hvor man ganske langsomt skubber offerets grænser for, hvad der er normalt, for hvad men kan gå med til. For til slut at begå overgreb mod barnet/offeret.

Når adfærdspsykologer og coaches gør det, kaldes det nudging.
Nudging handler om at få folk til at ændre adfærd.
     Nudging er kendt som små adfærdsændringer, der i princippet ikke har den store betydning, men som i praksis har effekt på dem, der udsættes for det.

Hvad kalder vi det, når politikere gør det samme?
Jeg tror, svaret er titlen på dette blogindlæg.

Sang på hjernen - vers 3

     Nu, hvor det jo er blevet efterår, koldt og blæsende, er det på sin plads med 3. vers af Hvor blev det af? Dengang, for 6 år siden, da jeg skrev om de faldende æbler, lovede jeg snarest at bringe heleverset. Nu er det her endelig, og det er lige så aktuelt som den gang. 

I min skorsten sukker en vemodig, nordlig vind:
Dagene bliver korte, Sortemis vil gerne ind.
Æbler dumper ned på plænen, nøgne roser får
dyne på som sidste efterår.
     Hvor blev det af hele året, hvem har spist det bid for bid?
     Hvordan kan man nå det hele på den halve tid?
     Hvor blev de af, alle mennesker som jeg strejfed‘ på min vej?
     Hvem stjal af vore dage som vi vogter, du og jeg?

Words for Wednesday - 3. October -- Unicorn Farm 2

The prompts will be at Elephant's Child's this month but are provided by Margaret Adamson, and her friend Sue Fulton.  They may also include photographs taken by Margaret's friend Bill Dodds. Once again I wrote a small chapter from my autobiography and once again I took up the additional challenge of using the prompts in the order they were given.

 1. Precipitation
 2. Lanky
 3. Grotesque
 4. Clockwork
 5. Still
 6. Transporting.

And
/
or

 7. Eskimo
 8. Cyclone
 9. Cassowary
10. Waitress
11. Cleaning
12. Auditorium

The barn was gloomy with the precipitation as they jokingly called it falling outside. All the witches and wizards to-be had fun using long, and old fashioned words. One of the professors, the lanky, black pirate, Jon from Norway, stood by the window, casting grotesque shadows every time lightening struck. The quills and feathers went like clockwork across as many papers and pieces of parchment despite the gloom. They still had to sit their exams on the transporting system in the Scandinavian wizarding community, come hell or high water. Or a thunderstorm.

Next day the skies were clear and ordinary classes resumed. The orphan of the storm, an Eskimo, caught in a cyclone when trying to teleport home, now was in the sick room.
Susan thought that the Eskimos' battered face under the dressings and his hair standing up in a blue-black mohawk gave him an uncanny likeness to the Cassowary. This bird was among today's subjects in the lessons on exotic animals' properties and values as pets. Thora, the gentle Icelandic witch teaching cryptozoology and -botany, was telling the attentive apprentices about her sojourn in New Guinea, where a game of magic Mah-jong was totally ruined by Cassowaries in heat. Thora said that she would strongly advise against the use of the highly territorial, aggressive and solitary species as a pet. Unless of course you were rich enough to have a waitress cleaning the room every time they felt threatened or felt like mating.
Thora left the auditorium as the bell in the steeple struck 12, and the apprentices all hurried to the barn, where the dinner tables now stood ready.

- - 💜 - - og så på dansk


Laden var dyster i den faldende nedbør, som de spøgende kaldte det. Alle hekse- og troldmandseleverne synes at det var sjovt at bruge lange og gammeldags ord. En af lærerne, den ranglede, sorte pirat, Jon fra Norge, stod ved vinduet og kastede groteske skygger hver gang et lyn for over himlen. Fyldepenne og fjerpenne fløj stadig som urværker over lige så mange papirer og stykker af pergament trods tusmørket. De var stadig nødt til at skrive deres eksamenesopgaver om transportsystemet i det skandinaviske magikersamfund, hvordan end vejret så var.
     Næste dag var himmelen klar og almindelig undervisning blev genoptaget. Stormens offer, en eskimo, der var blevet fanget i en hvirvelvind, da han forsøgte at teleportere hjem, lå nu i sygestuen.
Susan syntes at Eskimos forslåede ansigt under forbindingerne og hans hår der stod op i en blå-sort hanekam, gav ham en uhyggelig lighed med en kasuar. Denne fugl var blandt dagens emner i eksotiske dyrs egenskaber og værdier som kæledyr. Thora, den blide islandske heks, der underviste i kryptozoologi og -botanik, fortalte de opmærksomme lærlinge om sit ophold i New Guinea, hvor et spil magisk Mah-jong blev totalt ødelagt af parringslystne kasuarer. Thora sagde, at hun stærkt ville fraråde brugen af den meget territoriale og aggressive art som husdyr. Medmindre man var rig nok til at have nogen til at rydde op, hver gang fuglen måtte føle sig truet.
     Thora forlod auditoriet, da klokken i tårnet slog 12, og lærlingene skyndte sig hen til laden, hvor middagsmaden stod klar.